ULØ, Alm.del - 2012-13 - Endeligt svar på spørgsmål 52: Spm. om oversendelse af talepapiret fra samrådet den 26/2-13 om den offentlige service i landdistrikterne, jf. ULØ alm. del - samrådsspm. E, til ministeren for by, bolig og landdistrikter

Talepapir for minister for by, bolig og landdistrikter ved samråd E den 26. februar 2013Det talte ord gælderTak for spørgsmålet. Det er altid dejligt at få lejlighed til at drøfte sager vedrørende landdistrikterne.Dette samråd omhandler en udtalelse fra forespørgselsdebatten, F9, fra Lennart Damsbo-Andersen.Debatten fandt, som bekendt, sted den 11. januar i år. Der kom mange forskellige, men også mangeinteressante, perspektiver frem under debatten.Men lad mig sige det med det samme.Den linje, som forsøges bragt ind i det her samråd, er ikke et af dem.Medlemmerne kan selv gå referatet igennem.Det er misvisende at påstå, at min partikollega skulle give udtryk for, at der er landdistrikter, der helteller delvist ikke skal tilbydes offentlig services.Men det skal da ikke ændre på, at jeg godt kan give mit besyv på, hvad min partifælle sagde.Kort og godt kommenterede Damsbo-Andersen Visionsgruppens anbefalinger til regeringen. I denforbindelse kommenterede ordføreren den generelle tendens, der gør sig gældende i hele den vestligeverden.Der foregår en bevægelse fra land til by.Det sker nu, det skete under den tidligere regering og den tidligere regering igen osv.Det betyder – om vi vil det eller ej – at nogle egne bliver stadig mere tyndt befolkede. Og det kanselvfølgelig betyde, at grundlaget for fx en folkeskole i en landsby forsvinder.Men det er ikke regeringens ønske – tværtimod. Og regeringen stopper ikke sine bestræbelser på atunderstøtte udviklingen i landdistrikterne. Tværtimod. Vi har som den første regering iDanmarkshistorien oprettet et ministerium, som kan opfange strømningerne, som følger af dedemografiske bevægelser og dermed sikre, at denne viden omsættes til konkret handling på tværs afregeringen.Regeringen har som mål at sikre, at landdistrikterne er levedygtige og attraktive.Borgere i landdistrikterne er også en del af velfærdsstatens fællesskab. Og alle danskere skal haveadgang til den nødvendige velfærd.Uanset hvor man bor, har man den samme ret til kontanthjælp og boligsikring.Det harmonerer fuldt ud med, hvordan jeg hørte Damsbo-Andersens udtalelse. Hans pointe var ikke,at områder uden offentlig velfærd er fremtiden – tværtimod.Jeg vil godt understrege det igen: Alle danske borgere – uanset om de bor i byerne eller ilanddistrikterne – skal have adgang til velfærdsydelser.Men serviceniveauet kan selvfølgelig variere på tværs af kommunerne. Og hvorfor gør det det?

Ja, det gør det jo bl.a. fordi Grundloven sikrer kommunerne retten til at styre, og derfor også prioritere,deres midler. Den kommunale velfærd ligger inden for rammerne af de kommunale prioriteringer.Regeringen hverken kan eller vil fjerne kommunernes grundlovssikrede selvstyre.Vi har derimod støttet kommuner med landdistriktsudfordringer, så de, igennem den kommunaleudligning, får et mere rimeligt udgangspunkt at prioritere ud fra.Men jeg er samtidig også nødt til at sige, at der er forskel på at bo på landet sammenlignet med livet ibyerne.Vælger man at etablere sig på landet, kan man ikke forvente at møde en døgnkioskpå ethvertgadehjørne. Man kan heller ikke forvente et kommunekontor i hver eneste landsby.I stedet finder man roen og fordybelsen, som ofte er mere vanskeligt at finde i de pulserende storbyer.Jeg tror i al sin enkelthed, det var det, som Damsbo- Andersen forsøgte at give udtryk for underbehandlingen af F 9 – og det er jeg helt enig i.Regeringen ønsker, at Danmark skal bevæge sig i en retning, hvor der er større sammenhængmellem land og by.Målet er, at de danske landdistrikter skal være attraktive at bo, leve og arbejde i. Vi har fokus påudvikling – også selv om vi befinder os i en krisetid.Vi arbejder aktivt på at sikre gode rammebetingelser. Forberederingerne af rammebetingelserne vilgavne vækst og udvikling i landdistrikterne. Samtidig vil udvikling i landdistrikterne øge samfundetsindtægt til gavn for os alle sammen.Regeringen har fx en målsætning om, at alle virksomheder og borgere skal have adgang til 100 Mbit/sbredbånd senest i 2020. Målet nås bl.a. med 800 MHz-auktionen, der giver 207 postnumre adgang tilmobilt bredbånd med mindst 10 Mbit/s senest i 2015.Regeringen har samtidig taget en række initiativer, der bidrager til at afhjælpe den akuttefinansieringsudfordring for dansk erhvervsliv, ikke mindst i små og mellemstore virksomheder. Senestmed Kreditpakken, der skaber basis for et øget udlån, på over 12 mia. kr. over de kommende tre år.Desuden arbejder regeringen løbende med udbygning og forbedring af vejnettet. Det giver bedreforbindelser mellem yderområderne og resten af landet. I ”Puljen til forbedring af kollektiv trafik iyderområderne” er der reserveret 57 mio. kr. årligt (2013-17) til forbedring af den kollektive transport iyderområderne.De offentlige investeringer i 2012 forventes at nå det højeste niveau for offentlige investeringer i 30 år.Dette er et resultat af de beslutninger, regeringen har truffet for at skabe danske arbejdspladser ogholde hånden under væksten.Regeringens arbejde står i kontrast til oppositionens offentlige nulvækst bud. I den sammenhængundrer det mig, at det netop er ordføreren fra partiet Venstre, som har kaldt mig i samråd.

Måske ordføreren vil lette sløret for, hvordan udmeldingerne fra partiets formand, om nulvækst fremmod 2020, vil berøre adgangen til offentlig service i landdistrikterne.For at opsummere mener jeg derfor, at man skal se udtalelser fra Folketingets medlemmer i den rettesammenhæng.Hvis ikke man gør det, forplumrer man muligheden for at føre en konstruktiv debat inden for et megetvigtigt område.Regeringens linje er klar. Vi skal have et Danmark der hænger sammen.Kommuner med landdistriktsudfordringer står i en ganske særlig situation. Derfor har regeringensikret, at den kommunale udligning tilgodeser disse særlige udfordringer.Og så skal vi holde fast i, at kommunerne har en grundlovssikret ret til at fastlægge de lokaleprioriteringer.