SUU, Alm.del - 2012-13 - Endeligt svar på spørgsmål 695: Spm. om kommentar til henvendelsen fra Gigtforeningen for Morbus Bechterew, til ministeren for sundhed og forebyggelse

Folketingets Sundheds- og Forebyggelsesudvalg har den 10. juni 2013 stilletfølgende spørgsmål nr. 695 SUU (Alm. del) til ministeren for sundhed og fore-byggelse, som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra HansChristian Schmidt (V).Spørgsmål nr. SUU:’’Vil ministeren kommentere henvendelsen fra Gigtforeningen for MorbusBechterew jf. SUU alm. del – bilag 338 samt oplyse, hvilke initiativer ministe-ren agter at tage i den forbindelse?”Svar:Af henvendelsen fra Gigtforeningen – Morbus Bechterew fremgår det, at enpatientgruppe med SpA-sygdomme (Spondylartritis) oplever, at de ikke mod-tager den korrekte og rettidige diagnosticering og behandling, blandt andetfordi hverken patienterne selv, behandlere eller praktiserende læger er til-strækkeligt oplyste om SpA.Den praktiserende læge er for langt de fleste indgangen til sundhedsvæsenet,og den praktiserende læge har en unik mulighed og også ansvaret for at koor-dinere og tage hånd om behandlingen sammen med patienten.Som det blandt andet fremgår af regeringens sundhedspolitiske oplæg ”Mereborger, mindre patient. Et stærkt fælles sundhedsvæsen” fra maj 2013 ønskerregeringen at modernisere og nytænke almen praksis og sikre bedre sam-menhæng mellem indsatserne fra den praktiserende læge, kommunen og re-gionen. Et tæt samarbejde mellem almen praksis, sygehuse og kommuner erisær afgørende for at sikre optimale patientforløb for den stigende andel af be-folkningen, som lider af kronisk sygdom - herunder mennesker med muskel-skeletlidelser.Borgerne skal opleve, at deres egen læge – ved behov – sender dem videre tildet rigtige tilbud i for eksempel kommunen eller på sygehuset, og at lægenogså ved, hvordan der skal følges op.Desuden skal patienterne have mulighed for hurtigt at blive diagnosticeret.Regeringen har derfor med virkning fra 1. september 2013 indført en ret til hur-tig udredning på sygehuse, så patienten undgår unødig ventetid på undersø-gelser og undgår at opleve, at udredningen trækker ud.Med den stigende forekomst af kroniske sygdomme står det samlede sund-hedsvæsen overfor store udfordringer med udvikling og koordinering af indsat-ser, der sikrer kvalitet, patientinddragelse og sammenhængende forløb for pa-tienter med kronisk sygdom.

Der er derfor også iværksat en række initiativer, der har til formål at skabe debedste rammer for indsatsen over for mennesker med en eller flere kroniskesygdomme – herunder mennesker med muskel-skeletlidelser.For at styrke den sundhedsfaglige kvalitet og sikre systematiske og ensartedeforløb for borgere med en eller flere kroniske sygdomme, udarbejdede Sund-hedsstyrelsen et generisk forløbsprogram for kronisk sygdom sammen medregioner og kommuner i 2008.Som led i kvalitetsreformen blev der afsat 590 mio. kr. til en forstærket indsatsfor kronisk syge i regi af regioner, kommuner og stat. Som led i udmøntningenaf disse midler har man lokalt udviklet og implementeret forløbsprogrammer påforskellige sygdomsområder med udgangspunkt i Sundhedsstyrelsens generi-ske forløbsprogram, og man har arbejdet med patientundervisnings- og egen-behandlingsprogrammer. Og Sundhedsstyrelsen har som led i den forstærke-de indsats for patienter med kronisk sygdom videreudviklet den generiske mo-del for forløbsprogrammer i december 2012, så de hidtidige erfaringer på nati-onalt, regionalt og kommunalt niveau med forløbsprogrammer blev indarbej-det.Med den netop vedtagne sundhedslov har vi skabt en mere forpligtende ram-me for regioner, kommuner og de praktiserende læger om at sikre, at lokaleforløbsprogrammer følges af alle, og dermed at der skabes en mere sammen-hængende og mere effektiv indsats for patienterne – ikke mindst patienter,hvis udredning og behandling kræver samarbejde og kommunikation.