SUU, Alm.del - 2012-13 - Endeligt svar på spørgsmål 494: Spm. om kommentar til henvendelse af 18/3-13 fra Yngre Læger vedr. fireårsreglen, til ministeren for sundhed og forebyggelse

Folketingets Sundheds- og Forebyggelsesudvalg har den 20. marts 2013 stilletfølgende spørgsmål nr. 494 (Alm. del) til ministeren for sundhed og forebyg-gelse, som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra LiselottBlixt (DF).Spørgsmål nr. 494:’’Vil ministeren kommentere henvendelse af 18/3-13 fra Yngre Læger vedr. fi-reårsreglen og forholde sig til de spørgsmål, der fremgår af teksten, jf. SUUalm. del - bilag 228? ”Svar:Til min besvarelse af spørgsmålet har Sundhedsstyrelsen oplyst følgende:”Yngre Læger har stillet en række spørgsmål i relation til Sundhedsstyrelsensprognose for uddannelse af speciallæger og antallet af læger, som forventesat falde for fireårsfristen i den lægelige videreuddannelse i de kommende år.Sundhedsstyrelsen udarbejder prognoser for udbuddet af bl.a. læger og spe-ciallæger i Danmark. Formålet er at vurdere udviklingen i den tilgængelige ar-bejdskraft på lægeområdet. Prognoserne indgår som et væsentligt redskab tilat sikre sundhedsvæsenets fremtidige funktion.Prognoserne revideres løbende med henblik på at sikre, at datagrundlaget erså opdateret som muligt. I forbindelse med revideringerne ses der samtidignærmere på de forskellige forudsætninger, som den enkelte prognose byggerpå.Forudsætningerne omfatter blandt andet den forventede pensionsalder, om-fanget af ind- og udvandring, antal besatte hoveduddannelsesforløb, uddan-nelsestid m.m. Væsentlige ændringer i disse forudsætninger medfører æn-dringer i forhold til prognosernes fremskrivninger. Der har i prognoserne gen-nem mange år – også inden indførelsen af fireårsreglen – været en vis pro-centdel af lægepopulationen, der ikke er blevet speciallæger. Tallet har typiskligget mellem 5 til 10 procent. I prognoserne tages ikke særskilt hensyn til, at4-årsreglen kan betyde, at der er læger, der ikke bliver speciallæger. Derimodindgår i prognosen, at 4-årsreglen er med til at sikre, at læger bliver speciallæ-ger hurtigere end det tidligere har været tilfældet.Det kan ikke afvises, at der vil være læger, som ikke kan blive speciallæger pågrund af fireårsreglen, og at denne gruppe af læger vil blive større år efter år.

Men om det er 20 pct. af en årgang, kan Sundhedsstyrelsen ikke sige nogetom, da der ikke er foretaget valide undersøgelser eller beregninger.Yngre Læger efterlyser en forklaring på, at Sundhedsstyrelsen skulle havemeldt ud, at puklen af læger, som ikke er omfattet af fireårsreglen, er på 200,samtidig med at Yngre Lægers beregninger viser en pukkel på 1000 læger.Sundhedsstyrelsen har ikke foretaget beregninger over, hvor mange læger,som ikke er omfattet af fireårsreglen, der potentielt kan påbegynde et hoved-uddannelsesforløb. Styrelsen har ingen grund til at tvivle på Yngre Lægers tal,da de efter det oplyste bygger på en undersøgelse foretaget blandt forenin-gens medlemmer, men selvfølgelig foreligger der usikkerheder med resultater,der følger efter en spørgeskemaundersøgelse uden en frafaldsanalyse.Både læger, som er underlagt fireårsreglen, og læger som ikke er underlagtden, kan søge ledige hoveduddannelsesstillinger. Overordnet set kan styrel-sen oplyse, at der igennem de senere år er sket en positiv udvikling i antalletaf besatte hoveduddannelsesforløb. Således er der i 2012 besat 857 hoved-uddannelsesforløb mod 709 i 2008. Samtidig besættes en større andel af deopslåede forløb. Der er således ikke noget, der taler for, at fireårsreglen bidra-ger til at øge speciallægemanglen.Sundhedsstyrelsen har ikke foretaget beregninger af, hvor mange patienter,der kunne have været behandlet af læger, som tager en ph.d. Da andelen afbesatte hoveduddannelsesforløb gennem de senere år er steget, er der ikkeumiddelbart noget, der tyder på, at frafaldet af læger i den årrække, hvor de erph.d. studerende, har afgørende betydning for, hvor mange hoveduddannel-sesforløb, der besættes og dermed også – i en vis udstrækning – hvor mangepatienter, der kan behandles.”Jeg kan henholde mig til Sundhedsstyrelsens oplysninger.Derudover vil jeg gerne understrege, at den vigtigste prioritet for mig i forbin-delse med lægers videreuddannelse er at sikre god behandling i alle specialerefter patienternes behov i alle dele af landet.Det har fireårsreglen bidraget til, og disse positive effekter skal vi efter min op-fattelse holde fast i. Antallet af ubesatte hoveduddannelsesforløb i speciallæ-geuddannelsen er faldet markant, og det er blevet lettere at rekruttere læger tilforløb i de ydrebeliggende regioner, hvilket tidligere har været en stor udfor-dring. Derfor er det vigtigt for mig, at incitamentet til at hurtigt at påbegyndehoveduddannelsen fastholdes.Fireårsreglen kan imidlertid have den virkning, at en i øvrigt kvalificeret lægeikke kan påbegynde hoveduddannelse i en stilling, som der ikke er andre kvali-ficerede ansøgere til. Jeg har derfor taget initiativ til at justere fireårsreglen, såden bliver mere fleksibel. Det betyder konkret, at ledige hoveduddannelsesfor-løb, som det ikke har været muligt at få besat, vil nu kunne blive besat med enlæge, som ellers var faldet for tidsfristen.

Derved opnås dels, at læger, der er faldet for fireårsreglen, fremover vil få nyemuligheder for at blive speciallæger, dels får vi større sikkerhed for, at alle deopslåede og dimensionerede hoveduddannelsesstillinger bliver besat.Jeg er imidlertid åben over for yderligere ændringer, som ikke ødelægger degode virkninger, reglen har haft. Fire-årsreglen er som bekendt aftalt mellemLægeforeningen og daværende indenrigs- og sundhedsminister Lars LøkkeRasmussen. Jeg har på Lægeforeningens årsmøde den 12. april 2013 tilken-degivet, at jeg gerne lytter til andre forslag, som på en bedre måde kan opfyldede formål, som fireårsreglen tilgodeser.