SUU, Alm.del - 2012-13 - Endeligt svar på spørgsmål 291: Spm. om der er forskel i antal gennemsnitlige leveår og sygdomsmønstre for borgere, til ministeren for sundhed og forebyggelse

Folketingets Sundheds- og Forebyggelsesudvalg har den 18. januar 2013 stil-let følgende spørgsmål nr. 291 (Alm. del) til ministeren for sundhed og fore-byggelse, som hermed besvares endeligt. Spørgsmålet er stillet efter ønskefra Sophie Hæstorp Andersen (S).Spørgsmål nr. 291:’’Vil ministeren oplyse, om der er forskel i antal gennemsnitlige leveår og syg-domsmønstre for en borger, der lider af en psykisk sygdom som skizofreni, ogen borger, der aldrig har været indlagt på en psykiatrisk afdeling? ”Svar:Til brug for min besvarelse af spørgsmålet har jeg indhentet en udtalelse fraSundhedsstyrelsen.Sundhedsstyrelsen bemærker indledningsvist, at de tolker spørgsmålet somudtryk for et ønske om oplysninger vedrørende forskel på den forventede leve-tid og sygdomsmønsteret for mennesker med psykiske lidelser i forhold tilmennesker, der ikke har en psykisk lidelse.Sundhedsstyrelsen oplyser, at en videnskabelig international undersøgelse fo-retaget i Norden viser, at kvinder med psykiske lidelser i perioden 2002-2006levede 17,1 år kortere, og mænd med psykiske lidelser levede 21,9 år kortereend befolkningen i øvrigt.Overdødeligheden skyldes en øget risiko for ulykker og selvmord, men speci-elt en øget risiko for at dø af somatiske sygdomme, som yderligere forstærkesaf bivirkningerne ved psykofarmaka, herunder særligt antipsykotika.Sundhedsstyrelsen henviser blandt andet til en rapport fra Vidensråd for Fore-byggelse i 2012, der viser, at størstedelen af de tabte leveår skyldes overdø-delighed pga. somatiske sygdomme. Overdødeligheden ved hjertekarsyg-domme og apopleksi er fordoblet, og disse dødsårsager spiller kvantitativt denstørste rolle.Der er desuden overdødelighed pga. type 2 diabetes. Både type 2 diabetes oghjertekarsygdomme kan skyldes livsstilsfaktorer som dårlig kost, rygning og forlidt motion, men kan også skyldes psykofarmakologisk behandling, hvor noglepræparater øger risikoen for udvikling af det såkaldte metaboliske syndrom,som igen øger risikoen for type 2 diabetes og hjertekarsygdomme.Sundhedsstyrelsen oplyser endvidere, der blandt personer med psykiske lidel-ser er en øget forekomst af rygning, overvægt, usunde kostvaner, alkoholind-tag samt fysisk inaktivitet, der er risikofaktorer for en række livsstilssygdomme.

Herudover oplyser Sundhedsstyrelsen, at nogle former for psykofarmakologiskbehandling kan give hjerterytmeforstyrrelser, som menes at kunne øge risiko-en for pludselig hjertedød. Samtidig brug af antipsykotika og benzodiazepinerresulterer ligeledes i øget dødelighed.Sammenfattende konkluderer Sundhedsstyrelsen, at der er stor forskel i mid-dellevetiden mellem mennesker, der har været på psykiatrisk afdeling, i forholdtil baggrundsbefolkningen. Overdødeligheden skyldes hovedsagelig somatiskesygdomme som hjertekarsygdomme, apopleksi og diabetes type 2, og forskel-len i forekomsten af de bagvedliggende risikofaktorer som rygning og over-vægt er markant.Sundhedsstyrelsens oplysninger bekræfter mig i, at vi skal gøre noget ved denstore overdødelighed, vi ser blandt personer med psykiske lidelser. Det er bl.a.grunden til, at regeringen sammen med Enhedslisten i finanslovsaftalen for2013 har afsat 4. mio. kr. til at undersøge pludselige og uventede dødsfald ipsykiatrien. Midlerne udmøntes til det retsmedicinske forskningsprojekt SUR-VIVE som tidligere har modtaget en bevilling fra satspuljen. Projektet vil kun-ne give os mere viden om, hvilke faktorer herunder medicin, der har betydningi forhold til uventet død i psykiatrien.Derudover er det ét af de områder, som regeringens psykiatri-udvalg skal kort-lægge nærmere og komme med forslag til, hvordan vi fremover kan få reduce-ret overdødeligheden blandt mennesker med psykiske lidelser,Jeg ser frem til psykiatri-udvalgets forslag til tiltag på området, for vi skal ikkeacceptere denne store overdødelighed og ulighed i sundhed, vi ser i psykiatri-en!