SUU, Alm.del - 2012-13 - Endeligt svar på spørgsmål 4: Spm. om artiklen i MetroXpress den 3. oktober 2012 "Unge læger fortog indgreb uden oplæring", til ministeren for sundhed og forebyggelse

Folketingets Sundheds- og Forebyggelsesudvalg har den 4. oktober 2012 stil-let følgende spørgsmål nr. 4 (alm. del) til ministeren for sundhed og forebyg-gelse, som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra LiselottBlixt (DF).Spørgsmål nr. 4:’’På baggrund af artiklen i MetroXpress den 3. oktober 2012 "Unge læger for-tog indgreb uden oplæring" bedes ministeren redegøre for hvilket fagligt, juri-disk og etisk ansvar en læge har i udførelse af arbejdet og hvordan lægenselv er forpligtet til at vurdere egen kompetence og i givet fald sætte grænserfor sit faglige virke? Ministeren bedes endvidere oplyse, om der har været læ-ger der har sagt fra fordi de fik opgaver de ikke var uddannet til, og om antalletaf patientklager i det halve år situationen stod på. Endelig bedes ministerenoplyse oplyse hvorledes hun vil sikre, at læger selv kan vurdere hvilke opgaverde kan varetage under uddannelsen.”Svar:Det følger af autorisationslovens § 17, at en autoriseret sundhedsperson erforpligtet til at udvise omhu og samvittighedsfuldhed under udøvelsen af sinvirksomhed. Alle læger, dvs. også læger, som ikke har opnået ret til selvstæn-digt virke, er således underlagt denne forpligtelse.For så vidt angår opgavevaretagelsen viser denne sag jo netop, hvor vigtigtlægefaglig supervision er i den lægelige videreuddannelse, særligt når denyngre læge endnu ikke har opnået ret til selvstændigt virke. Det er således sletikke meningen, at den yngre læge altid selvstændigt skal vurdere, om han ellerhun kan varetage konkrete behandlingsopgaver som led i videreuddannelseeller sætte sine egne grænser i forhold til patientbehandling.Det følger da også af autorisationslovens § 29, stk. 2, at en læge, som ikke haropnået ret til selvstændigt virke, eller hvor denne ret er bortfaldet, alene kanvirke i en underordnet stilling på sygehus eller som amanuensis (det vil sigesom medhjælper hos en praktiserende læge) eller midlertidig stedfortræder foren alment praktiserende læge.Det betyder i praksis, at en læge uden ret til selvstændigt virke handler underen overordnet læges tilsyn.Jeg skal i den forbindelse understrege, at lovgivningens øvrige bestemmelserom pligter, tilsyn og ansvar – og altså ikke alene autorisationslovens krav om

omhu og samvittighedsfuldhed – også er gældende for læger i underordnedestillinger.Derfor vil der normalt også være en pligt til at afstå fra at behandle, hvis det ik-ke kan ske inden for rammerne af kravet om omhu og samvittighedsfuldhed.Det vil i sådanne tilfælde være helt naturligt at gøre sin arbejdsgiver opmærk-som herpå.I forhold til sagen på Herlev Hospital har jeg med tilfredshed kunnet konstaterei dagspressen, at både den uddannelsesansvarlige på den pågældende afde-ling og hospitalets direktør til fulde anerkender kritikken af de uddannelses-mæssige mangler, som er påpeget i Sundhedsstyrelsens inspektionsrapport,og at der med det samme er reageret herpå i form af konkrete tiltag som ek-sempelvis fire nye stillinger, herunder to afdelingslæger, og faste uddannel-sessamtaler.Jeg kan i øvrigt oplyse, at hverken jeg eller mit ministerium er bekendt medkonkrete eksempler på læger, som har sagt fra, fordi de har fået opgaver, somde ikke var uddannet til.Med hensyn til antallet af patientklager har jeg indhentet følgende bidrag frahenholdsvis Patientforsikringen og Patientombuddet, som jeg kan henholdemig til:Patientforsikringen:”Patientforsikringen kan oplyse, at erstatningsansvaret for skader som følge af, at be-handlingen ikke er udført i overensstemmelse med erfaren specialiststandard, jf. klage-og erstatningslovens § 20, stk. 1, nr. 1, påhviler den pågældende region, jf. § 29.Der er efter lovens § 27 mulighed for regionen for at gøre et regreskrav gældende modden pågældende læge, hvis skaden er forvoldt forsætligt eller ved grov uagtsomhed.Denne bestemmelse er, så vidt Patientforsikringen er orienteret, aldrig anvendt.Vores database indeholder ikke oplysninger, der kan bidrage nærmere til besvarelsenaf spørgsmålet. Vi gør i den forbindelse opmærksom på, at der i spørgsmålet bedes omoplysninger på antallet af klager indenfor et specifikt halvår. Der fremgår imidlertidhverken af spørgsmålet eller avisartiklen nærmere om, hvilket halvår der refereres til,ligesom der heller ikke i inspektorrapporten synes at blive henvist til en nærmere speci-ficeret periode.I avisartiklen er derimod anført, at yngre lægers turnusforløb generelt er på et halvt år.Vi kan dog oplyse, at anmeldelserne vedrørende behandlinger på Herlev Hospital harværet som følger*:2010:2011:2012:249242245heraf ortopædisk kirurgi:heraf ortopædisk kirurgiheraf ortopædisk kirurgi858324

*Data vedrørende de anførte år beror delvis på data i verserende sager, sager underanke og data, som endnu ikke er reviderede. I nye anmeldelser er der i en række sagerendnu ikke registreret et skadevoldende speciale, hvorfor antallet senere kan vise sigat være højere. Et senere udtræk af data på samme søgekriterier kan altså give et an-det resultat. Samlet set giver de anførte data dog efter vores vurdering et retvisende bil-lede af udviklingen.”Patientombuddet:”Patientombuddet har forstået, at der ønskes oplysninger om antallet af patientklagervedrørende behandlingen på ortopædkirurgisk afdeling på Herlev Hospital i det halveår forud for, at inspektorrapporten blev afgivet den 26. juni 2012.Patientombuddet kan på baggrund af en søgning i Patientombuddets database oplyse,at Patientombuddet i første halvår af 2012 har registreret 11 klagesager vedrørendebehandling på ortopædkirurgisk afdeling på Herlev Hospital. Heraf vedrører de 7 af kla-gerne så vidt ses behandling foretaget i 2012, mens de resterende klager vedrører be-handling foretaget før 2012.”

Endelig vil jeg gerne henvise til min besvarelse af 18. oktober 2012 påspørgsmål nr. S 217, hvoraf det blandt andet fremgår, at Sundhedsstyrelsenvil invitere regionerne til en dialog om, hvordan læger, regioner og Sundheds-styrelsen bedst sikrer, at afgørende informationer bliver indberettet, så kvalitetog patientsikkerhed styrkes.Det vil være oplagt, at Sundhedsstyrelsen i den sammenhæng også tager endialog om denne problemstilling.Herudover vil jeg henvise til regeringens patientsikkerhedspakke, der udoverden såkaldte whistleblowerordning indeholder en lang række initiativer – her-under fem konkrete lovforslag – med fokus på at styrke patientsikkerhedenover en bred kam.