Spørgsmål nr. 734 (Alm. del) fra Folketingets Sundheds- og Forebyg-

gelsesudvalg:

”Kan ministeren oplyse, hvor ofte der sker fristforlængelser forpersoner i varetægtssurrogat, jf. SUU alm. del – bilag 272?”

Svar:

Justitsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet indhentet enudtalelse fra Rigsadvokaten, der har oplyst følgende:”Jeg har forstået spørgsmålene således, at de angår varetægts-fængsling i surrogat af psykisk syge mv. Jeg kan i den forbin-delse oplyse følgende:

1.

Er betingelserne for anvendelse af varetægtsfængsling tilstede, men varetægtsfængslingens øjemed kan opnås ved min-dre indgribende foranstaltninger, kan retten efter retsplejelo-vens § 765, stk. 1, træffe afgørelse herom. Det kræver dog, atsigtede samtykker heri.Det følger videre af retsplejelovens § 765, stk. 2, at retten bl.a.kan bestemme, at sigtede skal tage ophold i egnet hjem ellerinstitution (nr. 3), eller at sigtede skal undergive sig psykiatriskbehandling eller afvænningsbehandling for misbrug af alkohol,narkotika eller lignende, om fornødent på hospital eller særliginstitution (nr. 4).Endvidere kan en varetægtsarrestant efter retsplejelovens § 777anbringes i en anstalt for personer, der udstår fængselsstraf el-ler forvaring, eller i hospital mv., jf. straffelovens §§ 68 og 69,hvis den pågældende selv, anklagemyndigheden og institutio-nens ledelse samtykker heri.Hvis helbredsmæssige hensyn eller hensynet til andres sikker-hed gør det påkrævet, kan retten undtagelsesvis godkende enanbringelse uden arrestantens samtykke, jf. retsplejelovens §777, 2. pkt.En anbringelse i medfør af retsplejelovens § 777 kan såledeskomme på tale, hvor der i forbindelse med eller under en vare-tægtsfængsling fremkommer oplysninger om, at sigtede erpsykisk syg eller mentalt retarderet og derfor bør opholde sigpå psykiatrisk afdeling, institution for personer med vidtgåendepsykiske handicap eller anden egnet institution i stedet for ar-resthus.Endelig kan varetægtsarrestanter i medfør af retsplejelovens §770, stk. 2, af helbredsmæssige grunde anbringes i eller over-2

føres til hospitaler, herunder psykiatriske afdelinger, uden forKriminalforsorgen. En anbringelse eller overførsel i medfør afretsplejelovens § 770, stk. 2, er en lægelig beslutning og skersåledes uden rettens medvirken.Efter retsplejelovens § 767, stk. 1, fastsættes der i kendelsen enfrist for varetægtsfængslingens eller foranstaltningens længde.Fristen skal være så kort som mulig og må ikke overstige 4uger. Fristen kan forlænges, men højst med 4 uger ad gangen.Forlængelsen sker ved kendelse, medmindre sigtede erklærersig indforstået med forlængelsen.Når anklagemyndigheden har indleveret anklageskrift mv. tilretten, og retten har fastsat tidspunkt for hovedforhandlingen,kan retten efter retsplejelovens § 767, stk. 2, ved udløb af enfrist efter stk. 1 bestemme, at varetægtsfængslingen eller foran-staltningen skal fortsætte uden yderligere forlængelser, indtilder er afsagt dom i sagen. Træffer retten sådan bestemmelse,kan tiltalte tidligst 3 uger efter afgørelsen anmode retten om atophæve varetægtsfængslingen eller foranstaltningen. I så faldskal retten inden 7 dage træffe afgørelse herom. Hvis retten ik-ke imødekommer anmodningen, kan tiltalte tidligst 3 uger efterafgørelsen fremsætte en ny anmodning.

2.

En varetægtsfængsling kan kun opretholdes, så længe rettenfinder, at retsplejelovens betingelser for varetægtsfængsling,herunder i givet fald i surrogat, er opfyldt. Varigheden af envaretægtsfængsling (og dermed antallet af fristforlængelser)afhænger af omstændighederne i den enkelte sag, herundergrundlaget for varetægtsfængsling, hvilke efterforskningsskridtder skal foretages i sagen, og varigheden af en eventuel men-talundersøgelse. Det bemærkes i den forbindelse, at resultatetaf en mentalundersøgelse og en eventuel udtalelse fra Retslæ-gerådet normalt skal foreligge, før der kan tages stilling til til-talespørgsmålet.De overordnede rammer for udfærdigelse af mentalerklæringerer dels fastlagt i aftaler mellem Justitsministeriet og tre af defem regioner, dels i Rigsadvokatens Meddelelse nr. 5/2007 ombehandlingen af straffesager vedrørende psykisk afvigendekriminelle og personer omfattet af straffelovens § 70.Generelt følger heraf, at ambulante mentalundersøgelser såvidt muligt skal gennemføres inden for 6 uger, mens der forundersøgelser, der skal foretages under indlæggelse, gælder enfrist på 8 uger.Rigsadvokaten er ikke i besiddelse af statistiske oplysningerom sagsbehandlingstiden for udfærdigelse af mentalundersø-gelser for personer anbragt i varetægtssurrogat. Sagsbehand-lingstiden registreres ikke særskilt i politiets sagsbehandlings-3

system. Tilvejebringelse af præcise oplysninger vedrørendesagsbehandlingstiden for udfærdigelse af mentalerklæringer vilsåledes forudsætte en omfattende og ressourcekrævende manu-el gennemgang af en lang række konkrete straffesager. En så-dan gennemgang har jeg på det foreliggende grundlag ikkefundet anledning til at iværksætte.Rigsadvokaten kan henvise til rapport fra 2012 fra Arbejds-gruppen om mentalundersøgelser. Rapporten henviser til Rigs-advokatens statusundersøgelse fra 2009, som belyste politi-kredsenes erfaringer med sagsbehandlingstider mv. i sager ommentalundersøgelser. Rigsadvokatens statusundersøgelse viste,at der var problemer med at få foretaget mentalundersøgelserneinden for de fastsatte målsætninger.Rapporten fra Arbejdsgruppen om mentalundersøgelser anfø-rer (afsnit 3.2.), at såvel Rigsadvokatens statusundersøgelse fra2009 som regionernes oplysninger fra 2010 overordnet bekræf-ter, at antallet af mentalundersøgelser er steget, og at sagsbe-handlingstiderne over en årrække er blevet længere. I rappor-ten er endvidere anført, at det ved gennemgangen af de spar-somme oplysninger, der er tilgængelige, er vanskeligt at kon-kludere noget entydigt i forhold til præcise sagsbehandlingsti-der, ligesom der ikke findes konkrete oplysninger om, hvordansagsbehandlingstiden varierer i forhold til forskellige sagsty-per.Jeg skal i øvrigt bemærke, at det af Rigsadvokatens Meddelel-se nr. 5/2007 om behandlingen af straffesager vedrørende psy-kisk afvigende kriminelle og personer omfattet af straffelovens§ 70 fremgår, at behovet for mentalundersøgelse skal afklaresså tidligt som muligt under efterforskningen med henblik på atsikre, at undersøgelsen af den sigtede kan iværksættes uden atforsinke straffesagen væsentligt (afsnit 4.3.).

3.

For så vidt angår spørgsmål nr. 737 har Rigsadvokaten for-stået spørgsmålet således, at det ønskes belyst, hvorvidt en per-son, der er anbragt i varetægtssurrogat, ved ankla-gemyndighedens initiativ søges overflyttet til arresthus, så-fremt mentalerklæringen vurderer den pågældende egnet tilstraf.Som ovenfor anført er det retten, som tager stilling til, om derskal ske varetægtsfængsling i surrogat, jf. retsplejelovens §765, stk. 2, eller om en varetægtsarrestant skal anbringes i hos-pital mv., jf. § 777, 2. pkt., herunder om der under sagen ergrundlag for fortsat surrogatfængsling mv. Det beror på enkonkret vurdering af den enkelte sag og den enkelte sigtede,om der eksempelvis som følge af en mentalerklæring, somvurderer den sigtede egnet til straf, er anledning til at søge sur-rogatfængslingen ophævet og den pågældende anbragt i arrest-4