Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2012-13
SUU Alm.del
Offentligt
TALEPAPIRDet talte ord gælderTilhørerkreds:
Anledning:
Taletid:
Tid og sted:
Dok nr.:
FT’s sundhedsudvalg samt tilhørere
Samrådsspørgsmål G om Grønland
7-8 minutter
1-113, kl. 15-16 den 28. februar 2013
1159596
Samrådsspørgsmål G:
På baggrund af de mange udenlandske minearbejdere,som forventes at tage ophold på Grønland i den kommende tid, bedes ministerenredegøre for hvilken rolle det danske sundhedsvæsen forventes at spille og2
hvordan ministeren i samarbejde med det grønlandske sundhedsvæsen vil sikreoptimal varetagelse af både danske, grønlandske og udenlandske patienterssundhed og behandling.Besvarelse:
Tak for spørgsmålet.Lad mig starte med at slå fast, at det grønlandske sundhedsvæsen er et interntgrønlandsk anliggende.Ved lov nr. 368 af 6. juni 1991 om sundhedsvæsnet i Grønland – den såkaldtebemyndigelseslov – der trådte i kraft 1. januar 1992 overførtes sundhedsvæsnet iGrønland til Grønlands hjemmestyre i henhold til hjemmestyrelovens § 5. Efterdenne lov kan hjemmestyret ved landstingsforordning fastsætte regler om
3
sundhedsvæsnet og sundhedsforholdene i Grønland. Bemyndigelsen omfatterhele det område, der ved lovens ikrafttræden hørte under det daværendeSundhedsministeriums ressort.Justitsministerietvarvedlovensikrafttrædenressortministeriumfor
lovgivningen om anvendelsen af tvang i psykiatrien, for lovgivningen om ligsyn,obduktion og transplantation mv., lovgivningen om svangerskabsafbrydelse ogfosterreduktion og lovgivningen om sterilisation og kastration. Dennelovgivning var derfor ikke omfattet af bemyndigelsesloven, selvom den siden erovergået til Sundhedsministeriets ressort, men kan overtages i henhold tilSelvstyreloven, når Selvstyret måtte ønske dette. Dog er tvang i psykiatrienovertaget i hjemmestyret ved en ændring af bemyndigelsesloven med virkningpr. 1. januar 2009.
4
Overtagelsen af sundhedsvæsnet med bemyndigelsesloven betyder, at selvstyrethar den lovgivende og udøvende magt på sundhedsområdet. Og selvstyret erikke under tilsyn af danske myndigheder i udøvelsen af dets kompetencer.Når det er sagt, så er der naturligvis et tæt samarbejde mellem det danske og detgrønlandske sundhedsministerium på områder af fælles interesse.Jeg og min grønlandske kollega Agathe Fontain underskrev i januar sidste år enaftale om fortsættelse og udbygning af samarbejdet mellem det danskesundhedsministerium og det grønlandske Departement for Sundhed. Aftalenlægger blandt andet op til drøftelser af behovet for et nærmere samarbejdevedrørende:rekruttering af sundhedspersonale i Grønland,
5
uddannelse og videreuddannelse af sundhedspersonale,adgang til sundhedsydelser, herunder forebyggelse ogbehandling, i Grønland og Danmark,
patientklagesagsbehandling ved Patientombuddet,adgang til sundhedsdata om grønlandske patienter,sundhedsforskningsundhedsaftaler vedrørende det grønlandske sundhedsvæsensbetjening af danske borgere i særlige områder i Grønland
adgang til viden og erfaring i sundhedsplanlægningen
6
WHO samarbejdetog ad hoc udstationering i uddannelsesøjemed mellem de toministerier.
Samarbejdet lægger også op til en gensidig orientering om væsentlige nyeinitiativer og lovgivning.I henhold til samarbejdsaftalen holdes der møde i det dansk-grønlandskesamarbejde en gang om året. Dette er naturligvis ikke et maksimum, og fleremøder kan arrangeres ved behov.
7
Som led i dette samarbejde var jeg selv så sent som i sidste uge i Grønland. Herfik jeg god mulighed for at stifte bekendtskab med nogle af de udfordringer, somman har i det grønlandske sundhedsvæsen. Jeg mødte mange stærkt dedikeredemedarbejdere i det grønlandske sundhedsvæsen, som var indstillet på at fåtingene til at fungere trods de til tider store udfordringer.Ligeledes mødtes jeg med centrale embedsmænd i Departement for Sundhed ogblev i den forbindelse orienteret om forventede udfordringer for det grønlandskesundhedsvæsen i forbindelse med eventuelt kommende storskalaprojekter.Som det også fremgår af den skriftlige besvarelse af SUU alm. del spørgsmål201-205 er det et krav i storskalaloven, at projektselskaber, som skal operere iGrønland i henhold til denne lov, tegner forsikring til sikkerhed for betaling af
8
udgifter til evakuering, transport og sygehusbehandling af syge ogtilskadekomnearbejdstagere.Deterligeledesetkrav,atderer
sundhedsuddannede personer til sted på eller nær ved arbejdsstedet.De grønlandske sundhedsmyndigheder er i øjeblikket i gang med at definere detnærmere indhold af disse krav, og i øvrigt hvilke krav man vil stille i tilsundhedsrelaterede spørgsmål i de konkrete koncessionsaftaler. Det kan foreksempel dreje sig om krav til helbredsundersøgelser og vaccinationer afmedarbejderne inden indrejse, sygdomsscreening og analyser af risici ogsundhedsbehov som en del af projektets beredskab.
9
Departement for Sundhed i Grønland er endvidere opmærksom på, at opstart afstorskalaprojekter vil kunne få betydning for behandlingskapaciteten i detgrønlandske sundhedsvæsen. Her er vurderingen, at det ikke kan afvises, atstorskalaprojekter på Grønland vil kunne medføre, at Grønland vil have behovfor at sende flere patienter til behandling uden for Grønland, herunder Danmark,på grund af øget pres på det grønlandske sundhedsvæsen. Dette vil ske modbetaling, på nøjagtig samme måde som det sker i dag, når grønlandske patienterbehandles i Danmark. Og det er ikke sikkert, at patienterne sendes til Danmark -Island er et muligt alternativ, da sproget jo ikke spiller samme rolle i forhold tilen udenlandsk arbejder, som alligevel ikke taler dansk.
10
Her og nu er der kun ét mineprojekt i storskalaklassen i Grønland. Altså étprojekt, der er kommet så langt, at der er indgivet ansøgning omudnyttelsestilladelse. Det er det britiske selskab London Mining A/S’sjernmineprojekt i bunden af Godthåbs-fjorden. Det som i daglig tale kaldes Isua-projektet.
Landsstyret er ikke færdigt med at behandle selskabets ansøgning. Og selskabethar endnu ikke kunnet tilvejebringe den nødvendige finansiering. Det er på denbaggrund ikke muligt på nuværende tidspunkt specificere de konkretesundhedsmæssige krav til og konsekvenser af dette projekt.
11
Efter mine samtaler i Grønlands Departement for Sundhed er jeg megetbetrygget i, at man fra grønlandsk side er opmærksom på de sundhedsmæssigerisici og udfordringer, som vil være forbundet med storskalaprojekter, ogdermed det pres på sundhedsvæsnets kapacitet, som projekterne vil kunneafføde.I henhold til den gældende kompetencefordeling er det et grønlandsk anliggendeat håndtere disse udfordringer. Jeg har stor tiltro til, at man vil være i stand til atløfte opgaven.Vi vil i det dansk-grønlandske samarbejde på sundhedsområdet naturligvis ogsåfremadrettet drøfte disse spørgsmål som led i den gensidige orientering og for at
12
identificere eventuelle områder, hvor et nærmere samarbejde kan vise signyttigt.Tak.
