SUU, Alm.del - 2012-13 - Endeligt svar på spørgsmål 837: Spm. om kommentar på henvendelse, herunder om ministeren vil tage initiativ til at ændre reglerne vedr. ufrivillig barnløshed/adoption

Folketingets Sundheds- og Forebyggelsesudvalg har den 20. august 2013 stil-let følgende spørgsmål nr. 837 (Alm. del) til ministeren for sundhed og fore-byggelse, som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra StineBrix (EL).Spørgsmål nr. 837:”Ministeren bedes kommentere nedenstående henvendelse, herunder om mi-nisteren vil tage initiativ til at ændre reglerne. "Min mand og jeg har forsøgt atfå barn sammen i 4 år uden held. Vi får igennem lægen en henvisning til enfertilitetsklinik. Samtalen begynder fint, men pludselig tager den en uventetdrejning. Min mand har adopteret min datter, som jeg har fra et tidligere for-hold. Og dette er gjort, fordi hun ingen kontakt har til hendes biologiske far ogfor at sikre min datter, hvis det værst tænkelige skulle ske med mig. Dvs. atmin mand og jeg ikke kan få hjælp til ufrivillig barnløshed! Jeg forstår simpelt-hen ikke denne regel/lov. Hvordan kan man lave sådan en regel, når det i vir-keligheden ikke er min mands biologiske datter? Derudover syntes jeg, det erforkasteligt, at man ikke kan sikre sig, uden det skal have en konsekvens.”Svar:Serviceniveauet for behandling med kunstig befrugtning i det offentlige syge-husvæsen tilsigter primært at afhjælpe barnløshed. Når parret har et fællesbarn, eksempelvis ved at den ene partner har adopteret den anden partnersbarn, er parret ikke barnløst.Det følger således af lov om kunstig befrugtning, at regionsrådene på deressygehuse kun må yde behandling med kunstig befrugtning til enlige kvinder,der ikke har børn, og par, der ikke har fælles børn. En enlig kvinde eller et par,der har fået et barn ved kunstig befrugtning og som efter endt behandling fort-sat har nedfrosne æg, kan dog inden for 5 år tilbydes ægløsning med henblikpå at få flere børn, jf. § 1 a i lovbekendtgørelse nr. 923 af 4. september 2006med senere ændringer.Med reglerne og det fastsatte serviceniveau er det tilsigtet at foretage en nød-vendig prioritering af ressourcerne i det offentlige sygehusvæsen. Det er minopfattelse, at der er tale om en rimelig balance mellem prioriteringen af et of-fentligt tilbud om behandling med kunstig befrugtning og prioriteringen af dentraditionelle sygdomsbehandling i sygehusvæsenet. Der er ikke på nuværendetidspunkt planer om at udvide behandlingsniveauet i det offentlige sygehus-væsen til behandling med kunstig befrugtning til 2. barn.