SUU, Alm.del - 2012-13 - Endeligt svar på spørgsmål 630: Spm. om ministeren vil redegøre for regeringens tiltag for at sikre, at de kliniske retningslinjer bliver til virkelighed, til ministeren for sundhed og forebyggelse

Folketingets Sundheds- og Forebyggelsesudvalg har den 13. maj 2013 stilletfølgende spørgsmål nr. 630 (Alm. del) til ministeren for sundhed og forebyg-gelse, som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Stine Brix(EL).Spørgsmål nr. 630:’’Vil ministeren kommentere artiklen ”Kliniske retningslinjer er ved at drukne ibureaukrati” i Ugeskrift for Læger 2013 175/19? Vil ministeren endvidere rede-gøre for regeringens tiltag for at sikre, at de kliniske retningslinjer bliver til vir-kelighed? ”Svar:Der er afsat 80 mio. kr. på finansloven for 2012 i perioden 2012-2015 til at ud-arbejde nationale kliniske retningslinjer, der skal understøtte en ensartet oghøj kvalitet i sundhedsvæsnet. Af økonomiaftalen for 2013 fremgår, at der ud-arbejdes ca. 5 kliniske retningslinjer i 2012 og yderligere ca. 15 kliniske ret-ningslinjer i hvert af de følgende år 2013-15.Sundhedsstyrelsen varetager administration og sekretariatsfunktion og har påbaggrund af økonomiaftalen for 2013 etableret en styregruppe, der bl.a. skalfastlægge de overordnede strategiske, organisatoriske og økonomiske ram-mer for arbejdet, samt et nationalt udvalg, der rådgiver vedr. principper og kri-terier for emnevalg, metoder til evidensvurdering, format og omfang af nationa-le kliniske retningslinjer samt principper for formidling og implementering.Sundhedsstyrelsen har således efter økonomiaftalen sidste år igangsat arbej-det som forudsat. Det har dog vist sig, at selve opstartsfasen med de første pi-lotprojekter er gået langsommere end forudsat. Det skyldes primært dels enmetodemæssig afklaring og implementering, dels at arbejdet med hver enkeltretningslinje på baggrund af de umiddelbare erfaringer vurderes at forudsættemere tid end oprindeligt forventet.Sundhedsstyrelsen har derfor taget initiativ til en revideret tidsplan og samtidigreorganiseret styrelsens arbejde med de nationale kliniske retningslinjer, såle-des at der fremadrettet kan forventes større fremdrift i det samlede projekt,med henblik på at der medio 2016 kan foreligge ca. 50 kliniske retningslinjer.Jeg har taget denne reorganisering og revidering af tidsplanen til efterretning,og er tilfreds med, at arbejdet herefter intensiveres, så vi når op på de aftalte50 nationale kliniske retningslinjer – af høj faglig kvalitet og med en bred fagligforankring.

I forhold til den kritik, som rejses i artiklen i Ugeskrift for Læger, forstår jeg godtutålmodigheden, for de nationale kliniske retningslinjer bliver et vigtigt redskabtil at sikre ensartet og høj klinisk kvalitet for patienterne, uanset hvor i landetog. Samtidig er det væsentligt at sikre, at grundlæggende metodemæssigeforhold er på plads, så de nationale kliniske retningslinjer får den nødvendigefaglige tyngde og organisatoriske bæredygtighed.Jeg er dog ikke enig i kritikken af, at det er uhensigtsmæssigt at retningslinjer-ne udarbejdes med involvering af andre faggrupper end lægerne. Ved atadressere patientforløb fra udredning, over behandling til rehabilitering blivernationale kliniske retningslinjer netop et instrument til at understøtte sammen-hæng i patientbehandlingen, og dette fordrer naturligvis inddragelse af alle re-levante faggrupper.Jeg kan afslutningsvis oplyse, at Sundhedsstyrelsen netop har sendt den før-ste kliniske retningslinje (om diabetiske fodsår) i høring i maj 2013, og at derfølger yderligere i de kommende måneder.