Transportudvalget har i brev af 28. januar 2013 stillet mig følgende spørgsmål(TRU alm. del), som jeg hermed skal besvare. Spørgsmålet er stillet efter ønskefra Henning Hyllested (EL).

Spørgsmål nr. 308:

Ministeren bedes gøre rede for udviklingen i det offentliges tilskud til denkollektive trafik i perioden 1992 til 2012 og tilsvarende udviklingen ipassagerernes egenbetaling i samme periode målt i procenter. Det ønskessamtidig belyst – ved repræsentative eksempler - , om udviklingen på denævnte punkter afspejler en tilsvarende tendens i de lande, vi normaltsammenligner os med.

Svar:

Trafikstyrelsen har oplyst, at der i Danmark ikke findes officielle opgørelserover passagerfinansierings-graden for den kollektive trafik samlet for perioden1992-2012. Nedenfor følger derfor oversigter over passagerfinansieringsgradenfor de operatører og for de perioder, hvor tallene har været tilgængelige.Passagerfinansieringsgraden er beregnet som de samlede passagerindtægtersandel af de samlede udgifter. Passagerfinansieringsgraden er for alletransportformer opgjort eksklusiv infrastrukturomkostninger men inklusivmaterielomkostninger, dog undtaget Metroen, jf. nedenfor.

Passagerfinansieringsgraden i den kollektive trafik 2005-2011 i pct.

2005

DSB

F/RKystbanenS-tog

Metro

Privatbaner

6568666766474444507951667951587056

2006

2007

2008

2009

2010

2011

Følgende bemærkninger kan knyttes til ovenstående tabel:Arriva indgår ikke i tabellen, da disse oplysninger betragtes somforretningshemmeligheder.DSB har ikke opgjort afskrivningerne fordelt på de enkeltetransportområder (Fjern og Regional, S-tog og Kystbanen) før 2010,hvilket betyder at opgørelsen for Fjern og Regional kun omfatter 2010og 2011.Tallene for Kystbanen er beregnet ud fra finansregnskabstal, således atnettopassagerindtægterne er divideret med kontraktbetalingen.Kystbanekontrakten er først gældende fra 2009.S-tog ændrer regnskabspraksis fra 2008, så tallene fra før og efter dettetidspunkt er ikke direkte sammenlignelige. Endvidere sker der et skift itallene fra før 2005, således at tidligere tal ikke er medtaget grundetmanglende mulighed for sammenlignelighed.Metroselskabets data er baseret Årsrapporter. Tallene er fremkommetved at tillægge afskrivninger til driftsresultatet og sætte dette i forholdtil passagerindtægterne.Trafikstyrelsens Privatbanestatistik har ikke en opdeling afinvesteringer mellem infrastruktur og materiel før 2010, hvorforopgørelsen ikke kan foretages før dette år. Tallet fra Sydtrafik ændres

markant fra 2010 til 2011. Det skyldes, at kontraktbetalingen er stegetbetragtelig i forbindelse med genudbud af kørslen.Før 2007 indsamlede Amtsrådsforeningen data vedr. kollektivbustrafik. Data for 2005-2006 er tilgængelige på Trafikstyrelsenshjemmeside. Disse data omfatter daværende fælleskommunetrafikselskaber, amterne og en del af kommunerne – men ikke allekommuner. De nuværende trafikselskaber blev dannet som en del afstrukturreformen, der betød at alle regioner og kommuner skulledeltage i et trafikselskab. Derfor er data for nuværende trafikselskaberførst fra 2007.Ændringen fra 2008-2010 skyldes i væsentligt omfang ændretlovgivning i perioden. I perioden blev der indført en række ekstraskatter og afgifter, som vognmændene skulle betale. Trafikselskaberneblev kompenseret for disse udgifter via DUT og har således reelt ikkehaft øgede udgifter. DUT-kompensationen afspejles dog ikke istatistikken, hvorfor det ser ud som om, udgiftsniveauet er steget. Disseændringer hævede successivt udgiftsniveauet for trafikselskaberne tilsamlet at være ca. 1 mia. kr. højere end før. Med en jævn takstudviklingreguleret af takstloftet betød stigende samlede udgifter faldendepassagerfinansieringsgrad.

Hvad angår spørgsmålet om, hvorvidt udviklingen på de nævnte punkterafspejler en tilsvarende tendens i de lande, vi normalt sammenligner os med,oplyser Trafikstyrelsen, at man uden held har søgt på forskellige internationaledatabaser, herunder Eurostat og OECD, uden at finde data, der kunne skabegrundlag for den ønskede opgørelse.