Spørgsmål nr. 631:’’Ifølge Politiken den 8. maj 2013 er der de seneste fire år registeret 122 uven-tede dødsfald i psykiatrien i Region Hovedstaden. Vil ministeren oplyse, hvormange af disse dødsfald der kan tilskrives en medicineringsproblematik, oghvor mange af disse dødsfald som alene kan tilskrives fejlmedicinering?”Svar:Jeg har til brug for min besvarelse indhentet oplysninger fra Region Hovedsta-den og Sundhedsstyrelsen.Region Hovedstaden har oplyst følgende:”Politikken skrev den 8. maj, at inden for de seneste 4 år er 122 patienter dødehelt uventet, mens de var i medicinsk behandling for en psykisk sygdom på etpsykiatrisk center i Region Hovedstaden. Dette er ikke korrekt.Det må formodes, at Politikken har oplysningen fra et politikersvar til regions-rådsmedlem Charlotte Fischer, der er udsendt den 6. maj (bilagt). Politikkenhar lavet en fejl-tolkning af svaret, der er gengivet flere gange i artiklen og og-så i overskriften. Det fremgår klart af svaret til Charlotte Fischer, at der erindrapporteret 122 utilsigtede hændelser vedrørende dødsfald. Dette tal er etudtræk fra det nationale rapporteringssystem for utilsigtede hændelser. Talletinkluderer imidlertid også rapporteringer af dødsfald der sker på kommunalebosteder, mens patienterne samtidig er i psykiatrisk behandling. Rapporterin-gerne af utilsigtede hændelser dækker både indlagte patienter og patienter derbehandles i distriktspsykiatrien. Det fremgår af svaret, at 81 af de 122 rappor-terede utilsigtede hændelser er selvmord. Regionen har ikke på det forelig-gende grundlag en opgørelse af hvor mange af de resterende 41 dødsfald, derkan tilskrives en medicineringsproblematik.”

./.

Jeg vedlægger kopi af det omtalte politikersvar.Sundhedsstyrelsen har oplyst følgende.”Et uventet dødsfald skal indberettes til politiet af den læge, der bliver tilkaldt tildødsfaldet jf. reglerne i Sundhedsloven. Politiet tager efterfølgende sammenmed embedslægen stilling til, om der skal foretages retslægeligt ligsyn.Retslægeligt ligsyn kan undlades, når det er vurderingen, at dødsfaldet eruden politimæssig interesse eller på de foreliggende oplysninger skyldes na-turlig død.

Sundhedsstyrelsen rettede i 2008 henvendelse til bl.a. Rigspolitiet, Praktise-rende Lægers Organisation, Kommunerne m.fl. og gjorde opmærksom påsundhedslovens regler om indberetning af uventede dødsfald til politiet. Rets-medicinsk Institut, Københavns Universitet har oplyst til Sundhedsstyrelsen, atpolitiet har skærpet opmærksomheden på at anmode om retslægelig obdukti-on ved uventede dødsfald blandt psykisk syge patienter.Sundhedsstyrelsen kan oplyse, at styrelsen har rejst 108 tilsynssager i perio-den 2009 – 12 vedrørende psykiatriske patienters dødsfald. Ved undersøgelseaf sagerne viste det sig, at otte af patienterne ikke havde aktuel tilknytning tildet psykiatriske behandlingssystem. De 122 uventede dødsfald, der er rappor-teret til Dansk Patientsikkerheds Database (DPSD-2) er anonymiseret, hvorfordet ikke er muligt at afklare om disse dødsfald er de samme som Sundheds-styrelsen har rejst tilsynssager i.Sundhedsstyrelsen kan videre oplyse, at oplysningerne fra DPSD generelt ik-ke kan anvendes til at vise hyppigheden af en utilsigtet hændelse. Ændringer iantallet af hændelser kan eksempelvist skyldes opmærksomhed blandt perso-nalet på netop den type af hændelse. Samme hændelse kan også være indbe-rettet flere gange.Region Hovedstadens Psykiatri har oplyst, at ambulante patienter, der udebli-ver fra en aftalt ambulant kontrol og senere meldes døde, i nogle tilfælde ind-berettes som et uventet dødsfald.56 af de dødsfald, som Sundhedsstyrelsen har rejst tilsynssager på, skyldtesselvmord, hvoraf de 19, på det oplyste, var med en overdosis af medicin, en-ten ordineret til patienten eller erhvervet illegalt.Af de resterende 44 dødsfald skyldtes to medicinforgiftning, hvor dødsmådenikke er oplyst, to skyldtes fejlmedicinering foretaget af patienterne selv og étdødsfald skyldtes fejlmedicinering under indlæggelse på somatisk afdeling.Forløbet, hvor dødsfaldet skyldtes fejlmedicinering, er oversendt til politietmhp. nærmere undersøgelse, da der efter Sundhedsstyrelsens vurdering kanvære tale om grovere behandlingssvigt eller skødesløshed.Ti af dødsfaldene gav anledning til supplerende undersøgelser og i ingen afsagerne har Sundhedsstyrelsen fundet grundlag for at der var tale om en me-dicineringsproblematik eller fejlmedicinering.I artiklen i Politiken den 8. maj 2013 henvises der ligeledes til, at psykofarmakahar en række alvorlige bivirkninger og blandt andet kan forstyrre hjerterytmen,så patienter i behandling pludselig afgår ved døden.Psykofarmaka er en fællesbetegnelse for en meget bred gruppe af lægemid-ler, der har specifik indvirkning på psykiske funktioner, fx stemningsleje og fø-lelser. Med lægemidlerne søges en normalisering af psyko-biologiske forstyr-relser, som karakteriserer psykiske sygdomme. Det er vanskeligt at foretageen helt entydig afgrænsning af, hvilke lægemidler, der er omfattet af betegnel-sen ”psykofarmaka”.

Det er lagt til grund for denne besvarelse, at psykofarmaka omfatter antipsyko-tika (midler mod psykotiske tilstande), antidepressiva (midler mod depression),anxiolytika (midler mod angst), psykostimulerende midler (midler mod bl.a.ADHD), hypnotika (beroligende midler) og sedativa (sovemedicin). Lægemid-ler mod demens er ikke medtaget.Det er en kendt bivirkning ved nogle psykofarmaka, at de i sjældne tilfældekan forstyrre hjerterytmen og forårsage pludselig død. De kendte bivirkningerved de enkelte lægemidler fremgår af de godkendte produktresuméer.En søgning i Sundhedsstyrelsens bivirkningsdatabase for perioden 8. maj2009 til 8. maj 2013 vedrørende indberetninger om bivirkninger ved ovenforanførte typer lægemidler viser, at der inden for den fireårige periode er modta-get i alt 30 indberetninger fra Region Hovedstaden om dødsfald, der formodesat være relateret til behandling med psykofarmaka.Det kan på baggrund af oplysninger i bivirkningsdatabasen ikke oplyses, omalle patienter var i behandling på et psykiatrisk center eller et distriktspsykia-trisk center i regionen.Dødsårsagerne i de 30 indberetninger var hjertestop, blodprop i lungen, blod-forgiftning, epileptisk anfald, respirationsstop, lægemiddelforgiftning, selvmord,pludselig død (uden kendt årsag).I flere tilfælde har der været andre faktorer, der kan have været en medvirken-de dødsårsag. Det drejer sig om patienter med alkohol- og stofmisbrug, diabe-tes, overvægt og eksisterende hjertesygdom. I et par tilfælde er det beskrevet,at patienterne, udover de ordinerede lægemidler, selv havde startet behand-ling med bl.a. metadon og håndkøbslægemidler. Nogle af disse lægemidlerkan have været medvirkende dødsårsag. I ét tilfælde fremgår det af indberet-ningen, at patienten forud for sin død fik en høj dosis af et antispykotika, menat patienten på grund af frygt for tilbagefald ikke selv ønskede en lavere dosis.Den høje dosis antipsykotika kan have været en medvirkende dødsårsag.Der er ingen indberetninger i bivirkningsdatabasen, hvor det med sikkerhedkan konkluderes, at der er sket fejlmedicinering.Lægers pligt til at indberette formodede bivirkninger ved lægemidler til Sund-hedsstyrelsen fremgår af § 4 i bekendtgørelse nr. 826 af 1. august 2012 omindberetning af bivirkninger ved lægemidler m.m. Læger har ikke pligt til atindberette formodede bivirkninger som følge af medicineringsfejl til Sundheds-styrelsen, jf. bekendtgørelsens § 4, stk. 6.”Jeg henholder mig til Region Hovedstadens og Sundhedsstyrelsens oplysnin-ger.