SUU, Alm.del - 2012-13 - Endeligt svar på spørgsmål 331: Spm. om talepapir fra samrådet den 24/1-13 vedr. multiresitente stafylokokbakterie CC39, til fødevareministeren

Ministrene bedes redegøre for, hvad de indtil nuhar gjort for at forhindre spredningen af denfarlige svinebakterie MRSA til mennesker ogmellem mennesker.Ministrene bedes redegøre for, hvad de vilforetage sig for at forhindre spredningen af denfarlige svinebakterie MRSA til mennesker ogmellem mennesker.Vil ministrene redegøre for, hvordan man vilprøve at bryde smittekæden for den multiresistentestafylokokbakterie CC398, hvordan manforhindrer, at besøgslandbrug ikke fører smittenvidere og at medarbejdere ikke fører smittenvidere samt hvordan ministrene vil samarbejdemed en videre plan?

Svar:Jeg vil faktisk også gerne takke for muligheden for, sammen medSundhedsministeren, at redegøre for Sundhedsudvalget ogFødevareudvalget om, hvad vi allerede gør, og hvad vi fremover vilgøre for at bekæmpe svine-MRSA, altså CC398, ogantibiotikaresistens. Og jeg er faktisk rigtigt glad for, at det bliversammen, for det viser jo netop, hvordan det er, vi arbejder med dether problem.Siden – ja, nu kommer vi virkeligt langt tilbage – men sidenpenicillinen blev opdaget i 1928, så er det fuldstændigt afgørendefor os – for behandlingen af mange infektioner hos både menneskerog dyr – at vi har antibiotika. Og det er vi fuldstændigt klar over, ogvi ved også, at brugen af antibiotika er alvorligt truet af bakterier,der bliver resistente overfor antimikrobielle stoffer.Vi har drøftet det her meget på EU-plan. Det anslås, at omkring25.000 mennesker hvert år dør i EU på grund af infektioner medresistente bakterier, så det er bestemt ikke et område, man kan tagefor alvorligt. Og det er et stort problem. Vi tager det også alvorligt iDanmark.Når det gælder bekæmpelse af resistens, er der desværre ikke nogenentydig indsats – der er ikke nogen ”one-size-fits-all” løsning.Resistente bakterie-typer, som svine-MRSA og ESBL, erforskellige. De optræder forskelligt, de bliver spredt på forskelligemåder – så en effektiv indsats skal tilpasses den enkelte type afresistente bakterier.

Så når jeg taler om MRSA i denne her sammenhæng, er detudelukkende MRSA CC398 – eller svine-MRSA – fordi svin erhovedkilden til lige præcis denne her type af MRSA. Den adskillersig fra de andre typer, fordi svine-MRSA ikke smitter så let fra dyrtil mennesker og videre til andre mennesker. Men får man alligevelsvine-MRSA, så forsvinder bakterien hurtigt igen, somSundhedsministeren også nævnte, og fra de fleste mennesker imodsætning til de andre typer af MRSA. Svine-MRSA smitter ikkeigennem kød, og jeg synes, at det er vigtigt at få understreget; altsåman bliver ikke syg af at spise kød fra dyr, som har haft MRSA –hverken svine-MRSA eller andre typer for den sags skyld.Selv om der allerede er blevet gjort og undersøgt rigtigt meget, erder stadig brug for ny viden – selvfølgelig – om svine-MRSA, for atvi lettere kan bekæmpe den.Fødevarestyrelsen har – og det tror jeg, at jeg kunne høre, at dethavde I også godt set – opgjort en MRSA-undersøgelse fraslagterierne, og den viser jo faktisk, desværre, at der i 2012 varsvine-MRSA i 88 % af de undersøgte svin, og det er dobbelt såmeget som året før. Altså, det her det er undersøgelser foretaget påslagteriet. Vi ved fra andre situationer, at dyr kan smitte hinandenundervejs eller på selve slagteriet, så derfor er det vigtigt for os atfinde ud af, er det her et udtryk for, at der også er sket en stigningude på besætningerne. Så vil Fødevarestyrelsen i år igangsætte enundersøgelse for forekomsten af svine-MRSA i svinebesætningerne.Det er et af de initiativer, der bliver iværksat – som jeg har tænktmig at iværksætte – under veterinærforliget, som vi for nyligt fikforhandlet på plads bredt i Folketinget.

Jeg vil gerne sige, at det er kompliceret at bekæmpe de resistentebakterier når først, de er her – så alt det med forebyggelse er én ting.Men derfor har vi faktisk haft meget stort fokus i Danmark påforebyggelse. En forebyggende indsats er i videst muligt omfang atbegrænse udviklingen af resistens. Og derfor er det jo også klart, atder hviler – og nu taler jeg jo som Fødevareminister – der hviler etstort ansvar på landmændenes skuldre, fordi de er de eneste, somhåndterer antibiotika i dagligdagen, og som ikke er dyrlæger ellerlæger.Hvis vi nedsætter forbruget af antimikrobielle stoffer, vil vi genereltmindske risikoen for også at udvikle resistens. Og i Danmark er dersat ind med forskellige tiltag med netop det formål for øje. Og derkan jeg nævne, at i det første veterinærforlig tilbage i 2008-12 derblev der indført grænseværdier for forbruget af antibiotika i svine-og kvægbesætningerne. I 2010 kom ordningen fra min forgængerved ”gult kort”; en ordning som har medført et ufatteligt, faktiskstort og flot, fald i forbruget af antibiotika til svin på 20 % fra `10 tilstarten af `12. Det er altså virkeligt noget, der betyder noget. Detsamlede forbrug af antibiotika i landbruget er bragt væsentligt nedigennem de seneste år, og det er vigtigt fortsat at sikre, at der ikkebliver medicineret unødvendigt og uhensigtsmæssigt.Og for at fastholde den gode udvikling, så strammer vi også op iforbindelse med det nye veterinærforlig, som vi vedtog inden julmed opbakning fra samtlige partier i Folketinget. Og jeg vil ogsågerne sige, at landmændene er ikke tilfredse med det, fordi de synes,at de har gjort en kæmpe indsats – og detharde også. Men det er joet udtryk for, at vi som politikere mener, at det her det er vigtigt, ogat det er en kamp, vi skal fortsætte med at kæmpe. Vi fastholderfokus på resistensproblematikken, vi peger på tiltag, der understøtter4

en ansvarlig og optimal brug af antibiotika, så vi får bremsetudviklingen i resistens. Det sker blandt andet, og det er der, vi harsat fokus, ved en målrettet indsats mod rutinemæssigflokmedicinering og en styrket forskning i antibiotikaresistens.Jeg vil også sige, at det handler jo også om at få dyrlægen ud og talemed landmanden om, hvad andet kan man gøre i en besætning.Altså, jo mere besværligt man gør det, jo mere vil man væreinteresseret i at finde alternativer til at bruge antibiotika. Det er det,vi arbejder på.Så indsatsen mod antibiotikaresistens tager udgangspunkt i denneher ”one-health-tankegang”, som altså er en samarbejdendetankegang, hvor vi ser udfordringen indenfor dyrs og menneskerssundhed i en meget tæt sammenhæng. Lige så snart vi erkendte, atder er en problematik med svine-MRSA i de danskesvinebesætninger og en risiko for overførsel af svine-MRSA frasvin til mennesker, blev der etableret et tæt samarbejde mellemfødevare- og sundhedsmyndighederne. Jeg vil ikke sige såforfærdeligt meget mere om det, for det har Sundhedsministerengjort, andet end at sige, at vi i Fødevareministeriet går helhjertet indi det arbejde.Samtidigt er der også det internationale arbejde på tværs aflandegrænser. Vi har holdt en stor konference under EU-formandskabet. Man kan sige, vi – både dér og også i forbindelsemed drøftelser af rådskonklusioner – må sige, at det er jo lidt op afbakke i forhold til de andre lande. De tænker ikke helt, ligesom vigør.

Det, der var det fine, var, at vi fik rådskonklusioner, som man bådecommittede sig til ovre i sundhedsministerens råd og hos mig. Ogdet vil sige, at vi er blevet enige om effektive overvågningssystemeri både sundhedssektoren og veterinærsektoren, så vi kan få samletog sammenlignet data om brugen af antibiotika i de andre EU-lande.Altså, vi kunne godt tænke os at være gået længere. I Danmark harvi gjort dyrlægernes indtjening uafhængig af, om de ordinererantibiotika. Det vil jeg gerne sige; det er ikke lige nemt at få deandre lande til at indse det helt indlysende fornuftige i det. Så der erlang vej endnu, men vi skal også være klar over, at vi flytter. Altså,det har vi også været med til at gøre under det danske formandskab.SenesterEFSA,somerdeneuropæiskefødevaresikkerhedsautoritet, i efteråret kommet med en rapport omsvine-MRSA. Rapporten anbefaler, at der bliver lavetovervågningsprogrammer, så man kan følge udviklingen, og debekræfter også, at svine-MRSA primært smitter personer, derarbejder i tæt kontakt med levende svin.Vi har siden 2009 haft undersøgelser af svine-MRSA-forekomstenhos svin, og det er i tråd med anbefalingerne, og det vil også sige, atvi ved, hvad det er for nogle typer, vi har her i landet. Nu vil vi såogså gennemføre undersøgelser på besætningerne for at følgeudviklingen, og fra dansk side har vi altså også opfordretKommissionen til at fokusere på behovet for en ensartetovervågning i EU. Og de vil komme med et forslag iKommissionen, som, vi håber, kan blive vedtaget inden sommerenog træde i kraft næste år.Sundhedsministeren og jeg har også nedsat en aktionsgruppe, somsundhedsministeren nævnte, og det er også helt grundlæggende,6

fordi tingene hænger sammen. Vi har repræsentanter frauniversiteterne, Arbejdstilsynet – som også har været vigtig, fordider er medarbejdere, der arbejder i staldene og andre steder –sundheds- og fødevaremyndighederne og erhvervet. Og de skalkomme med konkrete forslag, der kan reducere forekomsten.Så har jeg også fået spørgsmål E om, hvordan vi vil brydesmittekæden fra svine-MRSA, så bakterien ikke bliver spredt frasvinestalde til mennesker uden for staldene. Og jeg synes, det ervigtigt at holde fast i, hvad er det for nogle mennesker, vi taler om?- Vi har dem, der besøger landbrugene,- så har vi har landmændene og deres medarbejdere i de MRSA-positive besætninger, og- så har vi husstandsmedlemmer, som kan have kontakt medlandmanden og medarbejderne.For det første; de besøgende, så nævnte sundhedsministeren jo selv,at sundhedsmyndighederne/Sundhedsstyrelsen har vurderet, at derer en meget lille risiko for at sprede svine-MRSA ved besøg, og dethar jeg sådan set tillid til, at det kan håndteres.Når det gælder medarbejdere og husstandsmedlemmer, så er detanderledes, fordi at for dem, der hver dag færdes og opholder sig ien MRSA-positiv svinebesætning, der er situationen anderledes. Deer særligt udsatte, fordi de har en tæt daglig kontakt med dyrene.Husstandsmedlemmer på landbruget, der ikke kommer i stalden,bærer derimod langt sjældnere svine-MRSA, end landmanden gør.Hvis en svinebesætning har svine-MRSA, vil det som udgangspunktvære umuligt at undgå, at landmanden og eventuelle medarbejderebliver bærere af svine-MRSA på sigt. Ifølge Sundhedsstyrelsensvejledning, så er der heller ikke nogen idé i at forsøge at fjerne7

svine-MRSA fra de personer, for de bliver jo udsat for bakterienigen.Så kan man sige: ”Kunne vi så ikke bare sanere, det har man da hørtom før?” Men vi må bare sige, at der findes ikke på nuværendetidspunkt en hurtig og effektiv metode til at sanere for svine-MRSA– en omkostningseffektiv metode, for så havde vi jo selvfølgeligtgjort det. Men det er ikke noget, man bare lige gør. Og når vi talerom dansk svineproduktion, er sanering jo ikke så enkel, fordi defleste besætninger får tilført dyr løbende. I en besætning, hvor manhar alt ind og alt ud og rengør bygningen og alt ind igen, der er detnemmere, men svineproduktionen er sådan, at det er en løbendeudskiftning. Og jeg vil sige at på nuværende tidspunkt, så vil detheller ikke give mening at slå alle dyr ned for forsøge at fjernesvine-MRSA, fordi det vil være en meget omkostningsfuld procesuden nogen sikkerhed for, at det så vil lykkes at fjerne svine-MRSA.Når bakterier, som vi kender – Salmonella, campylobacter, svine-MRSA – skal til livs, så er vi nødt til at sætte ind, der hvor det givermest mening. Og der, hvor vi skal sætte ind i forhold til svine-MRSA, er blandt andet ved øget hygiejne. Landmanden ogmedarbejderne kan nedsætte risikoen for at tage svine-MRSA medud fra stalden ved at følge de almindelige hygiejneforskrifter; skiftetøj, vaske hænder før man forlader stalden. Og så kan man jo, somnævnt, sætte forebyggende ind, altså restriktiv anvendelse afantibiotika.Der er stadigvæk ikke noget, der tyder på, at svine-MRSA bæres afmennesker fra byerne. Trods det har Statens Serum Institut i deseneste år registreret en stigning i antallet af mennesker, som bærer8

svine-MRSA, og som ikke har en daglig kontakt med svin. Alle demennesker bor i landzoner med svinebrug dog. Den stigning ernaturligvis bekymrende, og det er Sundhedsministeren og jeg enigei, og det er jo også derfor, at vi har aktionsgruppen, som skal gøreos klogere på MRSA.Til sidst vil jeg lige sige helt kort, fordi det har været rejst i debattenom offentliggørelse af oplysninger vedrørende svine-MRSA-besætningerne; der synes jeg, det er vigtigt at sige, der skal være enbalance. Det er jo sådan vores offentlighedslov også fungerer. Derskal være en balance mellem på den ene side hensynet tiloffentlighedens interesser i oplysninger om svine-MRSA og på denanden side beskyttelsen af personers interesser – det vil sigekonsekvenserne for de mennesker, der bor på de gårde, der erinficerede. Fødevarestyrelsen har truffet en afgørelse om ikke atoffentliggøre oplysninger om, hvilke gårde, man ligger inde medviden om, der er positive med MRSA, og klageinstansen iFødevareministeriet har givet Fødevarestyrelsen medhold i denvurdering. Men lige nu ser Ombudsmanden på sagen, og jegafventer hans udtalelse, og Ombudsmandens afgørelse vilnaturligvis blive fulgt. Sådan er det.Afslutningsvist skal jeg måske bare sige, at svine-MRSA er ikkefaretruende for den almindelige borger, men jeg anerkenderbekymringen for, at MRSA-bakterier fra svinebesætninger kanudvikle sig til et større problem i fremtiden. Særligt hvis bakterienskulle ændre sig, så den nemmere kan smitte mellem mennesker,som nogen forskere er bekymrede for. Derfor så tager viresistensproblemet meget alvorligt, og jeg mener samtidigt, at vi harden rigtige strategi for at møde de udfordringer, som resistentebakterier giver i forhold til både dyr og mennesker.9

Vi skal have forebyggelse. Vi skal have samarbejde. Vi skal haveviden, så vi kan udveksle viden på tværs af faggrupper.Resistensområdet er et område, hvor vi kan blive meget klogere, ogvi skal blive klogere. Derfor er vi aktive i at skaffe viden, indsamleviden, opbygge viden – både i Danmark og i EU.Og så vil jeg bare til allersidst minde om, at det her er en sag, hvorman skal være opmærksom på, at der skal være den rettebekymring, den rette indsats – menudenmere drama, end der erberettiget. Altså, det er den balance, vi lever med. Vi lever med enlang række bakterier i forvejen – og mange af os har overlevet –og…Bare for at sige, at vi tager faktisk det her rigtigt alvorligt. Vi gørrigtig mange ting – men vi skal også gøre det rigtige på det rigtigetidspunkt.