Folketingets Sundheds- og Forebyggelsesudvalg har den 8. maj 2013 stilletfølgende spørgsmål nr. 626 (Alm. del) til ministeren for sundhed og forebyg-gelse, som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra LiselottBlixt (DF).Spørgsmål nr. 626:’’Med henblik på et kommende samråd bedes ministeren redegøre for sags-gangen i Sundhedsstyrelsen, når man modtager en henvendelse omkring mu-lig fejlbehandling fra en psykiateres side, herunder hvordan henvendelsen re-gistreres, hvem der henvender sig, beslutning om gennemførelse af tilsynsamt en beskrivelse af retningslinjer og kvalitetsmål for Sundhedsstyrelsenssagsbehandling af sådanne forløb?”Svar:Jeg har bedt Sundhedsstyrelsen om bidrag til besvarelsen.Sundhedsstyrelsen har oplyst følgende:”Sundhedsstyrelsen modtager oplysninger om autoriserede sundhedspersonersfaglige virke fra en lang række forskellige kilder, herunder henvendelser fra andreautoriserede sundhedspersoner.Når Sundhedsstyrelsen modtager oplysninger om, at en autoriseret sundheds-persons faglige virke eventuelt vil kunne udgøre en risiko for patienternes sikker-hed, opretter styrelsen en sag over vedkommendes faglige virke.Sundhedsstyrelsen vurderer herefter, om sagen er tilstrækkeligt belyst, eller omder er behov for at indhente yderligere oplysninger, for at styrelsen kan vurderesagen.Hvis Sundhedsstyrelsen vurderer, at der er grundlag for at gå videre i sagen,anmoder styrelsen oftest lægen om skriftligt at gøre rede for de forhold, som sty-relsen umiddelbart finder kritisable. Ofte anmoder styrelsen endvidere lægen omat fremsende kopi af en række patientjournaler. Styrelsen anmoder også lægenom at fremsende en redegørelse for sine diagnostiske og behandlingsmæssigeovervejelser i hvert enkelt patientforløb.Hvis der er behov for en oversigt over en læges udskrivninger af afhængigheds-skabende lægemidler, trækkes dette i Sundhedsstyrelsens system. De lægemid-ler, der rutinemæssigt er oplysninger om i Sundhedsstyrelsens ordinationsover-vågningssystem, er morfin og morfinlignende lægemidler, centralstimulerendelægemidler og enkelte benzodiazepiner (Flunipam). Oversigter over lægers ud-

skrivninger af andre lægemidler end afhængighedsskabende lægemidler blivertrukket fra Lægemiddelstatistikregistret gennem NSI. En sådan trækning kræverdog, at lægen anvender ydernummer, da det kun er de afhængighedsskabendelægemidler, der er koblet entydigt til en bestemt læge ved lægens cpr. nummer.Datakvaliteten er derfor ikke så god som for de afhængighedsskabende læge-midler. Med henblik på at styrke overvågningen af antipsykotika er et nyt IT sy-stem under udvikling, der vil kunne anvendes til at regelmæssigt at overvåge så-vel afhængighedsskabende lægemidler som antipsykotika. Dette system testes iøjeblikket og forventes idriftsat i indeværende år.Sundhedsstyrelsen vurderer herefter sammen med den relevante sagkyndigerådgiver lægens faglige virke. Hvis styrelsen vurderer, at lægens faglige virke vilkunne udgøre en risiko for patienternes sikkerhed, hvis ikke den ændres, overve-jer styrelsen, om der skal iværksættes faglige sanktioner og i så fald hvilke. Detkan fx være et skærpet tilsyn, et fagligt påbud eller en ordinationsindskrænkning.Sager om mulige risikopersoner, hvor det overvejes at iværksætte faglige sankti-oner, vurderes altid af en gruppe af relevante medarbejdere i Sundhedsstyrelsen.Hvis gruppen vurderer, at der er behov for at iværksætte faglige sanktioner, fast-lægger gruppen en plan for det videre forløb, herunder hvem der gør hvad oghvornår.Hvis Sundhedsstyrelsen beslutter at iværksætte en faglig sanktion, er styrelsenforpligtet til at høre sundhedspersonen over sine overvejelser, herunder styrel-sens forslag til offentliggørelse af den faglige sanktion. Høringsfristen er normalt2-4 uger. Undtaget herfor er sager, hvor der er behov for at iværksætte midlerti-dige autorisationsfratagelser og virksomhedsindskrænkninger. I disse sager erhøringsfristen betydelig kortere, da det er sager, hvor styrelsen har vurderet, atdet er vigtigt her og nu at gribe ind i, da disse sundhedspersoner decideret udgøren fare for patienterne.På baggrund af sundhedspersonens redegørelse vil styrelsen herefter endeligtbeslutte, om der skal iværksættes faglige sanktioner. Beslutninger om at iværk-sætte faglige sanktioner offentliggøres på www.sundhed.dk og www.sst.dk.Sundhedsstyrelsen har ikke deciderede kvalitetsmål for sagsbehandlingen udover de almindelige forvaltningsretslige bestemmelser. Denne type sager drøfteshver 14. dag og lige efter, at en sag er rejst, bliver der taget stilling til den og lagten plan. Akutte sager kan fordre hurtigere handling, hvor der lægges en planøjeblikkeligt. Da denne type sager er alvorlige, vil der ofte være tale om, at sa-gerne indbyrdes prioriteres i forhold til hinanden, hvor de allermest alvorlige medakut risiko for patientsikkerheden eller patientrettigheder sagsbehandles først.”

opgaver i Statens Institut for Strålebeskyttelse og Enheden for Overvågning afVirksomheder og Kvalitet.De centrale enheder varetager som udgangspunkt ansvaret for regeludstedelseog faglige meddelelser, løsning af landsdækkende, principielle og generellespørgsmål, herunder kontakten til ministeriet, og andre myndigheder på nationaltniveau, overvågning, rådgivning, tilsyn samt og forvaltning og udvikling af natio-nal karakter og retningslinjer for embedslægeinstitutionernes virksomhed, herun-der faglige vejledninger for sagsbehandlingen.De decentrale enheder varetager som udgangspunkt, inden for eget lokalområ-de, ansvar for konkret overvågning og rådgivning samt forvaltning af sager af lo-kal karakter, dvs. opgaver, der vedrører egen region (område), opgaver for hvisbehandling der foreligger faglige retningslinjer, og opgaver det af ressource- ogkoordineringsmæssige grunde ikke er nødvendigt at varetage centralt.Den centrale enhedschef og de decentrale enhedschefer har det fulde faglige ogadministrative ledelsesansvar i egne enheder.

Sagsgangen i tilsynssager

Henvendelser til Sundhedsstyrelsen kommer til informationen, hvor de enten bli-ver besvaret eller henvist til en af enhederne.Sager på tilsynsområdet rejses på baggrund af flere kilder, fx klager til og afgø-relser fra Patientombuddet, retslægelige ligsyn, henvendelser fra Sundhedsper-soner, data fra ordinationsovervågning eller andre sundhedsdata og sager frapressen.Før 2011 begyndte en tilsynssag sædvanligvis hos relevante regionale enhed.Embedslægeinstitutionen vurderede selv, om de ville rejse en sag og undersøgeden. Hvis embedslægeinstitutionen vurderede, at der var tale om en overtrædel-se af sundhedslovgivningen, blev sagen altid oversendt til den centrale enhed(Tilsyn og Patientsikkerhed) med henblik på en juridisk og sagkyndig vurdering, imodsat fald lukkede den regionale enhed sagen. Når sagen blev oversendt tilden centrale enhed, overtog de sagsbehandlingen og førte den til ende. Resulta-tet af enhver sag kunne bl.a. være: oversendelse til Sundhedsvæsenets Patient-klagenævn med en indstilling om kritik (nu Patientombuddets Disciplinærnævn),en henstilling til Sundhedspersonen eller virksomheden, hvor den pågældende fiken henstilling om at ændre adfærd, tilbagesendelse til den regionale enhed medønske om et tilsynsbesøg, eller i sidste ende en tilsynssanktion. Det var den cen-trale enhed, der stod for al opfølgning, når det drejede sig om sanktioner overforsundhedspersoner. Dette skete bl.a. ved gennemgang af alle afgørelser fra Pati-entklagenævnet/ombuddet.I 2011 blev tilsynet omlagt. Efter oprettelsen af Patientombuddet (POB) fik pati-enterne udvidede klagemuligheder, og de kunne nu også klage over samlede pa-tientforløb (forløbsklager) og over manglende overholdelse af patientrettigheder,f.eks. manglende overholdelse af ventetidsgarantien. Ligeledes blev der åbnetfor, at patienterne kunne indrapportere utilsigtede hændelser til DPSD (DanskPatientsikkerhedsdatabase). Embedslægerne skulle ikke længere sagsbehandleklager for POB og mistede dermed en lokal kilde til viden. Sundhedsstyrelsenskulle dog modtage kopi af alle rejste klager fra POB og fortsætte med at modta-

ge afgørelser. Sundhedsstyrelsen fokuserede derfor særligt på den fremadrette-de patientsikkerhed. Sundhedsstyrelsen er den eneste myndighed, der kan sikrepatienterne fremadrettet og sikre at kritisable handlinger ikke gentager sig. Sund-hedsstyrelsens tilsyns fokus er derfor risikoorganisationer (fx Glostrup psykiatri-ske afd., eller kode-sagen på Herlev Sygehus), risikoområder (fx identitetsfor-veksling eller Cytotec) og risikopersoner, som dette svar omhandler. Sundheds-styrelsen skal i hver enkelt sag konkret vurdere, hvilken håndtering af sagen, derer mest hensigtsmæssig. Der vil i den forbindelse altid blive lagt vægt på sagensfremadrettede patientsikkerhedsmæssige risiko.For at gøre tilsynet mere handlekraftigt og undgå dobbeltarbejde i Sundhedssty-relsen, blev det i 2011 aftalt, at de decentrale enheder blev indgangsport forsagsbehandlingen. Der blev også nedsat to sagsbehandlergrupper, der de fireenheder imellem mødes hver 14. dag og drøfter nye sager. Hvis embedslægenbeslutter, at der er tale om en sag, der kan give anledning til en fremadrettet pa-tientsikkerhedsrisiko, vil sagen blive taget med på det fælles møde mellem dencentrale og de decentrale enheder. De decentrale enheder behandler en langrække henvendelser og sager som afsluttes lokalt, uden at den centrale enhedinvolveres.Sundhedsstyrelsen modtager alle afgørelser fra POB og i 2011 afgjorde Patient-ombuddet 4896 afgørelser (tallet for 2012 er endnu ikke offentliggjort), og vi harnærlæst de 27,7 % af disse, hvor der er givet kritik i forbindelse med vores over-vågningsforpligtelse.I den del af disse sager er det vores vurdering, at der er fremadrettede patient-sikkerhedsmæssige problemer, hvilket vi adresserer. Det kræver imidlertid altiden prioritering. Ingen af de sager, vi vælger at gå videre med, er bagatelagtige.Der skal dog være tale om risiko for patientsikkerheden, før vi går ind i sagen.Det er derfor også nødvendigt at prioritere mellem alvorlige sager og tage de al-lerværste med størst patientsikkerhedsmæssige risici først, da det ikke er muligtat behandle alle lige hurtigt. Det betyder selvfølgelig, at også alvorligere sagerkan få længere sagsbehandling end ønskeligt.På de regelmæssige sagsbehandlermøder søges der konsensus om den fremad-rettede sagsbehandling. Sagen har til en hver tid én ansvarlig enhed og én an-svarlig sagsbehandler. Ansvaret skifter alt efter, hvor sagen befinder sig (dette vilder blive set på som følge af Mejlhedesagen). Indgangsporten i sagsbehandlin-gen er den decentrale enhed, der oplyser sagen og afklarer og identificerer even-tuelle tidligere sager med den aktuelle sundhedsperson i styrelsens journalsy-stem. Således vil sagen, efter en drøftelse i sagsbehandlergruppen hvor forløbetplanlægges, typisk gå tilbage til den regionale enhed, hvor indhentning af yderli-gere oplysninger eller indkaldelse til samtale håndteres. Såfremt det er klart, atder vil blive tale om tilsynssanktioner, fx skærpet tilsyn, faglige påbud mv. vilsamtalerne oftest foregå centralt. Det er den enhed, der aktuelt er ved at sags-behandle, der har ansvaret for denne sagsbehandling. Ved uenigheder inddragesenhedscheferne.Det nye samarbejde har den fordel, at sagsforløbene hurtigt bliver planlagt, ogder tages dermed hurtigt stilling til, om sagen fx fordrer et tilsynsbesøg, et mødecentralt eller decentralt eller skriftlig sagsgennemgang. Samarbejdet har imidler-

Sundhedsstyrelsen har endvidere oplyst følgende om praksis for at oversendeindberetningssager til Patientombuddet:”Sundhedsstyrelsen vil, i sager hvor autorisationsfratagelse kan komme på tale,ofte oversende en række sager til Patientombuddet, hvor styrelsen finder grund-lag for kritik. Den samlede mængde sager vil dermed kunne være med til at dan-ne grundlag for en virksomhedsindskrænkning eller en autorisationsfratagelse.Fra 1. januar 2011 var det ikke længere nødvendigt, at styrelsen først afventedekritiske afgørelser fra Patientombuddet, før vi kunne give et påbud, men der erstadig behov for afgørelser fra Patientombuddet som grundlag for sager om virk-somhedsindskrænkning og autorisationsfratagelse. Der er store fordele i ikkelængere at behøve at afvente Patientombuddet, da det i sig selv giver en hurtige-re sagsbehandling.Sundhedsstyrelsen fremsender også sager til Patientombuddet, hvis de er afprincipiel karakter, eller er ud for at alvorligt fagligt brist. Beslutningen om atoversende en konkret sag til Patientombuddet træffes som udgangspunkt i sags-behandlergruppen.”

Jeg kan med henvisning til Sundhedsstyrelsens bidrag konstatere, at der istyrelsen som led i tilrettelæggelsen af tilsynsvirksomheden foregår en prio-ritering mellem forskellige tilsynssager. Ved prioriteringen mellem tilsynssa-ger lægges der vægt på, hvor alvorlige de patientsikkerhedsmæssige risicier ved de enkelte sager.Jeg synes, at det er alvorligt og dybt bekymrende, at der kan ske en mang-lende prioritering af tilsynssager, som i den konkrete tilsynssag om psykia-teren fra Region Nordjylland. Det er kritisabelt og meget beklagelig. Jeg harnoteret mig, at Sundhedsstyrelsen har beklaget dette.Patienterne skal trygt kunne stole på tilsynet med sundhedspersoner ogsundhedsvæsenet. Med den utryghed, der kan være skabt om Sundheds-styrelsens varetagelse af tilsynet, mener jeg, at der er behov hjælp udefratil at analysere tilrettelæggelsen af tilsynet og komme med anbefalinger til,hvordan arbejdstilrettelæggelsen kan optimeres.Jeg vil derfor dels bede om, at der inddrages ekstern, international ekspertisefor at sikre, at tilsynet lever op til gængse krav og internationale standarder,dels inddrages eksperter, der kan foretage en gennemgang af de administrati-ve procedurer, som bl.a. skal bidrage til at sikre overholdelse af forvaltnings-retlige sagsbehandlingsregler.

i den centrale og de decentrale enheder i Sundhedsstyrelsen

Sagsgangen i tilsynssager