SUU, Alm.del - 2012-13 - Endeligt svar på spørgsmål 587: Spm. om ministeren vil oplyse, hvordan man bedst sikrer kvalitet i det borgernære sundhedsvæsen, til ministeren for sundhed og forebyggelse

Folketingets Sundheds- og Forebyggelsesudvalg har den 15. april 2013 stilletfølgende spørgsmål nr. 587 (Alm. del) til ministeren for sundhed og forebyg-gelse, som hermed besvares.Spørgsmål nr. 587:”Vil ministeren oplyse, hvordan man bedst sikrer kvalitet i det borgernæresundhedsvæsen?”Svar:Patientsikkerhed er et helt centralt tema i hele sundhedsvæsnet. Patientsik-kerheden og kvaliteten af behandlingen bør være i fokus i det samlede patient-forløb og hos alle involverede.Patientsikkerhed bør prioriteres højt i alle dele af sundhedsvæsenet – også ide borgernære tilbud som bl.a. kommunerne og de praktiserende læger haransvar for – uanset hvor ydelserne leveres, fx i borgerens eget hjem eller ikommunale tilbud.De danske borgere og patienter skal kunne have tillid til vores sundhedsvæ-sen, og i den sammenhæng spiller Sundhedsstyrelsens tilsyn med sundheds-væsenet og sundhedspersonerne en central rolle.Formålet med tilsynet er blandt andet at identificere sundhedspersoner, somkan udgøre en risiko for patienterne, men også at identificere områder, proce-durer mv. inden for behandlingen, der mere generelt kan udgøre en væsentligrisiko for patientsikkerheden. Et hovedformål med tilsynsvirksomheden er så-ledes at sikre, at patienterne ikke udsættes for fejlbehandling eller skade somfølge af generelle systemfejl eller enkelte sundhedspersoners risikoadfærd.Tilsynet har derudover også til formål at sikre overholdelse af patienternes ret-stilling.Sundhedsstyrelsens tilsyn foretages som udgangspunkt ud fra viden om for-hold til fare for patientsikkerheden, som styrelsen får kendskab til. Denne vi-den kommer blandt andet fra afgørelser fra Sundhedsvæsenets Disciplinær-nævn, domstolene og tandlægenævnene, fra pressen eller fra henvendelserfra borgere og personale ansat i sundhedsvæsenet. Tilsynet retter sig mod alleautoriserede sundhedspersoner, uanset hvor i sundhedsvæsenet de er ansatog således også privatpraktiserende sundhedspersoner, som fx praktiserendelæger og sundhedspersoner ansat hos de praktiserende læger.

Herudover fører Sundhedsstyrelsen også rutinemæssige og tilbagevendendetilsyn med plejehjem, private sygehuse, klinkker m.v.Gennem de senere år er der kommet styrket fokus på patientsikkerheden ikommunerne. Indberetningerne af utilsigtede hændelser i kommunerne viseret væsentligt forbedringspotentiale særligt i relation til medicinering, fald ogtryksår. En målrettet indsats for at løfte kvaliteten af den kommunale indsatspå disse områder forventes fremadrettet at kunne frigøre ressourcer pga. fær-re fejl og skader. Bl.a. derfor har jeg i efteråret 2012 bevilget 3 mio. kr. til op-start af Patientsikker Kommune, der er et forbedringsprojekt, som fokuserer pånetop disse tre områder.Patientsikker Kommune er udviklet af Dansk Selskab for Patientsikkerhed isamarbejde med KL og tager udgangspunkt i de to projekter på sygehusområ-det, som har arbejdet målrettet med patientsikkerhed ved at implementere for-bedringer: Operation Life og Patientsikkert Sygehus. Erfaringerne fra herfra vi-ser, at en fokuseret indsats med en stærk ledelsesinvolvering, konkrete red-skaber, målbare resultater og lokal forankring rummer et stort potentiale i for-hold til at styrke patientsikkerheden.Det er forventningen, at Patientsikker Kommune vil kunne styrke og accelereredet kommunale sundhedsvæsens rejse mod en forbedringskultur og opbyggekompetencer til at implementere og sprede forandringer.I samarbejde med Dansk Selskab for Patientsikkerhed skal fem kommuner iperioden 2013-2016 udvikle og afprøve forskellige initiativer, der fokuserer påat nedbringe antallet af fejlmedicineringer, fald og tryksår i den kommunale sy-geplejeindsats.Regeringen vil løbende følge op på erfaringerne fra Patientsikker Kommuneog bidrage til udbredelse af bedste praksis på landsplan. Med sundhedspoli-tisk udspil har regeringen således afsat 20 mio. kr. i perioden 2014-2017 til atstyrke patientsikkerhedsindsatsen i kommunerne gennem udbredelse af erfa-ringerne fra projektet.Desuden er der som led i bruttoavanceaftalen for 2013-14 mellem ministerietog Danmarks Apotekerforening afsat i alt 10 mio. kr. til et projekt om kvalitets-sikring af medicineringen på kommunale botilbud. Projektet skal afdække be-hovet for viden og udbygge personalets kompetencer i forhold til lægemiddel-håndtering, herunder om bivirkninger. Projektet gennemføres af Pharmakon.Hertil kommer, at en lang række kommuner arbejder med Den Danske Kvali-tetsmodel (DDKM) i løsningen af de kommunale sundhedsopgaver. DDKM eret aftalebaseret kvalitetssystem, der skal være med til at sikre kvaliteten påsygehusene, på apotekerne, i kommunernes sygepleje mv. En undersøgelseoffentliggjort af IKAS i marts 2013 viser, at få kommuner har implementeretmodellen fuldt ud, men at mange kommuner arbejder med dele af modellen.DDKM for det kommunale sundhedsvæsen er splittet op i fagpakker, så enkommune kan vælge at indføre DDKM i ét sundhedsområde ad gangen.Endelig ønsker Regeringen, at den behandling, som borgerne tilbydes hoslandets praktiserende læger skal have en ensartet, høj kvalitet – uanset, om