ULØ, Alm.del - 2012-13 - Endeligt svar på spørgsmål 78: Spm. om, hvordan og på hvilken måde regeringen vil styrke de mindre bysamfund m.v., til ministeren for by, bolig og landdistrikter

Ministeren for by, bolig og landdistrikters besvarelse af spørgsmål nr. 78 ULØ alm. del.Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Karina Adsbøl (DF).Spørgsmål nr. 78:Ministeren bedes redegøre for, hvordan og på hvilken måde regeringen vil styrke de mindrebysamfund, samt redegøre for, hvilke midler der vil blive afsat til formålet.Svar:Det er regeringens overordnede målsætning at skabe et Danmark, der hænger sammen på etbæredygtigt grundlag. Landdistrikterne og de mindre bysamfund skal være levedygtige og attraktivemed mulighed for et godt liv. Regeringen vil indfri ambitionen ved at fokusere påbeskæftigelsesmulighederne og de generelle rammebetingelser, som gør det attraktivt at bosætte sig ilanddistrikterne og de mindre bysamfund. En stor del af denne udvikling er afhængig af dendennekommunale indsats. Derfor er det som udgangspunkt også afgørende, at kommunerne arbejder ud fraen overordnet strategi eller landdistriktspolitik.For at understøtte dette har regeringen forbedret kommunernes mulighed for at sætte ind over for deatmindre bysamfunds udfordringer. Ved årsskiftet gennemførte regeringen således en ændring afbyfornyelsesloven netop med det hovedformål at styrke byfornyelsesindsatsen i de mindre byer oglanddistrikter m.v.Med lovændringen er der foretaget en omfordeling af de 100 mio. kr., der hvert årMedafsættes til områdefornyelse (dvs. gennemførelse af forskellige foranstaltninger i nedslidte områder)dvs.og bygningsfornyelse i tilknytning dertil (dvs. nedrivning eller istandsættelse af nedslidte boboliger),således at nedslidte byområder i mindre byer fremover tildeles 35 mio. kr. til områdefornyelse (modområdefornyelsetidligere 12,5 mio. kr.) og 40 mio. kr. til bygningsfornyelse i disse områder (mod tidligere 10 mio. kr5kr.).Kommunerne får endvidere efter lovændringen mulighed for at yde tilskud til ejere til nedrivning aftomme erhvervsbygninger, som er beliggende i byer med færre end 3.000 indbyggere. Samtidig er derindført mulighed for, at kommunen kan opkøbe ejendomme beliggende i byer med færre end 3.000ghedindbyggere samt i det åbne land med henblik på, at bygninger beliggende på ejendommen skaskalistandsættes eller nedrives. Der er herudover skabt mulighed for, at kommunen kan give tilskud til atfjerne skrot og affald på ejendomme beliggende i byer med færre end 3.000 indbyggere samt i detrneåbne land. Kommunens udgifter kan refunderes inden for dens ramme til bygningsfornyelse.s

For at give indsatsen med istandsættelse og nedrivning af bygninger, fjernelse af skrot og affald samtopkøb af ejendomme i byer med færre end 3.000 indbyggere og i det åbne land større effekt, er denstatslige refusionssats i disse tilfælde forhøjet fra 50 pct. til 60 pct.For at styrke indsatsen yderligere er der som led i regeringens vækstplanAftaler om VækstplanDKafsatekstra 400 mio. kr.over de næste to år til nedrivning eller ombygning af faldfærdige huse.Disse midler ligger i naturlig forlængelse af den omtalte ændring af byfornyelsesloven og villigeledesblive udmøntet med 60 pct. statsrefusion. Midlerne til nedrivning vil i øvrigt blive fordelt efteren objektiv fordelingsnøgle, som afspejler den enkelte kommunes belastning af dårlige husebeliggende i byer med færre end 3.000 indbyggere og det åbne land.Herudover har ministeriet har for nylig uddelt en ramme på 182 mio. kr. til kommunerne tilinitiativer,som alene angårbygningsfornyelsemv. Det er den enkelte kommune selv, som beslutter, hvor dissemidler skal anvendes, og kommunen kan således prioritere, at midlerne skal anvendes i de mindrebysamfund.Samlet set har kommunerne gennem byfornyelsesmidlerne fået væsentlige instrumenter til løsningenaf de små bysamfunds udfordringer, ikke mindst fordi der er sket en klar målretning af midlerne og enopprioritering af de mindre bysamfunds behov, ligesom denne målretning vil indgå som et væsentligtelement i en den enkelte kommunes samlede strategi på området.Blandt andre væsentlige initiativer vil jeg nævne BoligJobordningen, som er et centralt element iAftaler om Vækstplan DK.Ordningen giver boligejere fradrag for håndværkerudgifter til renovering ogvil derfor være med til at skabe grundlag for at forbedre de fysiske rammer også i de små bysamfund.At sikre det gode liv i de mindre bysamfund handler imidlertid ikke kun om de fysiske rammer. Ogsådet fællesskab, som kendetegner de små bysamfund, er helt centralt for det gode liv dér. At bevare ogstyrke disse fællesskaberer derfor en væsentlig forudsætning for de små bysamfunds fremtid. For at fåstørre viden om, hvordan vi bevarer og styrker fællesskabet har jeg derfor nedsat Tænketanken ”2025BYEN – fællesskabet og det gode liv”. Tænketanken vil således vise os godt på vej om, hvordan vikan være på forkant med udviklingen og sikre og styrke fællesskabet bl.a. i de små bysamfund.