TALEPAPIRDet talte ord gælder

Tilhørerkreds:

Anledning:

Taletid:

Tid og sted:

Dok nr.:

Sundheds- og Forebyggelsesudvalget

Samråd L, M, N (overbelægning på medicinske afd.)

(ca. 20 min. Samrådet er foreløbigt uden bagkant)

16. april 2013 kl. 14

1178956

Samrådsspørgsmål M

Vil ministeren redegøre for sin holdning til de syv nedenstående udspil fraLægeforeningen, Danske Patienter og Dansk Sygeplejeråd vedrørende overbelægning? -Her-og-nu stop for nedlæggelse af medicinske senge. - Al ledig kapacitet skal tages ibrug - Styrk sygepleje og omsorg på plejecentrene - Fremryk Sundhedsstyrelsensnationale handleplan for ældre medicinske patienter - Kommuner og regioner skalplanlægge sammen - Sundhedsmyndighederne skal handle over for kommuner ogregioner - Det skal kunne betale sig at undgå indlæggelse - incitamenterne skal vendesamme vej

Samrådsspørgsmål N

Hvordan vil ministeren sikre, at sygehusenes data omkring overbelægning hurtigerebliver registreret, så der dannes et samlet overblik i tide og ikke først to år efterproblemerne opstår? ]

[Indledning]

Tak for spørgsmålene. Jeg vil tillade mig at besvare de tre spørgsmål samlet.Der er i de her år en større omstilling af sundhedsvæsenet i gang, som skal gøresundhedsvæsenet bedre for borgerne og fremtidssikre det. På det medicinskeområdet betyder den faglige udvikling bl.a., at flere behandles ambulant, og derderfor allerede er blevet nedlagt en del senge og formodentlig vil blive nedlagt

flere på sigt. Forbedret og styrket samarbejde, en hensigtsmæssig opgavedelingmellem primær og sekundærsektor og styrket integration af almen praksis i detøvrige sundhedsvæsen – det vil alt andet lige mindske presset på de medicinskesengepladser. Det er derfor væsentligt ikke blot at se på antallet af senge, menogså at se på tiltag, der skal forebygge, at borgere indlægges på sygehuset ogtiltag der kan støtte op om, at patienter hjemtages fra sygehuset på enhensigtsmæssig måde, så de ikke genindlægges.Når det så er sagt, så vil jeg gerne slå fast, at efter min mening, bør alle indlagtepatienter som udgangspunkt have en seng på en stue. Patienter på gangene børaltså være en undtagelse. Det er jeg sikker på, at vi alle sammen kan være enigeom. Ligesom vi forhåbentlig kan være enige om, at sundhedsvæsenets midler

skal anvendes der, hvor de gør størst forskel og at regioner og kommuner skalarbejde sammen om sundhedsopgaven.Vi kan formodentlig også godt og desværre blive enige om, at problemstillingenmed patienter, der ligger på gangene ikke er ny. Tværtimod er det entilbagevendende problemstilling særligt i vinterhalvåret, når influenzaepidemienhærger. Og mig bekendt er det en problemstilling som en tidligeresundhedsminister - med en anden farve kasket end mig - allerede i 2007 lovedeet opgør med. Men jeg mener ikke, at vi skaber resultater for patienterne ved atdvæle i fortiden. Jeg vil derfor i stedet bruge min taletid her i dag på at redegørefor, hvaddenneregering gør og vil gøre.

[Regeringens initiativer]

Vi har som bekendt med satspuljen for 2012 afsat 200 mio. kr. til at forbedreforholdene for den ældre medicinske patient. Initiativerne er nu ved at bliverullet ud i sundhedsvæsenet. Blandt andet skal særligt sårbare, udskrevnepatienter have opfølgende hjemmebesøg af den praktiserende læge og enhjemmesygeplejerske. Og regioner og kommuner er ved at etablere nogle fællesfunktioner, der skal tage sig at forløbskoordinering, så patienten sikres ensammenhængende indsats i hele behandlingsforløbet. Herudover er der afsatmidler til at afprøve og udvikle nye samarbejdsformer, hvor regioner, kommunerog almen praksis i højere grad samarbejder om subakutte og akutte tilbud til denældre medicinske patient. Det skal give ny viden om, hvilke opgaver inden for

det felt, der med fordel kan varetages i kommunerne. Det vil alt sammenmedvirke til at mindske presset på de medicinske sengepladser.Herudover har regeringen med økonomiaftalen for 2013 styrket den kommunalesundhedsindsats med 300 mio. kr. Pengene skal bl.a. forbedre kommunernesforebyggelsesindsats, så færre patienter behøver indlæggelse, og de medicinskeafdelinger aflastes.

Og netop det tætte samarbejde mellem sygehuse, kommuner og almen praksis ercentralt, hvis vi skal forbedre området på sigt. Og det skal vi. Derfor ser vi ogsåpå sammenhæng i forbindelse med evalueringen af kommunalreformen. Og detvil også være et pejlemærke for det sundhedspolitiske udspil, som regeringenkommer med [i denne uge].

[Hjælpepakke mod overbelægning]

I forhold til den såkaldte ”Hjælpepakken mod overbelægning”, så vil jeg gernekvittere for, at Lægeforeningen, Danske Patienter og Dansk Sygeplejeråd aktivtbyder ind med forslag til, hvordan kapacitetsudfordringer på de medicinskeafdelinger kan afhjælpes. For jeg er helt enig i, at der er behov for at mindskepresset på de medicinske senge.

Jeg vil dog samtidig gerne præcisere, at overbelægning ikke nødvendigvis erensbetydende med, at der ligger patienter på gangene. Det synes jeg, vi skyldermedarbejdere og ledere i sundhedsvæsenet at anerkende. En række afdelingerhar fx inddraget ekstra sengestuer i perioder med stort pres på sengekapacitetenogindkaldtekstrapersonale.Elleratdenmedicinskeafdelingi

spidsbelastningsperioder ”låner” et par sengepladser på en kirurgisk afdeling,hvor belastningen på sengekapaciteten måske er mindre. Jeg er i densammenhæng helt enig i, at sygehusledelsen må være opmærksom på at se påsygehusetssamledekapacitet.Jeg er derfor også tilfreds med, at regionernes formand, Bent Hansen, har væretude og tydeligt markere, at kampen mod overbelægning er en ledelsesopgave forregionerne. Jeg har på den baggrund en forventning om, at regionerne – i det

fornødne samarbejde med kommuner og almen praksis – tager de nødvendigelokale skridt til at sikre, at situationer med eksempelvis patienter på gangene,kan undgås.Jeg er i den sammenhæng fx bekendt med, at Region Nordjylland er i gang medat lave en handlingsplan for, hvad afdelingerne skal gøre i situationer, hvor deoplever et ekstra stort pres på sengekapaciteten. Jeg synes, det lyder fornuftigt,at regionen fremadrettet tager initiativ til at handle proaktivt, så der ligger enplaninden,problemet opstår igen. For jeg har bestemt heller ikke været tilfredsmed den situation, vi har været vidner til i vintermånederne i år.

[Ny analyse af de medicinske afdelinger]

I forhold til kapaciteten på det medicinske område har Sundhedsministeriet fornylig offentliggjort en analyse af de medicinske afdelinger. Analysen viser, atpresset på de medicinske senge kan blive mindre, hvis sygehusene udnyttersengekapacitetenbedre.Fxvariererliggetidenforpatientermed

luftvejsinfektioner som fx lungebetændelse fra 3,7 til 7,8 dage pr. indlæggelsepå tværs af sygehusene.Analysen ser også på den såkaldte patientinventering eller gennemgang, der erlavet i bl.a. Region Nordjylland. Resultaterne herfra viser, at ca. 20 pct. af deindlagte medicinske patienter kunne være i et andet behandlingsforløb. Detteviser for mig, at:

For det første er der mulighed for at anvende kapaciteten på de medicinskeafdelinger bedre end det sker i dag.For det andet skal vi sikre, at regioner og kommuner fortsat styrker samarbejdetom denne gruppe patienter.Det vil medvirke til, at det er den rette patient, der ligger i den rette seng, på detrette tidspunkt. Det er til fordel for de patienter, der har behov for indlæggelse.Det er også til fordel for de borgere, der kan håndteres i fx kommunalt ellerambulant regi. Det vil give mulighed for at lette presset på de medicinske senge,og det er også til fordel for det dygtige personale på de medicinske afdelinger.Derfor er jeg heller ikke enig i, at regeringen skal lave et her-og-nu stop fornedlæggelsen af medicinske senge.

I regeringen vil vi hellere gå den anden vej og fx give den kommunalehjemmesygeplejerske bedre mulighed for at benytte den ekspertise, sygehusetslæger har. En styrket og mere systematisk adgang til faglig sparring med lægermed den relevante specialiserede viden vil styrke den faglighed borgeren møderi den kommunale sundhedsindsats. Det skal bidrage til, at en stigende andel afbehandling og pleje kan foregå med eget hjem som omdrejningspunkt. Det kanhjælpe til at undgå en indlæggelse på sygehuset, som slider på den ældremedicinske patient og er dyr for samfundet.Vi er midt i en udvikling, hvor pleje og behandlingen flyttes fra sygehuset og udi borgerens nærmiljø, hvis der er tale om situationer, hvor der ikke er behov forsygehusets kompetencer. Det er en udvikling, vi fortsat skal understøtte – ikkebremse.

Herudover er det regionerne, der i detaljer kender patientbelastningen på denenkelte afdeling og den naturlige ændring i patientbelastningen, der er hen overåret. Det er derfor også naturligt, at det er regionernes ansvar at tilpassekapaciteten til behovet. Jeg har derfor også en forventning om – som BentHansen også har signaleret – at regionerne tager det nødvendige ledelsesansvarfor denne opgave.

[Bedre kommunal forebyggelsesindsats]

Når det kommer til kommunerne, så har vi netop udarbejdet en analyse sammenmed KL og Danske Regioner om en forbedret kommunal forebyggelsesindsats.Forebyggelsespotentialet er særligt stort blandt de ca. 100.000 ældre medicinskepatienter og blandt de ca. 1 mio. personer med kronisk sygdom. Det gælder især

forebyggelse af de ca. 125.000 indlæggelser årligt med såkaldt forebyggeligediagnoser og ca. 75.000 genindlæggelser. På tværs af kommunerne variererandelen af genindlæggelser fra mindre end 5 pct. i flere kommunerne til over 10pct. i andre kommuner. Derfor er det vigtigt, at kommunerne styrker deresindsatser vedrørende medicinhåndtering, faldforebyggelse, tidlig opsporing ogfokusere på organisering og kompetenceudvikling.

I ”Hjælpepakken mod overbelægning” opfordres regeringen til at fremrykkeimplementeringen af initiativerne i den nationale handlingsplan for den ældremedicinske patient.Hovedparten af initiativerne fra handlingsplanen er - som jeg allerede har nævnt- ved at blive rullet ud i regioner og kommuner og kan derfor ikke fremrykkes.Jeg har dog for et særligt initiativ bedt Sundhedsstyrelsen om at se påmulighederne for at fremrykke initiativet. Det gælder det idekatalog, somSundhedsstyrelsen, i samarbejde med Danske Regioner og KL, skal lave, overerfaringer fra subakutte/akutte tilbud til den ældre medicinske patient i regioner,kommuner og almen praksis. Det skal være med til at brede de gode erfaringerud.

Det er min oplevelse, at der i de fem regioner og i kommunerne allerede er såmange projekter i gang eller under udrulning, at der ret snart er tilstrækkeligtmed gode erfaringer at dele. Og vi derfor kan holde et fortsat højt tempo i dennødvendige omstilling af det samlede sundhedsvæsens indsats på dette område,hvis vi måske endnu hurtigere end oprindeligt planlagt får samlet systematisk opog videndelt.

[Incitamentstruktur]

Så er der forslaget om incitamenter. Jeg er helt enig i, at det er vigtigt, at vi harden rigtige incitamentsstruktur i sundhedsvæsenet.Regeringen har derfor et igangværende udvalgsarbejde med deltagelse afkommuner og regioner, der skal komme med forslag til, hvordan incitamenternei højere grad understøtter sammenhængende patientforløb, omlægning til

Udvalget afrapporterer her i foråret, og jeg har en klar forventning om, atudvalgets anbefalinger blandt andet vil handle om, hvordan vi flytter aktivitetenvæk fra sygehusene, hvis det er bedst for patienten. For selvfølgelig skalincitamenterne understøtte den rette behandling. Men det er imidlertid ogsåvæsentligt at være opmærksom på, at vi ikke fra centralt hold kan løse alleproblemer ved hjælp af økonomiske incitamenter. De økonomiske incitamenterskal ses i sammenhæng med øvrige styringsinitiativer og den generelleledelsesopgave. Vi skal sikre, at patienterne får den rette behandling. Det er først

og fremmest et spørgsmål om, at personale og ledelse tilrettelægger behandlingog forløb, der er rigtige for patienterne. Personalet og ledelsen skal altid baserebehandlingen på, hvad der er bedst for patienten. Det har de et fagligt ansvar for.

[Hurtige og bedre belægningsdata]

Jeg har noteret mig, at der fra Danske Patienter, Lægeforeningen og DanskSygeplejeråd efterspørges bedre data om udviklingen på de medicinskeafdelinger – særligt udviklingen i sengekapaciteten og belægningsgraden.

Oplysninger om sengepladser på landets sygehuse er gennem en lang årrækkeindsamlet af de centrale sundhedsmyndigheder. Det har været sådan, atregionerne ved årets udgang har indsendt oplysninger om normerede ogdisponible sengepladser for hver sygehusafdeling.Indsamlingen har gennem de seneste mange år været stort set uændret. Denmanglende udvikling gør, at indsamlingen i dag fremstår utidssvarende og erforbundet med et betydeligt lokalt og centralt ressourcetræk. Vi vil derforarbejde for, at vi fremadrettet får en mere løbende monitorering af det herområde.

Derfor har jeg nu igangsat et udviklingsarbejde på området. Konkret er dernedsat en arbejdsgruppe, der havde sit første møde i april i år. Arbejdsgruppenhar fået 3 opgaver:For det første skal den bidrage til fastlæggelsen af en moderniseret indsamling afoplysninger om sengepladser.For det andet skal den sikre en fælles forståelse af definitionen af en sengepladsfor henholdsvis normerede og disponible senge.For det tredje skal den sikre en fælles forståelse af og tidssvarende metode tilberegning af belægningsgraden.