Redegørelse om det fremtidige tilsyn med sundhedspersoners faglige

virke

Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse har bedt Sundhedsstyrelsen gennemgårelevante interne procedurer og orientere ministeriet1. hvordan styrelsen fremover vil undgå lignende fejl i sagsbehandlingen,som i den foreliggende sag, samt2. hvordan styrelsen fremover vil sikre, at der handles hurtigt i tilsynssa-ger3. hvilke ændringer i styrelsens arbejdsgange på tilsynsområdet, der alle-rede er gennemført inden for de seneste år4. hvilke initiativer styrelsen påtænker i forbindelse med at have skærpetfokus på lægers ordinationer af antipsykotika.

Organisering

Sundhedsstyrelsens rolle i tilsynet med autoriserede sundhedspersoner,er at foretage en risikovurdering af den enkelte sundhedspersons fremti-dige virke og på den baggrund afgøre, om personen er kvalificeret til atudøve sundhedsfaglig virksomhed, eller om vedkommende skal under-kastes en sanktion, f.eks. i form af et påbud, et skærpet tilsyn, en virk-somhedsindskrænkning eller en autorisationsfratagelse.Sundhedsstyrelsens behandling af faglige individsager1varetages af de regiona-le enheder, og den centrale enhed for Tilsyn og Patientsikkerhed i samarbejde.Der er i øjeblikket 3 embedslægeinstitutioner, Embedslægeinstitutionen Øst ogembedslægeinstitutionen SYD og Embedslægeinstitutionen Nord.

Ændringer i tilsynet de seneste år (pkt. 3)

For at gøre tilsynet mere handlekraftigt og undgå dobbeltarbejde i Sundhedssty-relsen, blev det i 2011 aftalt, at de regionale enheder blev indgangsport forsagsbehandlingen. Der blev i den forbindelse også nedsat to sagsbehandler-grupper, hvormedarbejdere fra de regionale enheder og den centrale enhed mø-des hver 14. dag og drøfter nye sager og problemstillinger. Det er den regionaleenhed, der afgør, om en sag har en sådan karakter, at den skal behandles i en afde to grupper. I akutte sager tager enhederne direkte kontakt til hinanden. Sa-ger, hvor der ikke er en fremadrettet risiko for patientsikkerheden, og det ikkeer nødvendigt med tilsynsmæssige tiltag, bliver afsluttet regionalt.

På de regelmæssige sagsbehandlermøder søges der konsensus om den fremad-rettede sagsbehandling. Sagen har til en hver tid én ansvarlig enhed og én an-svarlig sagsbehandler. Ansvaret skifter alt efter, hvor sagen befinder. Ind-gangsporten i sagsbehandlingen er som nævnt den regionale enhed, der oplysersagen og afklarer og identificerer eventuelle tidligere sager med den aktuellesundhedsperson i styrelsens journalsystem. Således vil sagen, efter en drøftelsei den sagsbehandlergruppe, hvor forløbet planlægges, typisk gå tilbage til denregionale enhed, hvor indhentning af yderligere oplysninger eller indkaldelse tilsamtale håndteres. Såfremt det er klart, at der vil blive tale om tilsynssanktio-ner, fx skærpet tilsyn, faglige påbud mv. vil samtalerne oftest foregå centralt.Det er den enhed, der aktuelt er ved at sagsbehandle, der har ansvaret for dennesagsbehandling.For hurtigt at kunne gribe ind, hvor det er nødvendigt, har Sundhedsstyrelsenhaft fokus på hurtigt at komme i dialog med sundhedspersoner, hvor der er mis-tanke om, at sundhedspersonens faglige virke kan udgøre en risiko for patien-terne sikkerhed. I 2008 bad styrelsen således 60 sundhedspersoner om at gørerede for, hvilke tiltag de havde iværksat, hvis de havde fået kritik fra Discipli-nærnævnet. I 2011 anmodede styrelsen ca. 150 sundhedspersoner om en rede-gørelse. Hvor der er brug for en endnu hurtigere afklaring, indkalder styrelsensundhedspersonen til en samtale eller aflægger et klinikbesøg. Styrelsen ind-kalder ca. 30 sundhedspersoner om året til en samtale om deres fremtidige fag-lige virke.Til grund for Sundhedsstyrelsens vurdering af sagen, vil styrelsen oftest ogsåanmode lægen om skriftligt at gøre rede for de forhold, som styrelsen umiddel-bart finder kritisable. Ofte anmoder styrelsen endvidere lægen om at fremsendekopi af en række patientjournaler. Styrelsen vil også anmode lægen om at frem-sende en redegørelse for sine diagnostiske og behandlingsmæssige overvejelseri hvert enkelt patientforløb. Udtræk af lægens ordinationsmønster kan også ind-gå i sagen.Sundhedsstyrelsen vurderer herefter sammen med den relevante sagkyndigerådgiver lægens faglige virke. Hvis styrelsen vurderer, at lægens faglige virkevil kunne udgøre en risiko for patienternes sikkerhed, hvis ikke den ændres,overvejer styrelsen, om der skal iværksættes faglige sanktioner og i så faldhvilke. Det kan fx være et skærpet tilsyn, et fagligt påbudeller en ordinations-indskrænkning.Opfølgningen på disse sanktioner sker i et samarbejde mellemden centrale og de regionale enheder efter aftale, da der er tale om sidestilledeenheder.Det nye samarbejde har den fordel, at sagsforløbene hurtigt bliver planlagt, ogder dermed tages hurtigt stilling til, om sagen fx fordrer et tilsynsbesøg, et mø-de centralt eller decentralt, eller skriftlig sagsgennemgang. Samarbejdet harimidlertid også den ulempe, at ansvaret over tid er to-delt. Således kan det væresvært centralt og decentralt at have det fulde overblik over en sags tidsforløb.

Beskrivelse af den fremtidige kvalitetssikring af sagsgange(pkt. 1-2)

Styrelsen vil oprette en ”task force”, der skal sikre hurtig fremdrift i sagsbe-handlingen af de sager, hvor sundhedspersonen udgør en risiko for patientsik-kerheden. Det vil i praksis betyde, at der bliver nedsat en gruppe bestående afansatte i den centrale enhed og de regionale enheder. For at sikre fremgang idisse sager og undgå, at ansvaret for de enkelte sagsbehandlingsskridt tabes vildet fremover være den centrale enhed, der har det koordinerende ansvar forfremgangen i disse sager, efter klare kvalitetsmål for sagsbehandlingen.Task force gruppen vil initialt vurdere om sagen drejer sig om en risikoperson.Hvis sagen handler om en risikoperson vil gruppe lægge en plan for det videreforløb i sagen. Det vil være gruppen, der beslutter om sundhedspersonen skalanmodes om at fremsende en skriftlig redegørelse, om der er behov for at ind-kalde sundhedspersonen til samtale, ellerom der skal aflægges et tilsynsbesøghos sundhedspersonen. Hvis gruppen beslutter, at der er behov for at iværksættefaglige sanktioner overgives sagen til den centrale enhed, efter der er lagt enplan for det videre forløb. Det skal klart fremgå af planen for behandlingen afsagen, hvilken enhed i styrelsen, der gør hvad og hvornår. Det vil i fremtidenkun være muligt at afvige fra planen efter aftale med den koordinerende en-hedschef.Nedsættelse af denne ”taskforce” skal sikre, at der altid, tidligt i forløbet, bliverlagt en plan for sagsbehandlingen, herunder at der rettidigt bliver foretaget rele-vante tiltag i tilsynet, og hvilken enhed der foretager disse indgreb.Kvalitetsmål for sagsbehandlingenSundhedsstyrelsen gennemgår alle kritiske afgørelser fra Patientombuddet, ogsåfremt Sundhedsstyrelsen vurderer, at den kritisable hændelse ikke udgør enfremtidig risiko for patientsikkerheden afsluttes sagen. Disse sager betegnes istyrelsen som enkle sager. Det tilstræbes, at hovedparten (80%) af disse sagerer afsluttet inden for en måned efter sagen er oprettet i Sundhedsstyrelsen.Alle øvrige sager betegnes som komplekse sager og omfatter sager, hvor:En sundhedsperson har modtaget flere kritiske afgørelser fra Sundheds-væsenets Patientklagenævn, de Regionale Tandlægenævn eller Lands-tandlægenævnetEn sundhedsperson har modtager en kritisk afgørelse fra Sundhedsvæ-senets Patientklagenævn, og hvor kritikken blev givet med indskærpelseSundhedsstyrelsen overvejer skærpet tilsyn, påbud, virksomhedsind-skrænkning, autorisationsfratagelseDet tilstræbes at 80 % af disse sager er afsluttet inden for tre måneder.I sager hvor det overvejes at iværksættes en faglig sanktion skal det tilstræbesat afgørelsen i sagen er truffet inden for maksimalt 6 måneder. Hvis det beslut-tes at iværksætte en faglig sanktion skal denne umiddelbart iværksættes.Når Sundhedsstyrelsen modtager en henvendelse, hvor der er mistanke om aten sundhedspersons fremtidige faglige virke vil kunne udgøre en risikoperson,Side 3

vil der blive oprettet en sag om sundhedspersonens faglige virke (bekymrings-henvendelse). Det vil fremover betyde, at det vil være lettere at søge og findenavngivende sundhedspersoner i styrelsens journalsystem. Det tilstræbes, at derdisse sager – bekymringshenvendelser - er taget stilling til om sundhedsperso-nen er en risikoperson eller ej,inden for tre måneder.I akutte sager, hvor der kan være behov for umiddelbart at iværksætte fagligesanktioner herunder rettighedsfortabelse, varetages sagsbehandlingen central iet tæt samarbejde med den relevante decentrale enhed. Sagsbehandlingstiden idisse sager er dage, maksimalt uger, før det afgøres om der skal iværksætte enakut tilsynssanktion.

Sundhedsstyrelsens initiativer i forbindelse med lægers ordination af anti-

psykotika (pkt. 4)

Alt for mange patienter bliver behandlet med antipsykotiske lægemidler og i forhøjre doser og i for lang tid.Samtidig behandling med antipsykotiske lægemidler og sove- og nervemedicin(kombinationsbehandling) kan være farlig og medfører øget risiko for udviklingaf alvorlige komplikationer og død. Sundhedsstyrelsen har derfor allerede i2009 indskærpet for landet læger, at de skal undgå denne kombinationsbehand-ling. Samtidig behandling med flere antipsykotiske lægemidler (polyfarmaci) eri de fleste tilfælde ikke indiceret.Derfor er Sundhedsstyrelsen i gang med at revidere sin vejledning om behand-ling med antipsykotiske lægemidler. Vejledningen beskriver den omhu og sam-vittighedsfulhed som en læge skal udvise, når lægen behandler med disse læ-gemidler. Behandling med antipsykotiske lægemidler bør som udgangspunktvaretages af eller foregå i samarbejde med en speciallæge i psykiatri.Det er væsentligt, at alle læger er opmærksomme på at behandlingen med anti-psykotiske lægemidler følger Sundhedsstyrelsen vejledning for behandling medantipsykotiske lægemidler. Derfor vil Sundhedsstyrelsen i samarbejde med bl.a.Dansk Selskab for Almen Medicin (DSAM), Praktiserende Lægers Organisati-on (PLO) og Dansk Psykiatrisk Selskab informere lægerne, når den om den nyevejledning foreligger. Herudover vil styrelsens Institut for Rationel Farmakote-rapi også udsende information til lægerne om behandling med antipsykotiskelægemidler samtidigt.For at styrke Sundhedsstyrelsens overvågning af antipsykotiske lægemidler eret nyt IT system under udvikling. Dette vil kunne bruges til regelmæssigt atovervåge også lægers udskrivninger af antipsykotiske lægemidler. Dette systemtestes i øjeblikket og forventes idriftsat i indeværende år.Sundhedsstyrelsen vil sammen med Kommunernes Landsforening drøfte, hvor-dan medicineringsopgaven bedre kan løses på de kommunale institutioner.Desuden vil Sundhedsstyrelsen sammen med Danske Regioner og Kommuner-nes Landsforening drøfte, hvordan samarbejdet mellem de praktiserende speci-allæger, distriktspsykiatrien og de kommunale institutionerne kan forbedres.Side 4

I den såkaldte ”Glostrup-sag”, hvor det kom frem, at patienter på sygehusafde-linger blev behandlet med meget høje doser antipsykotika og at Regionerne ik-ke kunne gøre rede for, hvilke patienter, der blev behandlet med høje doser og ihvor lang tid. Derfor mødes Sundhedsstyrelsen regelmæssigt med RegionernesPsykiatriledelser for at få en tæt dialog, hvor monitorering af blandt andet for-bruget af antipsykotiske lægemidler drøftes.Endelig vil Sundhedsstyrelsen indstille til Ministeriet for Sundhed og Forebyg-gelse, at der oprettes to satspuljeprojekter. Det ene projekt om proaktivt tilsynmed de psykiatriske afdelinger. Formålet med projekt er at afprøve et mere pro-aktivt tilsyn med de psykiatriske afdelinger for at øge fokus på behandlingenmed antipsykotiske lægemidler. Det andet forslag til satspulje projekt handlerom proaktivt tilsyn på landets bosteder og plejehjem for mennesker med psyki-ske lidelser. Formålet med projekt er at afprøve modeller for samarbejdsaftalermellem ordinerende læge og bostedet/plejehjemmet, herunder klare aftaler omansvarsfordeling, hvornår lægen skal kontaktes etc., samt kompetenceløft afpersonalet på bosteder og plejehjem i relation til medicinhåndtering og identifi-kation af medicinrelaterede problemer.