Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2012-13
SUU Alm.del
Offentligt
1236052_0001.png
1236052_0002.png
Holbergsgade 6DK-1057 København KT +45 7226 9000F +45 7226 9001M[email protected]Wsum.dk
Folketingets Sundheds- og Forebyggelsesudvalg
Dato: 11. april 2013Enhed: Primær SundhedSagsbeh.: SUMSEBSags nr.: 1301829Dok nr.: 1188720
Folketingets Sundheds- og Forebyggelsesudvalg har den stillet følgendespørgsmål nr. (Alm. del) til ministeren for sundhed og forebyggelse, som her-med besvares.Spørgsmål nr. 474:’’Hvordan vil ministeren sikre det tværfaglige samarbejde mellem kommunerneog praksissektoren vedr. patienter og behandlingsforhold? Findes der en ek-sisterende aftale på området og i givet fald hvilken, jf. SUU alm. del bilag 33? ”Svar:Samarbejde og sammenhæng imellem sundhedsvæsenets sektorer, herundermellem kommuner og praksissektoren, er helt central, når det drejer sig om atsikre behandling af høj kvalitet for de patienter, der modtager behandling fraflere forskellige sektorer. Det gælder ikke mindst patienter med kroniske syg-domme, herunder ældre medicinske patienter, der over tid kan have behov forat modtage behandling i både sygehusvæsnet, hjemmesygeplejen og hos denpraktiserende læge.Der findes allerede i dag indenfor de eksisterende rammer en række strukturerog værktøjer, som sigter på at skabe en sammenhængende indsats for de pa-tienter, der bevæger sig på tværs af sektorgrænser og/eller har brug for samti-dig indsats fra de forskellige sektorer. Det er således fastsat i sundhedsloven,at der på en række områder, hvor en koordineret indsats på tværs af sektorerer vigtig, skal udarbejdes sundhedsaftaler, der beskriver den kommunale ogregionale indsats, herunder i praksissektoren.Jeg vil endvidere fremhæve forløbsprogrammerne for kroniske sygdomme,hvor regioner og kommuner med udgangspunkt i Sundhedsstyrelsens generi-ske forløbsprogram har udarbejdet forløbsprogrammer for en række kroniskesygdomme. Forløbsprogrammerne beskriver den samlede tværfaglige ogtværsektorielle indsats for disse patientgrupper.Kommunerne er desuden repræsenteret i Regionernes Lønnings- og Takst-nævn, der på vegne af det offentlige indgår aftaler med de privatpraktiserendesundhedspersoners organisationer om leverance af ydelser i praksissektoren,og i f.eks. overenskomsten med almen praksis er der et specifikt kapitel, derfokuserer på samarbejdet imellem kommunerne og almen praksis.Der arbejdes således allerede i dag i kommuner, regioner og praksissektorenpå at etablere det nødvendige tværfaglige samarbejde i sundhedssektoren.Men regeringen ønsker, at der skal sættes endnu mere mål og retning på det-te arbejde. Det er også en gennemgående konklusion i evalueringen af kom-munalreformen. Regeringen ønsker et sundhedsvæsen, der hænger sammenfor patienten, hvor patientens behov og egne forudsætninger skal være selve
Side 2
udgangspunktet for den måde sundhedsvæsenet arbejder på, og hvor patien-ter og pårørende aktivt inddrages fra start til slut.For at realisere den vision og gøre det til hele sundhedsvæsenets vision kræ-ves et opgør med traditionelle myndigheds- og faggrænser. Det kræver, at vifordomsfrit ser på, hvor og hvordan opgaven løses bedst til gavn for patienten,og at vi i fællesskab nedbryder barrierer for samarbejdet mellem kommuner,sygehuse og praktiserende læger.Dette vil blive et af omdrejningspunkterne, når regeringen inden længe lance-rer et sundhedspolitisk udspil. Her vil der blive peget på en række konkrete ini-tiativer, der skal medvirke til at realisere denne vision for fremtidens sund-hedsvæsen, f.eks. et styrket samarbejde imellem kommuner og praksissekto-ren gennem det offentliges aftaler med de privatpraktiserende sundhedsper-soner.
Med venlig hilsen
Astrid Krag
/
Sven Erik Bukholt