Spørgsmål nr.199 (alm. del)

Ministeren bedes redegøre for mulighederne i planloven for planlægning afaktiviteter på småøerne, herunder den eksisterende bestemmelse om lempeligereadministration, når det gælder aktiviteter inden for strandbeskyttelseslinjen (300meter) på småøer. Spørgsmålet stilles på baggrund af, at mange småøer erudviklingsmæssigt og planmæssigt klemt.

Svar

Planlovens bestemmelser om planlægning og meddelelse af landzonetilladelser ersom udgangspunkt ikke differentieret i forhold til småøerne.Småøerne er i deres hele omfattet af kystnærhedszone. Der skal derfor foreligge ensærlig begrundelse, når der inddrages nye arealer i byzone eller planlægges for nyeanlæg i landzone. Da øerne er helt omfattet, vil en nødvendig udvikling afeksisterende bymæssig bebyggelse på øerne dog kunne være en relevantplanlægningsmæssig begrundelse, når en byudvikling ikke kan ligge uden forkystnærhedszonen.Med planlovsændringen, som blev vedtaget af Folketinget den 4. april 2013 (lov nr.358 af 9. april 2013 ), blev indført en ny landdistriktsbestemmelse.Landdistriktsbestemmelsen gør det muligt i alle kommuner at tillæggeudviklingshensynet særlig vægt ved afgørelser i landzonesager i vanskeligt stilledelanddistrikter. Bestemmelsen gør det lettere for kommunerne i de vanskeligtstillede landdistrikter at give landzonetilladelse til indretning af helårsboliger ogerhverv i overflødiggjorte bygninger, udvidelse af erhvervsvirksomheder og tilopførelse af nye helårsboliger i umiddelbar tilknytning til eksisterende landsbyereller anden tilsvarende bebyggelse.Landdistriktsbestemmelsengælder også for vanskeligt stillede landdistrikter påsmåøerne.

I forhold til praksis i strandbeskyttelseszonen er der i afsnit 5.8 i ”Vejledning om300 m strandbeskyttelses- og klitfredningszone”, Skov- og Naturstyrelsen 2000,bl.a. anført:”den udvidede strandbeskyttelse forudsættes administreret relativt mere lempeligtpå små øer, når forholdene og hensynet til øernes erhvervsmæssige udviklingkræver det. Den forudsatte lempelse har alene relation til de yderligere arealer, derved loven inddrages under strandbeskyttelse.”Den lempeligere praksis på de små øer gælder således udvidelsen afstrandbeskyttelseszonen fra 100 m til 300 m, som blev gennemført for ca. 10 årsiden.Selv om det særlige hensyn til de små øer indgår med vægt i styrelsens vurdering,så er det ikke ensbetydende med, at hensynet i alle tilfælde fører til, at dermeddeles en dispensation.