Udvalget for Landdistrikter og Øer 2012-13
ULØ Alm.del
Offentligt
Økonomi- og indenrigsminister Margrethe Vestagers talepapir
Det talte ord gælderAnledning:Åbent samråd i Udvalget for Landdistrikter ogØerTid og sted: Kl.10.00-11.30 onsdag d. 21. august 2013
[Indledning]Tak for muligheden for at gøre rede for regeringens holdning til ø-kommunernes økonomiske forhold.
Jeg vil gerne give en samlet besvarelse af de stillede spørgsmål.
[Spm. U - Kommunernes økonomiske rammevilkår]Der bliver bl.a. spurgt til ø-kommunernes økonomiskerammevilkår og de aktuelle udfordringer som f.eks.befolkningsudvikling og vilkår for udvikling af erhverv.
Udfordringer som ø-kommunerne deler med en række andrekommuner.
Ø-kommunerne er på den ene side almindelige kommuner medde samme opgaver som alle andre kommuner i landet. På denanden side er de specielle i kraft af deres beliggenhed på en ø ogderes størrelse.
Ø-beliggenheden medfører nogle særlige økonomiske vilkår –specielt i form af udgifter til drift af færger. Og med de laverebefolkningstal – sammenlignet med landets øvrige kommuner –kan det også være vanskeligere at opnå stordriftsfordele.
Der er tale om særlige forhold for netop disse kommuner. Derforydes der også fra statens side et særligt ø-tilskud til Ærø, Samsøog Læsø. Det vil jeg vende tilbage til senere.
Ud over det særlige ø-tilskud indgår ø-kommunerne i detgenerelle udligningssystem på lige fod med alle andre kommuner.
Udligningssystemet sigter mod at skabe nogenlunde ligeligeøkonomiske vilkår for alle landets kommuner. I udligningssystemettages der højde for forskelle i kommunernes beskatningsgrundlagog forskelle i udgiftspresset som følge af befolkningensalderssammensætning og forskelle i den sociale struktur.
Ø-kommunerne er præget af befolkningstilbagegang og som følgeheraf en forholdsvis høj andel af ældre. Uanset at de 65 årige idag har flere ressourcer, så medfører det øgede udgifter. Men deter netop forhold, som der tages hensyn til i udligningssystemet.
Det vil sige, at disse kommuner i vidt omfang bliver kompenseretfor udgiftspresset som følge af den høje andel af ældre ogbefolkningstilbagegangen.
På dette punkt kan ø-kommunerne sammenlignes med en rækkeandre land- og yderkommuner, som også opleverbefolkningstilbagegang og en stigende andel af ældre.
2
Jeg vil i øvrigt bemærke, at regeringen i 2012 sammen medEnhedslisten gennemførte en justering af udligningen, som bl.a.medførte, at der fra 2013 overføres ca. 400 mio. kr. yderligere tillandets land- og yderkommuner.
Det medførte også en gevinst for to ud af de tre ø-kommuner.Ærø vandt ca. 4,3 mio. kr. og Samsø ca. 2,7 mio. kr. Læsø tabteca. 1,1 mio. kr., men Læsø er fortsat den af ø-kommunerne, dermodtager det største tilskud pr. indbygger.
Det, at ø-kommunerne har en befolkningsmæssig og socialstruktur, som indebærer et udgiftspres over landsgennemsnittet,bliver der altså kompenseret for gennem udligningssystemet. Ø-kommunerne er faktisk blandt de kommuner i landet, dermodtager det højeste tilskud pr. indbygger, og det er også sådandet skal være.
Generelt sigter tilskuds- og udligningssystemet mod at opretholdeen situation, hvor ø-kommunerne har mulighed for at tilbydeborgerne kommunale serviceydelser som f.eks. børnepasning,skoler, ældreomsorg mv. på samme niveau som landets øvrigekommuner. Det sker på to måder:
For det første kompenseres kommunerne gennem det generelleudligningssystem for udgiftspresset som lige beskrevet.
For det andet ydes der et særligt ø-tilskud, som kompensererkommunerne for det særlige udgiftspres som følge af ø-beliggenheden.
3
[Nærmere om ø-tilskuddet]Størrelsen og fordelingen af det nuværende ø-tilskud blev fastlagti 2008 under den daværende regering - i samarbejde med ø-kommunerne Ærø, Samsø og Læsø.
Tilskuddet er dels en sammenlægning af de tilskud til færgedriftog tilskud til støtte af unge under uddannelse, som staten overtogfra de tidligere amter. Og dels en permanentgørelse af de statsligesærtilskud som ø-kommunerne tidligere ansøgte om hvert år. Detvar en rigtig fornuftig disposition.
I alt udgør ø-tilskuddet 77,6 mio. kr. i 2013, og det er dermed ikkeet ubetydeligt tilskud, som ø-kommunerne årligt modtager isupplement til det generelle udligningssystem.
Det bringer mig videre til samrådets spørgsmål (X) vedr. rapportenom færgedriften til de tre øer.
[Spm. X – Kommentarer til rapporten om færgedriften til detre øer]
Rapporten beskriver, at ø-kommunerne er udfordret af vigendebefolkningstal, og at særligt de stigende oliepriser har forøgetomkostningerne ved færgedriften.
Rapporten fortæller også,at der er udviklingsmuligheder for øerne.Branding af ”ø-livet” og markedsføring af lokale produkter kanbidrage positivt til udviklingen for turisme og erhverv på øerne.
Færgetransporten beskrives i rapporten som en barriere forøernes udviklingsmuligheder.
4
Rapporten foreslår for det første, at der skaffes finansiering til, atøboerne kan sejle gratis med færgerne. Og for det andet - at derskaffes finansiering til gennemførelse af et ”landevejsprincip”.
”Landevejsprincippet” dækker over en teknisk beregningsmodel,som sidestiller omkostningerne ved færgetransport med transportpå landevejene.
I praksis betyder det, at man sænker færgetaksterne, så detkoster det samme at sejle en kilometer – som udgifterne til benzinog afskrivninger ved at køre en kilometer på en landevej.
Rapporten har som eksempel, at der skal betales 3,80 kr. pr sejletkilometer for en personbil inkl. fører.
Beregningerne i rapporten opgør, at gratis transport til øboerne vilkoste 36 mio. kr. at gennemføre, og at indførelse af”landevejsprincippet”vil koste 85 mio. kr. at gennemføre.
Rapporten er interessant læsning. Men fremstår også – heltlegitimt – som et indlæg fra de tre ø-kommuner.
Det leder mig over til besvarelsen af samrådets spørgsmål V ogW, om behovet for forøgelse af statens tilskud.
[Spm. V og W besvares under et – behov for øget statsligttilskud]
5
Jeg tilkendegav i et svar til kommunaludvalget før sommer, atregeringen ikke har planer om at ændre på den nuværendetilskudsordning eller forøge tilskuddet til de tre ø-kommuner. Deter fortsat regeringens politik.
Som begrundelse for ønsket om øget statsligt tilskud fremhæverrapporten, at prisen på brændstof og udgiften til løn tilmandskabet på færgerne er steget mere end den generelle pris-og lønindikator, som statens tilskud reguleres med.
Jeg vil her godt henlede opmærksomheden på, at de tre ø-kommuner, jf. bilag 173, har fremsendt oplysninger til udvalget,hvor størrelsen af de samlede kommunale tilskud til færgedriftenfremgår.
Tallene er ikke fuldt sammenlignelige, da der bl.a. indgår båderegnskabstal for 2012 og budgettal fra Samsø Kommuneskontrolbud på ruten til Jylland.
Tallene kan dog give et indtryk af niveauet for de kommunaletilskud til færgedriften. Ifølge kommunernes egne oplysningerligger det på ca. 50 mio. kr. i runde tal.
Som nævnt udgør alene det særlig ø-tilskud i år 77,6 mio. kr.
Så selvom tilskuddet ikke er øremærket færgerne – så bidragerdet til at give et økonomisk rum, hvor også forskellige prisudsvingbør kunne håndteres.
I forhold til ø-kommunernes ønsker om gratis transport til øboerneog nedsættelse af færgetaksterne til ”landevejsniveau”, er detløsninger, der stiller krav om en markant forøgelse af ø-tilskuddet
6
fra statens side. Henholdsvis 36 mio. kr. og 85 mio. kr., hvisrapportens beregninger anvendes.
Det er der simpelthen ikke økonomisk mulighed for at realisere p.t.
Men, som det er fremgået af min besvarelse, bliver der ogsåallerede ydet en velbegrundet og betydelig økonomisk støtte til ø-kommunerne.
Jeg anerkender fuldt ud diskussionen om øernes vilkår, mensamlet set er det regeringens opfattelse, at indretningen af detgenerelle udligningssystem og statens særlige tilskud til ø-kommunerne giver ø-kommunerne rimelige økonomiske vilkår atagere på.
7
