SUU, Alm.del - 2012-13 - Endeligt svar på spørgsmål 943: Spm. om, hvilke rettigheder respirationspatienter har efter henholdsvis servicelovens §§ 95 og 96 og sundhedsloven m.v., til ministeren for sundhed og forebyggelse

Folketingets Sundheds- og Forebyggelsesudvalg har den 13. september 2013stillet følgende spørgsmål nr. 943 (alm. del) til ministeren for sundhed og fore-byggelse, som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra MartinGeertsen (V).Spørgsmål nr. 943:’’Ministeren bedes redegøre for, hvilke rettigheder respirationspatienter har ef-ter henholdsvis servicelovens §§ 95 og 96 og sundhedsloven med hensyn tilselv at træffe beslutninger vedrørende deres hjælp. Desuden ønskes en rede-gørelse for hvordan regionerne har organiseret opgaveløsningen for så vidtangår respirationspatienter, herunder samarbejdet med kommunerne omkringbrugerstyret personlig assistance (BPA).”Svar:Jeg kan oplyse, at borgere efter servicelovens §§ 95 og 96 har ret til selv atvælge handicaphjælpere og kan enten selv være arbejdsgiver eller vælge hvil-ken virksomhed, forening eller nærtstående person, der skal være arbejdsgi-ver for deres hjælpere. Der er ikke en tilsvarende ret efter sundhedsloven til atvælge individuelle behandlere, herunder hjælpere til respirationsbehandling.For så vidt angår organiseringen, har de enkelte regioner og kommuner rundtom i landet løst opgaven med fælles hjælperordninger på forskellig vis. På nu-værende tidspunkt er den mest udbredte model for fælles hjælperordningersom ministeriet er orienteret en model, hvor kommunen yder hjælperordningerefter serviceloven, og herudover varetager det praktiske i forbindelse med re-spirationshjælpen i hjemmet. For så vidt angår borgere, der modtager BPA,anvendes denne model i alle regioner bortset fra Region Hovedstaden. Efterministeriets oplysninger anvendes modellen også, for så vidt angår borgere,der modtager hjemmehjælp eller socialpædagogisk bistand i Region Syddan-mark, Region Midtjylland og Region Nordjylland.Modellen, hvor den fælles hjælp er forankret i kommunen, er typisk kendeteg-net ved følgende:Kommunen udmåler hjælp efter serviceloven.Respirationscentret udmåler hjælp til respirationsbehandling eftersundhedsloven.

Kommunen yder hjælp enten som et kontant tilskud til borgeren til an-sættelse af hjælpere, som både kan varetage hjælpen efter servicelo-ven og hjælp til respirationsbehandling eller ved at sikre, at hjælpenydes af en hjemmehjælp eller lignende, der også yder hjælp til respira-tionsbehandling.Regionen og kommunen finansierer hver 50 pct. af udgifterne til over-lappende hjælpertimer.Regionen finansierer hele udgiften til hjælp til respirationsbehandling itimer, hvor der ikke samtidig ydes hjælp efter serviceloven, og kom-munen finansierer hele udgiften til hjælp efter serviceloven i timer,hvor der ikke samtidig ydes hjælp til respirationsbehandling.

I Region Hovedstaden varetager regionen i de fleste tilfælde ansættelsen afden samlede hjælp, når respirationsbehandlingen er kombineret med en BPA-ordning, og kommunen medfinansierer den fælles hjælp. I enkelte tilfælde va-retager borgerne dog selv administrationen af de fælles ordninger – og herun-der ansættelse af hjælpere. I Region Sjælland sikrer regionen den samledehjælp i alle tilfælde, hvor respirationsbehandlingen er kombineret med hjem-mehjælp, og kommunen medfinansierer den fælles hjælp.Denne model, hvor hjælpen er forankret i regionen er typisk kendetegnet ved:Kommunen udmåler hjælp efter serviceloven.Respirationscentret udmåler hjælp til respirationsbehandling eftersundhedsloven.Regionen og kommunen finansierer hver 50 pct. af udgifterne til over-lappende hjælpertimer.Regionen har leverandøraftale med en eller flere private virksomhe-der, som varetager opgaven med hjælp til respirationsbehandling ihjemmet for regionen og som borgere med BPA-hjælp kan bruge somarbejdsgivere for deres hjælpere, der udfører hjælpen efter servicelo-ven. Firmaerne kan desuden levere hjælp efter servicelovens §§ 83 og85, hvis borgeren er visiteret hertil.Regionen finansierer hele udgiften til hjælp til respirationsbehandling itimer, hvor der ikke samtidig ydes hjælp efter serviceloven, og kom-munen finansierer hele udgiften til hjælp efter serviceloven i timer,hvor der ikke samtidig ydes hjælp til respirationsbehandling.

Det kan afslutningsvis oplyses, at der snarest forventes offentliggjort en rap-port om fælles hjælperordninger til borgere med kronisk respirationsinsuffici-ens. Der har, jf. tidligere svar til Sundhedsudvalget, været nedsat en arbejds-gruppe under formandskab af Social- Børne- og Integrationsministeriet og Mi-nisteriet for Sundhed og Forebyggelse, som har haft til opgave at belyse enrække problemstillinger på området og mulige løsningsforslag. Arbejdsgrup-pens rapport vil blive oversendt til Sundhedsudvalget til orientering.