SUU, Alm.del - 2012-13 - Endeligt svar på spørgsmål 27: Spm. om artikel "Staten spilder millioner på diabetesmedicin" i Information den 6/10-12, til ministeren for sundhed og forebyggelse

Folketingets Sundheds- og Forebyggelsesudvalg har den 8. oktober 2012 stil-let følgende spørgsmål nr. 27 (Alm. del) til ministeren for sundhed og forebyg-gelse, som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra SophieLøhde (V).Spørgsmål nr. 27:’’Er ministeren enig i, at "det er tæt på 100 procent, der uden problemer kunnebruge human insulin. Alle ved, at det forholder sig sådan, men i nogle landevælger man tilsyneladende at ignorere det - blandt andet i Danmark", somprofessor på Cardiff University, Craig Currie, udtaler i artikel "Staten spildermillioner på diabetesmedicin" i Information den 6. oktober 2012?”Svar:Da spørgsmålet om, hvorvidt ”tæt på 100 procent uden problemer kunne bru-ge human insulin” er af faglig karakter, har jeg indhentet bidrag fra Sundheds-styrelsen til besvarelsen af spørgsmålet.Sundhedsstyrelsen oplyser, at det er vanskeligt at sætte et procenttal på, hvormange patienter, der uden problemer kan anvende human insulin, men Sund-hedsstyrelsen skønner, på baggrund af oplysninger fra den kliniske hverdagpå store diabetesklinikker, at tallet ikke er ”tæt på 100 procent”, men snarereomkring 80 procent.I tillæg til spørgsmålet har Sundhedsstyrelsen givet følgende begrundelse for,hvorfor styrelsen i 2007 valgte at give tilskud til de langtidsvirkede insulinana-loger Lantus og Levemir:”I 2007 indtil de langtidsvirkende insulinanaloger fik generelt tilskud (dvs. deførste 11 måneder af 2007) købte 44.817 personer enten NPH-insulin (humaninsulin) eller en langtidsvirkende insulinanalog. Heraf købte 11.353 personeren langtidsvirkende insulinanalog med enkelttilskud. Det svarer til en andel på25 %.Betingelsen for, at styrelsen bevilgede enkelttilskud til de langtidsvirkende in-sulinanaloger i 2007, var, at patienten ikke kunne behandles tilfredsstillendemed human insulin, jf. nedenfor. Tallene viser derfor, at det i 2007 var de be-handlende lægers og styrelsens vurdering, at 25 % af patienterne ikke kunnebehandles tilfredsstillende med human insulin.I 2007 havde styrelsen i samarbejde med Medicintilskudsnævnet opstillet føl-gende vejledende kriterier for at få enkelttilskud til de langtidsvirkende insuli-nanaloger. Når disse kriterier var opfyldt, bevilgede styrelsen normalt enkelttil-skud.”Patientens diabetes kan - på trods af optimal dosering med NPH-insulin - ikkebehandles tilfredsstillende. Dette viser sig ved

Medicintilskudsnævnet har den 9. juli 2012 sendt et forslag til indstilling vedrø-rende revurdering af tilskudsstatus for lægemidler mod diabetes i ATC-gruppeA10 i ekstern høring. Her skriver nævnet, at en af de store problemstillingerved insulinbehandling er risikoen for hypoglykæmi (lavt blodsukker), og at nat-lige tilfælde af hypoglykæmi ved behandling med human insulin (NPH-insulin)ofte kan reduceres ved skift til langtidsvirkende insulin analog. De tilføjer, atder også kan være tilfælde, hvor patienten opnår en bedre metabolisk regula-tion gennem hele døgnet med langtidsvirkende insulin analog og derigennemnedsætter risikoen for senkomplikationer, eller hvor patienten har manglendeerkendelse af hypoglykæmi.Nævnet skriver videre, at tal fra Lægemiddelstatistikregisteret viser, at for depersoner, der i 2011 startede behandling med en langtidsvirkende insulinana-log, havde under halvdelen forinden været i behandling med NPH-insulin, ogat disse tal vidner om, at de langtidsvirkende insulinanaloger i stor udstræk-ning nu bliver ordineret som førstevalg som basal-insulin. Det er ikke rationelt.Nævnet anbefaler på denne baggrund, at de langtidsvirkende insulinanalogerfår generelt klausuleret tilskud til patienter med diabetes mellitus type 1 og 2,hvor behandling med human insulin forårsager uacceptable hypoglykæmier el-ler af anden årsag ikke kan anvendes samt velbehandlede patienter, hvor detefter lægens samlede vurdering af patienten vil være uhensigtsmæssigt medet præparatskifte til human insulin.”