Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2012-13
SUU Alm.del
Offentligt
Koncern Plan,Udvikling og Kvalitet
Til Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse
Enhed for Hospitals- ogPsykiatriplanlægningKongens Vænge 23400 HillerødOpgangTelefonDirekteWebBlok B88 66 50 0038 66 60 15www.regionh.dkJournal nr.: 12006052Ref.: Hanne Susan RasmussenDato: 1. november 2012
Spørgsmål 3 fra Folketingets Sundheds- og Forebyggelsesudvalg
Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse har bedt om bidrag til besvarelse på en ræk-ke spørgsmål om medicinering på Psykiatrisk Center Glostrup stillet af FolketingetsSundheds- og Forebyggelsesudvalg. Ministeriet beder om svar senest den 6. november2012.a. Hvor mange patienter har fået store doser medicin og af hvor mange produk-
ter?
Doseringen af enkelte lægemidler på Psykiatrisk Center Glostrup (PC Glostrup) erblevet undersøgt. Det drejer sig om det antipsykotiske middel olanzapin og det beroli-gende middel midazolam. Undersøgelsen af, hvordan disse lægemidler blev anvendtpå PC Glostrup til indlagte patienter i perioden 1. jan – 15. marts 2012 viste, at 151patienter blev behandlet med olanzapin, og at 46 patienter blev behandlet med mida-zolam. Ud af det samlede antal indlagte patienter, der i den nævnte periode blev be-handlet med disse lægemidler på PC Glostrup, fik 47 % af patienterne døgndoser afolanzapin over anbefalingen, mens det for midazolam var tilfældet for 26 % af patien-terne.Det er ikke undersøgt, hvilke øvrige lægemidler patienterne fik, idet Region Hoved-stadens hospitaler ikke for nuværende har adgang til monitoreringsredskaber, der sy-stematisk kan afdække, hvilke lægemidler den enkelte patient behandles med og ihvilke doser.b. Hvilke procedurer er anvendt, når man har givet større doser, og hvor ofte er
der blevet målt værdier, og hvilke skema er blevet udfyldt?
Alle lægemiddelordinationer bliver noteret i den elektroniske medicineringsjournal(EPM) med en tydelig angivelse af lægemiddelnavn, styrke og dosering. Det er dettearbejdsredskab, som plejepersonalet også benytter, når de skal give medicin til patien-terne. Det fremgår altid af EPM, hvilken medicin patienterne aktuelt er i behandlingmed.Region Hovedstadens Psykiatri har udarbejdet behandlingsvejledninger, der bygger påbred videnskabelig evidens. Det er beskrevet i vejledningerne, hvilke undersøgelser ogopfølgning, der skal iværksættes afhængig af, hvilke typer af lægemidler der behand-les med. Det er for de hyppigst anvendte lægemidler ligeledes beskrevet, hvilken dose-ring der anbefales for det givne lægemiddel. Læger har som udgangspunkt fri ordina-tionsret og kan vælge lægemiddel og dosering ud fra en individuel vurdering, men det
er indskærpet i Region Hovedstadens Psykiatri, at behandlingsvejledningernes dose-ringsanvisning skal overholdes. I de særlige situationer, hvor det er nødvendigt at be-handle med lægemidler i doser, der ligger over anbefalingerne, skal dette begrundes ijournalen og godkendes af en speciallæge eller bagvagtslæge (erfaren læge under ud-dannelse til speciallæge).Der er ikke foretaget en systematisk afdækning af, hvilke værdier der er målt. Doku-mentation af patienternes samlede medicinske behandling og opfølgningen herpåfremgår af journalen herunder EPM.c. Hvor mange og hvilke bivirkninger er blevet observeret som følge af de store
doser?
Der er ikke tekniske muligheder for en systematisk afdækning af typer og omfang afbivirkninger. Klinisk Farmakologisk Afdeling, Bispebjerg Hospital undersøger aktueltet udvalg af patientjournalerne på PC Glostrup med det formål at afdække forekom-sten af bivirkninger ved behandling med olanzapin i doser, der overstiger vejlednin-gen. Der er ikke foretaget en samlet opgørelse over forekomsten af bivirkninger.Klinisk Farmakologisk Afdeling har i en opgørelse over rapporteringer af bivirkningerved indtag af store doser olanzapin vist, at de hyppigst forekommende bivirkningerved olanzapin er sløvhed, hurtig puls og forhøjet blodtryk. Ved behandling med mida-zolam er vejrtrækningsbesvær den hyppigste bivirkning, og det er derfor påkrævet, atder skal være adgang til vejrtrækningsudstyr.d. Hvor mange dødsfald har der været?
På PC Glostrup var der fire patienter i 2011, som døde under indlæggelse. Heraf var topatienter dobbeltindlagt dvs. indlagt på somatisk afdeling på grund af alvorlige soma-tiske lidelser, men blev ligeledes behandlet psykiatrisk. Den tredje patient døde efteroverflytning fra geriatrisk afdeling forventeligt på grund af demens. Den fjerde patientdøde uventet, og der blev udarbejdet en kerneårsagsanalyse på forløbet. Dødsårsagenblev ikke fundet, da familien ikke ønskede obduktion. I 2011 var der 14 patienter, somdøde mindre end 30 dage efter udskrivning, og af disse var seks over 80 år. Der er la-vet en kerneårsagsanalyse på to patientforløb.I 2012 er fire patienter døde under indlæggelse. To patienter var dobbeltindlagte, oghavde alvorlige somatiske sygdomme. Det tredje dødsfald er kompliceret og indgårderfor i det materiale, som Sundhedsstyrelsen for øjeblikket vurderer i forbindelsemed individuelle tilsynssager rettet mod sundhedsfagligt personale på PC Glostrup.Det sidste dødsfald var et selvmord, og der er udarbejdet kerneårsagsanalyse herfor. I2012 er ni patienter indtil dato døde mindre end 30 dage efter udskrivning.e. Hvor mange klager fra patienterne har der været?
I 2011 var der fem klager fra patienter på PC Glostrup, og i 2012 har der indtil datoværet 7 klager. Derudover er der indkommet 34 klager i 2011 og i 2012 indtil dato 27klager om tvang jf. de særlige klageadgange, der er i forbindelse med tvang.f. Hvor lang har den gennemsnitlige indlæggelsestid været?
Den gennemsnitlige indlæggelsestid i psykiatrien for januar - september er i 2012 på17 dage. Der var en spredning på 12 – 34 dage på tværs af regionens psykiatriskecentre. På PC Glostrup, der varetager en stor akutfunktion, er den gennemsnitlige ind-læggelsestid på 12 dage. Et center der behandler mange akut psykotiske patienter ogSide 2
patienter i alkoholabstinensbehandling vil typisk have kortere indlæggelsestider end etcenter, der hovedsagligt behandler affektive lidelser (fx depression), som kræver læn-gerevarende indlæggelsesforløb.g. Hvilken medicin blev patienterne udskrevet med og hvor mange af patienterne
har fået en højere dosering end Sundhedsstyrelsens anbefalinger?
Det fremgår af den enkelte patients journal, hvilken medicin patienterne blev udskre-vet med. Men det er ikke og har ikke været teknisk muligt at skabe et samlet overblikover patienternes udskrivningsmedicin. Det kræver en manuel gennemgang af de en-kelte patienters journaler. Der er foretaget en gennemgang i forhold til, hvor mangeder har fået olanzapin i doser over det anbefalede, jf. svar på spørgsmål a.Sundhedsstyrelsen anbefaler ikke doseringer af lægemidler, men snarere forholdsreg-ler i forbindelse med anvendelsen. Region Hovedstadens Psykiatri har på baggrund afnationale og internationale undersøgelser udarbejdet vejledninger med doseringsanbe-falinger for de lægemidler, der hyppigst anvendes i den psykiatriske behandling. Yder-ligere er der i det elektroniske opslagsværk medicin.dk (det tidligere lægemiddelkata-log) angivet doseringsforslag.h. Hvilke andre former for terapi fik patienterne mens de var indlagt?
Der er ikke mulighed for at foretage en systematisk opgørelse over, hvilke andre for-mer for terapi, patienterne på PC Glostrup har fået. Dette vil kræve en gennemgang afsamtlige patientjournaler.Generelt vil de former for terapi, som tilbydes under indlæggelse, afhænge af den en-kelte patients behov. Det kan omfatte terapeutiske samtaler med en læge, psykolog-samtaler, miljøterapi, fysisk aktivitet, færdighedstræning m.m. Terapiformen afhængeraf, hvad der ud fra et behandlingsmæssigt synspunkt er det bedste for den enkelte pati-ent på det pågældende tidspunkt herunder også, hvad patienten er i stand til at rumme.i. Hvor ofte talte patienterne med en psykolog eller en psykiater ved deres ind-
læggelse?
Som anført under pkt. h. er der ikke mulighed for at trække data, som samlet kan bely-se, hvor ofte patienterne har talt med en læge eller psykolog i en bestemt periode.Alle patienter, der henvender sig akut til psykiatrien, får almindeligvis indenfor få ti-mer foretaget en indledende vurdering af en læge. Ligeledes bliver der udformet en fo-reløbig tværfaglig behandlingsplan af en erfaren læge inden for 24 timer, som skalgennemgås med patienten. I forbindelse med selve indlæggelsesforløbet vil patienter-ne blive tilsetaf en læge med relevante intervaller, afhængigt af sygdomsgrad, obser-vationsniveau og behandlingsplan. Patienter i kritisk tilstand skal tale med en lægeminimum en gang om dagen, mens patienter i stabil tilstand taler med læge efter be-hov.Når behandlingsplanen udarbejdes vurderes det, om patienten kan profitere af psyko-logsamtaler. Patienter som modtager psykologbehandling under indlæggelse, vil ty-pisk tale med en psykolog en gang om ugen, men dette kan variere fra patient til pati-ent.
Side 3
j. Hvilke andre aktiviteter blev de tilbudt under behandlingen?
I alle sengeafsnit forekommer der miljøaktivitet, hvilket vil sige, at personalet bevidstbenytter de terapeutiske muligheder, der findes i miljøet i afsnittet i kraft af de menne-sker, der er til stede, og de muligheder, der eksisterer – såvel individuelle som fællesaktiviteter. Under indlæggelse tilbydes patienterne miljøterapi og aktiviteter alt efterderes aktuelle tilstand. En patient, som er svært psykotisk, svært angst, svært depressivog måske selvmordstruet, har primært behov for tæt personalekontakt og for at bliveskærmet mod udefrakommende forstyrrelser og indtryk. I denne situation er kravenetil aktiviteter begrænsede for at udgå at stresse patienten yderligere. Når patienten er ibedring og kan magte at deltage i flere aktiviteter, øges omfang og sammensætning afaktiviteterne.Målrettede terapeutiske samtaler ved sygeplejersker og social- og sundhedsassistenterforekommer flere gange dagligt for alle patienter og er helt grundlæggende i miljøte-rapien. Derudover foregår følgende aktiviteter:
AktivitetsgrupperFysisk aktivitetTerapigrupperSocial færdighedstræningPatientundervisningSociale aktiviteterTræning i almindelig daglig levevisTræning i praktisk problemløsning.
Alt efter patientens tilstand vil disse aktiviteter foregå enten i gruppe eller individuelt.Der foregår desuden specifikke behandlingsaktiviteter i forhold til patientens behov fxangstdæmpende aktiviteter hos en patient med angst, aktiviteter der styrker patientensrealitetstopfattelse og selvopfattelse hos en patient med svær psykose osv. Andre pati-enter fx patienter med erhvervet hjerneskade og psykiske senfølger følger et specifikttræningsprogram målrettet denne patientgruppe.
Med venlig hilsen
Katja Kayserkoncerndirektør
Side 4