TRU, Alm.del - 2012-13 - Endeligt svar på spørgsmål 197: Spm. om ministeren kan fremsende vurderingen fra Kammeradvokaten, til transportministeren

Den 19. april 2012 deltog jeg i et hasteindkaldt møde i Banehuset, hvor vi drøftede udbudsmodel for Banedanmarks indgâelse af kontrakt om udskiftning af brokiap pa Limfjordsbroen.Forskellige udbudsrnodeller blev overvejet pa mødet, herunder muligheden for at forhandlekontrakten med en enkelt entreprenør, jf. forsyningsvirksomhedsdirektivets art. 40, stk. 3,der i visse situationer tillader, at forsyningsvirksomheden (her Banedanmark) gar direkte iforhandling med en potentiel leverandør. Betingelserne for at anvende art. 40, stk. 3 er srdeles svre at opfylde, og undtagelsesbestemmelsen fortolkes meget strengt af EUDomstolen, hvorved bemrkes, at 9 ud af 10 ordregivere taber sagerne om anvendelse afundtagelsesbestemmelsen. Mm umiddelbare vurdering var kort fortalt, at det var behfletmed usikkerhed, om Banedanmark kunne indgà kontrakten som en direkte forhandlet kontrakt.Tilbudsiovens muligheder blev ogsã drøftet (idet kontraktsummen blev vurderet til at vreunder trskelvrdien pa Ca. kr. 37 mio.), herunder muligheden for at indgâ kontrakten efteren sâkaldt “begrnset licitation uden forudgàende prkva1ifikation” (ofte ogsâ kaldet “mdbudt licitation”). Fordelen ved denne udbudsform er, at Banedanmark uden at skulle igennem en prkvalifikation kunne indbyde 3 anerkendte og velegnede entreprenører (eller forden sags skyld 2 eller om ønsket flere end 3) til at byde pa opgaven efter en kort tilbudsfrist.-

Udover fordelen ved at anvende en udbudsmodel, som ikke involverede alvorlige juridiskerisici (jf. ovenfor), indebar den valgte udbudsmodel en rkke tidsmssige og kommerciellefordele, som kort skitseret nedenfor:a) Pa tidspunktet for mødet den 19. april 2012 havde Banedanmark ikke udarbejdet enkontrakt og en kravspecifikation for udskiftning afbroklappen. Selvom Banedanmarkhavde valgt at kontakte f.eks. MTH direkte (med henblik pa at indgá en direkte forhandlet kontrakt), er det mm erfaring, at der formentlig yule were gâet nogenlunde Iige sâ lang tid, som der faktisk gjorde, nemlig cirka 14 dage fra mødet den 19. april tilder forelâ en underskrevet kontrakt, idet entreprenøren (f.eks. MTH) under alle omstndigheder skulle have haft tid til at regne en pris ud, planlgge og acceptere opgaven osv.b)Sandsynligheden er endda, at en “ene-forhandling yule have kostet mere tid (end enlicitation), da MTH (igen blot brugt som eksempel) i sâ fald ikke yule have mrketkonkurrenternes “varme ânde I nakken” og derfor mâske yule have forbeholdt sig mere tid til udregning af enhedspriser, planlgning af opgaven inden accept af tidsplanosv.c) Samtidig yule der have weret risiko for, at den entreprenør, som Banedanmark i givetfaldmattehave valgt at “ene-forhandle” med, mâske slet ikke yule were interesseret Iopgaven. Hvis Banedanmark f.eks. havde valgt at indlede “ene-forhandIinger medMTH, og MTH havde takket nej efter at have overvejet opgaven et par dage (hvilketen af de andre entreprenører, som blev indbudt til licitationen, mig bekendt gjorde),yule forløbet netop have weret forsinket, fordi Banedanmark havde valgt at “lggealle g i en kurv”.d)Dertil kommer naturligvis de økonomiske fordele forbundet med at gennemføre enkonkurrence som sket (i stedet for blot at “ene-forhandle” med f.eks. MTH).Licitationen har derfor efter mm mening ikke I sig selv forsinket forløbet.