Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2012-13
SUU Alm.del
Offentligt
1211014_0001.png
1211014_0002.png
1211014_0003.png
1211014_0004.png
1211014_0005.png
1211014_0006.png
1211014_0007.png
1211014_0008.png
1211014_0009.png
1211014_0010.png
1211014_0011.png
1211014_0012.png
1211014_0013.png
1211014_0014.png
1211014_0015.png
1211014_0016.png
1211014_0017.png
1211014_0018.png
1211014_0019.png
TALEPAPIRDet talte ord gælder

Tilhørerkreds:

Folketingets Sundhedsudvalg og Folketingets

Fødevareudvalg

Anledning:

Åbent samråd med både Sundhedsministeren og

Fødevareministeren

Taletid:

Tid og sted:

Dok nr.:

(5 – 7 minutter pr. minister)

24. januar 2013 15.00 – 18.30, lokale XX

1130083

Der er stillet 4 samrådsspørgsmål (D, E, K og L) til ministeren, hvoraf E, K og Logså er stillet til fødevareministeren. Spørgsmål D og E er stillet af Liselott Blixt(DF). Spørgsmål K og L er stillet af Per Clausen (EL):
2
Samrådsspørgsmål D: Hvordan vil ministeren sikre, at den multiresistentestafylokokbakterie CC 398 smitteveje bliver brudt, så den ikke havner på et aflandets hospitaler, da det kan få alvorlige konsekvenser – og ultimativt kosteliv?Samrådsspørgsmål E: Vil ministrene redegøre for, hvordan man vil prøve atbryde smittekæden for den multiresistente stafylokokbakterie CC398, hvordanman forhindrer besøgslandbrug ikke fører smitten videre og at medarbejdereikke fører smitten videre samt, hvordan ministrene vil samarbejde med en videreplan?Samrådsspørgsmål K: Ministrene bedes redegøre for, hvad de indtil nu har gjortfor at forhindre spredningen af den farlige svinebakterie MRSA til menneskerog mellem mennesker.
3
Samrådsspørgsmål L: Ministrene bedes redegøre for, hvad de vil foretage sig forat forhindre spredningen af den farlige svinebakterie MRSA til mennesker ogmellem mennesker.

Indledning

Jeg er blevet kaldt i fælles samråd med fødevareministeren om den særligebakterie, MRSA CC 398. I populær tale kalder vi den ”svine-MRSA”, fordibakterien kan smitte fra dyr til mennesker.Jeg vil gerne indlede med at sige, at jeg som sundhedsminister finder detbekymrende, at antallet af smittede med svine-MRSA er steget. Og bådefødevareministeren og jeg er enige om, at svine-MRSA skal tages megetalvorligt.
4
Det er en kæmpe udfordring – både herhjemme og globalt - at bekæmpemultiresistente bakterier, så vi sikrer, at der er behandlingsmuligheder også ifremtiden.Det er helt afgørende, at vi fastholder og udbygger indsatsen.Hertænkerjegbådeiforholdtilsmittekilder,smittespredning,
behandlingsmuligheder og overvågning af antal smittede.
Lad mig med det samme slå fast, at min primære opgave som sundhedsministerer at sikre, at personer, der bærer svine-MRSA, får den rigtige behandling, hvisde skulle blive syge. Derudover skal jeg sørge for, at vi har et sundhedsvæsen,
5
der kan håndtere og kontrollere bakterien, hvis den indtræffer på landetshospitaler, så vi undgår, at syge og svækkede personer bliver smittet medMRSA.

[Fakta om svine-MRSA hos mennesker]

Før jeg besvarer de fire samrådsspørgsmål, vil jeg kort give udvalgene et parfakta om svine-MRSA hos mennesker.Det særlige ved svine-MRSA er, at bakterien kan smitte fra dyr til mennesker.
Svine-MRSA er en variant af MRSA, som er resistente stafylokokbakterier.
6
Fælles for alle MRSA-bakterier, også svine-MRSA, er, at de først og fremmester alvorlige, fordi bakterierne ikke kan behandles med almindelig antibiotika.Der er kun få særlige antibiotika tilbage, der kan behandle infektioner, derskyldes MRSA.Hvis vi bruger de særlige antibiotika ukritisk og uhæmmet, risikerer vi, atMRSA bakterierne bliver resistente over for de få antibiotika, vi har tilbage atbehandle med. Og det kan være fatalt - især for patienter, som i forvejen ersvækkede. Så vi skal for alt i verden undgå bliver til virkelighed.

[Udviklingen i MRSA]

7
Hvordan ser det så ud med antallet af MRSA-smittede personer..I 2010 var 109, der fik konstateret svine-MRSA. I 2011 var tallet steget til 164personer, og svine-MRSA udgjorde 12,5 % af alle MRSA tilfælde i 2011.Både fødevareministeren og jeg er enige om, at hvis vi skal stoppe udviklingenaf resistente bakterier, kræver det en bred og sammenhængende indsats på tværsaf sektorer.I fællesskab har sundhedsmyndighederne og fødevaremyndighederne siden 2005igangsat mange vigtige initiativer, som jeg vil komme ind på i løbet afbesvarelsen af samrådsspørgsmålene, som jeg tager fat på nu.
8

[Besvarelse af de fire samrådsspørgsmål - Spørgsmål D (kun til ministeren)]

Jeg er i spørgsmål D blevet spurgt om, hvordan jeg vil sikre, at smittevejenebliver brudt, så svine-MRSA ikke havner på landets hospitaler.[Svar]Svine-MRSA håndteres af sundhedsmyndighederne i store træk som andre typeraf MRSA.I 2005 var vi vidne til nogle alvorlige MRSA-udbrud – ikke svine-MRSA - pålandets sygehuse, der smittede mellem patienter og på tværs af sygehusene.Samtidig skete der en stigning i MRSA smitten uden for sygehusene.Derfor besluttede Sundhedsstyrelsen at iværksætte en MRSA-handlingsplan i2006.
9
Sammen med handlingsplanen, blev der indført en meldepligt, når en person afsin læge får påvist MRSA. Meldepligten betyder, at lægen ved påvisning afMRSA skal sende en anmeldelse til Statens Serum Institut og tilSundhedsstyrelsen.Personer, der er blevet smittet med MRSA, får udleveret noget særligtinformationsmateriale og et personligt MRSA-kort, som de opfordres til at vise,når de er i kontakt med sundhedsvæsenet.På den måde kan sundhedsvæsenet tage de nødvendige forbehold og sikre, ateventuelle alvorlige MRSA-infektioner behandles korrekt.For at styrke indsatsen opstrammede Sundhedsstyrelsen sidste år sin vejledningtil sundhedspersoner og personer smittet med MRSA.
10
Som noget nyt vil personer, og dem, som bor sammen en daglig”svinestaldsarbejder”, blive undersøgt for MRSA, hvis de bliver indlagt, hvis deskal opereres eller får infektioner, der kan skyldes stafylokokker.Vi kan se, at initiativerne har virket, for færre smittes med MRSA påhospitalerne.Jeg tillid til, at hospitalerne – med den erfaring vi har i dag om smittespredning -også er i stand til at håndtere patienter med svine-MRSA, så vi undgår spredningpå landets hospitaler.
11
Jeg vil nu – med sundhedsministerens briller på naturligvis - besvaresamrådsspørgsmål E, der er stillet til både fødevareministeren og mig.

[Samrådsspørgsmål E (stillet til begge ministre):]

Vi er blevet bedt om at svare på, hvordan vi vil forhindre, at besøgslandbrugikke fører smitten videre, og at medarbejdere ikke fører smitten videre samt,hvordan vi vil samarbejde med en videre plan?[Svar]Lad mig starte med at gøre det klart, at svine-MRSA kun meget sjældent erårsag til alvorlig sygdom hos i øvrigt sunde og raske personer. Langt de fleste,der får bakterien, taber den igen efter få dage – og fører dermed ikke smittenvidere.
12

[Besøgsgårde]

Besøg af kortere varighed - for eksempel på besøgsgårde - udgør ifølgeSundhedsstyrelsen kun en minimal risiko for, at de besøgende bliver bærere afMRSA.Hvis de hygiejniske forhold i svinebesætningen er i orden, menerSundhedsstyrelsen ikke, at der er fagligt grundlag for at sige, at besøgsgårdeudgør spredningskilder til det øvrige samfund.

[Smitte fra medarbejdere]

Hvad angår risiko for at smitte føres videre fra medarbejderne, harSundhedsstyrelsen siden 2008 haft hygiejneanbefalinger til medarbejdere, derarbejder med svin for at nedsætte risikoen for spredning fra stald til husstand.
13
Desuden kræver Arbejdstilsynet, at arbejdsgiver informerer personer, derarbejder i landbrug, hvor der er konstateret MRSA-smitte, om de særligesmitterisici, der kan være forbundet med arbejdet.For at tale rent ud af posen: Fra sundhedsmyndighedernes side, er det ikkehensigten at udrydde svine-MRSA hos personer, der har daglig omgang medsvin. De vil nemlig fortsat blive udsat for smitte fra besætningerne.Målet for sundhedsmyndighederne er derimod at holde antallet af MRSA-infektioner på et lavt niveau i befolkningen.
14
Det leder mig hen på de sidste to spørgsmål [K og L], som jeg vil besvaresamlet. Spørgsmålene er stillet både til fødevareministeren og mig

[Spørgsmål K og L (stillet til begge ministre)]

I samrådsspørgsmål K og L, er vi blevet spurgt om, hvad vi hidtil har gjort for atforhindre smittespredningen af svine-MRSA fra svin til mennesker og mellemmennesker, og hvad vi fremadrettet har tænkt os at gøre for at forhindresmittespredningen.[Svar]Jeg har allerede været inde på, hvordan vi fra sundhedsmyndighedernes side hariværksat en række initiativer, der har gjort os i stand til at håndtere svine-MRSA, når den konstateres hos mennesker.
15
Udover MRSA-handlingsplanen, som jeg tidligere har været inde på, blev der i2006 under ledelse af Sundhedsstyrelsen nedsat en koordinationsgruppe forMRSA-bakterier, der kan smitte fra dyr til mennesker. Koordinationsgruppenhavde medlemmer fra både fødevare- og sundhedsmyndighederne samtArbejdstilsynet.I 2010 blev det Nationale Antibiotikaråd nedsat. Rådet har til opgave at fremmehensigtsmæssig brug af antibiotika for at forhindre udvikling af resistens.Samtidig skal Antibiotikarådet sikre koordinationen mellem problemstillingernei sundhedssektoren og fødevaresektoren.Samme år offentliggjorde Sundhedsministeriet og Fødevareministeriet en fælleshandlingsplan med initiativer på antibiotikaområdet. Formålet med planen er
16
blandt andet at sikre, at Danmark bevarer antibiotikas effekt til behandling afinfektioner hos mennesker.

[Antibiotikaresistens - globalt problem.]

Jeg vil dog afslutningsvis understrege, at uanset hvor mange initiativer vi tager iDanmark, så kan vi aldrig komme svine-MRSA eller andre resistensproblemerhelt til livs.Vi kan forsøge at minimere risikoen for smitte med svine-MRSA i Danmark. Ogvi kan gøre vores bedste for at håndtere de resistensproblemer, der opstårundervejs. Men vi kan ikke forhindre infektioner knyttet til antibiotikaresistens.Infektioner opstår ikke i et vakuum. Antibiotikaresistens er et globalt problem.
17
Derfor satte fødevareministeren og jeg antibiotikaresistens på den europæiskedagsorden under det danske EU-formandskab.Vi sluttede formandskabet af med at få vedtaget Rådskonklusioner, derforpligterEU’smedlemslandepolitisktilatudarbejdenationale
handlingsplaner, der kan minimere udviklingen og spredningen af resistentebakterier i både sundhedsvæsenet og i landbruget.De danske rådskonklusioner er blevet rost for at lægge op til et tværsektorieltsamarbejde. Et samarbejde vi herhjemme tager for givet, fordi det har eksistereti så mange år. Men som er nyt i mange af de andre europæiske lande.Det er ikke mindst det samarbejde, der gør, trods de udfordringer vi har, at vi erblandt de bedste i verden til at bekæmpe antibiotikaresistens.
18

[Afslutning – og fremtidigt samarbejde om bekæmpelse af MRSA]

Vi har med andre ord arbejdshandskerne på – både nationalt og internationalt.Vi har iværksat mange vigtige initiativer, der både målrettet håndtererproblemstillinger om svine-MRSA, og som generelt skal forhindre udviklingenaf antibiotikaresistens.Men som jeg allerede tidligere har slået fast, så er stigningen i det samlede antalpersoner med svine-MRSA bekymrende, og det er et problem, som jeg tagermeget alvorligt.Derfor har fødevareministeren og jeg i fællesskab nedsat en ny MRSA-aktionsgruppe, der skal komme med forslag til, hvordan forekomsten af svine-MRSA kan reduceres.
19
Det er min forventning, at vi med aktionsgrupperne kan opnå viden om, hvordanvi kan blive klogere på smittespredningen fra landbruget.Og med disse ord, vil jeg videregive ordet til min kollega fødevareministeren.