Transportudvalget har i brev af 10. juli 2013 stillet min forgænger følgendespørgsmål (TRU alm. del), som jeg hermed skal besvare. Spørgsmålet er stilletefter ønske fra Kristian Pihl Lorentzen (V).

Spørgsmål nr. 670:

Er ministeren afvisende over for, at der kan skabes konkurrence mellem stats-ejede selskaber ved udbud af jernbanedrift, og at EU’s statsstøtteregler sikrerfair konkurrencevilkår mellem selskaber uanset ejerskab?

Svar:

Som der er blevet gjort opmærksom på i regeringens grund- og nærhedsnotatom PSO-forordningen (KOM (2013) 28 ) samt på samrådet om udbud i jernba-nesektoren den 20. juni og samrådet den 15. august om Produktivitetskommis-sionen, er det vigtigt at understrege, at regeringen ikke er modstander af ud-bud, men finder, at det enkelte land skal have lov at bestemme selv.Der er således mange forhold, der skal tages i betragtning, inden man vælger atanvende udbudsinstrumentet, herunder om man med alternative instrumenterkan sikre en god og effektiv togdrift uden de risici, som udbud indebærer.Det må også konstateres, at jernbanemarkedet i dag i alt overvejende grad be-står af statsejede selskaber med offentlige midler i ryggen. I en situation medobligatorisk udbud vil der være risiko for konsolidering på ganske få europæi-ske operatører, der vil trække tæppet væk under øvrige leverandører.Erfaringen i Danmark ved liberaliseringen af godsmarkedet på jernbanen harikke været, at der er opstået en effektiv konkurrence mellem en mangfoldighedaf private operatører. Markedet domineres derimod af en enkelt statsejet ope-ratør, der har en markedsandel på knap 80 pct.Erfaringen ved liberaliseringen af færgemarkedet er ligeledes, at der selv efteren årrække med udbud ikke er nogen effektiv konkurrence ved de statslige ud-bud af kontrakter om færgefart.For så vidt angår statsstøttereglerne har jeg tillid til, at Europa-Kommissionenog konkurrencemyndighederne gør, hvad de kan, for at forhindre uretmæssig

statsstøtte, idet det målt på antallet af statsstøtte sager på jernbaneområdet,dog også kan konstateres, at det kræver sit at håndhæve reglerne på tværs afEU’s medlemslande. Det er dog også mange andre forhold end statsstøtteretligeproblemstillinger, som afgør, om der kan skabes en effektiv konkurrence, her-under hvilke store aktører, der relativt præger et marked inden en evt. liberali-sering, og hvor store investeringer, der skal til for at etablere sig på et marked.