SUU, Alm.del - 2012-13 - Endeligt svar på spørgsmål 87: Spm. om at man ikke bruger den optimale behandling til fødende kvinder for at undgå fødselsskader som bristninger, til ministeren for sundhed og forebyggelse

Folketingets Sundheds- og Forebyggelsesudvalg har den 7. november 2012stillet følgende spørgsmål nr. 87 (Alm. del) til ministeren for sundhed og fore-byggelse, som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra LiselottBlixt (DF).Spørgsmål nr. 87:’’Hvad er ministerens holdning til, at nøleri skulle være skyld i, at man ikkebruger den optimale behandling til fødende kvinder for at undgå fødselsskadersom bristninger? Der henvises til Søndagsavisens artikel ”Nøleri skyld i alvor-lige fødselsskader” af 2. november 2012.”Svar:Jeg har til brug for min besvarelse anmodet om et bidrag fra Sundhedsstyrel-sen, som oplyser følgende:”Sundhedsstyrelsen kan oplyse, at alvorlige bristninger af mellemkød og luk-kemuskel ifm. fødsler sker i ca. 3-4 % af samtlige vaginale fødsler, dvs. hvorbarnet fødes gennem den naturlige fødselsvej og ikke ved kejsersnit. Risikoener højest ved en kvindes første vaginale fødsel. En række faktorer øger risiko-en for alvorlige bristninger, herunder høj alder hos moderen, stort barn, forløs-ning med sugekop eller tang samt en lang presseperiode.Det er desuden veldokumenteret, at fødselshjælperens håndgreb ved forløs-ningen har betydning for at reducere risikoen, herunder at fødselshjælperenkan overskue mellemkødet i fødselsøjeblikket. Risikoen for alvorlige bristnin-ger vil dog altid bestå ved en vaginal fødsel, og kan med selv den bedste tek-nik ikke undgås.Det er Sundhedsstyrelsens opfattelse, at der blandt jordemødre og fødselslæ-ger har været stor opmærksom på forebyggelse, diagnostik og behandling afalvorlige fødselsbristninger. Fødselslægernes faglige selskab, Dansk Selskabfor Obstetrik og Gynækologi, har således i 2011 udsendt landsdækkende fag-lige retningslinjer vedr. behandling og opfølgning af alvorlige bristninger afmellemkød og lukkemuskel ifm. fødsler, ligesom der løbende er efteruddan-nelsestilbud til relevante personalegrupper.Læring af håndgreb ifm. vaginal fødselshjælp er indeholdt i uddannelsespen-sum for jordemødre og fødselslæger (speciallæger i gynækologi og obstetrik).Det er regionernes ansvar at sikre den løbende udvikling af de faglige kompe-tencer hos læger og jordemødre, der varetager fødselshjælp.”

Jeg kan således konstatere, at forebyggelse af fødselsbristninger har stor be-vågenhed på fødeafdelingerne, og at det omtalte håndgreb ikke er så ukendt,som det fremgår af Søndagsavisens artikel.Det bekræftes i en artikel af Jordemødrenes landsformand, Lillian Bondo, iJordemoderforeningens nyhedsbrev den 10. november 2012. Her fremgår detligeledes, at både jordemødre og obstetrikere har fokus på fødselsbristningerog videndeling om emnet.Det er derfor min opfattelse, at der er stor opmærksomhed på problemstillin-gen i de faglige miljøer, og på den baggrund ser jeg ikke umiddelbart behov forinitiativer fra min side.