SUU, Alm.del - 2012-13 - Endeligt svar på spørgsmål 489: Spm. om ministeren vil oplyse, hvilke hospitaler der sender gravide hjem for at afvente veer, efter de har fået det vestimulerende middel Minprostin, til ministeren for sundhed og forebyggelse

Folketingets Sundheds- og Forebyggelsesudvalg har den 20. marts 2013 stilletfølgende spørgsmål nr. 489 (Alm. del) til ministeren for sundhed og forebyg-gelse, som hermed besvares endeligt. Spørgsmålet er stillet efter ønske fraSophie Løhde (V).Spørgsmål nr. 489:’’Vil ministeren oplyse, hvilke hospitaler der, på trods af Lægemiddelstyrelsensproduktresumé, sender gravide hjem for at afvente veer, efter de har fået detve-stimulerende middel Minprostin? Vil ministeren endvidere oplyse, hvilkehospitaler der generelt indlægger kvinderne, som der også lægges op til frasåvel Lægemiddelstyrelsens produktresume og producenten Pfizers indlægs-seddel?”Endeligt svar:Jeg har til brug for min besvarelse bedt Sundhedsstyrelsen om et bidrag til be-svarelsen. Sundhedsstyrelsen oplyser i forbindelse med SUU alm. del –spørgsmål 489:”I Danmark har praksis gennem de sidste 10 år været at sende gravide hjem,mens de venter på virkningen af et ve-stimulerende middel, herunder Min-prostin. Der fødes ca. 60.000 børn om året i Danmark og heraf sættes ca.10.000 fødsler i gang. Der er, set i forhold til disse tal, meget få fødsler der erforbundet med alvorlige komplikationer.Hjemsendelse efter indgift af et ve-stimulerende middel sker efter en konkretvurdering af kvindens tilstand, således at den enkelte kvinde får den bedstebehandling. Heri indgår bl.a. en vurdering af, hvor langt kvinden er i fødsels-forløbet. En kvinde i fødsel må ikke sendes hjem. Den kvinde, der sendeshjem, skal informeres om, hvornår hun skal kontakte fødestedet, herunder omhvilke komplikationer, der kan være ved igangsættelsen af fødslen. Det vil al-tid være en konkret vurdering af den gravide kvinde, herunder af hvor langtkvinden er i fødselsforløbet, der skal ligge til grund for beslutningen af, omkvinden kan sendes hjem og afvente veer. I vurderingen indgår bl.a. kvindensøvrige helbredstilstand, eventuelle komplikationer i graviditeten, tidligere gra-viditetsforløb og afstand til fødestedet.Sundhedsstyrelsen har ikke data for praksis på dette område, men det er sty-relsens opfattelse, at det er praksis på de fleste fødesteder.Produktresumeet til et lægemiddel er rettet mod sundhedspersoner og til de-res information. Det er en afspejling af de vilkår, lægemidlet er godkendt på,men indeholder de forhold og advarsler, som myndighederne har taget stilling

til, og som danner grundlag for godkendelsen. Det er en vigtig del af den in-formation, den behandlende læge skal tage stilling på baggrund af. Der kanvære gode grunde til, at lægen vælger at fravige produktresumeet, som ikkeer bindende for lægen. En afvejning af et konkret produktresume overforf.eks. en gældende behandlingsvejledning kan føre til, at lægen fraviger pro-duktresumeet. En læge er under sin virksomhed forpligtet til at udvise omhuog samvittighedsfuldhed, jf. autorisationslovens § 17. Fsva. et produktresu-mé, som er godkendt af Sundhedsstyrelsen eller Europa-Kommissionen (forså vidt angår EU-markedsføringstilladelser), anbefaler Sundhedsstyrelsengenerelt, at det følges, men der kan som nævnt være grunde til at en læ-ge fraviger dette. Ved fravigelse har lægen skærpet pligt til nøje at overvejeindikation og eventuelle kontraindikationer, og lægen skal informere patientengrundigt om behandlingen.”Jeg kan henholde mig til Sundhedsstyrelsens oplysninger.