TALEPAPIRDet talte ord gælder

Tilhørerkreds:

Anledning:

Taletid:

Tid og sted:

Dok nr.:

Folketingets Sundheds- og Forebyggelsesudvalg

Samråd H og I om brugerbetaling

(f.eks. 10 min., herefter 15 min. til spm.)

Folketinget, torsdag d. 14. marts 2013

1159497

[Spørgsmål H]

Vil ministeren redegøre for regeringens holdning til S og SFs valgløfter fra 2011om at afskaffe brugerbetaling i sundhedsvæsenet helt samt om holdningen om, at

der ikke må indføres ny brugerbetaling for offentlige sundhedsydelser? Vilministeren endvidere redegøre for, hvorfor valgløftet ikke er at finde iregeringsgrundlaget?

[Spørgsmål I]

Ministeren bedes redegøre for, om regeringen vil udstede en garanti for ikke atindføre mere og ny brugerbetaling i sundhedsvæsenet, udover denbrugerbetaling på en række sundhedsydelser, som regeringen allerede pånuværende tidspunkt har indført? Vil regeringen endvidere garantere, at densamlede brugerbetaling ikke vil stige som andel af de samlede sundhedsudgifteri Danmark?

[Indledning]

Der er stillet to spørgsmål som begge omhandler brugerbetaling. Jeg vil besvarede to spørgsmål under ét.

Det er en grundpille i velfærdssamfundet, at alle danskere kan regne med enhurtig og ordentlig behandling i vores sundhedsvæsen. Alle, uanset pengepung,skal have lige adgang til sundhedsydelser af høj kvalitet. Derfor vil regeringenføre en sundhedspolitik, der er baseret på et princip om fri og lige adgang tilsundhedsvæsenet.

[Kritik af den tidligere regering]

Den tidligere regering havde skabt et sundhedsvæsen præget af ulighed, hvorskattefradrag for sundhedsforsikringer kun kom en privilegeret del af danskernetil gode på bekostning af fællesskabet. Og hvor private sygehuse blevfavoriseret.

Og som om at det ikke var nok, så valgte VK også at indføre brugerbetaling påfor eksempel behandling med kunstig befrugtning og tolkebistand vedlægebesøg.

Den politik rammer de svageste grupper og det mener vi ikke er en retfærdigfordeling af ressourcerne.

Regeringen har derfor også som en af vores første handlinger afskaffetbrugerbetaling på kunstig befrugtning. Vi har afskaffet skattefritagelsen forsundhedsforsikringer. Samtidig har vi givet dem med få penge og storetandproblemer mulighed for at få billigere tandbehandling.

Kerneydelserne i sundhedsvæsenet skal være båret af et princip om fri og ligeadgang.

Derfor så jeg da også helst, at vi havde et sundhedsvæsen i Danmark, hvor derslet ikke var brugerbetaling. Og jeg vil også gerne kunne fortsætte med atafvikle eller reducere brugerbetaling. Men det kræver selvfølgelig finansiering.Og der er ikke ressourcer til det hele. Vi har færre penge, at gøre godt med endden tidligere regering.

Men i modsætning til den tidligere regering tør vi godt prioritere, så vi får mestmuligt ud af vores sundhedsbudget. Det er en forudsætning for at sikre et stærktoffentligt sundhedsvæsen, hvor vi tager særligt hånd om de svage i samfundet.

Det er bl.a. også derfor, at vi har indført en differentieret ret til udvidet fritsygehusvalg. Det er derfor, vi har reduceret tilskuddet til høreapparater, fordi

priserne på høreapparater faldt, og vi ikke skal bruge vores fælles skattekronerpå at betale overpris til en sektor på det private område. Og vi har medfagligheden i hånden målrettet tilskuddet til tandrensning, så pengene bruges tilde mennesker, der har det største behov, de største regninger og de mindsteindtægter.

Samtidig har vi jo så kunnet indføre en ret til hurtig udredning, hvor der tageshånd om de patienter, der har færrest ressourcer, så vi kan reducere uligheden isundhedsvæsenet. Og det er jo dybest set det, der er den gennemgåendeambition i alt det, jeg laver som sundhedsminister. Det synes jeg er bådeansvarligt og retfærdigt.

Jeg er stolt af, at vi har sat lige muligheder i sundhed på dagsordenen. Alleuanset pengepung skal have lige adgang til sundhedsydelser af høj kvalitet.

For mig og for regeringen er ulighed i sundhed og i sundhedsvæsenet én af dealler væsentligste udfordringer på sundhedsområdet.

Danskere med ingen eller kort uddannelse har mindre sund livsstil, flere besøgpå skadestuen, flere genindlæggelser og deltager i mindre omfang isundhedstilbud om fx screening, genoptræning og rehabilitering. I sidste endelever de også kortere.

Og uligheden vokser. Den rigeste fjerdel af danske mænd lever i gennemsnit 10år længere end den fattigste fjerdel. For 25 år siden var den forskel 5,5 år.

Vi har lige adgang til sundhedsvæsenet, men ikke lighed i de resultater, vi får udaf behandlingen. Det har betydning for livskvalitet, helbredelse og overlevelse -og for mulighederne for at vende tilbage til arbejdsmarkedet.

Det vil regeringen gøre op med. Regeringen ønsker en ny sundhedspolitik, hvorbehandling, sundhed og helbred ikke afhænger af indkomst og uddannelse. Oghvor alle får gavn af de tilbud og forbedringer, der løbende sker i det danskesundhedsvæsen. Ikke kun dem med pengepungen i orden.

Derfor vil vi hele tiden med fagligheden i hånden prioritere ressourcerne, så vifår mest mulig sundhed for pengene. Det er en forudsætning for, at vi kan sikreet stærkt offentligt sundhedsvæsen, hvor vi tager særligt hånd om de svage isamfundet.