Folketingets udvalg for Landdistrikter og Øer har i brev af 19. april 2013 stillet følgendespørgsmål nr. 84 (alm. del), som hermed besvares.

Spørgsmål nr. 84 (alm. del)

Ministeren bedes kommentere bemærkningerne i henvendelsen fra Landbrug &Fødevarer, Kvæg, jf. ULØ alm. del – bilag 114, om dansk overfortolkning af EU regler, ogherunder redegøre nærmere for, i hvilket omfang der er sket enoverimplementering.

Svar

Indledningsvist skal det fremhæves, at reglerne i husdyrgodkendelseslovgivningen er medtil at sikre overholdelsen af en række EU-direktiver, herunder IE-direktivet, VVM-direktivet, habitatdirektivet, nitratdirektivet og vandrammedirektivet.Det udelukker ikke, at EU-reglerne kan overholdes med en anden model. BådeHusdyrreguleringsudvalgets anbefalinger fra juni 2011 og Natur- ogLandbrugskommissionen anbefalinger fra den 18. april 2013 indeholder anbefalinger omen ny måde at regulere husdyrgodkendelsesområdet på. Anbefalingerne har potentiale tilat kunne sikre overholdelsen af EU-reglerne på en enklere måde. Anbefalingerne kræverdog fundamentale ændringer af miljøreguleringen af både husdyrbrugs arealer og anlæg.Skal der ske fundamentale ændringer af husdyrgodkendelsesområdet, sker det mesthensigtsmæssigt som en del af opfølgningen på anbefalingerne fra Natur- ogLandbrugskommissionen.I baggrundmaterialet, jf. ULØ alm. del – bilag 114, henviser Landbrug &Fødevarer særligt til følgende fire områder, hvor Landbrug &Fødevarer mener, at EU-reglerne overfortolkes (citat):1.”Kravene vedrørende efterafgrøder, reduceret kvælstofnorm under økonomiskoptimum osv. går langt videre end i andre EU-lande

Svar til punkt 1Alle medlemslande i EU er forpligtede til at gennemføre nitratdirektivet. Direktivetindeholder en række specifikke bestemmelser, herunder udbringning af husdyrgødningpå maks. 170 kg. nitrat/ha og maksimalt 50 mg nitrat/liter grundvand. Danmark er ikke imål med at opfylde nitratdirektivets bestemmelse om maksimalt 50 mg nitrat/litergrundvand.Medlemslandene skal implementere handlingsprogrammer med henblik på at opfyldedirektivets formål om at nedbringe vandforurening forårsaget eller fremkaldt af nitrater,der stammer fra landbruget, og at forebygge yderligere forurening af denne art.I direktivets bilag 3 er der redegjort for foranstaltninger, som skal medtages i de nationalehandlingsprogrammer. Blandt en række andre foranstaltninger kan fremhæves, at derskal ske:»en begrænsning af tilførsel af gødning til jorden, der er i overensstemmelsemed godt landmandskab, og som tager hensyn til de særlige forhold i de pågældendesårbare zoner [...] og som skal bygge på ligevægt mellem: i) afgrødernes forventedekvælstofbehov og ii) kvælstoftilførsel til afgrøden fra jorden og fra gødskning.«I 1991 blev kravet om at overholde de økonomisk optimale kvælstofnormer indført medHandlingsplanen for Bæredygtigt Landbrug, som var en opstramning af Vandmiljøplan Ifra 1987, idet målene ikke var nået. I Handlingsplanen fra 1991 blev der ydermere stilletkrav til landmændene om gødningsregnskab.De danske regler om reduceret kvælstofnorm samt efterafgrøder blev indført efter, atDanmark i 1997 modtog en åbningsskrivelse fra EU-Kommissionen, der anførte atforanstaltningerne i den daværende Vandmiljøplan I samt Handlingsplan for BæredygtigtLandbrug ikke var tilstrækkelige til at opnå de målsætninger, der er fastlagt initratdirektivet. Det var således nødvendigt for Danmark at gennemføre supplerendeforanstaltninger.Det var centralt i svaret til EU-Kommissionen med den nye Vandmiljøplan II fra 1998, atkvælstofnormerne blev sænket til 10 % under økonomisk optimum. I Vandmiljøplan IIindførtes sammen med en række andre krav (såsom højere udnyttelseskrav forhusdyrgødning) også krav til den enkelte bedrift om udlægning af efterafgrøder.Vandmiljøplan II fra 1998 blev godkendt af EU-Kommissionen som den danskeimplementering af nitratdirektivet.Svar til punkt 2Vandrammedirektivet lader det i høj grad være op til de enkelte medlemsstater atbeslutte, hvordan direktivet skal implementeres nationalt, herunder hvilke virkemidlerdet enkelte land vælger at anvende i forhold til at opnå vandrammedirektivets miljømål.I Danmark har den tidligere regering under Grøn Vækst vurderet, at ændretvandløbsvedligeholdelse er et omkostningseffektivt virkemiddel til forbedring af defysiske forhold i vandløb.Svar til punkt 3Der henvises til besvarelse af ULØ alm. del spørgsmål nr. 83.Svar til punkt 4EU har helt korrekt ikke et direkte krav om nedfældning af gylle, men Danmark ergenerelt forpligtet af bl.a. habitatdirektivet til at beskytte vores naturområder.

Baggrundsbelastningen med kvælstof fra atmosfæren er større end tålegrænsen for enrække naturtyper, hvorfor der fortsat er behov for at reducere det samlede ammoniaktabfra landbruget. Danmark har derfor gennemført en lang række initiativer i forhold til atbegrænse ammoniakemissionen fra landbrugsproduktionen. Kravet om nedfældning er etaf disse krav. Kravet om nedfældning stilles til afgrøder, hvor det normalt vurderesuproblematisk at nedfælde, og det er i reguleringen blevet åbnet for, at forsuring af gyllekan anvendes som alternativ til nedfældning.Danmark er desuden internationalt forpligtet til at nå en række mål i forhold til densamlede ammoniakemission (Gøteborgprotokollen og NEC-direktivet). Danmark harsenest i forhold til den reviderede Gøteborgprotokol forpligtet sig til at nå etreduktionsmål på 24 % i 2020 i forhold til 2005. Målet er baseret på fremskrivning afudviklingen foretaget af DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi ved AarhusUniversitet på baggrund af allerede iværksatte initiativer og regler. Nedfældning er etvigtigt element, og hvis nedfældningskravet blev fjernet, ville Danmark være forpligtet tilat iværksætte andre initiativer af hensyn til nedbringning af ammoniakemissionen.