SUU, Alm.del - 2012-13 - Endeligt svar på spørgsmål 437: Spm. om kommentar til henvendelsen fra dyrlæge Hanne Koplev, til ministeren for sundhed og forebyggelse

Folketingets Sundheds- og Forebyggelsesudvalg har den 25. februar 2013 stil-let følgende spørgsmål nr. 437 (Alm. del) til ministeren for sundhed og fore-byggelse, som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra LiselottBlixt (DF).Spørgsmål nr. 437:”Ministeren bedes kommentere henvendelsen fra dyrlæge Hanne Koplev, jf.SUU alm. del – bilag 184, samt oplyse, om den danske befolkning overvågesfor kronisk kobberforgiftning/kobberbelastning. I bekræftende fald bedes mini-steren oplyse, ved hvilken metode den danske befolkning overvåges.”Svar:Til besvarelse af spørgsmålet har jeg indhentet bidrag fra Sundhedsstyrelsen.Samtidig har jeg anmodet Fødevarestyrelsen om en kort redegørelse af reg-lerne for anvendelse af kobber i foder.Fødevarestyrelsen har oplyst mig følgende: ”Kobber tilsættes foder i form afforskellige kobberforbindelser, der hver især er godkendt som fodertilsæt-ningsstoffer. Lovgivningen om fodertilsætningsstoffer er harmoniseret i EU oger reguleret ved forordningen om fodertilsætningsstoffer (Europaparlamentetsog Rådets Forordning (EF) nr. 1831/2003 af 22. september 2003 om fodertil-sætningsstoffer.). Fodertilsætningsstoffer godkendes ved forordninger, derfastlægger anvendelsesbetingelserne for hvert enkelt stof, herunder hvor højtdet totale indhold af et givet stof må være i foderet til forskellige dyrekatego-rier, f.eks. smågrise og slagtesvin. Når et fodertilsætningsstof sættes til fode-ret, skal det altså ske under hensyntagen til den mængde, der naturligt findes ide fodermidler (f.eks.sojaskrå, byg og hvede), som indgår i foderet.Ved ansøgning om godkendelse af et fodertilsætningsstof skal der fremlæggesdokumentation for, at stoffet har den ønskede effekt, og at det er sikkert at an-vende. Det er en forudsætning, at EU-godkendte fodertilsætningsstoffer ikkehar negative effekter på dyrs og mennesker sundhed eller er skadelige for mil-jøet.I 2003 blev maksimumgrænserne for indholdet af kobber i svinefoder sænkettil de nugældende niveauer - foder til smågrise fra 175 mg/kg i de første 16 le-veuger til 170 mg/kg i de første 12 leveuger og foder til svin i resten af dereslevetid fra 35 mg/kg til 25 mg/kg. Den videnskabelige udtalelse, der i 2003 lå tilgrund for nedsættelsen af kobberindholdet fastslog, at der kun var påvist envækstfremmende effekt af kobber hos smågrise. Efterfølgende har der væretfokus på at få fastlagt dyrenes fysiologiske behov for kobber.

EU-Kommissionen har bedt Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet(EFSA) om en vurdering af dette. Der vil i vurderingen blive set på de niveau-er, der er tilladt i foder og den nye viden, der er kommet til siden 2003, herun-der bl.a. om dyrenes fysiologiske behov for kobber og om kobbers mulige ne-gative effekter på menneskers og dyrs sundhed og på miljøet. En nedsættelseaf maksimumgrænserne for kobberindholdet i foderet bør ske under hensynta-gen til dyrenes velfærd, sundhed samt produktiviteten i svineproduktionen. Iforhold til dyresundheden er det desuden afgørende, at en eventuel reduktionaf indholdet af kobber i foder ikke fører til et uhensigtsmæssigt øget forbrug afantibiotika i svineproduktionen.”Fødevarestyrelsen har endvidere oplyst, at indholdet af kobber i fødevarernefølges via DTU’s Fødevaredatabank, der indeholder oplysninger om over 1000forskellige fødevarer. Data i Fødevaredatabasen opdateres løbende og er til-gængelig via følgende link: http://www.foodcomp.dk/v7/fvdb_search.asp.I forhold til spørgsmålet om, hvorvidt den danske befolkning overvåges forkronisk kobberforgiftning/kobberbelastning, har Sundhedsstyrelsen oplyst atsådanne overvågninger ikke foretages. Ved konkret mistanke om helbredspå-virkninger pga. kobber hos en person kan kobber måles i blod og urin hos denpågældende.Jeg kan henholde mig til Sundhedsstyrelsens besvarelse.Med venlig hilsen