SUU, Alm.del - 2012-13 - Endeligt svar på spørgsmål 463: Spm. om på hvilken måde og i hvilket omfang brugerorganisationerne er inddraget i kommunale projekter, til ministeren for sundhed og forebyggelse

Folketingets Sundheds- og Forebyggelsesudvalg har den 13. marts 2013 stilletfølgende spørgsmål nr. 463 (Alm. del) til ministeren for sundhed og forebyg-gelse, som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra LiselottBlixt (DF).Spørgsmål nr. 463:’’Vil ministeren oplyse, på hvilken måde og i hvilket omfang brugerorganisatio-nerne er inddraget i de kommunale projekter jf. FN’s konvention om rettighe-der for personer med handicap artikel 4 punkt 3? ”Svar:Formålet med de 150 mio. kr., der blev afsat som led i finanslovsaftalen for2011, var at løfte indsatsen på genoptrænings- og rehabiliteringsområdet forpatienter, som efter en hjerneskade har behov for en rehabiliterende indsats.Kommunerne har kunnet søge midler til lokal udmøntning af de to forløbspro-grammer, som Sundhedsstyrelsen udgav i 2011 vedrørende rehabilitering afhenholdsvis voksne samt børn og unge med erhvervet hjerneskade.Forløbsprogrammerne er således udgangspunktet for indsatsen i de kommu-nale projekter, der er givet støtte til fra puljen til styrket genoptræning og reha-bilitering for mennesker med hjerneskade. Forløbsprogrammerne er udarbej-det i samarbejde med de faglige selskaber, regioner, kommuner, almen prak-sis og brugerorganisationer.Forløbsprogrammerne beskriver den faglige og organisatoriske indsats bådeunder indlæggelse og efter udskrivelse. Dette involverer mange forskelligefaggrupper med særlige kompetencer både i sygehusvæsenet, kommunen ogalmen praksis, samt i de særlige hjerneskadetilbud. Desuden fremgår det afforløbsprogrammerne, at både planlægningen og udførelsen af den rehabilite-rende indsats skal ske i tæt samarbejde med personen og dennes pårørende.Som det også fremgår af mit svar på SUU alm. del spørgsmål 461, mener jeg,at samspillet imellem de offentlige institutioner, de professionelle og andre re-levante aktører som patientforeninger og brugerorganisationer er særdelesvigtigt for at skabe en koordineret og helhedsorienteret indsats for menneskermed hjerneskade.Derfor indgik det også som et kriterium i indkaldelsen til ansøgninger til puljen,at kommunerne skulle samarbejde med patientforeninger med henblik på atudnytte foreningernes viden og erfaring i projektet.

Der er i alt 95 kommuner, der har fået støtte fra puljen, og derfor flere eksem-pler på, hvordan patientforeninger og brugerorganisationer bliver inddraget iprojekterne. Et af dem er Vesthimmerland Kommune, som er gået sammenmed Hjerneskadeforeningen Himmerland om at oprette pårørendegrupper.Desuden var det et krav for at få del i puljens midler, at kommunerne skulleetablere en hjerneskadekoordineringsfunktion, som skulle fremme et sam-menhængende og effektivt rehabiliteringsforløb for borgerne. Hjerneskadeko-ordinatorernes opgaver kan blandt andet være at inddrage borgere og pårø-rende i indsatsen, være opsøgende over for interessenter, brugerorganisatio-ner og patientforeninger, og samarbejde med andre kommuner og eventueltVidenscenter for Handicap og Socialpsykiatri (ViHs) m.fl.Desuden kan det oplyses, at ministeriet i forbindelse med udmøntningen afpuljen har været i dialog med KL med henblik på forslag til målretning af mid-lerne og ansøgningskriterier for puljen.