Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2012-13
SUU Alm.del
Offentligt
1286302_0001.png
1286302_0002.png
1286302_0003.png

Forebyggelse af livmoderhalskræft

Hvert år får ca. 400 danske kvinder konstateret livmoderhalskræft.Hver tredje dag dør en kvinde i Danmark på grund af livmoderhalskræft.De fleste tilfælde af livmoderhalskræft kan forebygges. Dette kan vi gøreved at vaccinere piger i 12 års alderen og ved regelmæssigt at undersøge(screene) kvinder fra 23 års alderen.

Forebyggelse af livmoderhalskræft

Livmoderhalskræft skyldes Human Papillomavirus (HPV), som overføres ved sex.Langt hovedparten af alle kvinder vil i løbet af livet blive smittet med dette virus.Mange kvinder kan selv bekæmpe disse infektioner, men nogle kvinder kan ikkeog udvikler en kronisk infektion med risiko for at udvikle livmoderhalskræft.Sundhedsstyrelsen udarbejdede i 2007 en omfattende MTV-rapport vedr. HPV-vaccination af kvinder som forebyggende indsats mod livmoderhalskræft. Rappor-ten er sammen med den klare videnskabelige dokumentation på området årsag tilde danske anbefalinger og tilbuddet om vaccination til piger i 12-års alderen. 12-års alderen er valgt, for at vaccinationen sker før den seksuelle debut.Vaccinationen i vaccinationsprogrammet sker med HPV-vaccinen Gardasil. Vacci-nen er godkendt af lægemiddelmyndighederne verden over. I Europa er vaccinengodkendt af det europæiske lægemiddelagentur EMA, som Danmark er medlemaf. I USA er den godkendt af FDA. Effekten af vaccinen er størst, hvis den gives in-den seksuel debut, men de fleste yngre seksuelt aktive kvinder, vil have gavn af atblive vaccineret.

Vaccine – virkning og bivirkninger

Der findes mange typer HPV. Gardasil virker forebyggende efter tre vaccinationer,som er givet indenfor et halvt år. Den forebygger infektion med HPV-typerne 6,11, 16 og 18. Livmoderhalskræft skyldes i ca. 70 % af tilfældene sidstnævnte to ty-per. Ingen vaccine er 100 % effektiv. Det er Gardasil heller ikke. Derfor er det vig-tigt også at deltage i screeningen fra 23-års alderen.Al medicin har bivirkninger. Det gælder også vacciner. Medicin godkendes kun,hvis fordelene ved at bruge medicinen er større end ulemperne.Bivirkningerne undersøges i forsøg, inden vaccinen godkendes. Efter at vaccinener godkendt og taget i brug, fortsætter overvågningen af bivirkninger, og produ-centen opdaterer løbende produktinformationen med informationer om eventu-elle nyopdagede bivirkninger. Produktinformationen beskriver, at Gardasil kanhave bivirkninger som f.eks. hævelse, rødme og smerte på injektionsstedet, ho-vedpine, kvalme, forbigående smerter i ben og arme, og sjældnere bivirkningersom besvimelse, kramper, udslet og nervesygdommen Guillan-Barré syndrom.
30. august 2013
De danske myndigheder, de europæiske myndigheder, WHO og FDA med flerefølger forekomsten af bivirkninger ved brugen af vaccinen - og forskubber balan-cen mellem fordele og ulemper sig væsentligt, bliver der grebet ind.

Bivirkninger i Danmark følges tæt

Vi har i Danmark fokus på bivirkninger ved brug af vacciner, herunder brug afHPV-vaccination. I Danmark offentliggøres alle alvorlige formodede bivirkningerpå Sundhedsstyrelsens hjemmeside for at sikre åbenhed og gennemsigtighed.Man kan se både forekomsten af de forskellige anmeldte bivirkninger og voresvurdering af, om der kan være en sammenhæng mellem den formodede bivirk-ning og vaccinen. Det vil vi blive ved med. Den næste opdatering forventes at bliveoffentliggjort i september 2013. I Danmark er der nu vaccineret mindst 350.000kvinder. På verdensplan regner man med, at der er distribueret cirka 170 millionerdoser.Sundhedsstyrelsen har frem til den 26. august 2013 modtaget 786 bivirkningsind-beretninger, hvoraf 129 var klassificeret som alvorlige. De hyppigst indberettedealvorlige bivirkninger er besvimelse/svimmelhed og anafylaksi. Der er ikke konsta-teret kræftrisiko, og der er ikke konstateret dødsfald.Langt de fleste indberettede formodede bivirkninger er allerede beskrevet i pro-duktresuméet. Men efter nyheder om HPV–vaccinen og bivirkninger i pressen, harSundhedsstyrelsen i løbet af sommeren modtaget et øget antal indberetninger afbivirkninger klassificeret som alvorlige og bivirkninger, som ikke er nævnt i pro-duktinformationen. Bivirkningerne indberettet til dags dato, har ikke givet anled-ning til ændring af Gardasils sikkerhedsprofil, men udviklingen følges tæt.Der er blandt de indberettede alvorlige bivirkninger et antal forskellige autoim-mune og neurologiske symptomer, dog uden noget mønster. Man ville forvente etensartet mønster i indberetningerne af bivirkningerne, hvis de pågældende symp-tomer var forårsaget af vaccinen. Om vaccinen kan forårsage sådanne sygdomme,kan ikke afgøres ud fra de enkelte indberetninger, men en stor nordisk undersø-gelse, der endnu ikke er offentliggjort, afkræfter en sådan sammenhæng. Under-søgelsen er udført af bl.a. Statens Serum Institut, og har fulgt ca. 900.000 svenskeog danske kvinder, hvoraf ca. 300.000 er HPV-vaccinerede. I undersøgelsen er derikke fundet en øget forekomst af disse sygdomme hos de vaccinerede kvinder.Selv om denne undersøgelse således afkræfter en sammenhæng, og der heller ik-ke i indberetningerne er noget, der tyder herpå, er det fortsat vigtigt at følge vac-cinens bivirkninger tæt.

Fordelene ved vaccinen overstiger ulemperne

I Danmark – som i resten af Europa - vurderer vi løbende fordelene og ulemperved vaccination. Og Sundhedsstyrelsen vurderer fortsat, at fordelene er langtstørre end ulemperne. Dette gør vi, selv om vaccinen i meget sjældne tilfælde kanhave alvorlige bivirkninger.Alle bivirkninger vurderes af EMA. Gardasil er vurderet 4 gange i løbet af 2006 og2007 og herefter vurderet en gang årligt – og ved alle vurderinger er fordelenefundet at overstige ulemperne. Næste vurdering vil ske ved udgangen af 2013, ogintet tyder på, at vurderingen vil blive anderledes, altså en fortsat positiv vurde-
Side 2
ring. WHO har i foråret 2013 afsluttet sin seneste vurdering – også her vurderesfordelene at overstige ulemperne. Bliver man ramt af alvorlige bivirkninger, skalman søge læge, med henblik på at få stillet en diagnose og komme i behandling.Den samlede vurdering er, at vaccinen opfylder sit formål, nemlig at være et væ-sentligt led i forebyggelsen af livmoderhalskræft. Vaccinen kan i sjældne tilfældehave bivirkninger og i meget sjældne tilfælde alvorlige bivirkninger – men vi vur-derer i Danmark - som i resten af Europa, at fordelene ved vaccinen langt oversti-ger ulemperne.
Side 3