SUU, Alm.del - 2012-13 - Endeligt svar på spørgsmål 347: Spm. om, hvordan en autorisationsordning for musikterapeuter i Danmark kan realiseres, til ministeren for sundhed og forebyggelse

Folketingets Sundheds- og Forebyggelsesudvalg har den 29. januar 2013 stil-let følgende spørgsmål nr. 347 (Alm. del) til ministeren for sundhed og fore-byggelse, som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Flem-ming Møller Mortensen (S).Spørgsmål nr. 347:’’ Vil ministeren redegøre for, hvordan en autorisationsordning for musiktera-peuter i Danmark kan realiseres? ”Svar:Det er i lov om autorisation af sundhedspersoner og om sundhedsfaglig virk-somhed fastsat, hvilke grupper af sundhedspersoner, som er underlagt en au-torisationsordning.Med en autorisation følger retten til at anvende en forbeholdt titel. Ved forbe-holdt titel menes, at alene den, der er autoriseret med en bestemt sundheds-faglig titel, må anvende den tilknyttede titel. Med autorisationstitlen er det me-ningen, at borgeren kan have tillid til den autoriserede sundhedspersons fag-lighed. For at få autorisation stilles der uddannelsesmæssige krav, og der fast-sættes pligter for de autoriserede sundhedspersoner i forbindelse med ud-øvelsen af deres virksomhed, hvilket Sundhedsstyrelsen fører tilsyn med. Vedat autorisere sundhedspersoner vil de også med større sikkerhed kunne identi-ficeres, og tilsynsmyndigheden vil således kunne gribe ind over for sundheds-personer, der ikke overholder pligterne i autorisationsloven.Det er regeringens opfattelse, at der generelt skal udvises tilbageholdenhedmed indskrænkninger i den frie og lige adgang til erhvervsudøvelse i form afautorisationsordninger.En autorisationsordning skal således ikke indføres udelukkende som en officielanerkendelse af den samfundsmæssige værdi af den indsats, der ydes af ud-øverne af en bestemt virksomhed, men være baseret på nøje overvejelser omdet reelle behov for en sådan ordning efter en afvejning mellem hensynet tilpatienternes sikkerhed som forbrugere over for hensynet til fri og lige adgangtil erhvervsudøvelse.Det bør herunder overvejes, om den virksomhed, den enkelte gruppe udøver,nødvendiggør særligt myndighedstilsyn, fordi den ikke er offentlig reguleret iforvejen, og om kvalitetssikring kan opnås på anden måde end ved autorisati-on.

Der skal i den forbindelse lægges vægt på, om gruppen i forvejen er velregule-ret gennem offentlig uddannelse med tilhørende mulighed for dokumentationaf kvalifikationer i form af eksamensbevis. Det sammenholdes med, i hvilketomfang gruppen udøver selvstændig privat virksomhed, idet ansættelse i detoffentlige sundhedsvæsen i mange tilfælde indebærer tilstrækkelige mulighe-der for regulering af personalets faglige adfærd, i kraft af ledelsernes adgangtil instruktion og supervision. Det bør tillige indgå i overvejelserne, i hvilken ud-strækning udøvelsen af virksomheden konkret kan udgøre en fare for patien-terne, samt om der inden for den enkelte erhvervsgruppe hyppigt forekommeruhensigtsmæssig faglig adfærd af en karakter, som bør kunne imødegås medtilsynsforanstaltninger.En autorisation af musikterapeuter som sundhedspersoner efter lov om autori-sation og om sundhedsfaglig virksomhed vil således kræve, at en konkret af-vejning af ovenstående hensyn taler for at etablere en sådan ordning, og vilkræve en ændring af loven.