Folketingets Sundheds- og Forebyggelsesudvalg har den 12. juni 2013 stilletfølgende spørgsmål nr. 698 (Alm. del) til ministeren for sundhed og forebyg-gelse, som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra LiselottBlixt (DF).Spørgsmål nr. 698:’’Vil ministeren kommentere artiklen ”Hvem skal Lægemiddelstyrelsen beskyt-te? Vil ministeren endvidere oplyse, hvor stor en overhyppighed af skader rela-teret til et bestemt lægemiddel, der skal til, før Lægemiddelstyrelsen bør infor-mere den danske befolkning samt oplyse om, at der er relevante og lige såvirksomme alternativer med langt ringere risikoprofil end lægemidler?”Svar:

./.

Jeg har i anledning af spørgsmålet indhentet en udtalelse fra Sundhedsstyrel-sen, som vedlægges i kopi.Sundhedsstyrelsen oplyser blandt andet, at præparatet articain er et lokalbe-døvelsesmiddel, der har været godkendt i Europa siden 1976, og som bruges istor udstrækning over hele verden. Articain har været markedsført i Danmarksiden år 2001. Siden 2004 har der i Danmark verseret en faglig diskussion om,hvorvidt risikoen for nerveskader efter anvendelse af articain er større sam-menlignet med andre markedsførte lokalbedøvelsesmidler. Der har været etmarkant højere antal bivirkningsindberetninger om nerveskader efter anven-delse af articain i Danmark set i forhold til resten af verden. Det er velkendt, atarticain – ligesom andre lokalbedøvelsesmidler – kan forårsage nerveskader iforbindelse med tandbehandling. Risikoen for nerveskader er beskrevet i læ-gemidlernes produktinformation, der er tilgængelig for tandlæger og offentlig-heden på Sundhedsstyrelsens hjemmesider. Denne produktinformation bliverløbende opdateret, hvis det viser sig, at der er nye eller ændrede risici ved læ-gemidlet.Sundhedsstyrelsen oplyser endvidere, at styrelsen løbende har foretaget vur-dering af, om der er nye eller ændrede risici ved lokalbedøvelsesmidler, derindeholder articain. Ifølge ovennævnte artikel er risikoen for nerveskader langthøjere ved articainholdige lægemidler sammenlignet med andre lokalbedøvel-sesmidler, der indeholder lidocain, mepivacain eller prilocain, til tandbehand-ling. Sundhedsstyrelsen (og tidligere Lægemiddelstyrelsen) har foretaget om-fattende undersøgelser baseret på oplysninger om indberetninger om formo-dede bivirkninger på verdensplan, periodiske sikkerhedsopdateringer, resulta-ter af studier og en gennemgang af litteraturen på området med inddragelse afudenlandske eksperter. Det er styrelsens konklusion, at midlertidige nerveska-

der som følge af lokalbedøvelser forekommer sjældent, og at permanente ner-veskader er ekstremt sjældent forekommende. Det gælder for alle fire typer lo-kalbedøvelsesmidler på det danske marked. Der findes således ikke ligesåvirksomme alternativer til lokalbedøvelse ved tandbehandling med langt ringe-re risikoprofil.I artiklen kritiseres det, at Sundhedsstyrelsen anmodede indehaveren af mar-kedsføringstilladelsen om en periodisk sikkerhedsopdateringsrapport (PSUR),og der stilles spørgsmålstegn ved, om nogen har tillid til, at virksomheden harvilje til at foretage en uvildig undersøgelse af lægemidlets risikoprofil. Hertil op-lyser Sundhedsstyrelsen, at det er korrekt, at styrelsen anmodede indehave-ren af markedsføringstilladelsen om at indsende en ekstraordinær PSUR, derskulle indgå som en del af styrelsens samlede vurdering af risikoen for nerve-skader ved articain. Denne PSUR skulle bl.a. indeholde en gennemgang af al-le formodede bivirkninger på verdensplan, en præsentation af sikkerhedsun-dersøgelser og relevant litteratur offentliggjort i den aktuelle periode.

./.

I Sundhedsstyrelsens baggrundsnotat af 25. juni 2013, som også vedlægges ikopi, fremgår det, at virksomheden i rapporten fra 2011 konkluderede, at ba-lancen mellem fordele og risici ved anvendelse af articain er uforandret, idethverken litteraturen, prækliniske eller kliniske data har vist, at der er større risi-ko for nerveskader ved brug af articain end ved andre lokalbedøvelsesmidler.Derudover konkluderes det, at fordelingen af indberetninger er anderledes iDanmark end i resten af verden. Da rapporten ikke indeholdt et entydigt svarpå, om articain var forbundet med større risiko for nerveskader end andre lo-kalbedøvelsesmidler, foretog Sundhedsstyrelsen blandt andet en litteraturgen-nemgang, der viste meget modstridende resultater. Efter gennemgang af detsamlede materiale var det styrelsens vurdering, at baggrunden for den mar-kant højere indberetningsfrekvens af nerveskader i Danmark i forhold til fre-kvensen i resten af verden, kan være en anden end selve bedøvelsesmidlet.Sundhedsstyrelsen oplyser, at den injektionsmetode, der anvendes i Danmark,kan være en medvirkende årsag til nerveskader. Ifølge litteraturen og eksper-ter inden for området er det svært at lokalisere det eksakte sted for indførelseaf nålen ved den anvendte bedøvelsesmetode, og der er risiko for at påførepatienten nerveskader med nålen. Det er derfor meget vigtigt, at tandlægernefortsat implementerer almindelige risikominimerende tiltag i forbindelse medlokalbedøvelse, herunder at nålen udskiftes ved multiple injektioner, og at do-sis ved almindelige dentale indgreb ikke overstiger den maksimale dosis, derer angivet i produktresumeet.

./.

Sundhedsstyrelsen redegjorde derfor for dette i et åbent brev til tandlægerne i2012. Kopi af brevet er vedlagt.I artiklen gøres der opmærksom på, at styrelsens bivirkningsdatabase inde-holder mere end 300 rapporterede lægemiddelbivirkninger ved anvendelse aflokalbedøvelse hos tandlæger.Sundhedsstyrelsen bemærker hertil, at bivirkningsdatabasen indeholder indbe-retninger om formodede bivirkninger ved lægemidler. En indberetning om enformodet bivirkning er ikke ensbetydende med, at der er en dokumenteretsammenhæng mellem det anvendte lægemiddel og den indberettede bivirk-

ning. Der kan som nævnt ovenfor være andre årsager til en indtrådt ska-de/komplikation. Indberetninger om formodede bivirkninger kan indeholde sig-naler om nye eller ændrede risici ved et lægemiddel, der skal undersøgesnærmere.En del af Sundhedsstyrelsens arbejde er rutinemæssigt at overvåge data frabivirkningsindberetninger i den danske og europæiske bivirkningsdatabase oganalysere data med henblik på at opdage nye bivirkningssignaler. Dette arbej-de er både baseret på IT-teknologi, statiske analysemetoder og manuel over-vågning i forbindelse med den daglige håndtering af bivirkningsindberetninger.Overvågning af bivirkningsdata i den europæiske bivirkningsdatabase foregår isamarbejde med Det Europæiske Lægemiddelagentur og myndighederne i deandre medlemsstater. Hver måned udarbejder det Europæiske Lægemiddel-agentur en liste med mulige signaler for alle aktive lægemiddelstoffer. Kriteri-erne for denne liste er sammenlignelige med de kriterier, der anvendes i for-hold til danske bivirkningsdata.Sundhedsstyrelsen har endelig oplyst, at styrelsen fortsat vil følge udviklingenvedrørende sikkerheden ved articain og andre lokalbedøvelsesmidler.