TRU, Alm.del - 2012-13 - Endeligt svar på spørgsmål 851: Spm. om ministeren kan redegøre for sine indstillinger til rådsmødet (transport, telekommunikation og energi) den 10/10-13 for så vidt angår transportdelen, til transportministeren

Transportudvalget har i brev af 26. september 2013 stillet mig følgendespørgsmål (TRU alm. del), som jeg hermed skal besvare. Spørgsmålet er stilletefter ønske fra Benny Engelbrecht (S).Spørgsmål nr. 851:Ministeren bedes redegøre for sine indstillinger til rådsmødet (transport, tele-kommunikation og energi) den 10. oktober 2013 for så vidt angår transportde-len.Svar:Hermed fremsendes skriftlig redegørelse for indstillingerne til rådsmødet forEU’s transportministre, der finder sted den 10. oktober 2013. Nedenståendesager vil blive forelagt Europaudvalget den 4. oktober 2013. Der er 7 sager pådagsordenen, hvoraf to er til forhandlingsoplæg, to er til orientering og tre er tiltidligt forhandlingsoplæg, da de ikke skal behandles på det forestående råds-møde.Passagerrettigheder for luftfartenFørste sag er forslaget om passagerrettigheder i luftfarten. Forslaget blev fore-lagt til tidligt forhandlingsoplæg i juni 2013, og forelægges derfor til orienteringi Europaudvalget. Forslaget er alene sat på Rådets dagsorden til orienterendedebat.Forslaget skal sikre en effektiv og konsekvent håndhævelse af passagerernesrettigheder og sikre behandlingen af individuelle krav og klager, når der opstårtvister mellem flyselskaber og passagerer.Samtidig er det formålet at sikre, at luftfartsselskaberne opererer under har-moniserede vilkår, mens der tages hensyn til den økonomisk pressede situati-on, som selskaberne befinder sig i.Det er desuden formålet at forbedre de håndhævelsespolitikker, der udføres pånationalt plan. Målet er større klarhed om, hvornår man som passager har rettil kompensation ved en aflysning eller forsinkelse.

Jeg mener, det er vigtigt at give de nationale håndhævelsesorganer – som iDanmark er Trafikstyrelsen – de nødvendige redskaber til at håndhæve passa-gerernes rettigheder. Derfor skal de kunne træffe endelige afgørelser i klagesa-ger.Udviklingen af det europæiske lufttrafikstyringssystem (SESAR)Anden sag handler om en forlængelse af mandatet til fællesforetagendet,SESAR Joint Undertaking, der har ansvar for at udvikle det europæiske lufttra-fikstyringssystem.Forslaget har ikke tidligere været forelagt Europaudvalget, og forelægges tilforhandlingsoplæg den 4. oktober 2013. Sagen er sat på Rådets dagsorden tilrådsafgørelse.SESAR er den teknologiske del af det fælles europæiske luftrum, som hedderSingle European Sky. Det er et teknisk system, som blev oprettet for at samlekræfterne i EU for at kunne udvikle et nyt europæisk lufttrafikstyringssystem.SESAR skal skabe grundlag for en effektiv, sikker og miljøvenlig udvikling in-den for lufttrafikstyringen.SESAR Joint Undertaking blev oprettet i 2007 som et gennemførelsesinstru-ment i forhold til SESAR-projekterne og skulle ophøre med at eksistere i 2016.Det er dog ifølge Kommissionen nødvendigt, at projektet fortsætter udviklingeninden for lufttrafikstyringefter2016 for at opnå de opstillede præstationsmål.Hovedformålet med forslaget er derfor at forlænge løbetiden for SESAR JointUndertaking til 2024, så fællesforetagendet får tid til at færdiggøre dets arbej-de.Det foreslås, at der afsættes et beløb på op til 600 mio. EUR på EU’s budget fra2014 til 2020, hvilket ligger på niveau med hvad, der tidligere er blevet tilførtprojektet. Det årlige danske bidrag til EU udgør ca. 2 % af EU-budgettet. Detsvarer til et dansk bidrag på ca. 90 mio. DKR i perioden. Det konkrete beløbder afsættes til projektet bliver dog først endeligt besluttet i forbindelse med deårlige budgetforhandlinger.Jeg mener, at man fortsat bør støtte en begrænset forlængelse af mandatet tilSESAR Joint Undertaking, så man får mulighed for at færdiggøre arbejdet.Dette arbejde vil medføre en højtudviklet lufttrafikinfrastruktur i EU, og der-med en mere effektiv, sikker og miljøvenlig udvikling inden for lufttransporten.Jeg mener dog ikke, at Kommissionen har fremført nok argumenter for, hvor-for projektet skal forlænges helt frem til 2024. Derfor mener jeg, at man fradansk side bør arbejde for at løbetiden ikke bliver længere end til udgangen af2020 og at der ikke afsættes flere midler til projektet end de 600 mio. EUR,som foreslået af Kommissionen.

Jernbanepakkens sikkerhedsdirektivTredje sag er Sikkerhedsdirektivet. Forslaget er en del af 4. jernbanepakke, somblev forelagt Europaudvalget til orientering den 1. marts 2013. Forslaget er satpå Rådets dagsorden til generel indstilling, og forelægges den 4. oktober 2013til forhandlingsoplæg.Forhandlingerne om forslaget blev indledt den 1. juli 2013, da Litauen overtogformandskabet. Det har været et intenst forhandlingsforløb. Vi har fulgt be-handlingen af forslaget tæt, da det ser ud til, at det meget ambitiøse mål om engenerel indstilling vil kunne nås.Overordnet set skal forslaget sikre, at jernbanesikkerheden i EU udvikles ogforbedres, og at adgangen til markedet for jernbanetransportydelser forbedres.Sikkerhedsdirektivet er rammen for en harmonisering af de nationale sikker-hedsregler samt den nationale sikkerhedsmyndigheds rolle og opgaver.Det er vigtigt for mig, at jernbanen i Danmark drives så effektivt og gennemsig-tigt som muligt, så jernbanedriften i Danmark bliver en af Europas mest effek-tive.For at drive jernbanevirksomhed i EU skal virksomheden have et sikkerheds-certifikat. Formålet med forslaget er blandt andet at danne ét fælles EU-sikkerhedscertifikat, som vil betyde, at virksomhederne kan anvende ét ogsamme certifikat til kørsel i alle EU-lande.Forhandlinger har bevæget sig i en retning, vi fra dansk side kan være tilfredsemed. Der er på nuværende en række større udeståender, men det forventes, atder kan vedtages en generel indstilling på Rådsmødet den 10. oktober 2013.Side 3/6

Det Europæiske GNSS-agenturSidste sag på rådsmødets dagorden er det tekniske forslag om Det EuropæiskeGNSS-agentur. Forslaget blev forelagt til tidligt forhandlingsoplæg i juni 2013,og forelægges derfor til orientering i Europaudvalget. Sagen er på Rådets dags-orden til generel indstilling.GNSS står for ’Global Navigation Satellite System’. Det europæiske GNSS-agentur har ansvar for konstruktionen og gennemførelsen af EU’s globale satel-litnavigationssystemer, Egnos og Galileo. Samtidig står agenturet for sikker-hedsgodkendelsen af disse systemer.Fra 1. januar 2014 vil agenturet få overdraget flere arbejdsopgaver, især i for-hold til driften af de to europæiske navigationssystemer.

Forslaget om alternative brændstofferFørste sag, som jeg vil præsentere i Europaudvalget til tidligt forhandlingsop-læg, er forslaget om etablering af infrastruktur for alternative brændstoffer.Forslaget er allerede blevet forelagt Europaudvalget til orientering 1. marts2013. Sagen forventes først behandlet på rådsmødet i december.Formålet med forslaget er at fjerne barrierer for køretøjer og skibe, der brugerandre brændstoffer end benzin og diesel.Kommissionen har derfor i sit forslag opstillet landespecifikke bindende målfor, hvor mange ladepunkter til el-biler og hvor mange tankningsmulighederfor alternative brændstoffer, der skal være i de enkelte EU-medlemslande i2020.Kommissionen foreslår også, at der skal etableres fælles standarder for infra-strukturen i alle medlemslande. På den måde vil elbilsejere kunne bruge deresbil i hele EU.Herudover stilles der i forslaget krav om at etablere politiske rammer for udvik-lingen af markedet for opladning af el-biler, tankning af naturgas og brint.For el vil forslaget betyde, at der i Danmark inden udgangen af 2020 skal væreetableret 54.000 ladepunkter – hvoraf 10 % skal være offentligt tilgængelige.Der har været nedsat en tværministeriel arbejdsgruppe, som har studeret deøkonomiske konsekvenser af forslaget. Arbejdsgruppen er nået frem til, atKommissionens forslag vil kunne kræve en samlet statslig investering på ca. 1,2mia. kr. i perioden 2014-2020. Tallet er dog behæftet med betydelig usikker-hed.Jeg er optaget af at arbejde for en omkostningseffektiv grøn omstilling af trans-portsektoren, og hilser derfor forslaget velkommen. Regeringen er positiv overfor forslagets hensigter og er enig med Kommissionen i, at det bør være muligtfor elbilsejere at oplade deres bil i hele EU. Der er dog efter regeringens opfat-telse elementer i forslaget, der er uhensigtsmæssige.Kravet til antallet af ladepunkter til elbiler for Danmark er meget højt i forsla-get og er baseret på en særdeles optimistisk prognose for antallet af el-biler i

Danmark. Prognosen er udarbejdet af en brancheorganisation i 2010, men er afKommissionen blevet misforstået som en national målsætning.Bindende krav om antallet af ladestandere bygget på denne prognose vil derfordesværre medføre stor risiko for, at der vil blive etableret infrastruktur, der kuni ringe omfang vil blive benyttet, og som det vil koste mange penge at etablere.Samtidig er det ikke usandsynligt, at det private incitament til at investere iladestandere vil falde betydeligt, hvis staten pålægges at udrulle en meget om-fattende infrastruktur – også privat infrastruktur.Når det gælder kravet om de nationale politiske rammer, er det afgørende forregeringen, at medlemslandene selv har ansvar for deres skatte- og afgiftspoli-tik.

HavnepakkenAnden sag, som jeg vil præsentere i Europaudvalget til tidligt forhandlingsop-læg, er den såkaldte Havnepakke. Forslaget forventes først på dagsordenen tilnæste rådsmøde i december.Formålet med forslaget er at skabe bedre vækst- og investeringsvilkår for hav-nene og dermed skabe bedre rammer for økonomisk vækst.Dette skal sikres ved fælles europæiske regler, der skal modernisere og forbedrede konkurrencemæssige og administrative forhold på markedet for havnetjene-ste samt gennem større gennemsigtighed i havnenes organisation, drift og øko-nomi.Forslagets opbygning og formål om åben og fair konkurrence er i god tråd medde hensyn, der blev varetaget i forbindelse med den seneste ændring af havne-loven i 2012. Dog vil det formentlig kræve en ændring af den danske havnelovat bringe den i overensstemmelse med forordningen på visse punkter.Revisionen af den danske havnelov i 2012 fastsatte blandt andet en række kon-krete betingelser, der skal medvirke til en høj grad af åbenhed på markedet forhavnetjenester. Det er derfor som udgangspunkt positivt, at der må forventes atblive fastsat lignende regler i alle EU-medlemsstater.Da disse havnetjenester i dansk sammenhæng allerede eksisterer, ventes for-slaget ikke at få væsentlige økonomiske konsekvenser i en isoleret dansk kon-tekst.Jeg er enig i, at det er fornuftigt at skabe bedre betingelser for vækst i havne-sektoren, så længe det ikke medfører nye administrative byrder for erhvervsli-vet.Forslaget omfatter også lodsning, som reguleres af Erhverv- og Vækstministe-riet. Transportministeriet vil i det videre arbejde med forslaget arbejde tæt

Jernbanepakkens agenturordningTredje sag, som jeg vil præsentere til tidligt forhandlingsoplæg i Europaudval-get, er Agenturforordningen. Forslaget er også en del af 4. jernbanepakke, somblev forelagt Europaudvalget til orientering den 1. marts 2013. Forslaget for-ventes først behandlet rådsmødet i december.Agenturforordningen er tæt forbundet med sikkerhedsdirektivet, der sammenmed interoperabilitetsdirektivet udgør den tekniske søjle af 4. jernbanepakke.Med forslaget vil Det Europæiske Jernbaneagentur (ERA) ændre status og bliveen egentlig europæisk jernbanemyndighed med udvidede kompetencer og flereopgaver, hvilket vil være hensigtsmæssigt.Generelt støtter vi forslaget. Vi vil dog være særligt opmærksomme på, at for-slaget om yderligere bemyndigelse af agenturet ikke skaber barrierer og bu-reaukrati.Samtidig er der behov for at grænsefladen mellem agenturets og de nationalesikkerhedsmyndigheders kompetencer defineres nærmere.