SUU, Alm.del - 2012-13 - Endeligt svar på spørgsmål 415: Spm. om akutmedicin som selvstændigt speciale, til minister for sundhed og forebyggelse.

Folketingets Sundheds- og Forebyggelsesudvalg har den 18. februar 2013 stil-let følgende spørgsmål nr. 415 (Alm. del) til ministeren for sundhed og fore-byggelse, som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra SophieLøhde (V).Spørgsmål nr. 415:’’Vil ministeren redegøre for udviklingen og erfaringerne fra Sverige, hvor manhar besluttet, at akutmedicin, efter syv år som fagområde, skal være et selv-stændigt speciale?”Svar:Til brug for min besvarelse af spørgsmålet har jeg anmodet Sundhedsstyrel-sen om en udtalelse.Sundhedsstyrelsen oplyser følgende:”Sundhedsstyrelsen skal hermed redegøre for nogle af de kronologiske forholdog for visse af de tanker, der i det svenske sundhedsvæsen har medført, atakutmedicin (akutsjukvård) nu foreslås som kommendebasspecialiteti detsvenske system af medicinske specialer. Sundhedsstyrelsen skal dog indled-ningsvis henlede opmærksomheden på, at denne foreslåede ændring ikke ståralene, men indgår i en omfattende ændring af den svenske struktur af specia-listopbygningen, som fortsat diskuteres i den svenske Socialstyrelse og isvenske regeringskredse.Den nuværende svenske specialestruktur er beskrevet af den svenske Social-styrelse i den seneste forskrift om lægers specialistarbejde (SOSFS 2008:17,kap. 5). Sverige har 57 specialer som Socialstyrelsen autoriserer (meddelerbevis for specialistkompetence), og disse er siden 2006 inddelt i 31 basisspe-cialer (basspecialiteter), 24 grenspecialer og 2 tillægsspecialer (akutsjukvårdogsmärtlindring).I Danmark blev antallet af danske specialer reduceret til 37 i forbindelse medspeciallægekommissionens betænkning ”Fremtidens speciallæge” nr. 1384 framaj 2000. Efterfølgende er tilkommet et speciale - retsmedicin, så Danmark idag har 38 specialer, hvor der udstedes speciallægeanerkendelse fra Sund-hedsstyrelsen. En række intern medicinske og kirurgiske grenspecialer blevgjort til grundspecialer samtidig med, at en betydelig uddannelse i bred internmedicin, respektive kirurgi indarbejdedes i disse nye specialer. Baggrunden fordette var et ønske om, at disse specialer skulle kunne dække uselekterede pa-tienters diagnostik- og behandlingsbehov – herunder også disse patientersbehandling i forbindelse med akut indlæggelse.Samtidig blev de medicinske fagområder defineret dels som specialiseredeområder inden for ét speciale dels fagområder, hvortil der var tilgang fra flere

forskellige specialer. Fagområdebeskrivelser registreres af Lægevidenskabe-lige Selskaber. I regi af Det Nationale Råd for Lægers Videreuddannelse(NRLV) blev i februar 2012 offentliggjort en samlet rapport ”Speciallægeud-dannelsen – status og perspektivering”, hvor disse opdelinger mellem specia-ler og fagområder er opretholdt, og NRLV har ikke, i forbindelse med drøftelserom eventuel oprettelse af nye eller genoprettelse af nedlagte specialer, fundetanledning til at tilsidesætte denne sondring mellem et speciale og et fagområ-de.I international sammenhæng skal begrebet ”speciale” anskues bredt. De kom-petente myndigheder, der autoriserer/meddeler tilladelse til eller registrererspeciallægestatus er ikke en statslig myndighed i alle de lande, Danmarksammenligner sig med, men kan være faglige selskaber eller organisationer,der har dette område delegeret fra nationale myndigheder.I Sverige gennemførte Socialstyrelsen i årene 2011-2012 en gennemgang afdet svenske regelsæt. Baggrunden for arbejdet var:Ændring af placeringen af specialerne som basis-, gren- eller tillægs-specialer, hvor udviklingen viste, at placeringen var uhensigtsmæssig.Ønsket om at skabe en model for specialestrukturen, som i højeregrad tilgodeser befolkningens og sundhedsvæsenets behov, herundertage højde for demografiske ændringer og ændrede sygdomsmønstre.At sikre, at rekrutteringen til visse speciallægeuddannelser (ST-blokke) opretholdes, idet erfaringerne havde vist, at den meget langeuddannelsestid til gren- og tillægsspecialer var en begrænsende fak-tor.At opnåede kompetencer i nugældende specialestruktur ikke udnyttesrationelt i sundhedsvæsenet og at især grenspecialekompetencer ikkeanvendes.

Den svenske Socialstyrelses arbejdsgruppe har påpeget, at den kommendespecialestruktur skal være fleksibel, og løbende skal kunne tilpasses ændredevilkår i det svenske sundhedsvæsen. I arbejdsgruppens generelle anbefalingerer foreslået, at:Størstedelen af grenspecialerne i hver overordnet specialegruppeændres til basisspecialer.Kompetenceindholdet i en række specialer omdefineres, så det mod-svarer behovet i sundhedsvæsenet.Der opnås en bedre balance i speciallægens kundskaber og sikressåvel bredde og dybde i kompetenceprofilen.Der skabes bedre muligheder for rekruttering til specialerne ved redu-ceret uddannelsestid særligt for grenspecialerne og sikring af kompe-tencernes værdi for efterfølgende slutstillinger i sundhedsvæsenet.Der gennem ændret specialestruktur og uddannelsesindhold skabesbedre muligheder for forskning inden for specialetDer opnås bedre kompatibilitet overfor specialer i andre lande, herun-der EU.

de kirurgiske fag) i lighed med den gældende danske specialeopbygning og erbegrundet med ønsket om fleksibilitet, varetagelse af uselekterede patienterinden for specialeområdet og muligheden for at reducere uddannelsestidenved specialeskift.Den svenske Socialstyrelses arbejdsgruppe foreslår, at der etableres 62 spe-cialer, heraf 45 basisspecialer, 8 grenspecialer og 9 tillægsspecialer i Sverigedvs. udover konvertering af grenspecialer til basisspecialer, oprettes en rækkenye basisspecialer samt enkelte tillægsspecialer. Det tidligere tillægsspecialeakutsjukvård(akutmedicin) foreslås ændret til basisspeciale. Allerede i rede-gørelsen til den nugældende specialestruktur i Sverige, hvorakutsjukvårder ettillægsspeciale, blev det præciseret, at man ville følge udviklingen i sundheds-væsenet med henblik på, omakutsjukvårdskulle ”opgraderes” til basisspecia-le. Socialstyrelsens arbejdsgruppe har derfor haft særligt fokus på dette speci-ale. Ændringerne forventes implementeret 1. januar 2014 efter at arbejdsgrup-pens anbefalinger er indarbejdet i nye forskrifter om lægers specialistarbejde iSverige.Inden arbejdsgruppens redegørelse er der blevet gennemført flere analyser afakutområdets resultater i Sverige. I en enquete-undersøgelse fra 2010, hvorider indgik svar fra 66 af Sveriges 74 akutmodtagelser, fremgik det bl.a., at dervar stigende ventetider for patienterne i Sverige. I alt 2,5 mil. kontakter var re-gistreret det seneste år, og det blev pointeret, at der nationalt set mangledeoplysninger om områdets udvikling over tid, men at flere enkeltstudier påvisteet stadigt stigende patienttal. Endvidere forudsås en stadig stigende ældre be-folkning i Sverige, ofte med flere samtidige medicinske lidelser, som fremoverforventes at skulle varetages af læger med bred medicinsk erfaring.Arbejdsgruppen problematiserer den nuværende svenske uddannelsesstruk-tur, og ser den som begrænsende for rekrutteringen til tillægsspecialet iakutsjukvård.Det findes uhensigtsmæssigt, hvis lægen fra starten har satsetpåakutsjukvårdsom sit arbejdsområde, at der til specialistuddannelsen læg-ges yderligere flere år til uddannelsen i et forudsat krævet basisspeciale.De mange akutmodtagelser i det svenske hospitalsvæsen udgør en god for-udsætning for karriere som akutmediciner, mener arbejdsgruppen. Denne ud-vikling forventes at fortsætte og skabe forudsætningen for, atakutsjukvårdkanetablere sig som basisspeciale, og dette udviklingspotentiale anses for en ge-vinst for patientsikkerhed i akutområdet, ligesom specialet forventes at kunneudøve en positiv indflydelse på kvaliteten i det intern medicinske og kirurgiskeområde.Socialstyrelsens arbejdsgruppe finder, at ændring afakutsjukvårdfra tillægs-speciale til basisspeciale giver de myndigheder, der skal organisere akutom-rådet bedre muligheder, idet man må forvente at rekrutteringen til specialetbedres og området udvikles fagligt.Det er ligeledes gruppens opfattelse, at ændringen kan bedre patientsikkerhe-den, idet basisspecialet vil få et naturligt ansvar for at udvikle medicinske fagli-ge processer, triage-funktion og samarbejde med primærsektoren, kommunerog landsting. Arbejdsgruppen lægger vægt på, at der er tale om et voksenspe-

ciale og at varetagelsen af det akutte børneområde fortsat skal ske i de tilsva-rende specialer.Redegørelsen fra arbejdsgruppen fremfører også modsatrettede synspunkter,herunder at specialestrukturen bør anskues ud fra, hvordan sygehusvæsenetændres. I Sverige ser flere landsting en mulighed for, at akutområdet skal va-retages udenfor akutsygehusene og bedre tilpasset de regionale forudsætnin-ger og behov. Der er af denne grund fremført modstand mod ændringen afspecialestatus, ligesom det er fremført, at det kan blive vanskeligt at besættevagterne.Selvomakutsjukvårdanbefales at blive basisspeciale, finder arbejdsgruppen,at dette ikke er hindrende for, at organiseringen af virksomhedsområdet skerpå den måde, der er mest hensigtsmæssigt i den enkelte region.Afslutningsvis kan Sundhedsstyrelsen bemærke følgende:Det må forventes, at Sverige ændrer akutmedicin (akutsjukvård) fra at være ettillægsspeciale til at være et basisspeciale fra 1.1.2014. Den svenske Social-styrelse har dog som kompetent myndighed autoriseret speciallæger i dette til-lægsspeciale, så den formelle autorisationsstatus ændres ikke. Der er såledesikke tale om, at akutmedicin i Sverige har haft status som fagområde i autori-sationsmæssig henseende, men det er korrekt, at det – som i den danske de-finition af fagområde - har haft karakter af en overbygningsuddannelse, hvortilder har været tilgang fra en række specialer.Akutmodtagelser har været en del af den svenske hospitalsstruktur gennemmange år og med 74 akutmodtagelser i Sverige har denne funktion et patient-volumen og et erfaringsgrundlag, som af naturlige årsager endnu ikke er op-nået i danske fælles akutmodtagelser.Det er Sundhedsstyrelsens opfattelse, at patienter, der indlægges i fællesakutmodtagelser, på linje med andre patienter, har krav på højeste kvalitet idiagnostik og behandling. Der kan fremføres argumenter for, at dette kompe-tenceniveau ikke vil kunne opnås inden for alle de specialeområder, denakutmedicinske speciallæge skulle kunne dække, med en uddannelsestid på 5år, hvorfor der fortsat vil være behov for et tæt samarbejde i de fælles akut-modtagelser med relevante andre specialer.Det er ikke Sundhedsstyrelsens opfattelse, at danske fælles akutmodtagelsersfysiske opbygning, organisation, ledelsesstruktur, virksomhedsområde ellerstabsopbygning har fundet sin endelige form/en ensartet form i regionerne, ogen eventuel kommende dansk speciallæge i akutmedicin må have et klart de-fineret virksomhedsområde før en speciallægeuddannelse i akutmedicin plan-lægges.”Jeg kan henholde mig til Sundhedsstyrelsens oplysninger.Med venlig hilsen