SUU, Alm.del - 2012-13 - Endeligt svar på spørgsmål 842: Spm. om, hvilke krav der er til uddannelsen af lægerne i Region Hovedstadens nye lægevagtordning, der træder i kraft den 1. januar 2014, hvor lægerne skal fungere som backup for sygeplejerskerne og varetage sygebesøg, til ministeren for sundhed og forebyggelse

Folketingets Sundheds- og Forebyggelsesudvalg har den 21. august 2013 stil-let følgende spørgsmål nr. 842 (Alm. del) til ministeren for sundhed og fore-byggelse, som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Bene-dikte Kiær (KF) .Spørgsmål nr. 842:’’I den nuværende lægevagtsordning i Region Hovedstaden er kravene til nyevagtlæger, at disse skal være speciallæger i almen medicin (eller i uddannelsetil specialet). Ministeren bedes redegøre for, hvilke krav der er til uddannelsenaf lægerne i Region Hovedstadens nye lægevagtordning, der træder i kraftden 1. januar 2014, hvor lægerne skal fungere som backup for sygeplejer-skerne og varetage sygebesøg. Hvordan skal den lægefaglige backup på1813 tilrettelægges? Lever Region Hovedstadens nye lægevagtordning op tilønsket om at have speciallæger i front i den præhospitale indsats?”Endeligt svar:Region Hovedstaden, som jeg har anmodet om en udtalelse, anfører følgende:”Med ikrafttrædelse af regionens enstrengede og visiterede akutsystem skalborgere ringe til 1813. Læger til bemanding af 1813 samt læger der i vagttidskal varetage behandling af akutte patienter med alment medicinske sygdom-me tilstræbes at være speciallæger/læger med almenmedicinske kompeten-cer/erfaring med lægevagtsarbejde. Læger på sidste år af hoveduddannelsentil almen medicin vil kunne ansættes på dispensation. For læger på 1813 for-udsættes det endvidere, at de har indgående erfaring med direkte patientkon-takt, herunder evt. telefonisk kontakt. Herudover vil lægerne modtage side-mandsoplæring i opkaldshåndtering. Samarbejdet mellem sygeplejersker ogspeciallæger på 1813 er tilrettelagt, så det er hastegraden og borgerens behovder afgør, hvorvidt en sygeplejerske kan håndtere op-kaldet alene, skal konfe-rere med en læge, eller en læge skal overtage samtalen. Dette svarer overensmed den præhospitale indsats i dag, hvor sygeplejersker og AMK-lægen (spe-ciallæge i anæstesiologi med efteruddannelse i regionens akutbered-skab) al-lerede samarbejder om opkald til 112.”Jeg har endvidere anmodet Sundhedsstyrelsen om en udtalelse. Sundheds-styrelsen anfører følgende:”Region Hovedstaden har den 20. august 2013 fremsendt ’orientering ometablering af enstrenget og visiteret akutsystem i Region Hovedstaden’ tilSundhedsstyrelsen. Sundhedsstyrelsen har betragtet det fremsendte som endelplan til regionens sundhedsplan, hvor regionen i henhold til sundhedslo-vens § 206, stk. 2, skal indhente Sundhedsstyrelsens rådgivning under udar-

bejdelsen. Sundhedsstyrelsen har derfor den 5. september 2013 fremsendtskriftlig rådgivning til Region Hovedstaden.Region Hovedstaden beskriver i det fremsendte, at regionen pr. 1. januar 2014planlægger at indføre en enstrenget og visiteret adgang til sygehusvæsenet ivagttid. Det fremgår således af det fremsendte,•At lægevagtens akuttelefon integreres i akuttelefonen 1813 ved,at der udover sygeplejersker også ansættes læger til at besvare de opkald, derkræver en lægelig vurdering•At akuttelefonen kan tilbyde akutte lægebesøg i hjemmet, visite-re til indlæggelse på hospital, henvise til akutmodtagelse/-klinikker ogsundhedshuse samt udskrive lægemidler (via lægerne)•At lægevagtens konsultationsopgaver ved personligt fremmødeintegreres i akutmodtagelserne, akutklinikkerne, Sundhedshuset Helsingør ogevt. kommende sundhedshuseAkuttelefonen 1813 vil døgnet rundt være bemandet med sygeplejersker. Ivagttid vil der derudover være tilknyttet læger, som sygeplejersken kan sparremed eller som kan overtage samtalen. De læger, der er tilknyttet akuttelefo-nen, vil derudover skulle varetage besøg i borgerens eget hjem.Det fremgår af det fremsendte materiale, at de læger, som tilknyttes akuttele-fonen og skal varetage hjemmebesøg forudsættes at have:•Bred erfaring i diagnostik, udredning og behandlingstiltag indenfor de store specialer•Erfaring med at rådgive og vejlede på individniveau•Indgående erfaring med direkte patientkontakt, herunder even-tuelt telefonisk kontakt•Kan anvende elektroniske dokumentationssystemer•Evt. erfaring fra regelmæssig lægevagtskørsel eller telefonisklægevagtDet fremgår ligeledes af det fremsendte materiale, at behandlingen i akutmod-tagelserne/-klinikkerne af akutte patienter med alment medicinske sygdomme ivagttid tilstræbes varetaget af læger med almenmedicinske kompetencer, ger-ne med erfaring fra praksissektoren.Det fremgår ikke af det fremsendte materiale, at der stilles krav om igangvæ-rende eller færdig speciallægeuddannelse, hverken i akuttelefonen, til hjem-mebesøg eller i akutmodtagelserne/-klinikkerne.Der ansættes omkring 18 lægeårsværk til at varetage akuttelefonen, 24 læge-årsværk til at varetage hjemmebesøg og omkring 26 lægeårsværk til akutmod-tagelserne/-klinikkerne, formentlig fordelt på flere stillinger.Sundhedsstyrelsen har i sin rådgivning til Region Hovedstaden blandt andetudtalt følgende:”[…] Den nuværende lægevagt er en del af det borgernære sundhedstilbud ogvaretager udredning og behandling af akutte almenmedicinske problemstillin-ger i vagten og i weekenden. De kommende akutmodtagelser/-klinikker vil der-

for skulle udvides, således at de udover sygehusbehandling også kan vareta-ge disse almenmedicinske problemstillinger.Sundhedsstyrelsen forventer i den forbindelse - mhp. at sikre, at borgerne ikkestilles ringere end hidtil - at de kommende akutmodtagelser/-klinikker beman-des med læger og sygeplejersker med de fornødne kompetencer i forhold tiludredning og behandling af akutte almen-medicinske problemstillinger. Derud-over bør der sikres det nødvendige udstyr til at varetage dette.Det er Sundhedsstyrelsens vurdering, at speciallæger i almen medicin og an-dre læger med viden og erfaring fra almen praksis i dagtiden generelt har denfornødne uddannelse til at varetage akutte almenmedicinske problemstillinger.I den forbindelse skal Sundhedsstyrelsen også bemærke, at telefonvisitationopfattes som den vanskeligste del af den nuværende lægevagt, idet henven-delserne kommer fra ikke-kendte borgere, hvor de fleste henvender sig medalmindelige sygdomme, men hvor nogle har mere alvorlige sygdomme.Sundhedsstyrelsen finder det derfor afgørende for kvaliteten af den fremtidigeakuttelefon, at medarbejderne har de fornødne kompetencer i forhold til vurde-ring af almenmedicinske henvendelser fra borgere. Sundhedsstyrelsen skalderudover bemærke, at den lægelige bemanding af akuttelefonen bør omfattelæger med almenmedicinske kompetencer.Der er i disse år fokus på at reducere antallet af uhensigtsmæssige indlæggel-ser. I den forbindelse er der behov for at sikre et sammenhængende akutsy-stem på tværs af regioner, kommuner og almen praksis. Kommunerne udviklerakutte rehabiliterings- og plejetilbud, og der arbejdes på et stadigt bedre sam-arbejde i det borgernære sundhedsvæsen, herunder særligt samarbejdet mel-lem kommunernes plejetilbud og almen praksis. Ligeledes oprustes almenpraksis til at varetage nye akutte opgaver.Det er Sundhedsstyrelsens vurdering, at den nære organisatoriske, personale-og lokalemæssige sammenhæng i akutmodtagelser/-klinikker mellem syge-husbehandling og borgernær behandling kan udgøre en risiko for, at lægenhyppigere vælger at indlægge patienten i stedet for at henvise til alternativemuligheder i kommunerne og/eller almen praksis. Ligeledes kan der være enrisiko for et uhensigtsmæssigt større forbrug af diagnostiske undersøgelser,når tilgængeligheden for disse er større. Sundhedsstyrelsen skal i den forbin-delse opfordre til, at der sker en løbende opfølgning i forhold til brug af ind-læggelser og diagnostiske undersøgelser m.m., og at der om nødvendigt skertiltag med henblik på at modvirke en uhensigtsmæssig udvikling.[…]Der bør ske en løbende opfølgning på ændringerne i akutsystemet, herunderpå både kvalitet og aktivitet, samt på samarbejdet med de øvrige aktører isundhedsvæsenet. Registreringer af almen medicinsk behandling kan i denforbindelse hensigtsmæssigt ske ved brug af International Classification ofPrimary Care (ICPC), som er udarbejdet til at registrere almenmedicin-skehenvendelser. En systematisk ICPC-kodning af almenmedicinske henvendel-