SUU, Alm.del - 2012-13 - Endeligt svar på spørgsmål 645: Spm. om Sundhedsstyrelsens behandling i sagen om speciallæge Arne Mejlhede, til ministeren for sundhed og forebyggelse

Folketingets Sundheds- og Forebyggelsesudvalg har den 16. maj 2013 stilletfølgende spørgsmål nr. 645 (Alm. del) til ministeren for sundhed og forebyg-gelse, som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra LiselottBlixt (DF).Spørgsmål nr. 645:’’I forbindelse med redegørelsen af 7. maj 2013 om Sundhedsstyrelsens behand-ling i sagen om speciallæge Arne Mejlhede, bedes ministeren svare på følgende:-Hvor mange patienthenvendelser har der været i årene fra 2006 og frem,hvor mange er registrerede og hvordan?-Hvad blev der foretaget, da man fik telefonhenvendelserne i 2006?-Hvor mange tilsyn har der været hos Arne Mejlhede siden 2001, her ønskesdato samt myndighed?-Hvem undlod at indkalde til møde i september 2011?-Er der andre sager, der ikke er fulgt op på?-Hvad er grunden til, at man ikke ved første henvendelse fra DR’s Astrid Fi-sher sendte alle dokumenter i sagen?-Findes der andre dokumenter i Sundhedsstyrelsen eller hos embedslæger-ne, hvorpå Arne Mejlhede figurerer?-Vil ministeren lade uvildige personer se Sundhedsstyrelsen akter igennemmed henblik på at sikre, at der ikke er sket det samme i andre sager?-Hvordan vil ministeren sikre, at der, både bagudrettet og i fremtiden, følgesop på de henvendelser og tilsynssager, som dukker op? Vil ministeren ek-sempelvis oplyse det videre forløb i sagen fra 2010 - omtalt i P1 Dokumenta-ren ”Reagerede ikke, da rask kvinde døde” den 27. maj 2010 – som Sund-hedsstyrelsen lovede at undersøge?”

Svar:I det jeg henviser til mine bemærkninger til spørgsmål 1-5 kan jeg oplyse, atdet er afgørende for mig, at Sundhedsstyrelsens tilsyn med sundhedspersonerlever op til formålet om at sikre patientsikkerheden. Jeg har derfor bedt Sund-hedsstyrelsen gennemgå sine interne procedurer og orientere mig om, hvor-dan det sikres, at styrelsen fremover som led i tilsynet undgår sagsbehand-lingsfejl og manglende indkaldelse til møder, samt at der fremover handlesmed den fornødne hurtighed.Jeg har bedt Sundhedsstyrelsen om bidrag til besvarelsen.Ad spørgsmål 1Hvor mange patienthenvendelser har der været i årene fra 2006og frem, hvor mange er registrerede og hvordan?

Sundhedsstyrelsen har oplyst følgende i tilknytning til det første spørgsmål:”Sundhedsstyrelsen og det daværende Embedslægevæsen har fra 2006 og til idag haft enkelte henvendelser fra lokale psykiatere, som har oplyst, at special-læge Arne Mejlhede diagnosticerede patienterne forkert og overbehandlede dem.Der var ingen oplysninger om konkrete patientforløb, fraset en ny sag som Sund-hedsstyrelsen har fået anmeldt af en læge i 2013, og som styrelsen aktuelt erved at vurdere.Som det fremgår af Sundhedsstyrelsens redegørelse af 7. maj 2013, er styrelsenblevet opmærksom på, at henvendelser fra bekymrede borgere og sundhedsper-soner nogle steder i styrelsen er blevet noteret uden, at det har været muligt atse, hvilken sundhedsperson det drejede sig om, når det blev vurderet, at der ikkevar grundlag for at indhente en udtalelse fra sundhedspersonen. Disse notaterhar været journaliseret på en fælles generel sag. Denne praksis er nu ændret, såSundhedsstyrelsen i dag følger de forvaltningsretslige regler om notatpligt, jour-naliseringspligt samt underretningspligt.Det er på baggrund heraf ikke muligt for Sundhedsstyrelsen at oplyse det nøjag-tige antal henvendelser.”

Sundhedsstyrelsen har oplyst følgende i tilknytning til det andet spørgsmål:”Der henvises til svaret under punkt a [det første spørgsmål]. Det kan hertil oply-ses, at da henvendelser blev noteret på en generel sag, blev den involveredesundhedsperson, henvendelsen vedrørte, ikke sat som sagspart på sagen. Hen-venderen blev anmodet om at skrive til Sundhedsstyrelsen om problemstillingen,herunder fremsende oplysninger om konkrete patienter, der ikke var behandletmed omhu og samvittighedsfuldhed. Sundhedsstyrelsen modtog aldrig efterføl-gende yderligere oplysninger.Sundhedsstyrelsens behandling af sager om sundhedspersoners faglige virke fo-regår som udgangspunkt på et skriftligt grundlag. Når Sundhedsstyrelsen beslut-ter, at der er behov for oprette en sag, anmoder styrelsen ved brev sundhedsper-sonen om at fremsende det materiale, der er nødvendigt for, at styrelsen kan fo-retage en vurdering af sagen. Det drejer sig ofte om kopi af patientjournalen ogen redegørelse fra sundhedspersonen.”

Sundhedsstyrelsens bidrag til besvarelse af de to første spørgsmål giver miganledning til supplerende at bemærke, at Sundhedsstyrelsen i sin redegørelseaf 7. maj 2013 har erkendt, at sagsbehandlingen som led i tilsynet med sund-hedspersoner ikke har været hensigtsmæssig og korrekt i forhold til visse for-melle regler. Det drejer sig blandt andet om notering og journalisering af visseudefrakommende henvendelser. Jeg kan derfor konstatere, at der er sket væ-sentlige fejl i Sundhedsstyrelsen med hensyn til overholdelse af gængsesagsbehandlingsregler. Det er naturligvis kritisabelt og meget beklageligt.

Sundhedsstyrelsen har oplyst følgende i tilknytning til det tredje spørgsmål:”Sundhedsstyrelsen har ikke aflagt tilsynsbesøg i speciallæge Arne Mejlhedeskonsultation, da det løbende har været vurderet, at det ikke var nødvendigt forsagsbehandlingen. Som det fremgår af Sundhedsstyrelsens redegørelse af 7.maj 2013, besluttede styrelsen den 20. september 2011, at indkalde ham til etmøde for at drøfte hans faglige virke. Der blev imidlertid aldrig indkaldt til dettemøde.På baggrund af mammografisagen, blev det den 1. januar 2012 indført, at Sund-hedsstyrelsen skal føre et proaktivt tilsyn med private sygehuse, klinikker ogpraksis. Dette indebærer bl.a., at alle private behandlingssteder, hvor der foregårlægelig patientbehandling, skal registreres i Sundhedsstyrelsen. De proaktive fa-ste tilsyn med behandlingsstederne har til formål at bidrage til den bedst muligepatientsikkerhed, sikre en acceptabel faglig standard på alle registrerede be-handlingssteder samt sikre, at patientrettighederne bliver tilgodeset. Sundheds-styrelsens tilsyn foregår ved, at styrelsen hvert tredje år aflægger et varslet til-synsbesøg på behandlingsstedet. Hvis der er væsentlige problemer med patient-sikkerheden på et behandlingssted, vil behandlingsstedet blive bedt om at rettefejl og mangler, og Sundhedsstyrelsen kan vælge at aflægge behandlingsstedetgenbesøg, indtil patientsikkerheden er bragt i orden. Resultaterne fra tilsynsbe-søgene bliver offentliggjort på Sundhedsstyrelsens hjemmeside, efter at de harværet i partshøring hos behandlingsstedet. Således vil væsentlige behandlings-mæssige problemer i en privat praksis kunne opdages tidligere fremover.”

Jeg henviser i øvrigt til min indledende bemærkning.Jeg finder det endvidere relevant at fremhæve, at Sundhedsstyrelsens sæd-vanlige tilsyn med sundhedspersoner pr. 1. januar 2012 er blevet suppleretmed en særlig registreringsordning og et proaktiv tilsyn vedrørende blandt an-det speciallægeklinkker, herunder psykiatere. Selvom der således ikke konkreter anledning for Sundhedsstyrelsen til at indlede en tilsynssag mod eksempel-vis en bestemt speciallæge, vil speciellægeklinikken som følge af denne til-synsordning modtage tilbagevendende tilsynsbesøg hvert 3 år.Jeg kan i øvrigt henholde mig til Sundhedsstyrelsen svar.Ad spørgsmål 5Er der andre sager, der ikke er fulgt op på?Sundhedsstyrelsen har oplyst følgende i tilknytning til det femte spørgsmål:”Sundhedsstyrelsen må hele tiden foretage en nødvendig løbende prioritering påtilsynsområdet af en række store sager med offentligt fokus. I perioden fra efter-året 2010 til primo 2012 måtte styrelsen opprioritere en række sager, der har væ-ret i offentlighedens søgelys samt en række sager om læger, der var til akut farefor patientsikkerheden, fx lægen der uden patienternes vidende indsprøjtede bi-nyrebarkhormon. Det har i den omtalte periode ikke været vurderet, at sagen omspeciallæge Arne Mejlhedes faglige virke hørte til blandt disse sager, hvorfor sty-relsen først sendte sagerne til Sundhedsvæsenets Disciplinærnævnet i februar2012. Det er således løbende nødvendigt at prioritere mellem sager, der potenti-elt alle udgør en risiko for patientsikkerheden, men ikke alle kan behandles ligehurtigt.Sundhedsstyrelsen gennemgår nu alle åbne sager om lægers autorisationsfor-hold, som styrelsen endnu ikke har afsluttet. Sundhedsstyrelsen kan oplyse, at istyrelsens vurdering af, hvorvidt en sundhedspersons fremtidige faglige virke viludgøre en risiko for patientsikkerheden og derved være en risikoperson, indgårblandt mange andre faktorer en prioritering af, om sagen er af hastende karaktereller ej. De sager, hvor der er størst patientsikkerhedsmæssige risici ved at ladesundhedspersonen fortsætte sin behandling, vil altid blive prioriteret først og der-ved hurtigt sagsbehandlet.Det er Sundhedsstyrelsens vurdering, at de sundhedspersoner, der havner påforsiderne af de danske aviser, ofte er risikopersoner, men hvorvidt deres fremti-dige faglige virke også udgør en overhængende fare for patienterne, som aviser-ne angiver, er en faglig vurdering, der alene kan foretages efter en grundig be-lysning af sagen sammen med faglige eksperter og i en dialog med sundheds-personen.Når Sundhedsstyrelsen vurderer, at en sag muligvis drejer sig om en risikoper-son, vil styrelsen skriftligt bede sundhedspersonen om at gøre rede for sit fagligevirke. Sundhedsstyrelsen kan indkalde sundhedspersonen til samtale i styrelsenfor at vurdere, om der er behov for iværksætte en faglig sanktion, fx et skærpettilsyn eller fagligt påbud.

Hvis oplysningerne tyder på, at sundhedspersonens fortsatte faglige virke vilkunne udgøre en fare for patienterne, vil sundhedspersonen umiddelbart bliveindkaldt til samtale i Sundhedsstyrelsen, da det vil være nødvendigt at vurdere,om vedkommende skal stoppes med det samme ved at give en midlertidig virk-somhedsindskrænkning eller autorisationsfratagelse. I disse sager skal Sund-hedsstyrelsen inden to år have udredt sagen og besluttet, om der via domstoleneskal ske en permanent indskrænkning i autorisationen eller ske permanent auto-risationsfratagelse. Det er anklagemyndigheden eller Kammeradvokaten, der fø-rer sagerne ved domstolene. Det er Sundhedsstyrelsen, der oplyser og forbere-der sagerne sammen med anklagemyndigheden/Kammeradvokaten, men ogsåbistår dem under vejs i sagens førelse.Sager om sundhedspersoners faglige virke er som udgangspunkt alle alvorligesager, hvor der sker en vurdering af den fremadrettede risiko for patienternessikkerhed. Sundhedsstyrelsen har ingen sager om sundhedspersoners fagligevirke, som kan betegnes som bagatelagtige, hvorfor prioritering mellem de sager,vi behandler, kan virke urimeligt for udenforstående, men er en nødvendighed.”

Sundhedsstyrelsens bidrag til besvarelse af det femte spørgsmål giver mig an-ledning til supplerende at bemærke, at Sundhedsstyrelsen i sin redegørelse af7. maj 2013 har erkendt, at sagen om speciallæge Arne Mejlhedes faglige vir-ke ikke blev prioriteret i perioden fra efteråret 2010 til februar 2012, hvor sa-gerne blev sendt til Sundhedsvæsenets Disciplinærnævn. Sundhedsstyrelsenhar i redegørelsen oplyst, at det er beklageligt, at der gik så lang tid, hvor til-synssagen vedrørende Arne Mejlhede ikke blev prioriteret.Jeg kan på den baggrund konstatere, at den konkrete tilsynssag ikke er blevetprioriteret tilstrækkeligt i 20 måneder. Det mener jeg er stærkt kritisabelt ogmeget beklageligt.Jeg henviser i øvrigt til min indledende bemærkning og mit svar på spørgsmål626 (SUU alm. del).Ad spørgsmål 6Hvad er grunden til, at man ikke ved første henvendelse fra DR’sAstrid Fisher sendte alle dokumenter i sagen?

Sundhedsstyrelsen har oplyst følgende i tilknytning til det sjette spørgsmål:”Journalist Astrid Fischers anmodning om aktindsigt i januar 2013 var meget om-fattende, idet den omfattede alle dokumenter, der vedrørte speciallæge i psykiatriArne Mejlhedes virke, herunder henvendelser fra borgere eller andre myndighe-der, herunder embedslægerne, til Sundhedsstyrelsen, så langt tilbage som demåtte findes. Det var både forespørgsler og svar på disse. Journalisten ville ogsåhave aktindsigt i journallisterne på de relevante sager.Anmodningen om aktindsigt strakte sig over en lang periode, herunder flere jour-nalperioder i Sundhedsstyrelsen. Anmodningen dækkede sager, der var så gam-le, at de var sendt til arkivmyndighederne. Da man fandt de sager, som Sund-hedsstyrelsen havde i de journalsystemer, der forsat er adgang til i styrelsen,blev en af sagerne overset. Sundhedsstyrelsen fandt den dog hurtigt og gavjournalisten aktindsigt i den med det samme herefter.”

Sundhedsstyrelsens bidrag til besvarelse af det sjette spørgsmål giver mig an-ledning til supplerende at bemærke, at Sundhedsstyrelsen i sin redegørelse af7. maj 2013 har erkendt, at der skete fejl i forbindelse med imødekommelse afen konkret aktindsigtsbegæring, og at dette er blevet beklaget.Jeg er enig i, at sådanne fejl er beklagelige.Jeg forventer endvidere i forlængelse af bemærkningerne til spørgsmål 1 og 2,at Sundhedsstyrelsens ændring af sin praksis, således at styrelsen i dag følgerde forvaltningsretlige regler om notatpligt og journaliseringspligt, vil gøre, atstyrelsen lettere kan danne sig et overblik over relevante sager, dokumenterog oplysninger i forbindelse med aktindsigtsanmodninger.Ad spørgsmål 7Findes der andre dokumenter i Sundhedsstyrelsen eller hos em-bedslægerne, hvorpå Arne Mejlhede figurerer?

Sundhedsstyrelsen har oplyst følgende i tilknytning til det syvende spørgsmål:”Der henvises til svaret under punkt a. og b [spørgsmål nr. 1 og 2]. Det er såle-des ikke muligt med sikkerhed at svare på, om der findes andre dokumenter iSundhedsstyrelsen, hvorpå speciallæge Arne Mejlhede figurerer. Det skyldessom nævnt i redegørelsen af 7. maj 2013, at styrelsen har haft problemer medden måde styrelsen har journaliseret sine sager, således at det har været sværtat fremsøge sagerne.Sundhedsstyrelsen kan oplyse, at styrelsen efter oversendelsen af redegørelsenhar fundet en sag, der vedrører rådgivning af en anden myndighed. Sundheds-styrelsen har i sommeren 2010 rådgivet Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere ogIntegration om en lægeerklæring, der har været udfærdiget af speciallæge ArneMejlhede. Der er ikke tale om en tilsynssag.”

Med henvisning til mine bemærkninger til Sundhedsstyrelsens bidrag til de toførste spørgsmål kan jeg supplerende oplyse, at overholdelse af de almindeli-ge regler om notatpligt og journalisering er væsentlige forudsætninger for, atSundhedsstyrelsen har adgang til relevante informationer som led i tilrettelæg-gelsen af sin tilsynsvirksomhed, og at det er muligt at fremfinde alle relevantedokumenter og oplysninger i forbindelse med imødekommelse af aktindsigts-anmodninger.Jeg henviser i øvrigt til mine bemærkninger til spørgsmål 1 og 2.Ad spørgsmål 8Vil ministeren lade uvildige personer se Sundhedsstyrelsen akterigennem med henblik på at sikre, at der ikke er sket det samme i andre sager?

Jeg har tiltro til, at Sundhedsstyrelsen ved en gennemgang af relevant sagsmateriale vil kunne identificere eventuelle sager, der ligesom sagen om ArneMejlhede ikke er blevet prioriteret tilstrækkeligt i en periode. Der er på denbaggrund ikke på det foreliggende grundlag behov for at gå videre med yderli-gere overvejelser om muligheder for og eventuelle retlige barrierer ved at ladeeksterne person foretage en gennemgang af Sundhedsstyrelsens akter.Ad spørgsmål 9.Hvordan vil ministeren sikre, at der, både bagudrettet og i fremti-den, følges op på de henvendelser og tilsynssager, som dukker op? Vil ministereneksempelvis oplyse det videre forløb i sagen fra 2010 - omtalt i P1 Dokumentaren”Reagerede ikke, da rask kvinde døde” den 27. maj 2010 – som Sundhedsstyrelsenlovede at undersøge?”

Jeg kan supplerende oplyse, at jeg har noteret mig, at det internt i Sundheds-styrelsen er blevet indskærpet relevante medarbejdere, at sagsbehandlings-reglerne skal overholdes, herunder vedrørende notatpligt og journalisering.Jeg har i øvrigt noteret mig, at Sundhedsstyrelsen har beklaget forløbet i denpågældende sag, herunder vedrørende overholdelse af sagsbehandlingsreglerog sagsbehandlingstiden.Jeg kan i forlængelse heraf oplyse, at jeg har bedt Sundhedsstyrelsen gen-nemgå relevante interne procedurer og orientere ministeriet om, hvordan sty-relsen fremover vil undgå lignende fejl i sagsbehandlingen, som i den forelig-gende sag, samt hvordan styrelsen fremover vil sikre, at der handles hurtigt itilsynssager.Endvidere har jeg bedt Sundhedsstyrelsen orientere ministeriet om, hvilkeændringer i styrelsens arbejdsgange på tilsynsområdet, der allerede er gen-nemført inden for de seneste år.Endelig har jeg bedt Sundhedsstyrelsen skærpe fokus på lægers ordination afantipsykotika, der særligt i kombination med andre lægemidler kan være farli-ge. Styrelsen skal orientere ministeriet om, hvilke initiativer styrelsen påtænkeri denne sammenhæng.

I den anledning har Sundhedsstyrelsen oplyst, at styrelsen som led i kvalitets-sikringen af arbejdsgangene vil oprette en ”task force” bestående af ansatte iden centrale enhed og de decentrale enheder. Dette skal sikre skal sikre hurtigog koordineret fremdrift i sagsbehandlingen af de sager, hvor en sundheds-person udgør en risiko for patientsikkerheden.Videre oplyser Sundhedsstyrelsen, at der er opstillet kvalitetsmål for sagsbe-handlingen.Yderligere oplyser Sundhedsstyrelsen, at der er igangsat og påtænkes igang-sat en række initiativer med henblik på at skærpe lægers opmærksomhed om-kring ordination af antipsykotika.Jeg mener, at de af Sundhedsstyrelsen beskrevne initiativer er hensigtsmæs-sige og nødvendige. Jeg mener imidlertid også, at der er behov for at inddrageekstern sagkyndig bistand som led i vurderingen af behovet for yderligere initi-ativer med henblik på at sikre et tilsyn, der handler hurtigt og effektivt i forholdtil risikoorganisationer, risikoområder og risikopersoner, der udgør en fremad-rettet fare for patientsikkerheden.Jeg har derfor bedt om, at der inddrages ekstern, international ekspertise, somskal foretage en gennemgang af styrelsens tilsynsvirksomhed bedømt i forholdtil internationale tilsynsstandarder.Herudover har jeg bedt om, at der inddrages ekstern sagkyndig bistand, somskal foretage en gennemgang af de administrative procedurer som led i styrel-sens tilsynsvirksomhed, som bl.a. skal bidrage til at sikre overholdelse af for-valtningsretlige sagsbehandlingsregler.Sundhedsstyrelsen har oplyst følgende i tilknytning til anden del af det niendespørgsmål:”Den sag, der henvises til, var en sag, hvor en ung patient døde efter et postope-rativt hjertestop på Privathospitalet Aleris i Aalborg. Hjertestoppet skete efter enrelativ ukompliceret operation. Patientens ægtefælle klagede til det dagældendePatientklagenævnet.Sundhedsstyrelsen bad hospitalet om at redegøreforgældende procedurer forpostoperativ overvågning, herunder bemanding, journalisering og brug af appara-tur. Sundhedsstyrelsen modtog den ønskede redegørelse, hospitalets instrukserog journalmateriale, og aflagde på baggrund heraf den 14. januar 2011 et tilsynpå hospitalet, hvor styrelsen talte med den sundhedsfaglige ledelse på hospitalet.Sundhedsstyrelsen gjorde her opmærksom på enkelte forhold, som hospitaletskulle rette op på, som hospitalet ikke allerede havde rettet grundet den ulykkeli-ge sag. Da Sundhedsstyrelsen efterfølgende fandt, at hospitalet havde rettet deforhold, styrelsen havde påpeget, var det styrelsens vurdering, at der ikke varforhold, der gav anledning til yderligere tilsynsmæssige tiltag fra styrelsen.”