SUU, Alm.del - 2012-13 - Endeligt svar på spørgsmål 465: Spm. om den praksisændring, Lægemiddelskadeankenævnet og Patientskadeankenævnet har foretaget med hensyn til genoptagelse af allerede anerkendte patient- og lægemiddelskader, til ministeren for sundhed og forebyggelse

Folketingets Sundheds- og Forebyggelsesudvalg har den 13. marts 2013 stilletfølgende spørgsmål nr. 465 (alm. del) til ministeren for sundhed og forebyg-gelse, som hermed besvares endeligt. Spørgsmålet er stillet efter ønske fraSophie Løhde (V).Spørgsmål nr. 465:’’Vil ministeren redegøre for den praksisændring, Lægemiddelskadeankenæv-net og Patientskadeankenævnet har foretaget med hensyn til genoptagelse afallerede anerkendte patient- og lægemiddelskader på baggrund af ØstreLandsrets dom af 4. maj 2011 (se Ugeskrift for Retsvæsen, 2011, 2445 Ø)?”Svar:Lægemiddelskadeankenævnet og Patientskadeankenævnet har til brug forbesvarelsen af spørgsmålet oplyst, at man, efter afsigelsen af den i spørgsmå-let nævnte landsretsdom, overvejede, hvordan den 10-årige forældelsesfrist ipatient- og lægemiddelskader skal fortolkes i sager, hvor nævnene har aner-kendt en skade inden for 10-års fristen, og skadelidte rejser krav om yderligereerstatning efter udløbet af 10-års fristen.Nævnene indhentede i forbindelse med overvejelserne juridisk rådgivning hosKammeradvokaten. I overvejelsesperioden blev afgørelse af sager vedrøren-de denne problemstilling sat i bero.Nævnene konkluderede, at den 10-årige forældelsesfrist er absolut og ikkekan afbrydes, ej heller ved anerkendelse af en skade omfattet af loven.Nævnene konkluderede endvidere, at nævnenes hidtidige praksis omfristafbrydelse ikke kunne opretholdes.PådenbaggrundharPatientskadeankenævnetogLægemiddelskadeankenævnet fra juni 2012 og frem truffet en rækkeafgørelser om afvisning af genoptagelsesanmodninger i sager, hvor dertidligere er tilkendt erstatning, hvis genoptagelsesanmodningen er fremsatmere end 10 år efter det tidspunkt, hvor skaden er forårsaget, eller lægemidleter udleveret.Herudover har Patientskadeankenævnet og Lægemiddelskadeankenævnetoplyst, at nævnene har fortsat den hidtidige praksis for så vidt angårfortolkning af den 10-årige forældelsesregel i sager, hvor der ikke tidligere eranerkendt et ansvarsgrundlag, således at genoptagelse kan ske inden for 10år fra forårsagelsestidspunktet/udleveringstidspunktet, hvis betingelserneherfor i øvrigt er opfyldt. Denne praksis er tiltrådt af domstolene, jf. den ispørgsmålet nævnte dom fra Østre Landsret.

Endelig har Patientskadeankenævnet og Lægemiddelskadeankenævnetoplyst, at den hidtidige praksis vedrørende vurdering af 10-års forældelse forsager, der anmeldes første gang til Patientforsikringen, ligeledes er uændret.Jeg kan supplerende oplyse, at reglerne om den 10-årige forældelsesfrist fin-des i § 19, stk. 2, i patientforsikringsloven, i § 22, stk. 2, i lov om erstatning forlægemiddelskader samt i §§ 59, stk. 2, og § 60, stk. 2, i lov om klage- og er-statningsadgang inden for sundhedsvæsenet. Patientforsikringsloven og lovom erstatning for lægemiddelskader blev ophævet den 1. januar 2007 menfinder fortsat anvendelse på forhold sket inden 1. januar 2007. Bestemmelser-ne er indholdsmæssigt identiske i de tre love. Desuden findes der i de pågæl-dende regelsæt en kort forældelsesfrist (3 eller 5 år), som gælder ved siden afden 10-årige forældelsesfrist. Den korte forældelsesfrist løber fra det tidspunkt,hvor den erstatningsberettigede har fået eller burde have fået kendskab tilskaden.