Transportudvalget 2012-13
TRU Alm.del
Offentligt
1196858_0001.png
1196858_0002.png
1196858_0003.png
1196858_0004.png
1196858_0005.png
1196858_0006.png
1196858_0007.png
1196858_0008.png
1196858_0009.png
1196858_0010.png
1196858_0011.png
1196858_0012.png
1196858_0013.png
1196858_0014.png
1196858_0015.png
1196858_0016.png
Samrådsspørgsmål H-I-JSpørgsmål H: Ministeren bedesredegøre for forløbet omkringreparationen af den ødelagtejernbanebro mellem Aalborg ogNørresundby, der blev påsejlet d. 28.marts 2012, herunder hvorforfærdiggørelsen af reparationen ifølgeBanedanmark er udskudt til et ubestemttidspunkt i det nye år.Spørgsmål I: Ministeren bedes redegørefor, hvorvidt ministeren ogBanedanmark agter at gøre eterstatningskrav gældende overfor denentreprenør, der forestår reparationen,samt hvilke sanktionsmulighederBanedanmark har overforentreprenøren i tilfælde af forsinkelser?
Side 2/16
Samrådsspørgsmål J: Ministeren bedesredegøre for, hvilke initiativerministeren vil foretage for at sikreordentlig togdrift i Vendsyssel,herunder hvorvidt ministeren vil sikreen kompensation til togpassagererne iNordjylland, samt hvad ministeren vilgøre for at ændre borgerne iVendsyssels rejsemønster tilbage til førpåsejlingen.

Svar på

spørgsmål H-I

Med udvalgets tilslutning vil jeg tillademig at svare samlet på spørgsmålene H-J. Jeg vil også komme ind på en rækkeyderligere aspekter af sagen med henblikpå at sikre, at sagen fremstår fuldt belystfor udvalget.Jeg vil først og fremmest understrege, atjeg finder det stærkt beklageligt, atgenåbningen af Jernbanebroen overLimfjorden nu gentagne gange er blevetudsat.
Side 3/16
Der er en række årsager til forsinkelsenaf genåbningen.Efter påsejlingen af broklappen i marts,sørgede Banedanmark først og fremmestfor at få fjernet den beskadigede broklap,således at skibstrafikken kunnegenoptages på Limfjorden så hurtigt sommuligt.Herefter blev selve brokonstruktionenundersøgt for at sikre, at påsejlingenikke havde gjort skade på en større del afbroen.Efter at have klarlagt skadens omfang ogfundet en brugbar teknisk løsning,udbød Banedanmark opgaven med en nybloklap i totalentreprise.Banedanmark valgte at udbyde opgaveni en totalentreprise for få genetableretjernbanebroen over Limfjorden hurtigstmuligt.En af fordelene ved at få løst opgavenved en totalentreprise er, at det alt andetlige går hurtigere, end hvis flereentreprenører skulle have været
Side 4/16
involveret i projektet i flereudbudsforløb.En anden fordel ved at anvende entotalentreprise er, at entrepriseformenindeholder mulighed for at integreredele af projekterings- ogproduktionsfasen, således at arbejdernegennemføres som et samlet projekt, ogikke som opdelte projekter.I udbudsmaterialet indgik et forslag tiltidsplan, som fastlagde de overordnederammer for totalentreprisen fra udbudtil og med arbejdets forventedeaflevering.For at sikre så hurtig gennemførelse sommulig var der også i materialetindarbejdet et incitament til at vinderenaf opgaven blev færdig så hurtig sommuligt.Vinderen af udbuddet kunne såledeshave opnået en bonus på op til 2 mio.kr., hvis broklappen blev leveret førtiden.
Side 5/16
Den udbudte totalentreprise omfatterdet samlede ansvar for projektering,godkendelse, produktion,kvalitetskontrol, montering ogefterfølgende test. Herved er dettotalentreprenørens ansvar at sikre, atprojektet gennemføres som beskrevet iudbuddet.Totalentreprisen indeholder endvidereen lang række krav til broklappenskvalitet. Heriblandt kan nævnes, at derblev stillet krav til broklappensholdbarhed og forventede levetid.På baggrund af de indkomne tilbud blevder indgået kontrakt med MT Højgaard.MT Højgaard er blandt de førendeeksperter i stålbroer i Danmark.Det er totalentreprenøren MT Højgaardder har truffet beslutningen om at fåproduceret broelementerne i Polen.Banedanmark kan i henhold til EU-reglerne ikke kræve, at der for eksempelskulle bruges danske underleverandører.
Side 6/16
Som totalentreprenør er det MTHøjgaards ansvar at gennemførekvalitetskontrol på arbejderne.MT Højgaard har til dette formål brugten uafhængig polsk kvalitetskontrol, derefter internationale standarder harkontrolleret svejsningerne og svejsernescertifikater.Banedanmark har i forhold tiltotalentreprenøren alene en opfølgendeopgave i projektet. Det er således ikkeBanedanmark der står for den praktiskegennemførelse af genetableringen afbroklappen.Banedanmark har imidlertid som enekstra foranstaltning valgt atgennemføre yderligere kvalitetskontrolaf arbejderne.Banedanmarks rådgiver på projektetRambøll har således fulgt op på dendokumentation af kvaliteten afarbejderne i Polen, som MT Højgaardløbende har fået gennemført af derestredjeparts kontrol.
Side 7/16
Oprindeligt var det planen at broenskulle genåbnes den 5. november.Totalentreprenøren MT Højgaard harforklaret, at årsagerne til forsinkelserne– der er sket ad tre omgange - erfølgende:Den første udskydelse af åbningsdatoenskyldtes, at arbejdet med at opdatere degamle tegninger af broklappen tilnutidens krav og normer var merekompliceret end oprindeligt forventet.Samtidig har det taget længere tid forMT Højgaard at gennemføre densideløbende kvalitetskontrol afberegningerne. De to ting har betydet, atselve produktionsfasen også blevforsinket.Åbningen måtte derfor i første omgangudskydes til den 19. november.Den anden udskydelse af åbningenskyldtes, at arbejdet med dekomplicerede svejsninger tog længere tidend oprindeligt forudsat.
Side 8/16
Samtidig blev leverancen af de sidstebroelementer fra den polskeunderleverandør forsinket.Åbningen blev på den baggrund udskudttil ultimo november.Jeg vil i den forbindelse oplyse, at for atopfylde de af Banedanmark stilledekvalitetskrav, har MT Højgaard bl.a.udpeget en uafhængig polskkvalitetskontrol efter internationalstandard til dokumentation afsvejsninger og svejsernes certifikater.Banedanmark og Rambøll har herudoverløbende udført tilsyn påudførelseslokaliteterne i Danmark samtforetaget kontrolbesøg i forbindelse medproduktionen i Polen.Rambøll har efter kontrolbesøg i Polenoplyst til Banedanmark, at tidsplanenvar stram, og at svejsearbejdet udført påden polske fabrik visuelt syntes at være iorden, ligesom der blev fremvist
Side 9/16
dokumentation for svejsningerneskvalitet.Den seneste forsinkelse af åbningenultimo november skyldes, at den ekstrakvalitetskontrol, som Banedanmark ogMT Højgaard valgte at gennemføre afsvejsearbejderne på broelementerne,viste, at omfanget af fejl i svejsningerneer så stort, at arbejdet medudbedringerne tager væsentlig længeretid end forudsat.Samtidig er det nu også nødvendigt atsandblæse og foretage visuel inspektionaf alle svejsningerne for at sikre, at de erudført i den krævede kvalitet. Herefterskal broklappen males igen.Udbedringen af svejsearbejdet er i gang.Banedanmark vil ikke udmelde en nyåbningsdato for broen, førendudbedringen af de mange fejl ergennemført og broklappen er klar tilmontering. Broen vil desværre ikke blivegenåbnet på denne side af nytår.
Side 10/16
Både Banedanmark og MT Højgaardarbejder meget koncentreret på at fågenetableret broklappen.MT Højgaard arbejder i døgndrift medsvejsearbejde samt sandblæsning ogkvalitetskontrol mm. Det vurderesløbende, om det er muligt at indsætteflere ressourcer.Banedanmark og MT Højgaard er enigeom, at det økonomiske og juridiskemellemværende mellem de to parterførst vil blive afklaret, når broklappen ermonteret på broen.Fokus nu og her er på at få broklappenpå plads og genoptaget togtrafikken overLimfjorden, og dette arbejde bør ikkeforsinkes af evt. økonomiske og juridiskemellemværender. Det er helt normalt, atden slags mellemværender først afklaresefterfølgende, når arbejderne erafsluttet.I kontrakten mellem Banedanmark ogMT Højgaard var der som nævntindarbejdet en mulighed for udbetalingaf bonus til MT Højgaard, hvis
Side 11/16
broklappen blev leveret tidligere endkontraktens tidsplan. Samtidig fremgårdet af kontrakten, at MT Højgaard skalbetale dagbøder ved senere levering.Jeg er blevet spurgt om, hvorvidtjernbanebroen kunne have været åbnettidligere, hvis opgaven var blevet tildeltuden udbud.Arbejdet med genåbningen afJernbanebroen over Limfjorden harværet todelt. Først og fremmestarbejdede Banedanmark på at få fjernetbroklappen. Dette arbejde blev af hensyntil at sikre den hurtigst mulige procesgennemført uden udbud – i fuldoverensstemmelse med de udbudsretligeregler.Efter at broklappen var fjernet skullebrokonstruktionen undersøges for at fåklarlagt opgavens omfang, og der skullefindes en løsning, der teknisk kunnegennemføres.Banedanmark vurderede, efter drøftelsermed Kammeradvokaten, at det ikke var
Side 12/16
muligt at tildele denne opgave udenudbud.I forhold til spørgsmålet om rederietsansvar har Banedanmark har oplyst, atder er rejst et erstatningskrav modrederiet bag M/S Ramona, der påsejledejernbanebroen.Det forholder sig dog sådan, at Danmarkhar tiltrådt London konventionen(LLMC-konventionen), der begrænserrederiets erstatningsforpligtelser.Derfor indeholder forsikringspolicen forM/S Ramona – ligesom policernegenerelt på området - en bestemmelseom globalansvar, som betyder, at M/SRamonas reder kan begrænse sit ansvartil ca. 8,7 mio. kr.Banedanmarks samlede omkostninger tilgenetableringen er vurderet til at væreca. 50 mio. kr. Det endelige beløb kandog først gøres op, efter at broklappen erblevet monteret.Det er meget beklageligt, at det ikke harværet muligt at genåbne jernbanebroen
Side 13/16
over Limfjorden som oprindeligtplanlagt.Man kan spørge sig selv, om der varnoget som kunne være blevet gjortklogere for at fremme processen.Jeg mener ikke, at Banedanmark traf etforkert valg, da opgaven blev udbudtsom totalentreprise. Vi har normalt godeerfaringer ved at bruge denneentrepriseform.Det er svært at vurdere, om arbejdet varblevet hurtigere færdigt, hvisBanedanmark selv havde stået forprojekteringen af arbejderne for herefterat udbyde opgaven med at producerebroelementerne.Jeg er tilbøjelig til – ligesomBanedanmark gjorde det – at mene, aten sådan opdelt proces vil tage længeretid, end det gør i en totalentreprise, hvorder kan gennemføres étsammenhængende forløb.Jeg har bedt Banedanmark gennemføreen evaluering af processen medgenetableringen af broklappen for at
Side 14/16
kunne drage erfaringer til lignendeprojekter.I forhold til spørgsmål J er det da heltåbenbart, at det er til gene for et stortantal passagerer nord for Limfjorden,som gerne ser togdriften tilbage påskinnerne.DSB har derfor transporteret tog tilNordjylland via Göteborg, så togdriftenkan genoptages nord for Limfjorden.Fra søndag den 9. december 2012iværksatte DSB følgende:Kørsel med tog i henhold til denplanlagte køreplan K13 mellemLindholm og Frederikshavn(timedrift suppleret med 1/2 timesdrift i myldretider)Supplerende hurtigbusser imyldretider Aalborg-Hjørring ogAalborg-BrønderslevFortsat buskørsel mellem Lindholmog Aalborg, som forbindertogtrafikken nord for Limfjordenmed trafikken syd for Limfjorden
Side 15/16
Det betyder altså, at passagererne igenkan blive transporteret med tog iNordjylland, hvilket er en kæmpe fordelfor mange passagerer.Jeg er også glad for, at DSB har valgt atsupplere togkørslen med hurtigbusser,som sikrer gode forbindelser imyldretiden mellem Aalborg oghenholdsvis Hjørring og Brønderslev, ogdermed også til togene der kører syd forLimfjorden.Så alt i alt er jeg ganske tilfreds med denløsning som DSB har valgt at tilbydepassagererne i Nordjylland.Det er en rigtig ærgerlig situation, atbroens åbning er blevet yderligereforsinket, og jeg forstår godtutilfredsheden hos de rejsende iNordjylland.Jeg mener derfor også, at den bedstekompensation vi kan givetogpassagererne, er at sikre de bedstmulige forbindelser for de nordjyskepassagerer under de aktuelle forhold –hvilket vi nu har gjort.
Side 16/16
Mange passagerer har desværre haftstore gener som følge af lukningen afLimfjordsbroen. Jeg kan derfor godtvære bekymret for, at det vil vise sig, atden kollektive trafik har lidt langsigtetskade som følge af lukningen og degentagne forsinkelser for åbningen afLimfjordsbroen.Det er derfor vigtigt, at der bliver gjorten stor indsats for at tiltrækkepassagererne til den kollektive trafik, nårbroen åbner igen.Derfor overvejer DSB også i øjeblikkethvilke kommercielle initiativer, som kaniværksættes for at tiltrækkepassagererne til den kollektive trafik, nårbroen åbner og trafikken igen kanbegynde at køre normalt.