ULØ, Alm.del - 2012-13 - Endeligt svar på spørgsmål 47: Spm. om kommentar til henvendelsen fra agronom Jan Hjeds om afvanding, vandplaner og landdistrikter, jf. ULØ, alm. del – bilag 81, til ministeren for by, bolig og landdistrikter

Notat vedr. konsekvenser af ophør/reduktion afvandløbsvedligeholdelseKonklusionDanmarks Miljøundersøgelser (DMU), Aarhus Universitet har fra By- ogLandskabsstyrelsen (BLST) modtaget en bestilling vedrørende det grove skøn,der blev foretaget til Virkemiddeludvalg I (VMU I) og Virkemiddeludvalg II(VMU II) i forhold til de arealmæssige effekter af ændret vandløbsvedligehol-delse. Af bestillingsskrivelsen fremgår, at BLST ønsker en redegørelse, derunderstøtter forskningsinstitutionernes faglige vurderinger/skøn i forbindelsemed VMU I og VMU II vedr. konsekvensvurderinger i forhold til ændret ved-ligeholdelse. BLST har specifikt anmodet forskningsinstitutionerne om føl-gende:vurdere om der er en drænproblematik, og om denne både omfatterlavbundsjorde og de højere bagvedliggende arealersåfremt der er en problematik om denne, er indeholdt i estimatet fraVMU I og VMU II

Endelig har BLST anmodet DMU om at tage kontakt til Jan Hjeds med hen-blik på at indhente dokumentation for hans beregninger/vurderinger.På det foreliggende grundlag konkluderer DMU og Det Jordbrugsvidenskabe-lige Fakultet, Aarhus Universitet (DJF), at det ikke kan udelukkes, at op-hør/ændret vedligeholdelse kan nedsætte drænsystemers funktion enten vedoverlejring (dræn dækkes af bundmateriale) eller ved, at dykkede udløb tæt-ner til (tilstopning af drænrør). Det er ikke på det foreliggende grundlag mu-ligt at kvantificere eller lokalisere denne problematik, da den i givet fald vilvariere meget mellem forskellige vandløb og formentlig også mellem forskel-lige strækninger af et vandløb.I tilfælde af, at drænsystemers funktion nedsættes, er det DMU’s og DJF’svurdering, at drænproblematikken vil være størst på lavbundsjorde. De højerebagvedliggende arealer (jf. figur 1) vil formentlig være mindre udsatte ellerslet ikke berørt. Det kan ikke afvises, at der på flade og lerede arealer kan fo-rekomme en påvirkning af drænsystemerne, således at afvandingen foregårlangsommere, hvilket nødvendiggør hyppigere vedligeholdelse af drænsyste-met (spuling af drænrørene).Jan Hjeds har redegjort for og drøftet sine synspunkter med DMU og DJF pået møde d. 19. august 2010, men han har efter vores mening ikke fremlagtmateriale, som dokumenterer de arealmæssige konsekvenser, som han harbeskrevet i henvendelserne til Folketingsudvalgene.

Indledning.Danmarks Miljøundersøgelser (DMU), Aarhus Universitet har fra By- ogLandskabsstyrelsen (BLST) modtaget følgende bestilling vedrørende nogle afde skøn, der blev foretaget til Virkemiddeludvalg I, VMU I (Iversen et al.,2007) og Virkemiddeludvalg II, VMU II (Nordemann et al., 2009):”I forbindelse med Virkemiddeludvalget (VMU) I og II har DMU, Det Jord-brugsvidenskabelige Fakultet (DJF), Aarhus Universitet og Fødevarøkono-misk Institut (FØI), Københavns Universitet antaget som et groft skøn, atindsatsen med henblik på at sikre målopfyldelse gennem ændring/ophør afvedligeholdelse af vandløb, gennemsnitlig vil påvirke arealerne langs vandlø-bene svarende til 10 x vandløbsbredden.I Grøn Vækst blev det skønnet, at ændret vedligeholdelse vil medføre en are-alpåvirkning på ca. 30.000 ha ud over randzonen.Agronom Jan Hjeds har i forbindelse med foretræde for både Fødevareudval-get og Miljø- og Planudvalget betvivlet, at konsekvensvurderingen holder, idetJan Hjeds påstår, at den faktiske arealpåvirkning er en faktor 25 højere endforudsat i Grøn Vækst.Det fremgår videre af By- og Landskabsstyrelsens anmodning til forsknings-institutionerne:”Jan Hjeds påstand bygger på, at der i konsekvensvurderingen af påvirkedearealer, som følge af ændret vandløbsvedligeholdelse, ikke er taget højde for,at der sker en nedsat funktion af dræn, der ligger langt oppe i drænsystemer-ne, som følge af opstuvning af vand. Det er således Jan Hjeds påstand, at derogså vil være en væsentlig arealpåvirkning af højere liggende jorde, som ikkeer omfattet af konsekvensvurderingerne i forhold til Grøn Vækst aftalen, ogdermed af VMU I og II forudsætningerne for vandløbsindsatsen.Der er på den baggrund behov for en redegørelse, der understøtter forsk-ningsinstitutionernes faglige vurderinger/skøn i forbindelse med VMU I og IIvedr. konsekvensvurderinger i forhold til ændret vandløbsvedligeholdelse.

Redegørelsen skal derudover indeholde en beskrivelse og vurdering af dennævnte drænproblematik:vurdere om der er en drænproblematik, og om denne både omfatterlavbundsjorde og de højere bagvedliggende arealer (jf. figur 1)såfremt der er en problematik om denne, er indeholdt i estimatet fraVMU I og IIDet vil i den forbindelse være hensigtsmæssigt, at DMU tager kontakt til JanHjeds med henblik på at indhente evt. dokumentation for hans beregnin-ger/vurderinger. ”Nedenstående besvarelse af By- og Landskabstyrelsens bestilling er udarbej-det af Poul Nordemann Jensen, DMU, AU samt Christen D. Børgesen og Kir-sten Schelde, DJF, AU. Brian Jakobsen, FØI/KU-LIFE og Brian Kronvang,DMU, AU har haft besvarelsen til kommentering.Besvarelsen omfatter alene vurderingen af effekten af reduceret/ophørt vedli-geholdelse og ikke effekten af evt. restaureringsindsats.Illustration af lav- hhv. højbund.

Vurdering om der er en drænproblematik ved reduce-ret/ophørt vedligeholdelseOverlejring af drænDet kan rent teoretiske ikke udelukkes, at der ved reduktion/ophør af vedli-geholdelse i nogle vandløb vil ske en sådan hævning af vandløbsbunden, atnogle drænudløb bliver overlejret og dermed vil have en nedsat funktion. Isæri vandløb, hvor bundbredden er væsentlig større end det naturlige, vil derkunne ske aflejringer af materiale langs bredderne, mens vandstrømmen kon-centreres i en strømrende og dermed ikke i samme grad som før er i stand tilat videreføre det aflejrede materiale. Desuden vil omfanget af aflejring af ma-teriale afhænge af sedimenttransporten herunder dens størrelse, om der erindskudt søer i vandløbssystemet, sedimentets karakter, vandløbets fald m.m.Disse forhold vil spille ind på den hastighed, hvormed en evt. aflejring af se-diment sker.Der findes dynamiske modelværktøjer (f.eks. MIKE 11 koblet til sedimentati-ons- og sedimenttransportmoduler), som kan estimere, hvorvidt der er risikofor væsentlige sedimentaflejringer ud fra oplysninger om vandføring, fald,grødebiomasse, plantetyper, vandløbsdimensioner m.m.Dykkede drænVed forøget vandstand som følge af reduceret/ophørt vandløbsvedligeholdel-se er der en risiko for, at drænudløb kommer til at ligge under vandoverfladeni vandløbet – i nogle tilfælde permanent, i andre kun ved stor afstrømning.Iden forbindelse skal man være opmærksom på bl.a. følgende:Den mest effektive afvanding opnås, når drænrørene har frit udløb til af-vandingskanalen/vandløbet. Herved opnås et til tider turbulent flow idrænene, som har en delvis selvrensende effekt, således at aflejring af se-dimenter i drænrørene mindskes. Der opstår dog efterhånden sediment-aflejringer i drænrør, selv om de har frit udløb, og derfor skal de vedlige-holdes ved spuling (udføres typisk af entreprenør). Hyppigheden af spu-linger bestemmes af flere faktorer, herunder jordtype, drænrørs fald ogdrænanlæggets alder.Hvis drænrørene ikke har frit udløb til vandløbet (dykkede drænudløb)på de tidspunkter af året, hvor afvanding er påkrævet, sker en opstuvningaf vand i den nedre ende af drænsystemet. Herved mindskes afdræ-ningshastigheden, og strømningen bliver laminær og derved mindre selv-rensende for drænanlægget. Øget sedimentaflejring vil forekomme, ogfrekvensen for det nødvendige vedligehold af anlægget vil stige.Reduceret afdræningshastighed som følge af dykkede dræn medfører for-sinket afvanding af marker i en vis afstand fra vandløbet. Forsinkelsen ogrækkevidden af det berørte område afhænger af flere faktorer, herunder

Tilgængelige oplysninger vedr. ophørt/ændret vandløbsvedlige-holdelse fra litteraturen m.m.I det følgende er der kort omtalt de hos forskningsinstitutionerne umiddel-bart kendte kilder, som omtaler sammenhæng mellem vandløbsvedligehol-delse og bl.a. arealmæssige effekter. Et mere indgående studie kan muligvisbringe flere referencer frem og dermed kvalificere dokumentationen.Generelle forholdDMU (Iversen 1997) har analyseret data fra perioden 1976 til 1995 mht. vand-føringsevne og stigning i vandstand i relation til vandløbsmyndighedernesændringer i vedligeholdelsespraksis. Det konkluderes, at i de vandløb, hvorvandføringsevnen er reduceret (ca. halvdelen af de undersøgte vandløb), erder sket en stigning i vandstanden med 4-42 cm og i gennemsnit 16 cm. Deter ikke forskningsinstitutionerne bekendt, at denne konstaterede vandstands-stigning har givet anledning til generelle permanente problemer i forhold tildræn, hvorimod der er kendte eksempler på periodevise oversvømmelser iforbindelse med store nedbørshændelser.VådområdeprojekterDer er gennem årene gennemført en lang række projekter, hvor et af de væ-sentligste tekniske indgreb har været ophør med vedligeholdelse og/eller re-staurering i vandløbet kombineret med afbrydelse af dræn og grøfter på lav-bundsarealer. Formålet med dette har været at tvinge drænvand fra højerelig-gende arealer gennem lavbundsjorden for derigennem at fjerne kvælstof. Deter således hele funktionen med vådområder, der afhænger af, at drænvandfrit kan strømme til vådområdet. Det er ikke forskningsinstitutionerne be-kendt, at der har været problemer med afdræningen i det direkte opland tilvådområder.Miljøstyrelsen (1997)Nellemann, Nielsen og Rauschenberger har i en rapport til Miljøstyrelsen ud-arbejdet en vurdering af afvandingsforholdene ved otte vandløb i Danmark iforhold til den nye vandløbslov. Vurderingen går mest på miljøvenlig grøde-skæring, hvor det konkluderes, at ”Undersøgelser af og erfaringer med miljø-venlig vandløbsvedligeholdelse viser, at de nye vedligeholdelsesprincipper

kan tilgodese såvel de afvandingsmæssige som de miljømæssige interesser”.Rapporten omtaler et eksempel fra Surbæk i Sønderjylland, hvor et totalt op-hør med vedligeholdelse over en årrække ikke forringede afvandingsforhol-dene. Under erfaringer anføres det mht. den ændrede vedligeholdelse, at”Klagerne over vedligeholdelsen begrundes typisk i hyppigere oversvømmel-ser forårsaget af utilstrækkelig grødeskæring og/eller oprensning …”. Det eraltså oversvømmelser, der klages over, og ikke generelle permanente proble-mer med afdræningen.Igennem rapporten er der fokuseret på oversvømmelser, og generelle proble-mer med afdræningen omtales ikke.Rapporten angiver, at sætninger er det største afvandingsproblem, og en afkonklusionerne er, at ”Meget tyder på, at landbruget må indstille sig på, at deforbedrede afvandingsforhold, som fulgte af de store regulerings- og dræn-projekter, helt eller delvist er gået tabt. Da udviklingen fortsætter, vil forhol-dene løbende forværres yderligere”.Århus amt(Århusamt, 2003)Af VMU II fremgår mht. yderligere informationer om virkningen af ændretvedligeholdelse, at ”der er taget udgangspunkt i nogle modelberegninger på 6vandløb udført for det tidligere Århus Amt, hvor konsekvenserne af en væ-sentligt reduceret vedligeholdelse (grødeskæring reduceret fra 2-4 gange/årtil 1 gang pr. år) er beregnet.Det skal understreges, at materialet er spinkelt, fra et lokalområde og med etgivet sæt forudsætninger, og at en mere systematisk analyse på flere vand-løbstyper og regioner derfor kunne give andre resultater. Materialet fra ÅrhusAmt viser bl.a.:At det forventede påvirkede areal ved delvis ophør af vedligeholdelsen igennemsnit stemmer ganske godt overens med de antagelser, der blevanvendt i VMU I (Iversen et al, 2007), men at der er store variationermellem vandløbene/vandløbsstrækningerne.At et delvist ophør med vedligeholdelsen medfører vandstandsstigningerom sommeren på op til 30-40 cm.At ca. 1/3 af de påvirkede arealer som gennemsnit periodevis kan bliveoversvømmet – med store variationer mellem vandløbene/vandløbs-strækninger.”

standen i åen. Det fremgår ikke af rapporten, i hvor høj grad det direkte op-land til den restaurerede del af Skjern Å er drænet.Effekter af ændret vedligeholdelse, Miljøcenter Roskilde.Orbicon A/S (Orbicon 2008) har for Miljøcenter Roskilde foretaget en analy-se af effekterne af ændret vedligeholdelse (grødeskæring) i 5 vandløb. I kon-klusion og sammenfatning anføres det: ”Set i forhold til den generelle for-ventning om, at ophør med vedligeholdelse i gennemsnit vil føre til forringetafvandingstilstand i et omfang, der svarer til 10 x vandløbsbredden, viser ana-lysen, at denne antagelse i vid udstrækning holder stik”.Der er i rapporteringen ikke nævnt eller medtaget specielle forhold omkringdræn.Hydrologisk analyse af vandføringI Miljøministeriet (2007) indikeres det, at i områder, hvor drænet aktivt stop-pes, kan det påvirkede areal være op til 100 ha/km vandløb, mens det i områ-der uden dræn er i størrelsesordenen 0,5 ha/km. I samme rapport er der gen-nemført nogle stærkt forenklede beregninger af resultatet af et ophør af grø-deskæringen. For de vandløb, hvor stoppede dræn vil påvirke op til 100ha/km vandløb, er det estimeret, at et stop for grødeskæringen i gennemsnitvil øge de vandlidende arealer med 2,5 - 3,5 m på hver side, eller svarende til½ - 1 ha/km vandløb.

Vurdering af områder med mindre risikoDer vil være områder/situationer, hvor sandsynligheden for en drænproble-matik som følge af ophørt/reduceret vedligeholdelse vil være mindre eller ik-ke til stede.Generelt om dræningDet er langt fra alle arealer i landbrugsmæssig drift, der er drænede. Olesen(2009) anslår, at ca. 50 % af det danske landbrugsareal er rørdrænet. Estimatetgælder for såvel lavbunds- som højbundsjorde.Der findes ingen samlet digital kortlægning over drænede arealer, og derfor er detikke muligt at kvantificere, hvor stor en andel af de målsatte vandløbsstræknin-ger, der afvander drænede marker, eller hvor store arealer de afdræner. Det kanbemærkes, at vandløb, som er udpeget til reduceret/ophørt vedligeholdelse, ty-pisk er stærkt regulerede, fordi de spiller en vigtig rolle i forbindelse med markaf-vanding.Det børe endvidere noteres, at ca. 70 % af de vandløb, hvor der forudsættes redu-ceret eller ophør af vedligeholdelse, er små vandløb med en bredde på mindre end2 m, se bilag 1.Sandjorde

Udredning for udvalget ”Langsig-tet indsats for bedre vandmiljø”,scenarieberegninger. (VMUI)Hydrologisk og økonomisk analyseaf vandføring i vandløb. Udarbej-det af WaterVision og Fødevare-økonomisk InstitutDen nye vandløbslovs betydningfor afvandingsforholdene på devandløbsnære arealer. Udarbejdetaf Nellemann, Nielsen ogRauschenberger A/SNotat vedr. virke midler og om-kostnigner til implementering afvandrammedirektivet (analyse tilVirkemiddeludvalget VMUII)Kortlægning af potentielt dræningsbe-hov på landbrugsarealer opdelt efterlandskabselement, geologi, jordklasse,geologisk region samt høj-bund/lavbund. DJF Markbrug rapportno. 21, Det JordbrugsvidenskabeligeFakultet, Aarhus Universitet. 31 s.

Bilag 1:Fordeling af vandløb på størrelserStørrelsesfordelingen af vandløb, hvor der i udkast til vandplaner forudsættesophør/ændret vedligeholdelse, er oplyst fra Miljøcenter Ålborg (BjarneAabrandt Jensen, pers. kommunikation) og fremgår af tabel 1.Tabel 1. Størrelsesfordeling af vandløb hvor vedligeholdelsen skal ophø-re/reduceres.TypeCa. antal km. vandløb med op-hørt/ændret vedligeholdelseType 1 vandløb, bredde < 2 m4.700Type 2 vandløb, bredde 2-10 m2.050Type 3 vandløb, bredde > 10 m150Det fremgår af tabel 1, at de små vandløb dominerer, men at ca. 30 % er mel-lemstore/store vandløb. Størrelsesfordelingen er alene af oplysende karakterog er ikke inddraget i den videre redegørelse.

Mødet var indkaldt på anmodning af BLST for at klarlægge den dokumen-tation, som ligger bag Jan Hjeds (JH) beregninger af de arealmæssigekonsekvenser af vandplanernes krav om reduceret/ophørt vandløbsvedli-geholdelse samt restaurering.Dette notat giver forskningsinstitutionernes overordnede resumé af decentrale punkter i forhold til dokumentation. Resumeet er fremsendt tilJan Hjeds til orientering.Mødet afstedkom en del faglige diskussioner, som ikke er reflekteret i re-sumeet.Drænproblematikken genereltJH gennemgik en række punkter, som er gengivet på JH’s hjemmeside.Særligt diskuteredes funktion og konsekvenser af, at dræn blev dykkedesom følge af forhøjet vandstand. Der kunne ikke opnås en samlet forståel-se af problematikken. JH anvendte de principskitser, der ligger på hanshjemmeside som dokumentation og illustration af problemet. Der var in-gen forsøgsmæssig, modelleringsmæssig eller anden dokumentation for,om - og evt. i hvor høj grad - skitserne afspejler effekterne af en reduce-ret/ophørt vedligeholdelse. Der var ikke enighed om, hvor langt op idrænsystemet, der vil ske påvirkning af afvanding og sedimentation i rø-rene som følge af dykkede dræn ved udløbet. Der var enighed om, at evt.opfyldning med grus i vandløbsbunden, så drænrørenes udløb overlejres,vil have en effekt og vil ødelægge (JH) /reducere effektiviteten(DJF/DMU) af drænsystemet. JH fremførte, at arealerne vil forsumpe påsamme måde, som arealerne lå hen, før afvanding blev iværksat. DJFnævnte, at indtrængning af ler og finsands partikler i drænrør er et gene-relt problem for dræningssystemer, og der har i tidens løb været gennem-ført forsøg med forskellige pakningsmaterialer for at undgå indtrængning.Således er aflejring i drænsystemer et kendt problem, og tilstopning af rørundgås ved periodevis spuling. Reduceret/ophørt vandløbsvedligeholdel-se, som medfører dykkede drænudløb, vil sandsynligvis medføre, at spu-ling skal gennemføres oftere pga. lavere strømningshastighed i drænsy-stemet.Dokumentation af arealmæssige konsekvenserDet blev af DJF nævnt, at dræningsprocenten ligger på ca. 50 for hele lan-det med stor variation mellem landsdelene.JH anvender teoretisk viden fra uddannelsen til agronom samt praktiskeerfaringer.

JH har ikke dokumentation for omfang i form af modelberegninger, op-målinger, pejlinger, synsrapporter eller lign.JH’s erfaringer bygger primært på lokale nordfynske forhold (JH med-bragte og henviste til kortbilag fra vandområde Lillebælt, Fyn), men JHhar besigtiget flere andre områder i landet på opfordring af lodsejere. Om-råderne afvander til regulerede vandløb, hvor vedligeholdelsen skal redu-ceres/ophøre. Skøn på evt. påvirket areal for disse besigtigede arealer erlavet ud fra topografi, bonitet og diskussion med lodsejere. Han nævnteogså, at mange personer havde rettet henvendelse til ham, at reduceretvandløbsvedligeholdelse havde skabt afvandingsproblemer eller ville ska-be problemer i deres områder. Der var ingen dokumentation for omfangetaf disse problemer.JH gav udtryk for, at han som privatperson ikke har mulighed for at lavelandsdækkende vurderinger.Desuden er det noteret:JH nævnte erfaring efter, at Fyns Amt ændrede vedligeholdelse,hvilket medførte, at dræn blev dykkede. Ændringen påvirkede af-vandingen og gav anledning til øget vedligeholdelse af drænsy-stem– ca. hvert 10. år. JH oplyste, at der ham bekendt ikke blevrejst sag i disse tilfælde, hvorfor dokumentation i form af syn ogskøn, opmålinger eller lign. ikke foreligger.JH har informationer fra praktikere som entreprenører og åopren-sere.JH nævnte, at opstrøms virkningen af reduceret/ophørt vedlige-holdelse også er vigtig og skal indgå i de arealmæssige vurderinger.I JH’s angivelse af de arealmæssige konsekvenser indgår både effekterneaf reduceret/ophørt vedligeholdelse og restaurering.Særlige områder, situationer m.m. hvor den generelle problematik eranderledesDet var ikke muligt at indkredse disse områder nærmere. Som eksemplerpå, hvor der ikke er en drænproblematik blev nævnt den restaurerede delaf Skjern Å eller det bakkede opland til Fussing sø.

DMU’s og DJF’s resume af møde med Jan Hjeds 19. august 2010