Udvalget for Landdistrikter og Øer 2012-13
ULØ Alm.del
Offentligt
Dato: 15. marts 2013Kontor: Kontor for LanddistrikterSagsnr.: 2013-970Sagsbehandler: Uffe Andreasen
Talepapir fra samråd F, G og H den 4. april 2013Det talte ord g lder.
Da ministeriet blev etableret den 3. oktober 2011 startede en ny epoke i udviklingen aflanddistrikterne.For f rste gang er der en regering, som giver landdistrikterne en reel placering i regeringen.
For at gribe opgaven s konkret og direkte an som muligt, startede jeg selv med en langr kke af bes g rundt i landet.
Det har v ret en bevist strategi at identificere konkrete udfordringer og kommer medkonkrete l sningsforslag.
Og s handler vi med de redskaber, som er til r dighed og giver mest mening. Det vil sige derelevante tilskudsordninger, nye udadvendte oplysnings- og samarbejdsinitiativer og relevantlovgivning.Regeringen har derfor m lrettet lanceret en r kke initiativer, som styrker livet ilanddistrikterne.Listen over handlinger er lang og velkendt for udvalget. Lad mig give et par konkreteeksempler:•Det er sv rt at starte virksomhed i land- og kystzone.Derfor indf rer vi en nylanddistriktsbestemmelse i planloven, som giver helt nye muligheder for at startevirksomhed op og udvide eksisterende virksomheder.Landdistriktsbestemmelsen er et godt og konkret eksempel p , hvordan ministeriet varetageret tv rg ende koordinerende ansvar, hvor landdistrikternes udfordringer t nkes ind i en
r kke omfattende initiativer, som regeringen gennemf rer i disse r. Senest medLanddistriktspakkernei V kst DK og bredb ndsudspillet, som jeg begge vender tilbage tilsenere.Et andet eksempel:•Der er for mange faldef rdige huse.Derfor har Regeringen igangsat en indsats, derstr kker sig over s vel lovgivning, renovering og i nogle tilf lde nedrivning.
S ledes er der med den nye v kst-pakke fra regeringen nu afsat 625 mio. kr. fra2013 til 2015 til nedrivning. Med kommunal medfinansiering vil der frem mod 2015v re ca. 900 mio. kr. til nedrivning af faldef rdige huse. Samtidig f r kommunernebedre redskaber til at s tte ind over for de typer, der lejer ruiner ud til vanskeligtstillede familier.
Eller:•Der er alt for mange huse, der ikke kan s lges.Derfor har jeg fremsat et lovforslag,der skaber bedre mulighed for, at kommunerne kan give tilladelse til, at hel rshusekan bruges som fritidshuse. Det vil tiltr kke husk bere uden for kommunen.Og endnu et eksempel:•Det traditionelle produktionserhverv i landdistrikterne har det sv rt.Derfor letter vi pen r kke afgifter, som rammer mange produktionsvirksomheder, og derfor annullerervi den k rselsafgift p lastvognsk rsel, som den tidligere regering ville indf re.Eller:•Der er for d rligt bredb nd.Derfor har vi lanceret en ny handlingsplan, som s tternogle meget ambiti se m l for bredb nds-d kningen. Samtidig har vi i planlovensikret, at det bliver lettere at s tte sendeudstyr op, og vi overvejer fortsat, om der erbehov for flere tiltag.
De n vnte initiativer og en r kke flere leder alle sammen hen til regeringens samledestrategiske tilgang til landdistriktsomr det. De viser ogs , at de forskellige initiativer er t nktog planlagt til at h nge rigtig godt sammen.
Vi fors ger at skabe nogle sammenh ngende rammer, der g r det muligt at f et Danmark,hvor der er mulighed for at bo, leve og arbejde i alle egneby som land.
De forskellige redskaber skal selvsagt have en rimelig mulighed for at vise sine virkninger.Og de vil virke. Men det er ikke nogen en lille opgave, vi har p taget os.Vi har overtaget regeringsmagten i en tid med et stort konomisk underskud, samtidig medat vores land oplever store strukturellendringer med en markant bev gelse fra landet mod
de store byer og lukninger af lokale arbejdspladser. Det er ikke en let kurve at f kn kket,men vi arbejder stenh rdt og m lrettet p sagen.
Lad mig slutte med at skrue tiden 1er kommet.
r tilbage
bare for at illustrere, hvor langt vi egentlig
Den gang fl d medierne over med udtryk som den r dne banan , UdkantsDanmark osv.
Der var stort set kun fokus p problemerne: De lukkede virksomheder, arbejdsl sheden,ruinerne og de sociale nomader.Landdistrikterne var p det tidspunkt i den brede folkelige debat under afvikling, og ikke somnu genstand for en livlig debat - ogs her i Folketinget - om den rette vej for udviklingen.
N r jeg i dag rejser rundt i landet, kan jeg klart konstatere en ny optimisme. Tonen i debattenom landdistrikterne harndret sig og fokuserer nu p , hvordan vi skal styrke og udnytte
potentialerne for erhverv og iv rks tteri. Og udgangspunktet for meget af debatten er rentfaktisk regeringens initiativer p omr det.
Regeringen har sat fokus p et politikomr de, som p alle m der var lagt i skuffen. Og vi erfuldt ud klar over, at der ikke findes hurtige l sninger. Men jeg finder dagligt grund til atgl de mig over, hvor langt vi er kommet p s kort tid.
