SUU, Alm.del - 2012-13 - Endeligt svar på spørgsmål 65: Spm. om placering af slutdepot, til ministeren for sundhed og forebyggelse

Folketingets Sundheds- og Forebyggelsesudvalg har den 24. oktober 2012stillet følgende spørgsmål nr. 65 (Alm. del) til ministeren for sundhed og fore-byggelse, som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra PerClausen (EL).Spørgsmål nr. 65:”Af ministerens brev dateret 19. oktober 2012 til gruppeformændene om place-ring af slutdepot (omdelt på SUU alm. del-bilag 27) fremgår det vedrørendeSIS's arbejdspapir C fra 2005: "Arbejdspapir C omtaler bl.a., at det norskeKveseth-udvalg i 1991 konkluderede, at transporten var det mest kritiske, og atdet derfor blev et krav, at der højst måtte være 25-30 km fra Kjeller (norskeRisø) til slutdepotet. SIS har nu oplyst, at dette ikke er en korrekt gengivelse afKveseth-udvalgets konklusioner og anbefalinger."På den baggrund bedes ministeren forklare eller redegøre for,a) Hvilken anden instans eller person i Norge, som har givet SIS disse oplys-ninger, som beskrives udførligt i Arbejdspapir C, hvis det ikke er fra Kveseth-udvalget?b) Hvorfor SIS og ministeren først nu - 7½ år efter notatet blev udarbejdet -kommer med denne "rettelse" i betragtning af, at ministeren i sine svar fra 18.december 2011 på en række spørgsmål om netop denne problemstilling ikkegør opmærksom på SIS's fejlreference.”Svar:Jeg har indhentet en udtalelse fra Sundhedsstyrelsen, Statens Institut for Strå-lebeskyttelse, der har oplyst følgende:”Som led i forberedelserne til udarbejdelse af et forslag til beslutningsgrundlagvedr. etablering af et dansk slutdepot for lav- og mellemaktivt affald havdemedarbejdere fra Statens Institut for Strålebeskyttelse den 11. januar 2005møde med relevante norske institutioner for at lære af de norske erfaringer fraetableringen af det norske slutdepot i Himdalen. Det norske slutdepot blev sat idrift i 1996 og modtager stadig norsk affald. De deltagende norske institutioneromfattede Institutt for energiteknikk (IFE), der er den ansvarlige norske opera-tør for driften af slutdepotet og her i landet svarer til Dansk Dekommissioneringpå Risø-området, Statens Strålevern, der er den norske tilsynsmyndighed påområdet, svarende til de danske nukleare tilsynsmyndigheder, Sundhedssty-relsen (Statens Institut for Strålebeskyttelse) og Beredskabsstyrelsen, samtStatsbygg, der havde været bygherre for det norske slutdepot.Forud for beslutningen om etablering af et norsk slutdepot for lav- og middel-aktivt atomaffald gennemførtes i begyndelsen af 90’erne 2 tekniske udrednin-ger i Norge med tilhørende anbefalinger, dels Kveseth-udvalgets udredning fra

1. marts 1991 (NOU 1991:9) og dels en konsekvensudredning efter Plan- ogbygningsloven fra16. november 1992 udarbejdet af en styringsgruppen underStatsbygg (tidligere Statens bygge- og eiendomsdirektorat). Kveseth-udvalgetanbefalede primær at benytte en nedlagt mine i Killingdal omkring 400 kmnord for Oslo som slutdepot for det norske affald, sekundært at bygge en nyfjeldhal til slutdepot nær Kjeller.Beskrivelsen i Arbejdspapir C er unøjagtigt for så vidt den er baseret på demundtlige drøftelser med norske kollegaer i 2005, der ud fra hukommelsen harrefereret den på daværende tidspunkt 14 år gamle udredning fra Kveseth-udvalget og derfor formodentlig blandet denne sammen med den et år senerekonsekvensudredning efter den norske Plan- og bygningslov. De omtalte ”25-30 km fra Kjeller” er således kun nævnt i konsekvensudredningen, som entolkning af Kveseth-udvalgets sekundære anbefaling om, at der bygges en nyfjeldhal nær Kjeller til det norske slutdepot.Statens Institut for Strålebeskyttelse har ved gentagne lejligheder siden 2005forespurgt norske kollegaer om, hvor de omtalte ”25-30 km fra Kjeller” stam-mer fra, uden at disse har kunnet redegøre herfor eller give en reference hertil.Instituttet er for nyligt blevet opmærksom på konsekvensudredningen fra 1992og dermed den korrekte sammenhæng med udredningen fra Kveseth-udvalget.”Jeg kan henholde mig til Sundhedsstyrelsens oplysninger.Jeg er i øvrigt enig med spørgeren i, at det havde været hensigtsmæssigt, hvisdet havde været muligt at rette op på misforståelsen fra 2005, da jeg afgavsvar på spørgsmål 115 - 121 den 19. december 2011. SIS – og dermed jeg –er imidlertid først for nyligt blevet opmærksom på den korrekte sammenhæng.