SUU, Alm.del - 2012-13 - Endeligt svar på spørgsmål 625: Spm. om, hvordan den svenske og den norske model for det primære sundhedsvæsen adskiller sig fra den danske, til ministeren for sundhed og forebyggelse

Folketingets Sundheds- og Forebyggelsesudvalg har den 8. maj 2013 stilletfølgende spørgsmål nr. 625 (Alm. del) til ministeren for sundhed og forebyg-gelse, som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Stine Brix(EL).Spørgsmål nr. 625:’’Ministeren bedes oversende en orientering om hhv. den svenske og den nor-ske model for det primære sundhedsvæsen, svarende til dansk almen praksis,herunder hvordan de adskiller sig fra den danske”.Svar:Nedenfor følger en kort beskrivelse af organiseringen vedrørende almen me-dicinske ydelser i Norge og Sverige. Det skal bemærkes, at beskrivelsen byg-ger på allerede eksisterende kilder (f.eks. analyser fra WHO, Dansk Sund-hedsinstitut, Implement), og at det ikke indenfor rammerne af besvarelsen afdette alm.del. spørgsmål har været muligt at foretage yderligere undersøgelseraf de faktuelle forhold vedrørende organiseringen af de almen medicinskeydelser i Norge og Sverige.NorgeEfter sygehusreformen i 2002 og etableringen af ”regionale helseforetak” og”producerende helsefortak” finansieres selve sygehussystemet i Norge via detnationale budgetsystem (Finansloven) og dermed gennem nationalt udskrevneskatter.Samhandlingsreformen, der trådte i kraft fra 2012, giver væsentligt flere sund-hedsopgaver til de 428 kommuner. Samtidig har reformen givet kommunerneen større del af finansieringsansvaret på sundhedsområdet særligt, for så vidtangår 1) det almene medicinske område, 2) rehabilitering med særligt fokuspå den ældre medicinske patient, og 3) borgere/patienter med langvarige ogsammensatte problemer, herunder også kroniske patienter.OrganiseringPraksislægerne i Norge fungerer som gatekeeper i forhold til resten af sund-hedsvæsnet, og patienterne er – som i Danmark – tilmeldt en fast læge. Prak-sislægerne er private erhvervsdrivende og har driftsoverenskomst med kom-munerne. De helt væsentlige sundhedsopgaver, der varetages via kommuner-ne, omfatter ældrepleje- og omsorg, men i øget udstrækning også egentligeudrednings- og behandlingsopgaver. Tilstedeværelsen af kommunale læger,tilknyttet plejehjem eller ældreområdet, skaber en del af fundamentet for den-ne udvikling.

Der er først og fremmest et stærkt fokus på fysisk at holde sammen på forskel-lige former for sundhedskapacitet, hvor relativt dyre, specialiserede ressour-cer, herunder læger, kan anvendes på tværs af flere former for indsatser – ek-sempelvis vil en almen medicinsk læge eller en specialiseret sygeplejerskemed kompetencer inden for det geriatriske område være relevant i sammen-hæng med eksempelvis en intermedier enhed (svarende til f.eks. aflastnings-og akutpladser i Danmark) i tilknytning til rehabiliteringsforløb samt i forbindel-se med mindre udrednings- og behandlingsopgaver. For det andet er der sam-tidig et stærkt fokus på at udvikle den kapacitet, der anvendes i borgerensnærmiljø særligt af borgere med kronisk sygdom eller ældre med behov forsocial og sundhedsmæssig støtte.FinansieringSamhandlingsreformen indebærer en væsentlig større kommunal og primær-sektoriel varetagelse af sundhedsopgaver. Indenfor nogle nationalt fastlagterammer kan kommunerne pålægge brugerbetaling i forskellige sammenhæn-ge, herunder også på sundhedsområdet (der er således egenbetaling forpraksislægebesøg, kontakter via lægevagtsordningen, hjemmetjenester mv.).Samhandlingsreformen sigter også imod mere forpligtende samarbejde mel-lem de praktiserende læger og kommunerne, bl.a. gennem en bestemmelse iloven om, at kommunerne kan pålægge en læge at løse opgaver i op til 7,5 ti-mer om ugen i f.eks. skolesundhedstjenesten, på lejecentre og i fængsler.Samtidig finansieres kommunernes opgavevaretagelse bl.a. af øremærkedenationale tilskud, hvor det netop er hensigten at påvirke kommunerne priorite-ringsmæssigt.SverigeSverige har et skattebaseret sundhedssystem, som omfatter hele befolknin-gen. Hovedparten af sundhedsudgifterne finansieres således via skatter, re-sten udgøres af brugerbetaling og forsikringer. Frivillige forsikringer tegnes kuni begrænset omfang, og ca. 90 pct. af forsikringerne er tegnet af arbejdsgivere.Staten har ved lovgivning fastsat, hvor meget en borger maksimalt må betalefor en tolv måneders periode, og regionen beslutter herudfra faste brugerbeta-linger for de forskellige sundhedsydelser.Organiseringen af sundhedstjenesten i Sverige er meget forskellig fra region tilregion, og nedenstående beskrivelse tager udgangspunkt i Region Skåne.OrganiseringDe praktiserende læger i Sverige har ikke, til forskel fra de andre nordiske lan-de, en gatekeeper funktion. I et forsøg på at påvirke patienternes efterspørgseler brugerbetalingen ved besøg hos en alment praktiserende læge dog mindreend ved besøg på sygehus.De primære sundhedstjenester i Skåne findes først og fremmest på de ca.100-120 lokale vårdcentraler og andre enheder for primære sundhedstjene-ster, som har eget resultatansvar. Den alment praktiserende læge kan havesin praksis både i en offentlig vårdcentral eller i privat regi. Størstedelen af detsvenske sundhedspersonale er offentligt ansatte.

Der findes to typer af offentligt finansierede private alment praktiserende læ-ger. Der er dels de læger, der arbejder under ”lagen om läkarvårdsersättning”,hvor aflønningen er nationalt fastlagt, og virksomheden kontrolleres af staten,og dels de læger eller enheder, der laver en specifik aftale med ”di-striktsnämndet”. De læger, der indgås aftale med, aflønnes efter en aktivitets-baseret finansieringsmodel. En del af de privatpraktiserende læger arbejderunder samme aftale som de offentlige familielæger. Hos de offentligt finansie-rede private læger er brugerbetalingen den samme som ved de offentligevårdcentraler. I Sverige findes der kun få private læger, der ikke finansieres afdet offentlige. Private læger må ikke få ansættelse i det offentlige, de skal ar-bejde fuldtid i den private praksis og være under 65 år. Disse regler kan dogfravigesmed særlige aftaler.FinansieringAlle de offentlige vårdcentraler i Skåne er familielægevirksomheder og arbej-der under den samme aftale. Aflønningen til familielægevirksomhed består afto dele: Fast aflønning, som udgør den største andel, samt aktivitetsbaseretaflønning. Den faste aflønning baseres for det første på antal listede patienter.Der gives et fast beløb per aldersvægtede point. Pointsystemet er inddelt i firealdersklasser, hvor der gives 1,5 point for de 0-6 årige, 1,0 point for de 7-64årige, 2,0 point for de 65-79 årige og 4,0 point for de 80+ årige. For det andetudgøres den faste aflønning af områdeansvar, heriblandt til lægeindsats ikommunerne og til patienter, der ikke er listede eller er på besøg i området.Dele af områdeansvarsbeløbet kan af distriktsnämndet afsættes til målrettedeopgaver.De private praktiserende læger har aktivitetsbaseret aflønning, hvilket også erdelvist indført for de offentlige vårdcentraler.Personale på vårdcentralerneAlle de skånske vårdcentraler har mindst to alment praktiserende læger ansatog over halvdelen har mellem 5-10 læger ansat. Derudover er der beskæftigetadskillige faggrupper. Der er på næsten alle offentlige vårdcentraler ansat sy-geplejersker, unterskoterska (en toårig uddannelse på gymnasieniveau) oglægesekretærer. På omkring 2/3 af vårdcentralerne er der fysioterapeuter, er-goterapeuter og socialrådgivere, og omkring 1/3 af vårdcentralerne har psyko-loger og jordemødre. De største vårdcentraler har endvidere diætister, bioana-lytikere og talepædagogerDistriktssygeplejersker spiller en særlig rolle, da patientens første kontakt medsundhedssystemet i mange tilfælde er deres ansvar. På alle skånske vård-centraler er der distriktssygeplejerskemodtagning. I vårdcentralen tager di-striktssygeplejersken imod patienten, og sygeplejersken vurderer, hvorvidt deter nødvendigt med undersøgelse hos en af vårdcentralens læger eller medhenvisning til sygehuset, eller om patienten kan nøjes med at møde op hossygeplejersken. Sygeplejersken behandler og kontrollerer, så længe det drejersig om mindre ting. Derudover er sygeplejerskerne involveret i hjemmebesøg.Formelt har sygeplejerskerne ikke noget selvstændigt ansvar, men arbejderunder rådgivning fra lægerne.På størstedelen af vårdcentralerne er der diabetes- og astma-sygeplejerskermed egen konsultation og eget bookingsystem. Typisk bliver patienterne ud-