Gregers & Silberrejser i deres statusartikel i dettenummer af Ugeskrift for Læger et generelt spørgsmålom undladelse af behandling af svært syge nyfødtebørn. Er der er en moralsk relevant forskel mellemeutanasi og undladelse af livsbevarende behandling?Selvom det kun drejer sig om få børn i forhold tilde mange voksne patienter, som dør efter undladelseaf en mulig livsbevarende behandling, er det rele·vant, fordi børn kan have et langt liv foran sig, ogfordi der gennem årene har været en åben diskussionom netop dette emne.Den danske diskussion har været ført offentligtog har handlet om ekstremt tidligt fødte børn og om,»hvor grænsen skal gå« [1, 2] mellem spontan abortog tidlig fødsel, uden at det har ført til nationale ret·ningslinjer. Diskussionen har især drejet sig om, hvor·vidt der skulle være en fast grænse, en bestemt gesta·tionsalder, eller om lægen skulle udøve et skønbaseret på flere kliniske risikofaktorer og på barnetsog familiens øvrige situation. Men i denne sammen·hæng er det et teknisk spørgsmål. Enhver grænsesæt·ning har som formål at forhindre igangsættelse af uri·melig behandling. Ved urimelig forstås almindeligvis,at chancen for overlevelse er lille, at risikoen for sen·følger er stor, og at sygdommen og behandlingen vilmedføre lidelse.Den hollandske Groningenprotokol drejer sig omnyfødte børn med svær sygdom, som er lidelsesfuld,men ikke umiddelbart livstruende. I Holland harvoksne og børn over 12 år adgang til eutanasi, ogGroningenprotokollen blev til efter to sager, hvor læ·ger blev anklaget, men ikke dømt for eutanasi af min·dre børn.Forfatterne argumenterer for, at der ikke er no·gen moralsk relevant forskel mellem eutanasi og atlade dø. Man kan argumentere både for og imod [3].Lægeforeningen har indtil videre valgt at skelne, menabort og foeticidium, som også diskuteres i dettenummer af Ugeskrift for Læger, rejser de sammespørgsmål.The trolley problem[4] er et interessant empirisketisk eksperiment i denne sammenhæng: Tankeeks·perimentet består i, at forsøgspersonen står på en broover et sporskifte, og et tog er på vej til at ramme tipersoner, men hvis toget skifter spor, vil det kunramme en person. I denne situation vælger langt defleste at aktivere sporskiftet: Det er uanset alder, køn,social, kulturel eller religiøs baggrund. I et lignendetankeeksperiment kan forsøgspersonen standse togetved at skubbe en person, der står ved siden af, ned på

sporet. Kun de færreste vælger det. Hvad er den mo·ralsk relevante forskel? Man kan kritisere empirisketik for, at der findes et afgørende skel mellem »er«og »bør«, og dermed at empiri aldrig kan afgøre, hvadder er rigtigt eller forkert, men man kan også sige, atdet er rimeligt nok at prøve at belyse svære spørgsmålbåde teoretisk og empirisk [5].Som læge gennem mange år kan jeg på egnevegne sige, at hvert barn og hver familie har sin histo·rie, og hvert barns sygdom/umodenhed sine egneaspekter. Indstilling af respiratorbehandling af etbarn, der har svær progredierende lungesygdom ogkunne have levet i dage, uger eller måske endda over·leve med maksimal intensiv behandling, og som nudør i løbet af få minutter, opleves meget anderledesend undladelse af respiratorbehandling af et barn,der har svær neurologisk sygdom og derved kankomme hjem og få et kortere eller længere liv undermere almindelige forhold, eller det at stå ved siden afen fødende mor og sammen med forældrene se et im·maturt barn gispe nogle gange for så at ligge stille.Vi skal fortsætte diskussionen, samtidig med at visom læger og andre ansvarlige for sundhedsvæsenetskal være parate til at tænke og føle og at bære voresansvar i den kliniske og politiske hverdag. Vi skalværdsætte, at vi har en åben diskussion, at vi harsundhedsprofessionelle, som er en bred del af det al·mindelige samfund, og at vi har lovgivende og døm·mende magter, som forvalter dette umulige områdepå en god måde.

LITTERATUR

1. Ekstremt tidligt fødte børn. København: Dansk Sygehusinstitut, 1990.2. Det Etiske Råd. Ekstremt tidligt født. Etiske aspekter. København: Det Etiske Råd,1994.3. http://euthanasia.procon.org/view.answers.php?questionID=000147 (12. jun2011).4. http://en.wikipedia.org/wiki/Trolley_problem (12. jun 2011).5. De Vries R, Gordijn B. Empirical ethics and its alledged meta-ethical fallacies.Bioethics 2009;23:193-201.

KoRREspondAncE:

InTEREssEKonfLIKTER:

LITTERATUR