Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2012-13
SUU Alm.del
Offentligt
Holbergsgade 6DK-1057 København KT +45 7226 9000F +45 7226 9001M[email protected]Wsum.dk
Folketingets Sundheds- og Forebyggelsesudvalg
Dato: 21. august 2013Enhed: SygehuspolitikSagsbeh.: DEPJTBSags nr.: 1303759Dok nr.: 1280360
Folketingets Sundheds- og Forebyggelsesudvalg har den 1. august 2013 stilletfølgende spørgsmål nr. 815 (Alm. del) til ministeren for sundhed og forebyg-gelse, som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Stine Brix(EL).Spørgsmål nr. 815:’’Vil ministeren indhente en kommentar fra Sundhedsstyrelsen til diskussionenom retningslinjer for akut PCI (ballonudvidelse) ved stort hjerteinfarkt (STEMI),jf. Heart (British Cardiovascular Society/BMJ) august 2013, volume 99, issue16 ( http://heart.bmj.com/content/current ): - herunder hvad Sundhedsstyrel-sens holdning er til, at forfatterne bag de europæiske guidelines for behandlingaf STEMI mener, at de danske eksperter misfortolker og misforstår de euro-pæiske guidelines, - hvad Sundhedsstyrelsens holdning er til, hvor lang tid derhøjst må gå fra alarm 112 til åbning af den lukkede kranspulsåre enten vedPCI eller trombolyse, - om Sundhedsstyrelsen er enig med de danske eksper-ter i, at det er i orden at danske patienter, som bor langt fra et hjertecenter, harlængere transporttid end de europæiske guidelines tilsiger, - hvad Sundheds-styrelsens kommentar er til, at de europæiske eksperter anfører at tilstedevæ-relse af thoraxkirurgi ikke er en forudsætning for primær PCI, som Sundheds-styrelsen ellers bruger som begrundelse for, at akut PCI kun må udføres firesteder i Danmark?”Svar:Til brug for min endelige besvarelse af spørgsmålet har ministeriet anmodetom bidrag fra Sundhedsstyrelsen, som oplyser følgende:”Det europæiske hjerteselskab (European Society of Cardiology, ESC) ud-sendte i 2012 retningslinjer vedr. behandling af STEMI. Disse retningslinjernævner ikke specifikke krav til tilstedeværelse af multidisciplinære kompeten-cer, herunder thoraxkirurgi ved tilbud om primær PCI (akut PCI), hvilket såle-des hverken anbefales eller ikke-anbefales. De europæiske retningslinjer ergenerelt mindre specifikke end Sundhedsstyrelsens ift. de organisatoriske kravtil centre, der kan varetage primær PCI, hvilket muligvis afspejler det brederesigte med ESCs retningslinjer, der bærer præg af at være orienteret mod demeget forskellige geografiske og sundhedspolitiske forhold, der findes påtværs af Europa.Tilsvarende amerikanske retningslinjer anbefaler generelt ikke at akut PCI ud-bydes på centre uden hjertekirurgi med mindre der findes særlige tungtvejen-de behov, f.eks. geografiske udfordringer.ESCs retningslinjer vedr. primær PCI skal således ses i tæt sammenhængmed deres anbefalinger vedr. (præ)hospital trombolyse, der – i modsætning til
Side 2
i Danmark – stadig har udbredt anvendelse i en række europæiske lande, og-så i vores nabolande. Det af ESC angivne optimale tidsvindue på under 90-120 minutter fra første behandlerkontakt til primær PCI er således i retningslin-jerne meget tæt forbundet med det alternative tilbud i form af trombolyse.Danmark indførte imidlertid allerede for 10 år siden akut PCI som national be-handlingsstrategi ved stor blodprop i hjertet (STEMI). Dette blev anbefalet afSundhedsstyrelsens Hjertefølgegruppe på baggrund af resultaterne i det inter-nationalt anerkendte danske studie DANAMI 2. Her påvistes bl.a. at overførseltil højtspecialiseret hjertecenter til PCI af relevante patienter gav en behand-lingsmæssig gevinst trods øget transporttid.Netop påvisningen af, at centraliseret primær PCI trods øget transporttid erden bedste strategi var et af DANAMI- 2 studiets væsentligste fund. Dette erblevet bekræftet i andre internationale studier, og samlet set viser den viden-skabelige evidens på området bl.a., at behandlingsgevinsten ved primær PCIfrem for trombolyse ikke er større end at gevinsten kan forsvinde, hvis kvalite-ten af den akutte PCI ikke er tilstrækkelig høj.Sundhedsstyrelsen kan i øvrigt oplyse at det danske lægevidenskabelige sel-skab (Dansk Cardiologisk Selskab, DCS) har en fast procedure for vurderingog godkendelse af ESC guidelines i en dansk kontekst. Ved vurderingen af deaktuelle ECS guidelines vedr. STEMI tog DCS en række forbehold på bag-grund af den danske organisering med primær PCI som universelt standardtil-bud i hele Danmark. DCS fremhæver således, at man samlet set bør stile modat der går < 120 minutter fra første behandlerkontakt til primær PCI, men atman også udover denne tidsramme vil se fordel ved primær PCI fremfor trom-bolyse, i det der også skal fraregnes de ca. 30 minutter, det tager at etableretrombolyse. De danske forbehold har fundet tilslutning også internationalt, mener samtidigt blevet imødegået af forfatterne bag ESCs guidelines som har til-kendegivet en anden opfattelse.DCS finder samtidig, med baggrund i evidensen, at de af ECS anførte tids-grænser ikke kan anvendes som absolutte tidsgrænser for primær PCI ellersom kvalitetsindikatorer i en dansk sammenhæng, men at tidsforsinkelser vedSTEMI altid bør søges minimeret. DCS vil således i Danmark fortsat arbejdefor at reducere systemforsinkelser, bl.a. er der forventninger til indførelsen afpræhospital behandling og transport med helikopter, og en yderligere genereloptimering af logistikken hos patienter med oplagt STEMI. DCS tilkendegiver iden forbindelse at ville overveje udarbejdelse af landsdækkende anbefalingerfor den præhospitale logistik ved STEMI, ligesom man vil arbejde for systema-tisk opsamling af data mhp. monitorering af indsatsen.”Jeg kan henholde mig til Sundhedsstyrelsens oplysninger.Med venlig hilsen
Astrid Krag
/
Jeppe Troels Berger