SUU, Alm.del - 2012-13 - Endeligt svar på spørgsmål 367: Spm. om at redegøre for udviklingen i brugen af tvangshandlinger over for børn og unge i psykiatrien, til ministeren for sundhed og forebyggelse

Folketingets Sundheds- og Forebyggelsesudvalg har den 5. februar 2013 stil-let følgende spørgsmål nr. 367 (Alm. del) til ministeren for sundhed og fore-byggelse, som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Bene-dikte Kiær (KF).Spørgsmål nr. 367:’’Vil ministeren redegøre for udviklingen i brugen af tvangshandlinger over forbørn og unge i psykiatrien, set i forhold til opgørelsen fra bestyrelsesmødet iDanske Regioner den 26. oktober 2012 der viser, at det i forhold til voksnegenerelt er lykkedes at reducere brugen af bæltefikseringer med 7,3 procentmens tvangsmæssig brug af beroligende medicin steget med 11,4 procent?http://www.regioner.dk/Om+Danske+Regioner/Dagsordener/Dagsordener+for+bestyrelsesmøder+i+2012/Dagsorden+for+bestyrelsesmøde+den+26,-d-,+oktober+2012/Punkt+12+-+26,-d-,+oktober+2012.aspx”Svar:Som det fremgår af opgørelserne over anvendelse af tvang i børne- og ung-domspsykiatrien i min samtidige besvarelse af spørgsmål nr. 366 fra Folketin-gets Sundheds- og Forebyggelsesudvalg (Alm. del), er der færrepersonerpåde børne- og ungdomspsykiatriske afdelinger, der er blevet udsat for bæltefik-seringer (tvangsfikseringer) i 2012 end 2011, men antallet af bæltefikseringerer steget i samme periode. Imidlertid viser de foreløbige tal, at antallet af bæl-tefikseringer i 2012 er faldet i forhold til i 2010. Samtidig er anvendelsen af be-roligende medicin i børne- og ungdomspsykiatrien steget fra 2011 til 2012 bå-de i forhold til antal personer og antal indgivelser af beroligende medicin.Jeg vil i øvrigt henvise til min besvarelse af spørgsmål nr. 44 fra FolketingetsSundheds- og Forebyggelsesudvalg den 8. november 2013 samt bilag 1 til be-svarelsen, som var baseret på tal fra Statens Serum Institut både for voksen-psykiatrien som for børne- og ungdomspsykiatrien.Det fremgår heraf, at anvendelse af tvang i børne- og ungdomspsykiatrien ge-nerelt er faldende, mens det samme desværre ikke er tilfældet i voksenpsykia-trien. Det gælder også i forhold til såvel tvangsfiksering som anvendelse af be-roligende medicin.