MINISTEREN
Transportudvalget
Folketinget
Dato
J. nr.
03. april 2013
2013 – 506
Frederiksholms Kanal 27 F
1220 København K
Telefon
41 71 27 00
Transportudvalget har i brev af 5. februar 2013 stillet mig følgende spørgsmål
(TRU alm. del – spm. 331), som jeg hermed skal besvare. Spørgsmålet er stillet
efter ønske fra Henning Hyllested (EL).
Spørgsmål nr. 331:
”Når det i svar på TRU alm. del - spm. 93 bl.a. hedder, at anlæg af 2,2 km
cykelsti mellem Næstved og Slagelse koster ca. 18 mio. kr., er det så udtryk for,
at den almindelige pris pr. km for en ny cykelsti er ca. 9,5 mio. kr., eller er der
her tale om lokale forhold, der betinger, at prisen pr. kilometer er på dette
niveau?
I forlængelse heraf bedes ministeren oplyse prisen pr. kilometer for en nyanlagt
cykelsti i perioden 2000-2012 for såvel enkeltsporet som dobbeltsporet
cykelsti.”
Svar:
Vejdirektoratet har oplyst, at beregningen af prisen for den 2,2 km lange
enkeltrettede cykelsti mellem Næstved og Slagelse (etape 2) som udgangspunkt
er fremkommet ved at sammenholde de faktiske arbejder, der skal udføres i
anlægget med de erfaringsmæssige priser, som lignende anlæg er blevet
gennemført for.
Det er således en konkret vurdering, der danner grundlag for beløbet på ca. 18
mio. kr., hvilket for den pågældende strækning giver en pris pr. km ny cykelsti
på ca. 8,2 mio.kr.
I beløbet er der indeholdt reserver til uforudsete udgifter efter principperne i
ny anlægsbudgettering, herunder det tillæg på 10 pct., der tillægges
anlægsoverslagene i de grønne transportpuljer.
Ved udarbejdelse af prisoverslag for cykelstier foretages en konkret vurdering
af projektet, fordi udgifterne til disse anlæg ofte varierer meget afhængig af de
aktuelle forhold på stedet – fx omfang af arealerhvervelser, krydsninger,
afvanding, diverse naturforhold og cykelstiens udformning samt længde.