Økonomi‐ogIndenrigsministerietSlotholmsgade10‐121216KøbenhavnKKøbenhavn,den8.april2013Vedr.:Høringssvaromrapportfraudvalgetomevalueringafkommunalre‐formenAlzheimerforeningentakkerfordenfremsendterapportomevalueringafkommu‐nalreformen.Deteridemenspatienterogpårørendesinteresse,atkvalitetenafdenoffentligesygdomsbehandling,plejeogomsorgtildemenspatientererhøj.DerforerAlzhei‐merforeningenenigievalueringsudvalgetsunderstregningaf,atetafdecentralemålmedreformenvaratskabekommunermedstørrefagligogøkonomiskbære‐dygtighed.DeterdogAlzheimerforeningenserfaring,atkommunalreformenpåvisseområderikkeleveroptildennemålsætning.Dereridagaltforstoreforskelleikvalitetenafdenkommunalebehandling,plejeogomsorgtilmenneskermedendemenssygdom,hvadentendeborhjemmeellerpåplejehjem.Denkommunaleopgavevaretagelsepådemensområdetskerdesværreikkealtidpåettilfredsstillendekvalitetsniveau.Tiltagderkanstyrkekvalitetsudviklingenafisærdenkommunalesygdomsbehand‐lingoverfordemenspatientererderfornødvendig.Alzheimerforeningenharpådenbaggrundenrækkekommentarertilevalueringsrapportenogskalidenforbindelseisærfremhævetreforhold:1. Sygdomsbehandlingenforkroniskepatienter–herunderisærdemens‐patienter–påplejehjemudgøretsærligtvanskeligtproblem.Langtho‐vedpartenafplejehjemsbeboereliderafenfremskredendemenssyg‐dom,derkrævervelkvalificeretsundhedsfagligbehandlingsamtomfat‐tendeplejeogomsorg.Udviklingeniplejehjempersonaletssundheds‐fagligekompetencerhardesværreikkefulgtmedforandringerneiple‐jehjembeboernessundhedsmæssigetilstand.Manglendevidenomde‐menssygdommeogfraværetafheltbasalesundhedsfagligekompeten‐ceriobservationogopfølgningpåfysiskesymptomerøgerrisikoenforkomplikationermedhyppigehospitalsindlæggelserogivissetilfældeøgetmortalitettilfølge.Alzheimerforeningenskalderforforeslå,at,sygdomsbehandlin‐genafkroniskepatienter,derborpåplejehjem,gørestiletsær‐skiltogobligatoriskindsatsområdeisundhedsaftalerne.Alzheimerforeningen,NyKongensgade20,st.tv.,1557KøbenhavnVtlf.:39400488,e‐mail:post@alzheimer,dk;hjemmeside:www.alzheimer.dk

2. Specialiseretelleralmengenoptræningafdemenspatienterefterind‐læggelsebyderpåenrækkespecifikkeudfordringergrundetdemens‐sygdommenssærligekarakterogprogression.DeterdesværreAlzhei‐merforeningenserfaring,atdemenspatienterofteikketilbydesgenop‐træning–hellerikkeiforholdtilfunktionstabsomfølgeafandresyg‐domme–alenemedhenvisningtil,atdemenssygdommenisigselvfor‐hindrergenoptræningsindsatsen.Alzheimerforeningenhilserpådenbaggrundevalueringsudvalgetsforslagomstyrkelseafsygehuseneskompetencertilatbeskrivegenoptræningsbehovetforgruppenafpati‐entermedmegetomfattendeogkompleksegenoptræningsbehovvel‐kommen.Alzheimerforeningenskalidenforbindelseopfordretil,atderforkroniskepatientermedkompleksesygdomsforløbherunderisærdemenspatientergøresenekstraindsatsfor,atgenoptrænings‐planernebaserersigpåfagligtinputfraallerelevantesygdoms‐specialer.3. Alzheimerforeningenerenigmedevalueringsudvalgeti,atsundheds‐væsenetfremoverisærudfordresafdetstigendeantalældresamtvæk‐stenipatientermedkronskesygdomme.Daderdesværreikkefornu‐værendeerudsigttil,atderfindesenhelbredendekurmodAlzheimersogandredemenssygdomme,viludgifternetilbehandlingogplejeafdemenspatienterstigevoldsomt.Udvalgetsunderstregningaf,atbe‐handlingogplejeskaludførespålavesteffektiveomsorgsniveau(LE‐ON)kanderforikkeståalene.Alzheimerforeningenvilderforopfordretil,atderitilknytningtilLEONprincippetfølgerstærkereogmereforpligtendegarantier,dersikrer,atdenfagligtbæredygtigekvalitetikkebarefastholdesmenstigersomfølgeafkommendebehandlingsmetoderogtek‐nologiskeudviklingtilgavnforpatienterne.Alzheimerforeningenharpådenbaggrundfølgendeuddybendekommentarerogsupplerendeforslag:GenerellebemærkningerDenoffentligeopgavevaretagelsepådemensområdetermegetkompleks.AnsvarogmyndighedfordelersigpåmangeforskelligepolitiskeogadministrativeniveauerindenforflereministeriersressortområderherunderisærSocial‐ogintegrationsmi‐nisterietsamtForebyggelses‐ogsundhedsministeriet.Dennekomplekseansvars‐ogopgavefordelingstillerstorekravtilkoordineringogsamarbejde.Alzheimerforeningen,NyKongensgade20,st.tv.,1557KøbenhavnVtlf.:39400488,e‐mail:post@alzheimer,dk;hjemmeside:www.alzheimer.dk

DeterAlzheimerforeningensvurdering,atdennuværendefordelingafansvarogmyndighedpådemensområdetharmedførtenrækkeudfordringersomkommunal‐reformenssamarbejdsstrukturerogstyringsredskaberikkefuldtudharløst.Dethandlerbl.a.omudviklingogimplementeringaftværgåendeforløbsprogrammerfordemens,herunderisærdenkommunalesygdomsbehandlingogplejesamtimple‐menteringafanbefalingernefraDenNationaleHandlingsplanforDemenssomFol‐ketingetvedtogi2010.Sygdomsbehandlingenforkroniskepatienter–herunderisærdemenspatienter–påplejehjemudgøridenforbindelseetsærligtvanskeligtproblem.Langthovedpartenafplejehjemsbeboereliderafenfremskredendemenssygdom,derkrævervelkvalifi‐ceretsundhedsfagligbehandlingsamtomfattendeplejeogomsorg.Itaktmedatkommunernemålrettetarbejderefter”længstmuligtiegethjem”vilsygdomstil‐standenhoskommendeplejehjemsbeboerebliveyderligereforringet.Behovetforkvalificeretsygdomsbehandlingvilderforværestigende.Kommunalreformensnuværendesamarbejdsstrukturerhardesværrevistsigutil‐strækkeligtilatløftedenneopgave.Kvalitetenafdenkommunalesygdomsbehand‐lingpåplejehjemerforuensartetogofteforringe.Personaletmanglersundhedsfag‐ligekompetencerogsamarbejdetmellemkommune,regionogalmenpraksisvan‐skeliggørtværgåendeogsammenhængendepatientforløb–herunderisæriforholdtildenpalliativebehandlingogplejeafdemenspatienter.Alzheimerforeningenerderforenigmedevalueringsudvalgeti,atdererbehovforbådeopgavejusteringerogforjusteringerisamarbejdsstrukturerogstyringsredska‐berfxiforholdtilsundhedsaftalernemellemkommunerogregionersamtdennati‐onalekvalitetsstyringafbehandlingogplejetildemenspatienter.Dererendviderebehovforatsygdomsbehandlingenafkroniskepatienterherunderisærdemenspati‐enterpåplejehjemgørestiletsærskiltogobligatoriskindsatsområde.Sundhedsområdet–genereltAntalletafdemenspatientervilblivefordobletindenfordenæste25årfranuværen‐de85.000patientertilmereend150.000patienteri2040.Alzheimerforeningenan‐serdetderforikkeformuligtatimødekommeforventningernetildenfagligtbære‐dygtigekvalitetibehandlingafdemenspatienter,derlæggesoptilbådeievalue‐ringsudvalgetsegneanbefalinger‐ogidenNationaleHandlingsplanfordemens‐udenatdertilføresbetydeligeekstramidlertilopsporing,udredning,behandlingogplejeafdemenspatienter.Udvalgetsunderstregningaf,atbehandlingogpleje‐fxafdemenspatienter‐skaludførespålavesteffektiveomsorgsniveau,kanderforikkeståalene,menskalfølgesafstærkereogmereforpligtendegarantier,dersikrer,atdenfagligtbæredygtigekvalitetikkebarefastholdesmenstigersomfølgeafkommendebehandlingsmeto‐derogteknologiskeudviklingtilgavnforpatienterne.Alzheimerforeningen,NyKongensgade20,st.tv.,1557KøbenhavnVtlf.:39400488,e‐mail:post@alzheimer,dk;hjemmeside:www.alzheimer.dk

Alzheimerforeningenerderudoverenigiudvalgetsforslagom,atetmereforløbsba‐seretfokusiafregningenmellemregionerogkommuneriforholdtilkroniskeogældrepatientervilkunnetilskyndetiløgetsamarbejdemellemregioner,kommunerogpraksissektorommeresammenhængendeogeffektivbehandlingaffxdemens‐patienter.SundhedsaftalerogsamarbejdemedalmenpraksisAlzheimerforeningenerenigmedevalueringsudvalgeti,at98forskelligesundheds‐aftalerikkeitilstrækkeliggradkansikreenensartetkvalitetafbehandlingen.Detteerisærgældendeforpatientermedkroniskesygdommefxdemenspatienter,hvorderidageruacceptableforskelleikvalitetenafisærdenkommunalesygdomsbe‐handlingafdemenspatienterfxpåplejehjem..Alzheimerforeningenstøtterderforevalueringsudvalgetsanbefalingaf,atderfrem‐overkunlavesénsundhedsaftaleforhverregion,ogatdetdervedgøreseksplicitatmåleteratsikreenensartetbehandlingafkroniskepatienter,herunderisærde‐menspatienter.Alzheimerforeningenerendvidereenigeibehovetforændringerisundhedsaftaler‐nesobligatoriskeindsatsområderisærforatstyrkedentværgåendeindsatsoverforpateintermedkroniskesygdomme.Alzheimerforeningenvilidenforbindelsepegepåbehovetforatudvideindsatsområdet”træningsområdet”sådetudvidestilatomfattehelerehabiliteringsindsatsen,dadetnuværendefokuspågenoptræningeftersygehusindlæggelseharbetydet,atdemenspatienterofteikkefårkommunaletilbudomrehabilitering.Alzheimerforeningenskalderudoverisærpegepådesundhedsmæssigeudfordrin‐gerpåkommunaleplejehjem.Antalletafdemenspatienterudgøridagmellem60og80procentafalleplejehjemsbeboereogudviklingenpåplejehjemsområdetharidesenesteårendviderebetydet,atdemenspatienter,deridagvisiterestilplejehjem,genereltermegetlængerehenneidetfremadskridendesygdomsforløbogdermedmegetsvagereendtidligere.Udviklingeniplejehjempersonaletssundhedsfagligekompetencerhardesværreikkefulgtmedforandringerneiplejehjembeboernessundhedsmæssigetilstand.Mang‐lendevidenomdemenssygdommeogfraværetafheltbasalesundhedsfagligekom‐petenceriobservationogopfølgningpåfysiskesymptomer(smerter,feber,væske‐mangel,ernæringsdeficit,vejrtrækningmm.)øgerikkekunrisikoenforkomplikati‐onermedhyppigeindlæggelseroggenindlæggelsertilfølge.Demanglendesund‐hedsfagligekompetencerrisikererdesværreogsåatbetyde,atdemenspatienterikkeindlægges,selvomdetkunneværerelevant,hvilketiværstefaldbetyderøgetmorta‐litet.Alzheimerforeningen,NyKongensgade20,st.tv.,1557KøbenhavnVtlf.:39400488,e‐mail:post@alzheimer,dk;hjemmeside:www.alzheimer.dk

Alzheimerforeningenhenvisertilatmindreend5procentafpersonaletpåpleje‐hjemidagharensundhedsfagliguddannelsesvarendetilsygeplejerskeellerder‐over.Alzheimerforeningenharendvidereerfareret,atderpånogleplejehjempåvissetidspunkterafdøgnet/ugensletikkefindessundhedsuddannetpersonaletilstede,hvilketøgerrisikoenforbådefejlbehandlingog(gen)indlæggelser.Alzheimerforeningenvilderforforeslå,atsygdomsbehandlingenafkroniskepatien‐ter,derborpåplejehjem,gørestiletsærskiltindsatsområdeisundhedsaftalerne.Dereridenforbindelseogsåbehovforatstyrkedenpalliativeindsatsoverforde‐menspatienter.Alzheimerforeningenerendvidereenigmedevalueringsudvalgetibehovetforatstyrkeimplementeringenafsundhedsaftalernesindholdherunderisærbehovetforatforpligtepraktiserendelægeriforholdtiltværgåendepatientforløb.Praktiserendelægerharenafgørenderolleiforholdtilopsporing,diagnosticeringogopfølgningafpatientermeddemenssygdomme.Alzheimerforeningenhilserderforudvalgetsfor‐slagomatgiveregionernestørremulighedforatdefineredeopgaversomalmenpraksisskalløseietsammenhængendepatientforløbvelkommen.Alzheimerforeningenkansamtidigbakkeopomudvalgetsanbefalingaf,atderskalopstilleskonkretemålforsundhedsaftalernesindholdsamtatdersystematiskfølgesoppåimplementeringenafaftalernesindhold.DenpatientrettedeforebyggelseogopfølgendeindsatsAlzheimerforeningenerenigmedevalueringsudvalgeti,atdererbehovforenstyr‐ketindsatsisæriforholdtildenpatientrettedeforebyggelse,derforegårikommu‐naltregi,oghilserderforalletiltag,derkanøgekvalitetenafdenkommunaleind‐satsiforholdtilpatientrettetforebyggelse,herunderenskærpelseafdenregionalerådgivningsforpligtelseoverforkommunerne,velkommen.Manglendekendskabtilbehovetforpatientrettetforebyggelseføreroftetilatde‐menspatienterikkefåradgangtilkommunaletilbud,dereventueltkunneforhindreatsygdommenforværres,medvirketilatundgåsygdomsmæssigekomplikationerellermindskerisikoenfortilstødendesygdomme.Detdrejersigisæromaktiverendebehandlingstilbud,derlovgivningsmæssigthørerunderServicelovensbestemmel‐ser,ellertilbudomandreformerforrehabiliteringsaktiviteter.Alzheimerforeningenhenviseridenforbindelsetil,atdedirekteomkostningerforendemenspatienterbetydeligeogifølgeNationaltVidenscenterfordemensudgørmellem100.000og112.000kronerpr.demenspatient/år.Langthovedpartenafudgif‐ternevedrørerdenkommunalesygdomsbehandling,plejeogomsorg.Derersåledestaleomenbetydeligudgiftmedstortpotentialeforeffektiviseringafomsorgsni‐veauet.Alzheimerforeningen,NyKongensgade20,st.tv.,1557KøbenhavnVtlf.:39400488,e‐mail:post@alzheimer,dk;hjemmeside:www.alzheimer.dk

GenoptræningefterudskrivningfrasygehuseSpecialiseretelleralmengenoptræningafdemenspatienterefterindlæggelsebyderpåenrækkespecifikkeudfordringergrundetdemenssygdommenssærligekarakterogprogression.Genoptræningiforholdtilfunktionstabsomfølgeafdemenssyg‐dommen–ellersomfølgeafandresygdomme–skalderforsesisammenhængmeddengenerellerehabiliteringsindsats,dersigtermodbedstmuligfysisk,psykisk,kognitivellersocialfunktionsevnesamtmulighedforatleveetmeningsfuldtogselvstændigtliv.Alzheimerforeningenharderforhæftetsigved,atgenoptræningafarbejdsgruppenvedr.sundhedsområdet,netopsesisådanensammenhængsomværendeetele‐mentiensamletrehabiliteringsindsats.DeterdesværreAlzheimerforeningenserfaring,atdemenspatienterofteikketilby‐desgenoptræning–hellerikkeiforholdtilfunktionstabsomfølgeafandresyg‐domme–alenemedhenvisningtil,atdemenssygdommenisigselvforhindrergen‐optræningsindsatsen.Alzheimerforeningenhilserpådenbaggrundevalueringsudvalgetsforslagomstyr‐kelseafsygehuseneskompetencertilatbeskrivegenoptræningsbehovetforgruppenafpatientermedmegetomfattendeogkompleksegenoptræningsbehovvelkommen.Alzheimerforeningenskalidenforbindelseopfordretil,atderforkroniskepatientermedkompleksesygdomsforløbherunderisærdemenspatientergøresenekstraind‐satsforatgenoptræningsplanernebaserersigpåfagligtinputfraallerelevantesyg‐domsspecialer.Alzheimerforeningenserfremtildenviderebehandlingafrapportenfraudvalgetomevalueringafkommunalreformenogdeltagergerneienyderligeredialogher‐om.Harministerietspørgsmålellerkommentarertilovenståendebemærkningerstårvinaturligvistilrådighedherfor.Medvenlighilsen

Høringssvar fra Blå Kors Danmark omkring evaluering af kommunalreformen.Behov for en bredere og dybere evalueringBlå Kors Danmark noterer sig indledningsvis, at evalueringen af kommunalreformen errelativt ”smal” med hovedfokus omkring økonomi og styring. Det kunne have væretinteressant med en bredere analyse, herunder vurdering af udviklingen i kvaliteten samt omborgerne og brugerne oplever tilfredshed med den nye struktur- og opgavefordeling. Udensådanne aspekter har evalueringen kun begrænset værdi. Blå Kors Danmark skal derforopfordre til, at der bliver lavet sådanne mere dybdegående analyser af udviklingen på enrække opgaveområder. Det er vores fornemmelse, at der på en række områder omkringblandt andet socialt udsatte og misbrugsbehandling har været vanskeligt at opretholdeendsige udvikle kvaliteten siden kommunalreformen.Blå Kors Danmarks kommentarer vedrører især social- og sundhedsområdet, hvororganisationen har sit hovedvirke.Sikring af tilbud til specialiserede indsatser og små målgrupperEvalueringen fra marts 2013 hæfter sig i afsnit 2.3. ved den problematik, at der kan væreydelsesområder, hvor der ikke altid vil være den fornødne efterspørgsel eller interesse frakommunerne i at opretholde tilbud, men hvor det alligevel er national eller fælleskommunal interesse i at der fortsat er en kapacitet. Blå Kors Danmark vurderer, at dedobbelt –diagnosticerede med psykiatri og misbrug hører til en sådan kategori, hvor det ervigtig at opholde den fornødne kapacitet både i forhold til bo- og behandlingsindsatsen. BlåKors Danmark oplever på den ene side, at belægningen på vore specialenheder for dennemålgruppe falder grundet færre kommunale visitationer, men at kommunerne på den andenside jævnligt har meget akutte sager. Dette gør det vanskeligt at opretholde og skabe fagligog økonomisk bæredygtighed omkring sådanne tilbud.Tydeliggørelse af opgaveansvaret for behandling af unge fra misbrugsfamilierEt område, hvor der ikke efter kommunalreformen synes at være en klar fælles forståelse, erhvilken myndighed der har opgaveforpligtelsen for behandling af unge 14-35 årige, der ervokset op i misbrugsfamilier. Det er en meget nødvendig behandling og støtte for at sikre,at der ikke opstår senskader som følge af opvæksten i form af risiko for at selv at udviklemisbrug, psykiske problemer og at opretholde tilknytning til uddannelsessystemet ogarbejdsmarkedet. Denne opgave løses i dag blandt andet i den til Blå Kors tilknyttede

organisation TUBA, hvor der aktuelt er en kapacitet på 800 behandlingspladser, mensamtidig er 500 unge på venteliste. Opgaven løses fortrinsvis via psykologer og her er detopfattelsen i en række kommuner, at psykologbehandling er en regional opgave jf.sundhedslovens § 69. Der efterlyses en klar udmelding om opgaveplaceringen, så ansvareter entydigt placeret og dette er kommunikeret ud til kommuner og regioner.Eventuel overførsel af alkohol- og stofmisbrugsbehandling til regionerneDet har i evalueringsdebatten været fremme - jævnfør boks 4.10 side 101 i rapporten fraunderarbejdsgruppen omkring det sociale område - , at misbrugsbehandling ressortmæssigtmed fordel kunne overføres til regioner med deraf følgende stærkere tilknytning tilsundhedsområdet. Dette ville svare til opgavefordelingen i Norge.Blå Kors Danmark kan se såvel fordele om ulemper ved en overførsel af opgaveansvaret tilregionerne. En overførsel vil givetvis kunne medføre en kvalitetsmæssig højnelse af selvebehandlingsindsatsen i tættere samspil med læger, psykologer og andet sundhedspersonale.Et andet moment, der taler for regional placering, er det sundhedsmæssige fokus ogligestillingen af alkoholafhængighed i forhold til andre centrale diagnosegrupper så somcancer og diabetes, hvor samfundet afsætter ressourcer meget målrettet på at få flere ibehandling og øge behandlingsindsatsen.Modsat vil en overførsel til regionerne kunne give nye snitflader i forhold til densupplerende sociale og beskæftigelsesmæssige rehabiliteringsindsats fra kommunal side.Ligesom der kan være en klar bekymring for om der kan blive langt til regionalebehandlingstilbud, idet regionerne hverken på det sundhedsmæssige område (hospitaler)eller sociale område har en blot rimelig lokal tilstedeværelse. Let tilgængelighed og nærheder afgørende faktorer for, at mange vælger at gå i behandling.For få benytter sig af alkoholbehandlingAlkoholafhængighed/-misbrug er i Danmark en kraftig underbehandlet diagnose, hvilketogså indikeres af Sundhedsstyrelsens medicinske teknologivurdering s. 15 (2007). Kun enbegrænset procentdel af de alkoholafhængige er i behandling. Sundhedsstyrelsen/SFI harligeledes anført, at de samfundsmæssige omkostninger ved alkoholafhængighed formentliger omkring 10 mia.kr. om året, hvorfor der i tillæg til menneskelige gevinster er etbetydeligt besparelsespotentiale ved en mere proaktiv samfundsmæssig indsats.For at opnå at få flere i behandling så skal afklaring og behandling være lettilgængelig -også uden nødvendigvis at skulle blive en del af det kommunale system. Det indebærer atbehandling skal være hurtigt at opnå behandling uden bureaukratiske procedurer – helstfysisk i nærheden, på et højt kvalitetsniveau og på et tidspunkt, der passer borgeren. Derforkan det være en fordel med adgang til flere operatører, herunder private, blot visse centraltfastsatte kvalitetsmål overholdes.I dag er det en forudsætning at kommunen skal anerkende en privat operatør som endecideret del af det kommunale misbrugsindsats. At opnå denne status er ganske vanskeligefter kommunalreformen, hvor svaret fra kommunerne jo er, at man har det kommunalemisbrugscenter. Det vil give mulighed for en bedre ligestilling mellem egne kommunale ogandre operatører, såfremt området reguleres alene via fælles kvalitetskrav – og ikke enfavorisering af egne kommunale tilbud. Denne problemstilling er accentueret i takt medomlægningen, hvor de ambulante behandlingstilbud skal dække en større det af opgaven påbekostning af døgntilbuddene.

Den forebyggende indsats i kommunerne skal sikres via et minimumsniveauI forhold til den forebyggende indsats hilses det med stor tilfredshed, at Sundhedsstyrelsenhar udformet en række forebyggelsespakker, der blandt andet på alkoholområdettilkendegiver, hvad der er god evidens for i forebyggelsesarbejdet. Blå Kors Danmark sergerne, at dette måtte blive en minimumsstandard for kommunerne for at sikre en klarprioritering af forebyggelsen. Vi er af den opfattelse, at centrale krav er en nødvendighed ien periode med markante driftsmæssige udfordringer for kommunerne.Vedrørende takster og valg af tilbudBlå Kors Danmark kan tilslutte sig forslaget om ændringer af de nuværende takstregler, jf.2.3.3., som også foreslået i forslaget til det nye Socialtilsyn. De foreslåede ændringer viløge incitamenterne for effektiv drift give mulighed for at ikke-offentlige operatører kanopnå en nødvendig ”buffer” i forhold til udsving i belægningen og have ressourcer tiludvikling af rammer og indhold.Det er væsentligt, at der gennemskuelighed og lige vilkår for alle operatører – offentligesom private. Derfor er det afgørende, at det specialiserede socialområde ikke fremoverkommer til at blive domineret af kommunal selvtilstrækkelighed i forhold til at oprette ogbruge egne tilbud , sådan som der har været klare tendenser til siden kommunalreformen i2007.Blå Kors Danmark står gerne til rådighed med uddybende oplysninger.

Børnerådetknytterfølgendekommentarertilrapportenskapitleromsundhedsområdetogsocialområdet.Adkapitel5.SundhedsområdetMedkommunalreformenfikkommunerneansvaretfordenborgerrettedeforebyggelse,jf.sundhedsloven§119,stk.1og2.Deteroverraskendeogbeklageligt,atevalueringenikkeomfatterdetteområde,somharstorbetydningforbørniDanmark.Medhensyntilfokusområde1om”Sundhedsaftalerogsamarbejdetmedalmenpraksis”kanBørnerådettilsluttesig,atdererbehovforetstyrketsamarbejdemellemregion,kommunerogalmenpraksis.Deteruhensigtsmæssigt,athonoreringenafalmenpraksisstårivejenforsamarbejdetomkringkonkreteforløb‐oginddragelseafdepraktiserendelægerskompetenceriudviklingsforløb,projekteretc.Kommunalreformenskonsekvenserforsundhedsindsatseniforholdtilbørnogungeer,bortsetfrasporadiskesætninger,ikkebelystievalueringen.Børnerådetønskersærligtatgøreopmærksompå,atevalueringenmanglerenkortlægningaffølgendeområder:‐Samarbejdetpåsvangreområdet,dersærligtharbetydningiforholdtildemestudsattegravide‐ITunderstøttelseafkommunikationenmellemfødestederogkommuner,dersærligtharbetydningveddeaccelereredeforløb,hvormorogbarnudskrivesfåtimerefterfødslen‐Forløbsbeskrivelser/samarbejdsmodellerpåbørne‐ogungeområdetBørnerådetsavnerdesudenenkortlægningafgenoptræningenafbørnogungeeftersundhedsloven,samttræningafbørnogungeefterserviceloven.Herefterspørgessærligtenvurderingafkvalitetenafdentræning,dernuvaretagesikommunerne.Ogsåimplementeringenafsnitfladekatalogetburdehaveværetbelystievalueringen.

Børnerådetfinderendvidereevalueringenafmisbrugsområdetmangelfuldogefterspørgersærligtenundersøgelseafindsatseniforholdtilbørnogungeifamiliermedalkohol/rusmiddelproblemer.PåpsykiatriområdetafventerBørnerådetpsykiatriudvalgetsafrapporteringmedio2013.Adkapitel6.SocialområdetogdespecialiseredeundervisningstilbudKapitel6omfatternedenståendefirefokusområder:UnderstøttelseafdenspecialiseredeindsatsPlaceringaftilbudDriftaftilbudSpecialiseredeundervisningstilbudGenerelterdetrådetssynspunkt,atdetikkenødvendigvisvilværetilgavnforbørn,hvismanigenflytterdriftsansvarmellemoffentligemyndigheder.Detilbud,somkommunerneharovertaget,børforbliveder,ogkravenetilkvalitetogopfølgningskalfastholdesogstyrkes,hvilketsærligtkanskemeddennyetilsynslov,medovergrebspakken(igangværendeændringerafserviceloven)ogregelforenklingeniklagestrukturen.Kommunalreformenharskabtrammerneforudviklingenafinklusionsindsatsenoverforbørnmedsærligebehovogbørniudsattepositioner.Envellykketindsatsforudsætterfortsatudviklingafspecialiseretvidenitætsamspilmedmerespecialiseredetilbud.Denneudviklingerikkeafhængigafenbestemtmyndighedstilknytning,menafenbevidstprioriteringafarbejdetmeddisseområder.Regionerneharfåmegetspecialiseredetilbudtilbage.Påsigt,ogidentaktsomenregionogenovertagendekommunebliverenigeomdet,børtilbuddeneovergåtilkommunerne,fordimyndighedsansvaretdervedsamlespåetnationaltdefineretniveau.Detbetyder,atmodelovervejelserneomatfredeplaceringerifireårefterBørnerådetsmeningikkeeroptimal.Evalueringenlæggeroptil,atderetableresennyoverordnet,koordinerendenationalinstans,derskalhavedriftsansvarforsocialetilbudogfordenmestvidtgåendespecialundervisning,beggedelesomoverbygningerpårammeaftalerne.Sombaggrundforforslagetpegerevalueringenpå,atdetikkeerlykkedesVISOatskabeettilstrækkeligtoverblik.Børnerådetmener,atderbehovforforbedringer.Rådetanbefalerimidlertidenmodel,dersikrer,atVISO,regionerneogkommunernesammenindgårfællesoggensidigtforpligtendeaftalerom,hvordanforbedringskraveneindfries,ogatdetafrapporterestilministeriet.Medhensyntilforslagomtakster,jf.kap.6.4,tilslutterBørnerådetsig,atdersespåmerefleksiblemodeller.Dervedunderstøttesincitamentettiltværkommunalopgaveløsningfordemestspecialiseredetilbud.Børnerådetlæggervægtpå,atdetovervejendeerdestorekommuner,derbliverdriftherrefordemestspecialiseredetilbudforatsikrebådefaglighedogdriftssikkerhed.

Højbjerg den 6. april 2013DOS er enige i de overordnede betragtninger om, at kommunalreformen grundlæggende har givet bedremuligheder for at samle specialer, og dermed grundlag for øget kvalitet i behandlingen i sundhedsvæsenet.DOS mener, at der er behov for forbedringer på en række områder indenfor sundhedsvæsnet, der kan skeigennem revision af kommunal-reformen.Det drejer sig især om samarbejdet og kommunikation mellem sektorer, særlig kommuner, almen praksis ogsygehuse, hvor kommunal-reformen med fordel kan konkretisere ansvarsplacering i patientforløb.Derudover finder DOS, at der er behov for en grundig vurdering af hele genoptræningsområdet efterudskrivelse fra sygehus, idet grundlaget for gennemoptræning ikke er tilfredsstillende dokumenteret.Samtidig har kommunal-reformen ikke taget højde for at der sikres ens behandling af borgerne påhjælpemiddelområdet, hvor der i dag er en meget stor variation kommunerne imellem, hvilket giver ulighed ibehandlingen.Endelig ønsker DOS at påpege, at den manglende IT-funktionalitet i Sundhedsvæsenet er en dagligtbelastende faktor, der kan give nedsat kvalitet og produktivitet.Med venlig hilsen

Høring over evaluering af kommunalreformenDansk Psykolog Forening sætter pris på invitationen til at kommentere på evalueringen og harfølgende kommentarer:1) Problemer med snitflader og opgavefordeling mellem regioner og kommunerDansk Psykolog Forening erfarer og er enig med evalueringsudvalget i, at der som følge afkommunalreformen er opstået betydelige snitfladeproblematikker på tværs af regioner ogkommuner, der betyder, at alt for mange patienter tabes i overgangen mellem regioner ogkommuner. Resultatet af dette er, at ellers gode patientforløb lider stor skade og ofte følges af enforværring i patientens tilstand, som relativt let kunne være undgået.Dansk Psykolog Forening mener, at der er behov for justering af samarbejdsstrukturernesektorerne imellem. Det er afgørende at opgavefordelingen bliver klar og at der skabestilstrækkelige incitamenter til kvalitet og sammenhængende forløb. For den enkelte fagperson erdet desuden væsentligt at have viden om viften af tilbud i de forskellige sektorer, ligesom det ervigtigt at personkendskab understøttes, fx via en mere formaliseret struktur omkring fælles fagligudvikling af sektorernes respektive medarbejdere.2) Styrket specialisering i kommunerneFor at kunne varetage en tilstrækkelig og relevant rehabiliteringsindsats er det afgørende, atkommunerne har specialiserede kompetencer til rådighed. Dette har vist sig ikke at være muligtmed kommunernes måde at forvalte fx hjerneskaderehabiliteringsindsatsen på. Der er sket enalvorlig afspecialisering, som mange borgere rammes af.Dansk Psykolog Forening genkender således det behov, evalueringen identificerer, for en øgetspecialisering i kommunerne, og mener, at der bør være krav om, at kommunerne benytter sig afsærligt specialiserede fagpersoner. Dansk Psykolog Forening foreslår, at dette sker påspecialiserede enheder, som har et tilstrækkeligt optagegrundlag til at en fortløbendespecialisering kan finde sted samt at disse enheder finansieres af permanente midler, som tilladerdem at eksistere og udvikle sig over længere tid.3) Formaliseret struktur for psykiatrisk rådgivning mellem psykiatri og kommunerDen manglende specialisering og kompetence i kommunerne gør sig ligeledes gældende påpsykiatriområdet i kommunerne indenfor voksen- såvel som børne- og ungeområdet. For at sikrekvalitet i rådgivnings-/behandlingsforløb såvel som forebyggelsesindsatser, er det afgørende, atkommunerne i langt højere grad end i dag får mulighed for at trække på viden og rådgivning fravoksen- og børne- og ungdomspsykiatrien. På børne- og ungeområdet er det særlig væsentligt, atudrednings.- og behandlingsindsatser kan foregå i barnets nærmiljø frem for fx via indlæggelsemed reduceret kontakt til institutioner, kammerater, familie og andre pårørende til følge.

Dansk Socialrådgiverforening takker for muligheden for at afgive høringssvar tilrapporten om evaluering af kommunalreformen.Indledningsvis må vi påpege, at vi mener, at rapportens evaluering af kommu-nalreformen er mangelfuld, og at det præger rapporten og dens konklusioner.Der er ikke foretaget nogen effektundersøgelser afændringernei den førte soci-alpolitik, selvom det burde stå centralt i en evaluering. Det nærmeste, mankommer, er en rundspørge fra 2009 til kommunernes ledelser om deres oplevel-se af reformens resultater. Det er et meget spinkelt og skævt grundlag at vurde-re på, og det er ydermere relativt gamle svardata fra en periode, hvor reformenstadig var ny og i en form for indkøring. Der er heller ikke inddraget bidrag frabrugerorganisationer eller faglige organisationer, endsige nogen form for under-søgelse af brugertilfredshed. Dermed hviler vurderingen af den faglige bæredyg-tighed på et meget spinkelt grundlag.Evalueringen burde have været underbygget med egentlige undersøgelser f.eks.gennemført af KORA, der med inddragelse af de berørte borgere og brugerorga-nisationer kunne sige noget om reformens resultat på det sociale område. Vi fin-der det overraskende og beklageligt, at det ikke er sket.

Desværre har omlægningen i de senesteårværet præget af, at kommunerne afregeringen er pålagt en meget stramøkonomi,der har medført deciderede ned-skæringer nogle steder. Udgifterne til det sociale område voksede umiddelbartefter reformen, men efter vores vurdering var det en omkostning ved at gen-nemføre den. Siden 2010 har vi set markante udgiftsfald på flere sociale områ-der, størst på børne- og familieområdet. Det er ikke overraskende, fordi refor-mensændringeraf finansiering og opgaveplacering på det sociale område lagdeop til, at kommunerne skulle spare på indsatserne. Besparelserne må derfor til-skrives kombinationen af nedskæringer og omstillingerne efter reformen.En undersøgelse blandt Dansk Socialrådgiverforenings medlemmer afdækkernogle af de mekanismer, der har bremset udgifterne. Undersøgelsen viser, at derer kommet en meget stærkere styring af visitationen til sociale tilbud, at visitati-onen i højere grad skal tageøkonomiskehensyn, og at sagsbehandlerne i sti-gende grad bliver pålagt at benytte kommunens egne tilbud, fordi de typisk erbilligere, men desværre ofte også mindre specialiseret. Dermed er det blevetsværere at visitere til tilbud uden for kommunen, uanset om kommunens egnetilbud måske ikke har en specialisering, der modsvarer borgerens behov. Under-søgelsen viser, at sagsbehandlerne ikke er tilfredse med, at de skal prioritere delokale tilbud.Imidlertid har de nye tendenser i visitationen også ført til, at en række merespecialiserede tilbud er blevetændret,reduceret eller i værste fald lukket. Dethar på enkelte områder ført til en alvorlig afspecialisering, som dels medfører, atnogle borgere ikke får den hjælp, de har behov for, dels at der forsvinder specia-liseret viden og kapacitet. Det gælder f.eks. behandlingen af senhjerneskader ogindsatsen over for mennesker med vidtgående kommunikationshandicap. Vi harogså set beklagelige lukninger eller indskrænkninger af institutioner for skadedespæd- og småbørn. Vi vurderer, at denne afspecialisering og reduktion i kapaci-teten af specialiserede tilbud stadig er i udvikling, og at den kan tage fart, hvisikke revisionen af kommunalreformen stopper den.Problemet forstærkes af, at de nogle kommuner mangler viden om det speciali-serede socialområde med alle dets særlige målgrupper og faglige behov. De ersimpelthen for små til at kunne opbygge en tilstrækkelig vidensbasis på alle om-råder, og kommunerne trækker stadig for lidt på VISO i krævende sager. Yder-mere kan VISOs leverandørnet lide skade af nedlæggelse eller omdannelse afmeget specialiserede institutioner, fordi det er dem, der skal levere meget af denkonkrete viden, som kommunerne skal kunne trække på.

En anden konsekvens af den vidtgående decentralisering til kommunerne og de-res prioritering af lokale og mindre specialiserede indsatser er, at det overordne-de ansvar for at sikre og udvikle de specialiserede tilbud til særlige målgrupperforsvinder. Ingen enkeltkommune har umiddelbart noget incitament til at påtagesig opgaven med at udvikle og drive meget specialiserede tilbud, som de stortset ikke selv vil bruge, og som derfor reelt vil være et tilbud til andre kommuner.Den model, kommunalreformen har lagt ned over det sociale område, giver ikkeen kommune grund til at tage risici ved at drive institutioner for andre kommu-ner. Det ville forudsætte en forpligtelse og koordinering kommunerne imellem,som vi slet ikke har set hidtil, og dertil en anden finansiering end den for drifts-herren usikre takstfinansiering. Ydermere er der intet, der tyder på, at tilbudde-ne kan udvikles på markedsvilkår, så privat initiativ ville kunne erstatte kommu-nernes (forståelige) passivitet ift. udvikling og drift af tilbud til særligt krævendesmå målgrupper.Vi må således konstatere, at udviklingen af det sociale områdes mest specialise-rede tilbud ikke kan sikres i den nuværende model, hvilket på længere sigt vilvære fatalt for området.Men vi vil også nævne, at omstillingen på det sociale område har medført rele-vante ogønskværdigefaglige nyskabelser især på børne- og ungeområdet. Herhar vi således set enøgetintegration med’normalområdets’tilbud, der kan bliveen fordel for mange børn og unge.Tværsektorielt samarbejde bør være et centralt mål for revisionenHele diskussionen om kommunalreformen og nu om evalueringen har kredsetom opgaveplacering og grænsedragningen mellem kommuner og regioner. Der-med får vi en konfronterende diskussion, som slet ikke kanåbnefor den udvik-ling af et integreret, tværsektorielt samarbejde, som der er så massivt behov for.Borgerne har i mange tilfælde–ikke mindst i de komplicerede og dyre sager–sammensatte og flersidede problemer, som kræver hjælp fra en række forvalt-ninger og fagfolk. Nogle i kommunerne, nogle i regionerne. Det gælder især bor-gere med vidtgående sociale og helbredsmæssige problemer, og der er derforbehov for at udvikle faste samarbejdsstrukturer og en stærk samarbejdskulturpå tværs af sektorer, forvaltninger og fagligheder. Dette behov understreges i deaktuelle beskæftigelsesreformer, som netop lægger op til tværgående løsninger,og et tværgående samarbejde er et stærkt tema i det rehabiliteringsarbejde, derer sat på dagsordenen i mange sammenhænge.Det er derfor afgørende, at en revision af kommunalreformen fremmer samar-bejdet. Fokus må være på løsninger, som kan fremme det tværsektorielle sam-

arbejde, ikke på, om et område skal’erobres’af den ene eller anden part. Sy-stemet skal tilrettelægges, så der kan skabes samarbejde mellem kommuner ogregioner om borgere med sociale problemer, ikke mindst fordi mange borgere iet måske længere forløb skal gå fra at få hjælp i regionen til at få det i kommu-nen og evt. vice versa. Der er dermed vigtige’overdragelser’,som skal fungere.Man bør tage afsæt i den tænkning, som ligger i førtidspensionsreformen, ogsom også vil komme ind i sygedagpengereformen og kontanthjælpsreformen.Disse reformer lægger op til, at der gennemføres en sammenhængende rehabili-tering for de borgere, der har sammensatte problemer. Den skal fastlægges af ettværsektorielt og–fagligtteam, som udarbejder en samlet plan for indsatsen, ogsom er fælles ansvarlige for at føre dens enkelte dele ud i livet. En koordineren-de sagsbehandler er en krumtap i denne model.Revisionen af kommunalreformen bør også fremme en udvidet brug af’forløbs-programmer’. De er en anden måde at skabe samarbejde om den enkelte bor-ger, som vi har set i sundhedssektoren ift. borgere med bestemte diagnoser,men ideen bør udvides til også at omfatte den sociale indsats, når det er rele-vant. I så fald kan forløbsprogrammer blive et vigtigt værktøj i den sammen-hængende, rehabiliterende arbejdsform, vi skal have udviklet.

VidensgrundlagSom nævnt må den enkelte kommune mangle en dybtgående viden om de mestspecialiserede og komplekse sociale problemstillinger. De er hver for sig for småtil at have den viden, amterne tidligere havde, og de har hidtil ikke brugt VISOpå samme måde, som de brugte de amtslige eksperter. Det er derfor vigtigt atjustere forholdene, så der i højere grad kan arbejdes vidensbaseret med de spe-cialiserede sager.Vi mener generelt, at det vil være nødvendigt at styrke VISOs og Socialstyrel-sens rolle som videnscentre og–koordinatorer,fordi en mere sikker vidensbase-ring forudsætter et nationalt overblik og en instans, der er ansvarlig for at tageinitiativ, hvis der er huller.Derudover er det nødvendigt, at der findes regionale eller nationale løsninger pådrift og udvikling af de mest specialiserede tilbud, jvf. nedenfor. Det er en forud-sætning for, at vi til stadighed kan have en dækkende og veludviklet vifte af til-bud med de rigtige specialiseringsgrader og dermed de faglige miljøer, som skallevere den viden, som kommunerne har behov for i løsningen af deres sociale

Overvågning, koordinering og styring af en specialiseret tilbudsvifteSikring af en bred vifte af sociale tilbud til borgere med komplekse og sammen-satte problemer må først og fremmest ske ved en forpligtende koordinering mel-lem kommunerne. Dansk Socialrådgiverforening mener, at det må bygge på ennational overvågning og faglig vurdering af, om udbuddet af specialiserede tilbuder dækkende ift. de sociale problemer, der skal handles på. Overvågningen måogså omfatte en løbende vurdering af behovet for faglig udvikling i erkendelseaf, at de enkelte kommuner ikke kan løfte den opgave. Vi forestiller os en formfor’socialspecialeplanlægning’, der indtænker målgrupper, indsatser og det vi-densgrundlag, der skal arbejdes på.Dansk Socialrådgiverforening mener, at koordineringen så langt som muligt skalske i en dialog mellem kommunerne med inddragelse af regionerne for så vidtdet drejer sig om de opgaver, de varetager, og at der derfor bør ske en udbyg-ning af de strukturer, som en dialog og koordinering kan foregå i. Det gældersamarbejdet i KKR og rammeaftalerne. Vi vil foreslå, at en specialeplanlægninglaves som en del af rammeaftalerne evt. med et 4-årsinterval, så der er ro til atarbejde og til at tage de nødvendige udviklingsskridt.Den nationale overvågning og ansvaret for et dækkende vidensoverblik kan mestnaturligt ligge i Socialstyrelsen, nøjagtigt som den på sundhedsområdet ligger iSundhedsstyrelsen. Det er for os at se en logisk placering af en funktion, somhar et nationalt perspektiv, og som skal have både faglig tyngde og styrke til atdeltage i drøftelserne mellem kommunerne om koordinering af drift og udvik-lingsansvar for specialiserede sociale tilbud. Opgaven vil evt. kunne lægges i for-længelse af den audit-funktion, som styrelsen ifølge den nye tilsynsreform skalhave ift. de fem tilsynskommuners arbejde.Uanset vores prioritering af en dialogbaseret tilgang, så mener Dansk Socialråd-giverforening, at Socialstyrelsen skal have myndighed til at lave’call-in’af dekommunale specialeplaner med henblik på at gennemgå dem og evt. sende demtilbage til fornyet behandling i kommunerne. Socialstyrelsen skal også have

kompetence til at pålægge enkeltkommuner eller en region initiativpligt ogdriftsansvar ift. konkrete sociale tilbud. Det er en forudsætning for, at koordine-ringen og den faglige kvalitet i viften af specialiserede tilbud kan fastholdes.Der kan i den forbindelse være behov for, at revisionen af kommunalreformenåbnerfor nye, forpligtende samarbejdsmodeller for leverandører af specialisere-de sociale tilbud. Der skalåbnesfor flere mellemkommunale løsninger, som kangøre det muligt at oprette og drive tilbud, som de enkelte kommuner ikke vilkunne løfte. Det kanåbnefor stærkere kommunale samarbejder, som kan væreen sikker ramme for driftsherreopgaven. Man kan også forestille sig udvikling afOPP-projekter, hvor private aktører og kommuner sammen kan stå for drift afsociale institutioner.

OpgavefordelingDrift og udvikling af specialiserede sociale tilbud vil i vid udstrækning kunne sik-res med ovenstående model for overvågning, koordinering og styring. Men demest specialiserede tilbud til små målgrupper vil ofte kræve et regionalt ellermåske endda et nationalt underlag, og de vil derfor kun vanskeligt kunne ligge ikommunalt regi. Nogle af disse tilbud vil i stedet kunne ligge i regionerne.Nogle af disse tilbud vil være ret tæt knyttet til sygehusbehandlingen, f.eks. be-handling af senhjerneskadede, af personer med vidtgående spiseforstyrrelser, afskadede spæd- og småbørn samt af personer med alvorlige psykiatriske diagno-ser. Men det bør også overvejes at flytte andre grupper til regionerne. Det gæl-der personer med sjældne og omfattende handicap, herunder kommunikations-handicap, unge kriminelle på de sikrede afdelinger, personer med vidtgåendeudviklingsforstyrrelser, domfældte udviklingshæmmede samt børn og unge medmeget alvorlige og sammensatte problemer (f.eks. alvorlige personlighedsfor-styrrelser, selvskadende adfærd og børn og unge udsat for alvorlige overgreb).Det fremgår af de foreslåede grupper, at det ikke kun er personer med korte,intensive behandlingsforløb. For nogle af grupperne kan der være tale om langeeller måske livslange omsorgs- og behandlingsopgaver, som skal varetages afmeget specialiserede tilbud. Dansk Socialrådgiverforening mener heller ikke, atder nødvendigvis skal være tale om tilbud, der ligger i direkte forlængelse afhospitalsbehandling. Nogle af de nævnte grupper kan have/have haft tilknytningtil det regionale sundhedssystem, især psykiatrien, og man kan således forstådet som enændringaf grænsedragningen mellem hvad der er regionale ogkommunale opgaver i et behandlingsforløb. Men andre af de nævnte grupper vilslet ikke være i kontakt med et hospital.

Begrundelsen for, at tilbud til disse grupper kan flyttes til regionerne er, at de erså små og har så specielle indsatsbehov, at det skaber store problemer at imø-dekomme dem i kommunalt regi, selv hvis der sker en vidtgående og forpligten-de koordinering mht. drift og udvikling af tilbud. Det forekommer derfor mestlogisk at lægge dem i de fem regioner, der har et befolkningsunderlag, der gørdet muligt at løfte også meget specialiserede opgaver. Nogle af opgaverne er daogså allerede i regionerne, f.eks. de sikrede afdelinger og institutioner til dom-fældte udviklingshæmmede.Det skal understreges, at Dansk Socialrådgiverforeningønsker,at sociale tilbud,der overføres til regionerne, placeres i deres socialforvaltning, ikke i sundheds-forvaltningen, da de primært er sociale og dermed ikke hører hjemme i en sund-hedsfaglig ramme.

FinansieringDansk Socialrådgiverforening foreslår, at der også foretages en revision af finan-sieringen på det sociale område. Den nuværende finansieringsmodel placerermeget store dele af udgiften i kommunerne, og det presser demøkonomiskogkan som nævnt få dem til at vælge tilbud til borgere med omfattende behov udfraøkonomiskehensyn snarere end faglige. Derfor er der behov for enændring.Hvis opgaver flyttes fra kommuner til regioner, så skal der også ske enændringaf finansieringsordningen.Vi foreslår derfor en højere statslig refusion i de dyre sager. Det kan f.eks. skeved at føre grænserne for refusionen tilbage til det niveau, der var gældende i2007. Udgiften til den højere statsrefusion kan evt. dækkes ved at reducerebloktilskudspuljen tilsvarende.Derudover foreslår vi, at finansieringen af de tilbud, der skal ligge i regionerne,ændres.Det er nødvendigt, alene fordi de ikke kan finansieres takstmæssigt,fordi serviceniveauet og udgifterne i så fald vil skulle fastlægges af regionen,mens kommunen skal betale uden at have indflydelse på det. Man må fastholdeprincippet om, at den der betaler, bestemmer eller i det mindste har stor indfly-delse på beslutningen om indsatsens omfang.Finansieringen af regionale tilbud vil kunne løses med en af to måder. Der kanindføres en form for grundtakst–f.eks. på 600.000 kr.–som kommunerne skalbetale for borgere, der visiteres til et regionalt tilbud. Resten af udgiften vil såvære regional. Det forudsætter–ud fra princippet om sammenhæng mellem be-

taling og beslutning, at regionerne skal have indflydelse på visitationen til de re-gionale tilbud, da kommunerne ellers vil kunne beslutte frit over regionale tilbudog udgifter. De relativt gode erfaringer med grundtakster frem til 2007 taler foren sådan ordning.Den anden måde at løse finansieringsproblemet på, er ved at give regionen heleudgiften til de opgaver, de løser, og så kompensere dem med en bloktilskuds-ydelse. En model, der ikke er så langt fra den, der anvendes til sundhedsområ-det. Den ordning vil dog forudsætte, at der sker en præcis og så vidt muligt uan-gribelig visitation ind og ud af de regionale tilbud. Ud fra princippet om, at beta-leren bestemmer, må den foretages af regionerne, og de må ikke kunne kritise-res for at visitere borgere ud eller ind, afhængigt aføkonomien.Det er en nær-liggende risiko, fordi der vil være mange penge på spil, hver gang en borger medet vidtgående behov visiteres fra den ene aktør til den anden.Endelig mener vi, at der ved revisionen af kommunalreformen tages skridt til atudvikle abonnementsordninger eller andre forpligtende købsaftaler for kommu-nale tilbud, modeller for objektiv finansiering, fælleskommunale fonde osv. Altsammen for at gøre det lettere for kommunerne at samarbejde om de tilbud, dealtså skal udvikle og drive i en eller anden form for fællesskab.

VentetidVentetid på genoptræning skader patienter og giver dyrere forløb. Derfor erdet bekymrende, at evalueringen af kommunalreformen, der ellers har mangegode takter, ikke lægger op til at garantere genoptræning inden for en uge.Genoptræningen bliver dyrere og mere besværlig, for hver dag patienter ven-ter. Det rammer patienterne i form af dårligere livskvalitet, men det koster og-så samfundet dyrt. Danske Fysioterapeuter anbefaler, at patienterne får engaranti for, at der højst går en uge, fra de er færdigbehandlede, til genoptræ-ningen kan begynde. En målsætning, som KL da også har erklæret sig enige i.Evalueringsudvalget kommer ikke med anbefalinger omkring ventetiden, menholder sig til at pege på, at der er brug for langt bedre overvågning af området.Det kan vi i Danske Fysioterapeuter kun være tilhængere af, men stærkereovervågning gør det ikke alene: Det kan være et skridt i den rigtige retning,men efter fem år har kommunerne haft mulighed for at tilrettelægge genop-træningen, således at der ikke er ventetid på mere end en uge. Dette lever 1/3af kommunerne op til. Vi finder derfor, at tiden er kommet for, at det bør lov-fæstes, at der alene skal være en uges ventetid til genoptræning efter såvelservice- som sundhedslov.

SpecialiseringGrundlæggende finder vi, at der i dag er mere og bedre genoptræning end førkommunalreformen. Samtidig er det godt, at genoptræningen er kommet tæt-tere på borgerne. Men der udestår fortsat en diskussion om organisering afgenoptræning af patienter med komplekse problemstillinger.Kvalitet er det helt afgørende i evalueringen af kommunalreformen set medDanske Fysioterapeuters øjne. Det er afgørende, at man som borger kan væ-re sikker på, at den sundhedsydelse, man får, er kvalitetsmæssigt i orden, ligemeget hvor man bor.Kommunernes overtagelse af opgaven giver udfordringer. Ud over den forlange ventetid er der for store forskelle i kvaliteten. Det kan for en stor del lø-ses af nationale kliniske retningslinjer og en målrettet organisering i specialer,så borgerne bliver behandlet af sundhedspersonale med de rette kompeten-cer. Dette behov ser vi ikke direkte imødekommet i rapporten, hvor vi desvær-re heller ikke ser afspejlet, at der i nogle kommuner er gode erfaringer medtværkommunale samarbejder, der også adresserer spørgsmål om patient-volume.For os at se bør målet være ens for det regionale og det kommunale sund-hedsvæsen: At opgavevaretagelsen er styret af princippet om at ”øvelse gørmester.” Danske Fysioterapeuter anbefaler på den baggrund, at der sker encentralt koordineret specialisering af træningsområdet i det kommunale sund-hedsvæsen med henblik på at skabe rette forudsætninger for høj og ensartetfaglig kvalitet.Specialisering bør følge principperne for specialeplanlægning i det regionalesundhedsvæsen og tage udgangspunkt i kriterierne forekomst, kompleksitetog effektiv ressourceudnyttelse. Specialisering bør endvidere omfatte kvali-tetsstandard vedrørende specialisering i daglig opgavevaretagelse.Det bør ik-ke være frivilligt for kommunerne at følgeDanske Fysioterapeuter er derfor ikke afvisende over for stratificeringsmodel-len, som vi kan se gode perspektiver i også for at opnå et ensartet højt kvali-tetsniveau, men vi mangler beskrivelser på case-niveau for at kunne vurdereperspektiverne.I dialogen med evalueringsudvalget har vi gjort os til talsmænd for, at opgavener rigtigt placeret i kommunerne, men at der bør stilles nationalt fastsatte ogevidensbaserede krav til behandlingen. Samt at patientvolumen bør spille enrolle. Dette ser vi ikke afspejlet umiddelbart, og det er en svaghed ved evalue-ringen.

Dokumentation og dataindsamlingDanske Fysioterapeuter savner et eksplicit fokus på dokumentation og syste-matisk dataindsamling vedrørende de kommunale genoptrænings- og rehabili-teringsindsatser. Det er god praksis i fysioterapi at teste patienter før, underog efter træningsindsatser med henblik på valg og dosering af indsats og pådokumentation for effekt. Der findes imidlertid ikke databaser i kommunerne tilopsamling af disse data, hvorfor kommunerne aktuelt går glip af værdifuld do-kumentation for effekten af træning og rehabilitering.Det er en nødvendighed, hvis kvaliteten af genoptræningen skal sikres frem-adrettet, at der stilles krav til begge sektorer om en ensartet dokumentation ogdataindsamling. Danske Fysioterapeuter opfordrer til, at der hurtigst muligtetableres databaser for kommunal træning og rehabilitering.

GenoptræningsplanerEvalueringen fastslår, at genoptræningsplanerne vurderes som et godt red-skab.Den samme tilbagemelding får Danske Fysioterapeuter fra sine medlemmeransat i kommune og på sygehus. De giver udtryk for, at genoptræningsplaneni sin nuværende form fungerer godt og opfylder formålet som beskrevet i be-kendtgørelse og vejledning. Når genoptræningsplanen udfyldes på sygehuset,så udfyldes kun felter, der giver mening i forhold til patienten som vurderes re-levante. Der er dog udfordringer, når det drejer sig om komplicerede forløb.Terapeuterne fra kommunen vurderer, at de oplysninger de modtager fra sy-gehuset - når genoptræningsplanen er udfyldt af ergo- og fysioterapeuter - alleer relevante med henblik på at igangsætte en intervention af høj kvalitet.Derfor opfordrer Danske Fysioterapeuter til at inddrage faglige organisationerog andre relevante parter, hvis der skal iværksættes et arbejde, der specifiktskal se på genoptræningsplanerne og deres udformning.

Høring over evalueringen af kommunalreformenOverordnede og tværgående kommentarerStyrket samarbejdeDanske Patienter finder, at Økonomi- og Indenrigsministeriets evaluering af kommunalreformen påsundhedsområdet er et rigtig godt grundlag til at styrke kvalitet og sammenhæng i patientforløb.Danske Patienter er overordnet enig i, at flytninger af opgaver mellem myndigheder ikke isoleret løser degrundlæggende udfordringer, som i vid udstrækning knytter an til manglende sammenhæng og samarbejdepå tværs af sektorer. Derfor er Danske Patienter glad for, at evalueringen af kommunalreformen påsundhedsområdet lægger op til en række stramninger af og forpligtigelse til samarbejde mellemsundhedsvæsenets aktører.BrugerrepræsentationDanske Patienter anbefaler, at brugernes (patienter og pårørendes) perspektiv får en formel plads iudvikling af sundhedsaftalerne gennem brugerrepræsentation i sundhedskoordinationsudvalgene.Brugerne af sundhedsvæsenet har et andet syn på kvalitet end fagprofessionelle og administratorer, ogderes viden kan bidrage til at sikre en mere patientorienterende tilgang til arbejdet omkringsundhedsaftalerne.RehabiliteringEvalueringen peger på, at der er potentiale for at målrette indholdet af sundhedsaftalerne mod deområder, hvor der er særlige tværgående udfordringer. Det er Danske Patienter meget enig i og anbefaler iforlængelse heraf, at rehabilitering får en langt mere tydelig placering, som en vigtig og samlet opgave, somskal løses mellem sundhedsvæsenets aktører.Sundhedsaftalerne bør omfatte rehabilitering, som kan samle centrale og sammenhængende indsatser påtværs af bl.a. patientrettet forebyggelse, træning og hjælpemidler og dermed sikre en bedre koordineringaf de mange patientforløb, som trækker på elementer inden for alle tre områder.1

En voksende gruppe af borgere i Danmark har behov for ydelser, som ikke kan afgrænses til fx fysiskgenoptræning eller patientuddannelse, men som målretter sig både den fysiske, psykiske og socialefunktionsevne gennem et samlet forløb. De har således behov for ydelser på tværs af sektorer og specialerinden for sundhedsområdet – og på tværs af uddannelses-, service- og beskæftigelseslovgivningen.Herunder hører også de lindrende/pallierende indsatser, som en integreret del af rehabiliteringsforløbene,som man kender det fra både KOL og kræftområdet.Derfor er der behov for, at man skaber et bedre samarbejdsgrundlag for rehabiliteringsforløb, som rummersammenhængende, tværsektorielle og tværfaglige indsatser. Disse vil med fordel kunne organiseres ikoordinerende enheder eller team, hvor bl.a. de norske erfaringer medKoordinerende enhet forhabilitering og rehabiliteringkan være til inspiration.RehabiliteringsplanDanske Patienter er glad for, at evalueringen flere steder peger på behovet for at sikre bedre kvalitet ogsammenhæng - bl.a. i relation til genoptræning og den patientrettede forebyggelse. Danske Patienteranbefaler, at dette bl.a. sikres ved, at patienter får ret til en rehabiliteringsplan på linje med retten til engenoptræningsplan under § 140 i sundhedsloven, men med større krav til indhold og opfølgning.En rehabiliteringsplan skal indeholde en angivelse af konkrete rehabiliteringsbehov i forbindelse med ellerefter endt behandling på et hospital eller i almen praksis. Rehabiliteringsindsatsen skal følge nationaleretningslinjer, som systematisk dokumenteres gennem monitorering ud fra nationale indikatorer for bådeden organisatoriske, faglige og patientoplevede kvalitet, og underlægges tilsyn fra en national statsliginstans.Nationale retningslinjer for rehabilitering bør formulere krav til indholdet af en rehabiliteringsindsats irelation til forskellige målgrupper og til de kompetencekrav, der er nødvendige for at varetage opgaven.Herunder retningslinjer for om rehabilitering, under hensyntagen til om indsatsen kræver særlig ekspertiseeller udstyr, skal løses regionalt eller kommunalt. I forlængelse heraf bør dele af rehabiliteringsindsatsenvære diagnosespecifik. Eksempelvis har lungekræftpatienter glæde af at indgå i etpatientuddannelsesforløb. Men da der ofte er få ny diagnosticerede lungekræftpatienter i den enkeltekommune, er det ikke muligt for kommunen at lave et aktuelt uddannelsestilbud. I sådanne tilfælde er detrelevant, at hospitalet varetager en del af den diagnosespecifikke, tidlige patientuddannelse.Således er Danske Patienter principielt enig i de anbefalinger, som ligger under afsnittet omGenoptræningogPatientrettet forebyggelse,hvad angår skærpede kvalitetskrav samt til monitering, men så det gerneoverført til et samlet rehabiliteringsområde under en ret til en rehabiliteringsplan.KlageadgangKommunale sundhedsydelser spiller en stadig større rolle i patienters samlede behandlingsforløb. Derformener Danske Patienter, at klageadgangen til Patientombuddet bør udvides til også at omfatte kommunaleydelser, som indgår som del af et samlet behandlings- og rehabiliteringsforløb. Det vil både gøre2

klagesystemet mere enkelt set fra et patientperspektiv, samt give mulighed for en mere ensartet vurderingaf, hvilke krav der kan stille til kvalitetsstandarder på fx genoptræningsområdet – uanset om indsatser skerunder servicelovens § 86 eller sundhedslovens § 140.Konkrete kommentarer til rapportens fem afsnit1. SundhedsaftalerneDanske Patienter er enig i analysen af problemfelterne for sundhedsaftalerne, som bl.a. peger på behovetfor, at almen praksis bliver en mere forpligtet part, at der mangler data fra almen praksis og kommuner, ogat der i dag ikke opstilles fælles og forpligtende målsætninger for indsatsområderne.Danske Patienter mener endvidere, at der er behov for et styrket fokus på krav og incitamenter tilsamarbejde. Herunder finder vi det fornuftigt, at der mere systematisk igangsættes projekter, som tagerafsæt i mere faste samarbejdsmodeller, herunder samfinansierede projekter og afregning for forløb påtværs af sektorer og specialer.Fra 98 til 5 aftalerDanske Patienter støtter, at de nuværende 98 sundhedsaftaler mellem regioner og kommuner skæres nedtil fem basisaftaler for at sikre større ensartethed. Men det er helt afgørende, at det følges op medskærpede, nationale krav til indholdet, så de ikke bliver defineret ud fra den mindst ambitiøse kommune ien region.Almen praksisDanske Patienter finder det helt rigtigt, at der lægges op til en styrkelse af almen praksis’ forpligtigelse,således at almen praksis kan blive en aktiv og forpligtet part af de aftaler og kvalitetsmål, som etableres iregi af sundhedsaftalerne. Almen praksis har en central rolle i relation til langt de fleste patientforløb – ikkemindst i relation til de mange forløbsprogrammer, som nu skal implementeres i regi afsundhedsaftalekredsen. Det er derfor uholdbart, at almen praksis i dag ikke kan forpligtes til de aftaler, somskal sikre patienter sammenhængende forløb af høj kvalitet.IncitamenterDanske patienter deler evalueringens konstatering nederst på s. 113: ”at honoreringssystemerne isundhedsvæsenet ikke i dag har elementer, der tilskynder tilstrækkeligt til fokus på kvalitet ogsammenhæng”. Danske Patienter støtter også udvalgets forslag om, at der i relation tilincitamentsudvalgets arbejde overvejes afregning med afsæt i forløb på tværs af sektorer for derved atskabe mere ensrettede incitamenter- koblet op på samlede forløb. Herunder bør uklarheder mht.afholdelse af udgifter også adresseres (f.eks. tvivl om hvilken myndighed, der er ansvarlig for betaling af etnødvendigt behandlingsredskab eller hjælpemiddel).

Nationale indikatorer for kvalitetDanske Patienter finder det rigtigt at indføre nationale indikatorer for sundhedsaftalernes områder for atsikre større ensartethed, vidensbaseret praksis og bedre grundlag for sammenligning på tværs. DanskePatienter vil gerne understrege potentialet i kvalitetsindikatorer, som led i at skabe bedre incitamenter forsamarbejde – og dermed sammenhæng. Dette kræver dog, at indikatorer bliver mere forpligtende forparterne at handle på. Danske Patienter foreslår i forlængelse heraf, at der lægges større vægt påresultatindikatorer for kvalitet frem for procesindikatorer. Danske Patienter foreslår, at der opstilles flereresultatindikatorer, som afspejler patienters samlede udbytte af sundhedsvæsenets indsats, fx indikatorerfor livskvalitet og funktionsniveau. Der er i dag god dokumentation for, at systematisk brug af patientersoplevelser af livskvalitet og funktionsniveau både er valide mål for sygdomsstatus, og derfor relevant somdel af den kliniske praksis, og kan anvendes som kvalitetsmål for behandling.2. Sundheds-ITDanske Patienter deler evalueringens fremstilling af de mange udfordringer, som eksisterer på IT-området,som både handler om manglende ensartethed, forskydning i implementeringshastighed på tværs afsektorerne og forsinkelse i allerede planlagte tiltag, bl.a. FMK.Danske Patienter er principielt enig i den arbejdsdeling, der i dag ligger mellem stat, region og kommune iudvikling af sundheds-IT. Danske Patienter er også enig i evalueringens forslag til en række stramninger afbåde den nationale, regionale og kommunale indsats, som både sigter mod et styrket samarbejde mellemregioner og kommune og mere transparens i udviklingen gennem indikatorer.For patienter og deres pårørende er sundheds-IT et afgørende redskab. Det er et vigtigt redskab forpatienter og deres pårørende i forhold til at orientere sig gennem et forløb. Desuden er sundheds-IT etvigtigt grundlag for at følge behandlingsplaner, yde den nødvendige egenomsorg mv. og sikre opdateredeog korrekte informationer på tværs af sundhedsvæsenets mange aktører. Manglende IT er således kilde tilbetydelige kvalitetsbrister, og det kan ikke siges tydeligt nok, at en operationel og sikker IT-infrastruktur ernødvendig for at sikre, at de rigtige data er til stede for både patienter og de sundhedsprofessionelle.3. Patientrettet forebyggelsePatientrettet forebyggelse er en del af den samlede rehabiliteringsindsat, og Danske Patienter støtter fuldtud intentionerne om større forpligtigelse omkring samarbejdsmodeller, finansiering og dokumentation.Danske Patienter ser positivt på, at forløbsprogrammer indgår i sundhedsaftalerne med henblik på at sikresammenhængende patientforløb på tværs af sektorer. En sammenhængende indsats kræver størrevidendeling og kompetenceudveksling på tværs af sektor- og specialegrænser – ikke mindst i mellem almenpraksis og den specialiserede sygehusindsats. Det gælder bl.a. for det stigende antal patienter, som harflere sideløbende diagnoser – multisyge. Herunder er det væsentligt, at der også kommer fokus påprogredierende, kroniske sygdomme som f.eks. MS og Parkinson, som grundet deres progressive karakterhar været fravalgt i udviklingen af forløbsprogrammer for rehabilitering af voksne med erhvervet4

hjerneskade. Det er vigtigt, at de særlige - ofte komplekse - forhold, der gør sig gældende ift. dissesygdomme, ikke overses i arbejdet med at udvikle sammenhængende rehabiliterings- og patientforløb.I relation til den patientrettede forebyggende indsats bør også tænkes på, at kronisk syge borgere ofte harbrug for støtte til fastholdelse af effekterne af den patientrettede forebyggende indsats over en længereperiode, og at behovet for forebyggende indsatsen kan være livslang for nogle patientgrupper inden for fxKOL-patienter, gigtpatienter og mennesker med progredierende sygdomme. Den vedligeholdende træningskal derfor ses som led i rehabiliteringsforløb og organiseres i et formaliseret samarbejde medkommunerne.Danske Patienter mener, som det også fremgår af ovenstående afsnit om rehabilitering, at kvaliteten af denpatientrettede forebyggelse skal sikres gennem større forpligtigelse til at følge nationale retningslinjer forindsatsen, og at denne løbende monitoreres og evalueres. Herunder er det vigtigt, at der stilles større kravtil indhentning af data fra specielt kommunerne, som ikke har samme tradition for at indsamle data forkvalitet, hvilket er et nødvendigt grundlag for en systematisk monitorering og systematisk kvalitetsudviklingaf sundhedsvæsenets indsatser. På KOL-området er fx KOALA-databasen i samarbejde med RKKP ved atudvikle denne funktionalitet bygget på indikatorer for proces, struktur og resultat for rehabiliteringsforløb.4. GenoptræningDanske Patienter mener, at det er et rigtigt skridt frem mod større kvalitetssikring afgenoptræningsindsatsen, at kravene til genoptræning strammes, ved at regionerne får øget kompetence tilat beskrive genoptræningsbehovet og kompetencekrav til genoptræning for mennesker med kompleksegenoptræningsbehov. Danske Patienter mener endvidere, at regionerne i genoptræningsplanen i højeregrad bør kunne specificere indsatsen og den forventede effekt af indsatsen. I dag skal genoptræningsplanenhverken beskrive hvilken funktionsevne, patienten forventes at få som følge af genoptræningen ellermetode, omfang og karakter af den genoptræningsindsats, der fagligt vurderes behov for.Det er i den sammenhæng vigtigt at understrege, at gruppen af patenter med kompleksegenoptræningsbehov omfatter patienter inden for flere patientgrupper end mennesker med hjerneskade –fx har 10 % af alle kræftpatienter komplekse genoptræningsbehov. Men de større kvalitetskrav formennesker med komplekse genoptræningsbehov må ikke forhindre en udvikling mod, atgenoptræningsindsatsen generelt, også over for alle patienter med mindre kompleksegenoptræningsbehov, underlægges kvalitetskrav, som afspejler dokumenteret viden.Nationale retningslinjerDanske Patienter støtter anbefalingen om en styrkelse af monitoreringen af hele genoptræningsområdet,herunder ventetider, antal og indsatser samt de dermed forbundne udgifter i kommunerne.Derfor anbefaler Danske Patienter, at genoptræningsindsatsen, som del af en samlet rehabiliteringsindsats,understøttes af nationale retningslinjer, som både beskriver indholds- og kompetencekrav tilgenoptræningsområdet – uanset om det konkret foregår i regionalt- eller kommunalt regi – og at der i5

forlængelse heraf defineres kvalitetsindikatorer, som afspejler patienternes udbytte af indsatsen.Indikatorer som fx antallet af eller fordeling af andel af specialiserede og almene genoptræningsplaner,som bruges i dag, udtrykker ikke i sig selv noget om kvalitet.I forlængelse heraf stiller Danske Patienter spørgsmål ved konklusionen på s. 136, hvor det fremgår, at manpå baggrund af det faktum, at der på tværs af regioner er stor forskel på andelen af specialiseret ambulantgenoptræning, konkluderer, at der er indikation for, at en større del kan foregå som almen genoptræning.Det mener vi ikke, at der er belæg for, da andelen i sig selv intet siger om den rigtige snitflade – set ud fraet kvalitetsperspektiv. Det indikerer alene, at der vurderes meget forskelligt, hvilket Danske Patientermener, giver anledning til, at området i langt højere grad styres ud fra nationale retningslinjer – endkvantitative opgørelser af antal planer.Danske Patienter er i tvivl om meningen med 3. afsnit på s. 138, hvor det fremgår, hvad en monitoreringbl.a. skal bruges til: ”Detskal blandt andet muliggøre en løbende vurdering af behovet for supplerendeinitiativer i tilfælde af en uhensigtsmæssig udvikling i antallet af genoptræningsplaner”.Danske Patienter vil i forlængelse heraf gerne tydeliggøre, at et stigende behov for genoptræningsplanerkan være hensigtsmæssigt, set i lyset af en stigende andel af mennesker med en kronisk sygdom, hvorgentræning har dokumenteret effekt.Danske Patienter foreslår, at alle patienter senest ved deres udskrivning fra sygehuset skal have enafklarende samtale om deres genoptræning. Herunder skal der være krav om, at der altid skal registreres,om samtaler med patienter om deres behov for genoptræning har fundet sted. Bl.a. viste KræftensBekæmpelses seneste Barometerundersøgelse, at der er et problem på sygehusene med at få vurderetkræftpatienters behov for genoptræning. Kun 30 % oplevede, at sundhedspersonalet tog stilling tilgenoptræningsbehov. 41 % oplevede at have haft et behov for genoptræning. Det er Danske Patienterserfaring, at undersøgelsen blandt kræftpatienter afspejler et generelt problem for en rækkepatientgrupper.Da det hverken i genoptræningsplanen eller andre steder bliver registreret, hvilken sygdom der har væretafgørende for, at der er opstået et genoptræningsbehov, er det i dag vanskeligt at kortlægge omfanget afgenoptræningsindsatsen inden for de forskellige sygdomsområder og diagnoser. Det er efter DanskePatienters opfattelse uheldigt, fordi man herved savner viden og overblik over, i hvilket omfang deforskellige sygdomme og diagnoser udløser en genoptræningsindsats.Danske Patienter foreslår derfor, at man fremover i forbindelse med udfærdigelsen afgenoptræningsplanen og den efterfølgende indberetning til Sundhedsstyrelen, registrerer, hvilken sygdomeller diagnose, der ligger til grund for udfærdigelsen af genoptræningsplanen.Ventetid som indikatorDanske Patienter er meget enig i ventetid som en vigtig indikator for kvalitet, da det er veldokumenteret, at6

der er direkte sammenhæng mellem funktionsniveau og ventetid på genoptræning – samt at fagligeeksperter anbefaler genoptræning inden for en uge. Danske Patienter anbefaler derfor, at netop ventetiderbliver omfattet af en kvalitetsstandard, som alle aktører forpligtes af, nemlig genoptræning inden for enuge, og at denne bliver omfattet af klageadgang til Patientombuddet.StratificeringDet er fornuftigt at udvikle værktøj til stratificering af patienter med henblik på at udvikle meremålgruppespecifikke tilbud. Stratificering må dog ikke afløse sikring af processer, hvori den enkeltes behovafdækkes. Sygdomsmønstret er i dag præget af stor kompleksitet, hvor fx ca. 500.000 danskere (NationalSundhedsprofil, 2010) har fire eller flere sideløbende sygdomme, herunder vil mange patienter oplevesygdomme på tværs af psykiatri og somatik. Kompleksiteten og det faktum, at der for de fleste er tale omlange eller kroniske forløb, hvor den enkeltes ressourcer til at håndtere en dagligdag med sygdom erafgørende for behandlingskvaliteten, gør, at stratificering ikke alene kan opfange patienter og derespårørendes behov.Der er god dokumentation for, at individuelt tilrettelagte indsatser med inddragelse af brugernes viden(patienter og pårørende) sikrer både bedre patienttilfredshed og bedre behandlingseffekt. Derfor er det envigtig del af tilbuddene, at de rummer mulighed for inddragelse – både organisatorisk og i den fagligeplanlægning. Bl.a. viste en case-beskrivelse fra 2010 af genoptræningsindsats under § 140, at aleneorganiseringen af genoptræning er en barriere for inddragelse i dag – på trods af, at genoptræningsplanenskaludarbejdes i sammenarbejde med patienten (Morten Knudsen, 2010: Patienten i centrum – nyestyringsformer i sundhedsvæsenet).Kommunikation på tværsDanske Patienter er enig i, at kommunikationen mellem sygehus og kommune om patientensgenoptræningsbehov, som led i en samlet rehabilitering, kan forbedres. Danske Patienter anbefaler derfor,at kommunerne bruger kommunale rehabiliteringskoordinatorer til organisering afrehabiliteringsindsatsen. Erfaringer fra bl.a. kræftområder viser, at en rehabiliteringskoordinator kan væremed til at minimere de snitfladeproblematikker, som går på tværs af sektor-, fag- og specialegrænser, dasamarbejdet og koordineringen systematiseres.5. Psykisk sygdomDanske Patienter mener, at rapporten peger på nogle centrale udfordringer omkring sammenhængenmellem indsatser på tværs af bl.a. sektorer og aldersgrænser. Herunder er det vigtigt, at der sættes fokuspå udfordringerne for de mange patienter, som har diagnoser på tværs af de somatiske og psykiatriskeområder. Vi ved i dag, at der er øget risiko for somatisk sygdom, når man har en psykiatrisk diagnose,ligesom der er øget risiko for en psykiatrisk diagnose, når man har en somatisk sygdom – og at menneskermed sygdomme på tværs af det psykiatriske og somatiske område ofte oplever kvalitetssvigt.Således er det vigtigt, at psykiatri ses i relation til andre sundhedsaftaleområder og i relation til områderneunder afsnittetSocialområdet og de specialiserede undervisningstilbud.Rehabilitering er et eksempel på et7

Høringssvar vedr. evalueringen af kommunalreformenHermed fremsendes Danske Regioners høringssvar til afrapportering fraudvalget om evaluering af kommunalreformen ”Evaluering af kommunalre-formen” Marts 2013. Høringssvaret er udarbejdet med bidrag fra de fem re-gioner.Indledende bemærkningerDanske Regioner er enig i de overordnede konklusioner omkring strukturre-formen, som vurderes at have skabt rammerne for en robust offentlig sektor,som både er fagligt og økonomisk bæredygtig.Danske Regioner noterer, at evalueringen generelt tegner et positivt billedeaf den regionale opgaveløsning.Danske Regioner kan ikke støtte alle de konkrete forslag, der præsenteres ievalueringen, men samlet set udgør evalueringen et godt grundlag for denefterfølgende politiske proces.Danske Regioner mener endvidere, at det på nogle områder, blandt andet pånatur-, miljø- og socialområdet, er en mangel, at der ikke er lavet særskiltefaglige analyser til formålet. Dermed er nogle emner behandlet ud fra et be-grænset eller et forældet fagligt grundlag.

4. Udviklingen efter reformen på udvalgte tværgående felter4.1. Udviklingen i politisk styringDanske Regioner er enig i, at det fleksible forretningsudvalgsstyre generelter velfungerende.Danske Regioner støtter forslaget om at give de enkelte regionsråd mulig-hed for at nedsætte stående udvalg med eller uden umiddelbar forvaltningfor hele eller dele af udvalgets ansvarsområde. Justeringerne af regionernesstyrelsesforhold vil styrke den demokratiske legitimitet og den politiske sty-ring i regionerne.Danske Regioner gør opmærksom på, at den samlede ramme til vederlæg-gelse ikke i tilstrækkelig omfang afspejler opgavetyngde eller transportaf-stande for regionale politikere, ligesom der er et efterslæb i forhold til regu-leringen.Danske Regioner finder principielt, at regionerne bør have en fuldmagt sva-rende til kommunernes, men er positive overfor, at de anbefalede justerin-ger af adgang til at indgå i samarbejder og udføre opgaver for andre offent-lige myndigheder gennemføres. Der opfordres dog til, at tærskelværdien ilov 548 hæves eller ophæves, hvis ændringen skal løse de udfordringer,som den er tiltænkt.4.4. Udviklingen i det administrative ressourceforbrug i kommuner og regi-onerDanske Regioner bemærker, at analysen samlet set afspejler, at regionernehar fokus på at begrænse udgifterne til både administrativt personale og øv-rige dele af administrationen, som varekøb og konsulentydelser. Den afspej-ler også, at regionerne i kraft af deres størrelse ofte løser opgaver ”inhouse”, hvilket giver øget administrativt personaleforbrug, men sparer påudgifter til eksterne konsulenter.Danske Regioner bemærker, at stigningen i antallet af administrative med-arbejdere skyldes en prioriteret, indsats omkring sundhedsplanlægning,kvalitetsudvikling, fælles indkøb og opbygning af professionelle byggeor-ganisationer. Ser man på administrationens omfang, er det administrativepersonales andel af alle ansatte lavest i regionerne. I 2011 er administrati-onsprocenten i kommunerne 20,55 mod 6,7 i regionerne.

5. SundhedsområdetDanske Regioner er tilfreds med, at evalueringen på sundhedsområdetoverordnet konkluderer, at sundhedsområdet er velfungerende. Evaluerin-gens anbefalinger vil - hvis de føres ud i livet under de rette betingelser -kunne sikre en bedre sammenhæng for borgerne og styrke samarbejdet mel-lem kommuner, regioner og almen praksis. Mange af forslagene manglerdog at blive konkretiseret, og man kan stille spørgsmålstegn ved, om for-slagene uden en ændring af finansiering og styringsmuligheder vil have denønskede effekt.Danske Regioner finder det imidlertid beklageligt, at centrale emner om-kring styring og incitamenter på sundhedsområdet, herunder de negative in-citamentsvirkninger af den kommunale medfinansiering, ikke er behandlet ievalueringen, men må afvente regeringens incitamentsudvalg, der afrappor-terer i foråret 2013.5.2. Sundhedsaftaler og samarbejdet med almen praksisDanske Regioner er enig i, at sundhedsaftalerne i endnu højere grad kanbruges til at styrke det sammenhængende og samarbejdende sundhedsvæ-sen.Danske Regioner er enig i, at det er nødvendigt at opstille målsætninger ogsikre opfølgning af sundhedsaftalerne, men påpeger, at forudsætningerneherfor er, at kommunerne systematisk opsamler og indberetter de relevantedata.Forslaget om at styrke regionernes mulighed for at definere og styre almenpraksis er efter Danske Regioners opfattelse et helt nødvendigt skridt for atsikre et sammenhængende sundhedsvæsen. Regionerne har bl.a. brug for atkunne definere, hvilke opgaver lægerne skal løse ud fra hensynet til densamlede sundhedsplanlægning, og hvor lægepraksis skal placeres fremover.

5.3. Sundheds‐itI internationale sammenhæng fremhæves det danske sygehusvæsen somværende helt i front med sundheds-it.Danske Regioner finder, at sundheds-it-området i evalueringen nedtoner be-tydningen af, at staten leverer den lovede nationale infrastruktur til regio-nerne. Staten er bagud med mange af de leverancer, som regionerne er af-hængige af og øget fremdrift forudsætter en styrket indsats i staten..Danske Regioner påpeger, at der er mulighed for at styrke samarbejdet omsundhedsaftalerne med anvendelse af it.5.4. Den patientrettede forebyggelse og opfølgende indsatsDanske Regioner er enig i, at der i forhold til den patientrettede forebyggel-se og ”de fælles patienter” er behov for at sikre, at opgaven udføres der,hvor den faglige ekspertise er i form af det rette tilbud af høj kvalitet.Danske Regioner er derfor også enig i, at der er behov for nytænkning i op-gaveløsningen i forhold til sårbare patientgrupper, som er særligt afhængigeaf, at samarbejdet mellem kommune, sygehuse og almen praksis fungerer.Danske Regioner er desuden enig i, at regionernes rådgivningsforpligtelseskal systematiseres og målrettes kommunernes behov, og at kommunerneog almen praksis i højere grad skal gøre brug af den viden og de tilbud, derstilles til rådighed.Danske Regioner ser også positivt på anbefalingen om, at kommunerne skalsikre en bedre sammenhæng og kompetenceudvikling i den kommunale op-gaveløsning, hvad angår opgaver i patientens eget hjem.5.5. Genoptræning efter udskrivning fra sygehusDanske Regioner er enig i evalueringens anbefaling om, at genoptrænings-området styrkes ved at udvikle et værktøj til stratificering af patienter medgenoptræningsbehov. Det anbefales, at modellen udvikles, så den kan an-vendes på et bredt område.Danske Regioner er enig i, at indsatsen for patienter med meget kompleksegenoptræningsbehov skal styrkes, men påpeger også, at der bør udviklesfaglige anbefalinger for patienter med mindre komplekse behov.

Danske Regioner er tilfreds med, at der lægges op til, at regionerne får mu-lighed for at fastsætte en frist for, hvornår den kommunale genoptræningsenest skal påbegyndes for patienter med komplekse genoptræningsbehov.Danske Regioner er enig i anbefalingen om, at monitoreringen af hele gen-optræningsområdet skal styrkes. Der er i dag store kommunale forskelle iventetid på kommunal genoptræning.Målgruppen af patienter med komplekse behov er bred og rummer mangeforskellige diagnosegrupper. Det er for Danske Regioner afgørende, at denstyrkelse af indsatsen, der lægges op til i evalueringen ikke afgrænses forsnævert, men kommer til at gavne alle patienter med behov for en særligindsats.5.6. Indsatsen for patienter med psykisk sygdomDanske Regioner konstaterer, at evalueringen af kommunalreformen i rela-tion til indsatsen for patienter med psykisk sygdom, herunder de nuværendeproblemer vedrørende patienter med dobbeltdiagnoser, behandles i regerin-gens psykiatriudvalg, som afrapporterer i sommeren 2013.Danske Regioner ønsker alligevel at pege på, at når det drejer sig om pati-enter med misbrug og samtidig alvorlig psykisk sygdom, bør det være psy-kiatrien, der har ansvaret for den samlede behandling af både den psykiskesygdom og misbruget. Der er i dag betydelige snitfladeproblematikkerknyttet til behandlingen af denne patientgruppe. Der er tale om en megetsårbar og ofte ustabil gruppe patienter, som vanskeligt kan overskue atsamarbejde med to forskellige systemer, der pga. forskellige behandlingspa-radigmer ikke nødvendigvis understøtter hinanden – og i værste tilfældemodarbejder hinanden og den samlede behandlingsindsats.Endvidere ønsker Danske Regioner at understrege vigtigheden af at rettefokus på patienter med psykisk sygdom. Danske Regioner opfordrer derfortil, at psykiatrien fortsat indgår som et obligatorisk indsatsområde i sund-hedsaftalerne. Endvidere bør psykiatri indgå i den styrkede integrationmellem almen praksis, sygehuse og kommunale tilbud og indtænkes i ar-bejdet med behandlingsforløb og forløbsprogrammer..

6. Socialområdet og de specialiserede undervisningstilbudEvalueringen bekræfter bekymringen for udviklingen af på specialiseredesocialområde i flere henseender. Konkret har det vist sig, at der er nedlagten række specialiserede tilbud, og at der i dag ikke eksisterer nogen doku-mentation for, at disse er erstattet af andre tilbud, der sikrer samme kvalitetfor borgerne. Evalueringen fastslår desuden, at det rammeaftalesystem, dervar tænkt som en garanti for at fastholde og udvikle området, ikke har værettilstrækkeligt.6.2. Understøttelse af den specialiserede sociale indsatsDanske Regioner mener ikke at, den foreslåede model for en national koor-dinationsstruktur vil være tilstrækkelig til at sikre fagligheden og udbuddetaf indsatser på det højt specialiserede socialområde. Koordinationsmodellentager først hånd om problemerne, når specialiseret viden er ved at forsvin-de. Danske Regioner mener, at der bør ske en langt mere fremadrettet ogsystematisk planlægning og udvikling af indsatserne på det højt specialise-rede socialområde. Danske Regioner opfordrer til, at der - med inspirationfra sundhedsområdet - satses på en egentlig planlægning af de specialisere-de indsatser på det højt specialiserede socialområde.6.3. Placering af tilbudEvalueringen bekræfter, at den nuværende placering af tilbud ikke er et re-sultat af en samlet vurdering af faglig og økonomisk bæredygtighed. Dan-ske Regioner peger på den model, der placerer et klart og entydigt ansvarfor det højt specialiserede socialområde i regionerne (model 3). Drift ogudvikling af højt specialiserede tilbud fordrer et geografisk og befolk-ningsmæssigt stort grundlag, faglige videnmiljøer og tæt tilknytning mel-lem socialsektoren og sundhedssektoren, som kun findes i regionerne.Danske Regioner fremhæver, at en intensiv og en højt specialiseret hjælp ogstøtte til mennesker med f.eks. en kompleks hjerneskade eller svær spise-forstyrrelse er helt afgørende for den enkeltes og de pårørendes livskvalitet.På dette område er det hverken menneskeligt, fagligt eller økonomisk for-nuftigt at prioritere det kortsigtede budgethensyn over hensynet til at bringeborgeren tilbage til livet og om muligt arbejdsmarkedet. Danske Regionervurderer, at målgrupperne i modellen med fordel kunne udvides i overens-stemmelse med Danske Regioners udspil ’Klart ansvar for de svageste’.Danske Regioner påpeger, at det er vigtigt, at den regionale forsyningspligtopretholdes, så der sikres mulighed for regional drift af tilbud, som kom-

munerne ikke kan eller vil overtage, ligesom der i regionerne sikres et vistbæredygtigt miljø (ikke mindst i lyset af skærpede kvalitetskrav), så der bå-de fagligt og politisk set er udviklingsmuligheder og det nødvendige fokuspå området.Danske Regioner advarer mod en kommunalisering af det højt specialisere-de socialområde (model 2). Det vil bidrage til yderligere afspecialisering,fordi der ikke er et fagligt og økonomisk bæredygtigt grundlag for driften.Den enkelte kommune har for få borgere med så komplekse problemer til atløfte opgaven, ligesom de mangler et incitament til at satse udviklingsmid-ler på en så lille gruppe af borgere. Modellen savner generelt en kvalitativbegrundelse og vil give problemer i form af mangel på demokratisk kontrol.6.4. Effektiv drift af tilbudDanske Regioner er enig i, at der bør skabes større gennemsigtighed i for-hold til økonomi og takstberegninger. Danske Regioner finder det hen-sigtsmæssigt, at der bl.a. foreslås ensartede regler for takstberegning mv.Samtidig advares der mod helt individuelle takster på området, som vil giveøget administration.6.5. Specialiserede undervisningstilbudDanske Regioner mener, at der kun ved en fortsat regional drift kan sikresen opretholdelse af højt specialiserede faglige videnmiljøer. Danske Regio-ner påpeger, at der fortsat er børn, der har så komplekse tale-, høre- ogsynshandicap og ofte andre handicap, at der er behov for højt specialiseredeindsatser. For dem går vejen til inklusion via en højt specialiseret indsats ogstærke faglige miljøer. Disse faglige miljøer kan samtidig sikre materiale-produktion og efteruddannelse af de lærere og pædagoger, der arbejder medinklusion af børn med mindre svære handicap. Modellen inkluderer et for-maliseret samarbejdsforum, og det bemærkes at der i den sammenhæng kanskabes en formaliseret dialog med kommunerne om efterspørgslen.

som følge af regionernes forureningsundersøgelser og kortlægninger. Sam-tidigt er det primært regioner, kommuner og vandværker, der har behov forgrundvandskortlægningen. Derfor bør den udføres decentralt, så tæt sommuligt på dem, der skal anvende kortlægningen. Det giver synergi, denmest effektive ressourceanvendelse og den bedste sammenhæng til bruger-nes behov. Regionerne har med deres kortlægning af jordforurening vist, atde kan lave en landsdækkende ensartet kortlægning. En regional placeringaf opgaven vil skabe et mere klart myndighedsansvar, idet regionerne da vilhave ansvaret for kortlægning af undergrunden til alle formål – eksempelvisvandindvinding, håndtering af jordforurening og råstofkortlægning. Efter-som den indledende kortlægning af grundvandet er sat til at ophøre i 2015,så haster det med at få lovgrundlaget på plads for den fremtidige vedlige-holdelse.7.5. RåstofferDanske Regioner anbefaler, at man følger udvalgets model 2 og samler rå-stofområdet i regionerne, da det er uhensigtsmæssigt at have området for-delt på to niveauer. Såvel økonomiske, erhvervsmæssige og overordnedemiljøhensyn taler for en flytning af tilladelsesgivning til regionerne.Forsyningssikkerheden for råstoffer til kommende byggerier og infrastruk-turprojekter en samfundsmæssig nødvendighed, som sjældent er populær ilokalområdet. Derfor kan det være svært at få indvindingstilladelse fra enkommune. Endvidere udgør råstoffer, der skal transporteres over store af-stande på grund af manglende lokal forsyning, i sig selv et problem både iforhold til miljø og økonomi, da transportomkostningerne udgør en stor an-del af råstofprisen.Den nuværende myndighedsfordeling gør det endvidere vanskeligt, at giveborgere og virksomheder klare horisonter for, hvor længe der graves efterråstoffer i graveområder, og hvad der skal ske med områderne efter endtgravning. Flytning af tilladelsesgivning til regionerne vil skabe sammen-hæng til råstofplanlægningen og give bedre muligheder for at styre række-følgen af indvindingen. Dermed mindskes generne ved, at der åbnes formange spredte råstofgrave, som er i drift over lang tid. Herudover giver detbedre muligheder for at tænke efterbehandling af råstofgravene sammenmed udlægningen af graveområder.

8. Regional udvikling8.2. Opgavefordelingen i erhvervsudviklingsindsatsenDanske Regioner finder det positivt, at evalueringen konkluderer, at det erlykkedes at indfri målet om en énstrenget og mere sammenhængende ind-sats på erhvervsområdet.Danske Regioner finder, at aftalerne om vækstpartnerskaber mellem de re-gionale vækstfora og regeringen er et godt redskab til at styrke sammen-hængen mellem den statslige og regionale indsats for vækst og erhvervsud-vikling. Danske Regioner går gerne i dialog med staten om at videreudviklerammerne for vækstpartnerskaberne. Eksempelvis kan aftalerne gøres merekonkrete ved at der i fællesskab og i god tid udvælges temaer.Evalueringen peger på, at fortsat koordination og samarbejde mellemvækstforaene er væsentligt, men at dette ikke må medføre et unødigt admi-nistrativt merarbejde. Danske Regioner er enig heri og vil fortsat sætte fo-kus på videndeling, erfaringsudveksling og mulige samarbejdsfelter i politi-ske og administrative fora.Danske Regioner støtter forslaget om at udvide regionernes nuværende ind-stillingsret til også at omfatte nedlæggelse af udbud af ungdomsuddannelserfor at opnå et tilstrækkeligt og varieret udbud af ungdomsuddannelser i re-gionerne. Det vil sikre, at regionernes viden inddrages i forhold til at under-støtte et tilstrækkeligt og varieret udbud i regionen.Danske Regioner peger på, at det i forlængelse heraf bør overvejes at giveregionerne mulighed for at afgive indstilling om længerevarende eller gen-tagne kapacitetslofter på de enkelte uddannelsesinstitutioner. I dag kan re-gionerne kun en enkelt gang indstille om midlertidigt kapacitetsloft på 2 år.8.3. De regionale vækstforas indsatsDanske Regioner finder det positivt, at evalueringen af de regionale vækst-fora konkluderer, at målet med etablering af de regionale vækstfora er ind-friet.Danske Regioner er enig i, at effektmålingen kan forbedres, og vurdererendvidere, at det kan ske via det udviklingsarbejde, der er sat i gang mellemErhvervsstyrelsen og regionerne. På sigt kunne det være hensigtsmæssigt

med et fælles effektmålingsredskab for den samlede offentlige indsats påtværs af stat, regioner og kommuner.I forhold til det administrative arbejde med bl.a. projektmodning og sags-behandling vedr. EU-midlerne bemærkes det, at regioner og vækstfora erunderlagt et omfattende tungt regelsæt fra staten og EU. Danske Regioneropfordrer til yderligere administrative forenklinger i den nye strukturfonds-periode.8.5. Regionale udviklingsplanerDanske Regioner er enig i evalueringens konklusion om, at de regionaleudviklingsplaner har levet op til formålet, og at de har været med til at sik-re, at den regionale og kommunale planlægning peger i samme retning.Håndtering af regionale udfordringer som omstilling til væksterhverv, ad-gang til kvalificeret arbejdskraft, jobskabelse i alle dele af landet, trafikaltilgængelighed m.v., kræver et dedikeret og klart placeret politisk ansvar iregionerne. Derfor mener Danske Regioner, at det er vigtigt med en styrkel-se af de regionale udviklingsplaner.De regionale udviklingsplaner kan styrkes ved, at:•der etableres tættere sammenhæng til erhvervsudviklingsstrategierne. Iden forbindelse kan navnet den regionale udviklingsplan ændres tilDen regionale vækst- og udviklingsstrategi•der etableres en tættere kobling til nationale målsætninger, og ved atsamarbejdet med staten udbygges for eksempel i forhold til 95 procent-målsætningen på ungdomsuddannelsesområdet, i forhold til strategierfor kollektiv trafik og infrastruktur, samt i forhold til landsplanredegø-relsen•de regionale vækst- og udviklingsstrategier i endnu højere grad bliveret forpligtende udtryk for den fælles udviklingsindsats, som region ogkommuner er enige om.Danske Regioner advarer imod at afskaffe den regionale udviklingsplan(model 2). Det ville betyde, at væsentlige planlægningsmæssige opgaverikke ville blive løftet, for eksempel aftaler om infrastruktur og klimastrate-gier med kommunerne.

Høring over rapport fra udvalget om evalueringen af kommunalreformenMinisteriets j.nr. 2013-05751DANSKE ÆLDRERÅD takker for muligheden for at afgive høringssvar til rapporten.DANSKE ÆLDRERÅDs svar vil tage udgangspunkt i to områder med særlig relevans forde områder de folkevalgte kommunale ældreråd beskæftiger sig med som ældrepolitiskerådgivere for kommunale beslutningstagere.

Ad pkt. 4.1. Udviklingen i politisk styring

DANSKE ÆLDRERÅD gennemførte en undersøgelse om udviklingen i ældrerådenesopgaver i slutningen af 2011. Det fremgik af ældrerådenes besvarelser, at � af rådeneoplevede, at flere beslutninger nu træffes på forvaltningsniveau. Organisationen tilsluttersig derfor evalueringens resultat, og finder det positivt, at kommunalbestyrelsensmedlemmer nu har fokus på at vedtage strategier og politikker snarere end beslutningerom enkeltsager.DANSKE ÆLDRERÅD har observeret, at der i disse år afskediges ”varme hænder” ikommunerne på bekostning af ”kolde hænder”. Denne udvikling har DANSKEÆLDRERÅD i flere høringssvar peget på som meget uheldig. DANSKE ÆLDRERÅD sergerne, at evalueringsrapporten mere tydeligt integrerer dette synspunkt.

Ad. Pkt. 5. Sundhedsområdet

Såvel Folketingets som DANSKE ÆLDRERÅDs forventning om, at kommunalreformenkunne skabe en sammenhængende og effektiv patientbehandling er desværre ikke blevetopfyldt. Det er ikke acceptabelt, og bør efter DANSKE ÆLDRERÅDs opfattelse føre til atområdet bliver stærkt prioriteret i de kommende år. Overgangen fra patient til borger ogfra borger til patient skal opleves problemløs for den enkelte.DANSKE ÆLDRERÅD finder igen grund til at pege på, at patientens behov må og skal ståi centrum for hele sundhedsvæsenets indsats på alle niveauer og i alle situationer.DANSKE ÆLDRERÅD ser gerne, at evalueringen indeholder dette hensyn.Jernbane Allé 54, 3. th.2720 VanløseTlf. +45 3877 0160[email protected]www.danske-aeldreraad.dk

Ad pkt. 5.4. Den patientrettede forebyggelse og opfølgende indsats

DANSKE ÆLDRERÅD har løbende fulgt udviklingen af medicinkortet, og har efterlystministerens initiativer på området. Det skete for 2 år siden. Det er ikke acceptabelt, atældre borgere modtager en ringere behandling, fordi kommunikationen mellem aktørernepå området ikke er bedre koordineret. DANSKE ÆLDRERÅD ser gerne, at evalueringenindeholder konkrete forslag, der gør iværksættelse af medicinkortet muligt inden åretsudgang.

Ad pkt. 5.5. Genoptræning efter udskrivning fra sygehus.

Det er opfattelsen i DANSKE ÆLDRERÅD, at kommuner har haft en stor udfordring medat overtage sundhedsområder fra amterne, men at fagligheden nu er øget, ogplanlægningen blevet væsentlig bedre. Logistik vedrørende (genop-)træning er ogsåstyrket. Der opstår dog stadig uacceptable situationer for ældre, der udskrives fra sygehus,men ikke modtages af kommunale hjælpeforanstaltninger.Stort set alle kommuner har indført den rehabiliterende tankegang og tilgang indenforhjemmehjælpsområdet. Det medfører, at borgere i større grad trænes til selv at klarepraktiske opgaver i hjemmet. Derfor er der langt større behov for, at genoptrænings-indsatsen sker rettidigt og på et højt niveau.DANSKE ÆLDRERÅD finder behov for, at evalueringsrapporten også hér sætter borgereni centrum for indsatsen. Evalueringsrapportens forslag om regler og ensartethed passerikke godt til ældre borgere med meget individuelle behov og ofte flere kroniske tilstande,der hver især kræver sin opmærksomhed og genoptræning.